Debatten

Sp har været her. Og hun var fantastisk! God til at lytte, seriøs men med humor, forstående og initiativrig. Hun havde allerede bestemt at hun bare overtager os og bliver "vores" SP. Og hun tilbød uden videre et ekstra besøg om 14 dage!

Lillefisen vejer nu 3270 så vi er mere end 100 gram over fødselsvægt.

Vi og jeg har haft nogle gode dage. Der har været lidt grædeture, men de har været til at klare. I går havde vi også besøg af MG, og M var glad og pludrede og "snakkede" lystigt.

Men dag i dag har været noget hø. Hun har max sovet 45 minutter - også selvom jeg har prøvet at gå med hende. Hun har igen ikke villet spise i mange timer, så hun skiftevis sover og græder . Af og til er der lidt pauser, hvor hun er i ok humør.

Hun har ikke haft afføring i dag, men det har hun haft de andre dage, hvor hun også har grædt, så jeg ved ikke, om det er derfor.

Bedst som jeg synes, det går fremad, kommer der dage somme denne. Så er det vel ikke så mærkeligt, at jeg synes, det er svært?

I dag havde min dreng sidste dag i DP, og DP havde inviteret på afslutning med kage og kaffe. Heldigvis sov M i starten (igen ca. 20-30 minutter), for da hun vågnede, startede skrigeriet. Jeg er så glad for, at min dreng kunne få vores fulde opmærksomhed bare lidt tid.

Det ville også have været rigtig hyggeligt, hvis hun havde været vågen og glad, og det er jo sådan, man forestiller sig/håber det er.

I næste uge skal vi på weekendtur med svigerfamilie. Det plejer at være hyggeligt, men lige nu glæder jeg mig ikke. Så er der lige pludselig 7 personer mere at tage hensyn til.

Hun spiste endelig ca. 90-100 ml omkring kl. 21.45. Hun faldt i søvn ca. kl. 22.30 og vågnede først og var sulten kl. 4.30. Der spiste hun heldigvis en hel flaske og lavede i bleen. Hun faldt også hurtigt i søvn igen.

Det er en stor lettelse, at hun faldt til ro for natten, men det andet er stadig hårdt.

Sorenspige skrev:I dag havde min dreng sidste dag i DP, og DP havde inviteret på afslutning med kage og kaffe. Heldigvis sov M i starten (igen ca. 20-30 minutter), for da hun vågnede, startede skrigeriet. Jeg er så glad for, at min dreng kunne få vores fulde opmærksomhed bare lidt tid.

Det ville også have været rigtig hyggeligt, hvis hun havde været vågen og glad, og det er jo sådan, man forestiller sig/håber det er.

I næste uge skal vi på weekendtur med svigerfamilie. Det plejer at være hyggeligt, men lige nu glæder jeg mig ikke. Så er der lige pludselig 7 personer mere at tage hensyn til.

Jeg forstår godt, hvorfor du tænker som du gør, når M græder så meget, men helt ærligt, så tror jeg du tænker for meget over det.
Hvis jeg var i MG med dig, eller skulle med i sommerhus, ville jeg da aldrig tænke at det var træls at en lille baby græder, heller ikke selvom det er meget. Det gør nogle babyer altså bare. Jeg ville nok nærmere forhøre mig om jeg kunne tage lidt over, hvis det så ud til at mangle, eller forhøre mig om jeg ikke lige skulle gå ud og lege med R. Det er jo klart at I som familie er lidt brugte, så derfor ville jeg da forsøge at hjælpe med at tage over, hvis jeg havde overskuddet.
Nu kan jeg jo af gode grunde ikke vide, om dine tanker også kommer, fordi der har været kommenteret på græderiet og uroen, og hvis der har det, forstår jeg dine tanker endnu bedre, for det er da rigtig træls, men jeg tror helt ærligt at du tænker for meget over det. Jeg kender i hvert fald ikke umiddelbart nogen der ville synes det var træls med en skrigende baby - og hvis jeg gjorde, ville jeg nok gøre en hel del for at undgå at være sammen med de personer.

Så jeg håber du kan lægge sådanne tanker lidt fra dig og tro på at ingen føler at det er træls at nu kommer I, fordi så kommer der en skrigende baby - for som sagt tror jeg de fleste ikke tænker videre over sådan noget.

Lulu, tak for dit fine og kloge indlæg . Du har helt ret i, at det meste foregår i mit hoved. Min svigerfamilie er søde og rare mennesker og vil hjælpe os alt, hvad de kan.

Det vil jeg prøve at tænke på og tage i mod.

Vi var en tur på det lokale bibliotek i dag alle samme, og jeg gav for første gang M flaske offentligt. Af en eller anden grund tænkte jeg over det.

Jeg pippet lige kort. Herhjemme er overskuddet stadig ikke så stort. Bertil skriger stadig meget. Vi prøver kiropraktor igen i morgen. Her til aften havde vi en halv times tid hvor han var vågen og tilpas. Ellers er han utilpas eller skriger det meste af sin vågentid.

Vi har haft en formiddag uden alt for megen gråd og en del glad vågentid

Kiropraktor gik også godt

Åh piger - det må være så hårdt med det skrigeri. Hold ud, i den anden ende af alt dette besvær er der nogle dejlige, glade babyer.
Gad vide om ingen fortæller hvor hårdt det er at blive mor, eller om jeg bare ikke har lyttet ordentligt efter når de gjorde? :p

Thea har ikkr meget vågentid. Hun er vågen lige mens vi skifter og ammer, og ellers sover hun. Hun er 4 uger i dag. Hun er begyndt at løfte hovedet lidt, når hun ligger på maven, og kan holde øjenkontakt i måske 1-2 sekunder. SPen siger at det er normalt at hun ikke orker mere, da hun stadig er umoden. Så hun skriger heller ikke meget, kun lige når hun skal ligges til, hvis hun ikke får mælk lige med det samme. Og lidt når hun har mavekneb.
Hun vejer 2860 g nu - så det bette pus tager på.
Jeg har dage hvor jeg synes hun er fantastisk, og så har jeg dage hvor jeg næsten ikke kan overskue at hun stadig vil være her i morgen. Selvom det er frygteligt at sige sådan noget - men her bestemt mig for at sætte ord på alt hvad jeg tænker, specielt overfor min mand, så jeg ikke er helt alene med alle tankerne, gode som dårlige

Sorenspige skrev:Vi og jeg har haft nogle gode dage. Der har været lidt grædeture, men de har været til at klare. I går havde vi også besøg af MG, og M var glad og pludrede og "snakkede" lystigt.

Men dag i dag har været noget hø. Hun har max sovet 45 minutter - også selvom jeg har prøvet at gå med hende. Hun har igen ikke villet spise i mange timer, så hun skiftevis sover og græder . Af og til er der lidt pauser, hvor hun er i ok humør.

Hun har ikke haft afføring i dag, men det har hun haft de andre dage, hvor hun også har grædt, så jeg ved ikke, om det er derfor.

Bedst som jeg synes, det går fremad, kommer der dage somme denne. Så er det vel ikke så mærkeligt, at jeg synes, det er svært?

Jeg forstår godt du synes det er hårdt. Og også tænker over hvad andre tænker. Jeg gør det samme. Det sidder stadig i mig, at jeg de første mange måneder i mødregruppen med min datter altid havde den baby der var ked af det og utilpas. Og samtidig var jeg anderledes fordi jeg ikke ammede og fordi jeg ikke lige syntes at det der morhalløj var det nemmeste i verden. Jeg holdt fast i mødregruppen dengang og det er jeg glad for i dag. Men jeg ved ikke om jeg orker at kæmpe så meget med mig selv denne gang. Det skal helst blive en positiv oplevelse ret hurtigt for at jeg ikke dropper det.

Samtidig vil jeg også tage lulus fine indlæg til mig. Jeg tænker jo ikke selv noget grimt når andres babyer græder, så hvorfor skulle de tænke det om mig

Sangius skrev:Åh piger - det må være så hårdt med det skrigeri. Hold ud, i den anden ende af alt dette besvær er der nogle dejlige, glade babyer.
Gad vide om ingen fortæller hvor hårdt det er at blive mor, eller om jeg bare ikke har lyttet ordentligt efter når de gjorde? :p

Thea har ikkr meget vågentid. Hun er vågen lige mens vi skifter og ammer, og ellers sover hun. Hun er 4 uger i dag. Hun er begyndt at løfte hovedet lidt, når hun ligger på maven, og kan holde øjenkontakt i måske 1-2 sekunder. SPen siger at det er normalt at hun ikke orker mere, da hun stadig er umoden. Så hun skriger heller ikke meget, kun lige når hun skal ligges til, hvis hun ikke får mælk lige med det samme. Og lidt når hun har mavekneb.
Hun vejer 2860 g nu - så det bette pus tager på.
Jeg har dage hvor jeg synes hun er fantastisk, og så har jeg dage hvor jeg næsten ikke kan overskue at hun stadig vil være her i morgen. Selvom det er frygteligt at sige sådan noget - men her bestemt mig for at sætte ord på alt hvad jeg tænker, specielt overfor min mand, så jeg ikke er helt alene med alle tankerne, gode som dårlige

Min mand plejer at sige til mig, at jeg skal skrive en bog, hvor jeg fortæller hvordan det virkelig er (kan være ) at blive mor. For der er godt nok mange ting man ikke får at vide.

Jeg tror det er det helt rigtige at sætte ord på tanker og følelser, også dem der kan føles forbudte.

Jeg synes, noget af det hårdeste ved at være mor er alle de irrationelle følelser.

Den dårlige samvittighed og bekymringerne, selvom der reelt ikke er noget at have dårlig samvittighed eller bekymre sig over.
Når han ligger og sover sødt lige ved siden af mig, så kan jeg blive ramt af sådan en voldsom og knugende bekymring for, om han nu er glad og tryg, om han føler, hvor elsket han er.

Det sidder stadig i mig, kan jeg mærke, at han i starten ikke gav udtryk for, at han manglede mad.

Selvom jeg rationelt godt ved, at der ikke overhovedet er nogen grund til at tro, alle hans behov ikke bliver dækket til fulde, så kan følelserne - den der knudeagtige fornemmelse - være ret opslidende.

Det føles bare vildt overvældende at elske en, der er så dybt afhængig af mig, så inderligt.

Danseprinsesse skrev:Jeg synes, noget af det hårdeste ved at være mor er alle de irrationelle følelser.

Den dårlige samvittighed og bekymringerne, selvom der reelt ikke er noget at have dårlig samvittighed eller bekymre sig over.
Når han ligger og sover sødt lige ved siden af mig, så kan jeg blive ramt af sådan en voldsom og knugende bekymring for, om han nu er glad og tryg, om han føler, hvor elsket han er.

Det sidder stadig i mig, kan jeg mærke, at han i starten ikke gav udtryk for, at han manglede mad.

Selvom jeg rationelt godt ved, at der ikke overhovedet er nogen grund til at tro, alle hans behov ikke bliver dækket til fulde, så kan følelserne - den der knudeagtige fornemmelse - være ret opslidende.

Det føles bare vildt overvældende at elske en, der er så dybt afhængig af mig, så inderligt.

De følelser roder også rundt i mit hoved. Idun er 4 måneder nu, og jeg får dårlig samvittighed, hvis hun ligger for længe på sit legetæppe (hvilket jo i virkeligheden aldrig bliver for længe, for jeg tager hende op, når hun begynder at brokke sig lidt). SP siger at det er godt for hende, fordi hun lærer at mærke sig selv og at jeg kommer, når hun kalder. Men alligevel har min samvittighed det lidt svært med det

Jeg får desværre ikke skrevet så meget, som jeg læser i den her tråd. Jeg er blevet alene-mor, så tiden er temmelig knap. Det er dælme en hård omgang, at skulle igennem et brud med så lille et barn. Heldigvis er hun nem og glad, men hun sover ikke igennem endnu, og nogle dage hænger jeg dårligt sammen af træthed. Vi er lige startet på lidt vælling i sutteflasken, og det har gjort, at vi er gået fra to til kun én flaske om natten. Så et lille fremskridt.

Nå, men noget af det virkelig fine ved at blive mor er, at det får folk til at fortælle mig om, hvordan jeg var som barn. Jeg har fået så mange hyggelige ting at vide. Det er noget af det, jeg som voksen har manglet ved ikke at have min mor, så det er rigtig dejligt at få det fra anden side.

Min far og hans kone har været ude at rejse i 3 uger og havde inviteret os alle i går, så de kunne se, hvor store børnebørnene var blevet. Mens de har været væk, er Knud begyndt at holde sit hoved selv. Det mindede min far om, at det kunne jeg også til min farfars begravelse, som var præcis 2 mdr. efter jeg blev født, og alle mine kusiner syntes jeg var så dygtig.