FruKuk skrev:Lillebror føler sig meget forfulgt af alle voksne. Hele tiden. Han skal jo ALTING selv. Det er meget strengt, og han lader os gerne vide, at han er utilfreds. I dag kom han og fortalte, at han skulle tisse (hvorfor fortæller børn i øvrigt det HVER gang, de skal på toilettet???), og jeg kom med mit standard svar "så løb på wc", hvortil han eksplodere i raseri over, "at han ALTID skal gøre ALTING selv, du gider ALDRIG hjælpe mig mor"
Okay, men så smutter jeg da lige ud og tisser for dig...
Præcis de samme vilkår er storesøster herhjemme udsat for.
Hver evig eneste morgen skal vi snakke om, hvorfor hun selv skal bære sin rygsæk, hvad jeg skal bære (hvis det er mindre end hende er det i øvrigt døduretfærdigt) og hvorfor lillesøster ikke selv bærer sin rygsæk endnu.
Her til aften bad jeg hende række mig hendes madkasse og mens hun gjorde det udstødte hun et kæmpe suk og sagde ‘hvorfor er det altid mig, der skal være tjener her i huset?’
Som den søde mor jeg er, svarede jeg naturligvis at det jo var derfor vi havde fået hende, fordi ellers havde vi jo ingen tjener.