Børn er uvelkomne gæster i de voksnes verden

Brugeravatar
Anlewi
Indlæg: 2582
Tilmeldt: 21. maj 2016, 12:13
Kort karma: 176
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Likede indlæg: 3854

Re: Børn er uvelkomne gæster i de voksnes verden

Indlægaf Anlewi » 16. jan 2017, 17:26

Det handler ikke for nig om der er børn eller ej, mere hvordan børn og forældre opfører sig.

Mine drenge har næsten altid været nemme at have med. Jeg har en standarttale når vi kommer nogle steder i offentlig rum "de der er omkring os har også betalt for at være her"
Hvis mine børn har været trætte eller uoplagte, er enten deres far eller jeg gået med den for ikke at genere andre omkring os.

Jeg tror på at børn kan være med mange steder hvis man som forældre er klar på at gå hvis børnene ikke magter det
3
:savl: selvom man er tyk kan man godt have tynd mave :savl:
ajnaM
Indlæg: 9908
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1050
Likede indlæg: 27006

Re: Børn er uvelkomne gæster i de voksnes verden

Indlægaf ajnaM » 16. jan 2017, 19:11

Purple Haze skrev:
ajnaM skrev:
Thitida-No-Chey skrev:Jeg er en mavesur gammel kælling ...

Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor børn skal med steder, hvor de ikke kan udfolde sig som børn, men grundet situationen og dennes art og sted er tvunget til at være små voksne for at kunne begå sig korrekt i den sociale kontekst. Det er de færreste børn, der formår det, de er jo for pokker børn!

Jeg forstår eksempelvis ikke, hvorfor børn skal have lov at bestemme, om de skal med ind og se en film, de tydeligvis er for små til at se. Når far har siddet stort set hele filmen og simultantolket den, fordi børnene er for unge til både at forstå engelsk OG læse undertekster, så begynder man at overveje, for hvis skyld det er, man hiver en seks-årig og en ni-årig med ind og se Fantastic Beasts... Og så snakker vi ikke højt om, at de to unge herrers attention span var ikke eksisterende, så de løb op og ned af trapperne, sparkede til sæder, og stillede meget høje spørgsmål.

Som sådan har jeg ikke direkte et problem med børnene... Jo, de irriterer mig, ofte, men selv i min irritation kan jeg godt se, at de er lidt lovligt undskyldt, idet de er "under construction"... Måske er det fordi jeg er så vant til at veje alt i "hvad kan gå godt, hvad kan gå skidt" at jeg kan spotte en virkelig dårlig idé på tyve meters afstand... Men det undrer mig ofte, hvordan det ikke er tydeligt for forældrene, at det er en skidt idé at tage en 5-årig krudtugle med ind og se Tosca! Det er ikke som sådan barnets sociale kompetencer, der halter der, men forældrenes...Og hvilken interesse har et barn i Puccinis operaer...? Vent dog, der er masser af tid til at opleve den slags i!


Jeg er enig i, at der findes voksensteder. Jeg er også enig i, at en engelsksproget film i biografen eller en opera på 3.5 timer ikke er et sted for børnehavebørn. Det tror jeg de fleste er enige i - jeg har heller aldrig oplevet små børn i operaen (til voksenforestillingerne) eller til aftenforestillingerne i biografen.

Der, hvor det bliver interessant, er alt det, hvor det kan diskuteres, om det er voksen- eller børnesteder. Og der oplever jeg, at der er sket et skred, siden jeg var barn.

I 80'erne var jeg med til bryllupper og begravelser, fester, middage, museumsture, møder i forsamlingshuset og alt muligt andet. Jeg blev generelt slæbt med, hvor mine forældre gik.
Mine børn bliver ikke slæbt med rundt på samme måde. De er sjældent inviterede - måske kan man tage dem med i kirken til brylluppet, men ikke festen. Måske er det acceptabelt at tage dem med til børneudstillinger på museet eller på børneafdelingen på biblioteket, men ikke 'der hvor de voksne er'. Måske de kan være med til brunch hos veninderne en gang imellem, men som udgangspunkt vil man helst have, jeg kommer uden børn - eller sidder med en iPad, så vi andre kan tale om voksenting.


Et opklarende spørgsmål:

Hvad er det veninderne får ud af at du tager dine børn med til fx brunch?
Jeg går ud fra at det er dig de er venner med, og ikke dine børn.

Spørger da det for mig er helt naturligt at når jeg laver ting med mine veninder, så er det mine veninder jeg vil være sammen med - og ikke alle mulige andre mennesker de lige synes de skal tage med.
Kan godt forstå at man måske ikke altid kan få børnene afsat, og de bliver nød til at være der hvis man vil se veninden - men det vil ikke nødvendigvis ikke være noget jeg vil være specielt begejstret for.


Jeg tror, du har en ret 'normal' tankegang omkring det - i hvert fald den samme som mange af mine veninders. Og jeg er ikke 100% imod, eller synes du (eller de) er en idiot eller noget. Jeg synes bare, det er tankevækkende.

Og det, der er tankevækkende, er, at jeg jo ikke bare er 'mig'. Jeg kommer i høj grad som en 'pakke', efter jeg har fået to små børn - jeg har ikke det samme liv som før, og har egentlig heller ikke lyst til at have det, så mine middage, brunches og caféture ER bare i rigtig høj grad noget andet i dag, end det var for 5 eller 10 år siden.
Bevares, jeg kan godt have lyst til at tage en middag uden børn, eller en bytur som i 'gamle dage' - og gør det bestemt også. Men i hverdagen, der skal jeg være sammen med mine børn! Og jeg vil jo også gerne være sammen med andre mennesker - og deres børn på et tidspunkt, så jeg tænker, det egentlig er ret naturligt at slå det sammen.

Der er jo rigtig mange, der mister kontakten med (dele af) deres vennekreds, efter de har fået børn. Det kan jeg virkelig godt sætte mig ind i, selvom det ikke er der, jeg er. Jeg har det nok lidt sådan, at hvis mine veninder ikke anerkender - og måske endda er glade for - den forandring, jeg har været gennem, med alt hvad det nu indebærer, så er de måske bare ikke så gode veninder alligevel.



Og så lige, som direkte svar på dit spørgsmål: Mine veninder skal ikke tænke, hvad 'de får ud af' at se mig eller mine børn. Og hvis en af dem indrømmede, at de var venner med mig og ikke mine børn, så var jeg ikke venner med dem længere. Ærligt talt.

(Mine veninder har for god ordens skyld været rigtig søde på rigtig mange måder. De har eksempelvis været rigtig meget her, da jeg har haft små babyer, og det har været svært at gå ud - ligesom mange kommer forbi og hjælper osv. Det er faktisk først blevet et 'problem', efter jeg har fået et lidt ældre barn, der faktisk gerne vil 'være med i samtalen' osv.)
2
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
ajnaM
Indlæg: 9908
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1050
Likede indlæg: 27006

Re: Børn er uvelkomne gæster i de voksnes verden

Indlægaf ajnaM » 16. jan 2017, 19:18

LadyFox skrev:
abcd skrev:
Purple Haze skrev:Et opklarende spørgsmål:

Hvad er det veninderne får ud af at du tager dine børn med til fx brunch?
Jeg går ud fra at det er dig de er venner med, og ikke dine børn.

Spørger da det for mig er helt naturligt at når jeg laver ting med mine veninder, så er det mine veninder jeg vil være sammen med - og ikke alle mulige andre mennesker de lige synes de skal tage med.
Kan godt forstå at man måske ikke altid kan få børnene afsat, og de bliver nød til at være der hvis man vil se veninden - men det vil ikke nødvendigvis ikke være noget jeg vil være specielt begejstret for.


Så må du jo lade være med at invitere. Børn er ikke "alle mulige andre mennesker", det er de vigtigste mennesker i din venindes liv. Det er ikke anderledes end at du er nødt til at give plads til din veninders kærester selv om du måske synes de har dårlig smag i mænd.

Hvorfor? Man må da selv om hvem man inviterer. Hvis jeg inviterer en veninde, er det ikke det samme som at hun bare kan tage sine børn, kæreste, mor eller hund med. Hvis min tanke var at folk bare kunne tage sine nærmeste med, så ville jeg nævne det når jeg inviterede. Hvis jeg ikke har inviteret børn med, og min veninde gerne ville have sine børn med så måtte hun da lige spørge mig om det var fint med mig.
Alt efter arrangementet ville jeg nok sige ja, men hvis jeg sagde nej, så ville hun da være velkommen til at vælge mit arrangement fra - men hun kan da ikke bare kapre mit arrangement fordi at hun er uenig i gæstelisten.

Hvis jeg vælger a tholde et børnefrit arrangement, så behøver jeg ikke give plads til mine veninders børn den dag, hvis jeg vil holde tøseaften så behøver jeg da heller ikke give plads til alle mulige mandlige kærester den dag. Hvis man inviterer bestemmer man da selv, lige så vel som andre ikke er tvunget til at deltage.


Selvfølgelig bestemmer du selv!

Men på sigt risikerer man bare, at veninderne med børn nedprioriterer den slags arrangementer, og hvis det så kun er børnefri middage/tøseaftener osv. til sidst, risikerer du at miste tætte veninder. Og så vil jeg jo personligt mene, man går glip af både venskaber og dejlige oplevelser med børn - som der jo heldigvis er rigtig mange af!

Voksenarrangementer skal der nok komme så rigeligt mange af. Det er i hvert fald det, jeg fortæller mig selv, når jeg bliver træt af børnene. :P
1
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
ajnaM
Indlæg: 9908
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1050
Likede indlæg: 27006

Re: Børn er uvelkomne gæster i de voksnes verden

Indlægaf ajnaM » 16. jan 2017, 19:25

Thitida-No-Chey skrev:Jeg synes, en restaurant kan være et børnested, hvis det er en familierestaurant. Vælger jeg en familierestaurant, så fravælger jeg automatisk retten til at brokke mig, hvis der er børn. Og det kunne jeg heller aldrig drømme om. Ville nok heller ikke tage ungerne med på eksempelvis Noma...

Der hvor tingene overlapper er nok sådan et sted som biografen. Jeg er helt med på, at den skal være åben for alle, også børn, men jeg forstår ikke, hvorfor forældrene ser stort på vejledningerne. Hvis ikke det er en decideret børnefilm, så synes jeg helt ærligt ikke, børn skal se den. Så nej, de må vente med at se Star Wars og Harry Potter og alle de der YA film, der tiltaler både unge og voksne indtil den kommer på DVD eller de er gamle nok til at se den i en biograf, hvor de ikke forstyrrer de andre gæster med højlydte kommentarer som "AAAAAAAAD, DE KYSSER!" eller lignende. Der er mig bekendt ingen, der endnu er afgået ved døden ved ikke at se en bestemt film i biografen. Igen, for hvis skyld trækker man ungerne med i biografen? De to drenge forstod meget lidt af hvad der foregik, simultantolkningen til trods.

Jeg er også vokset op i 80erne, og jeg blev kun sjældent taget med til bryllupper, begravelser og andre voksenarrangementer. Vi gik meget sjældent ud at spise, og var vi det, var det altid på familierestauranter (aka McDonalds). Var mine forældre en sjælden gang på en voksenrestaurant, så var vi ikke med... Vi blev passet. Museer har jeg ikke tal på hvor mange vi er blevet hevet med på, men det er en del, dog først efter vi begge var fyldt 10.

Summa summarum: For mig har det ikke noget at gøre med, om børn skal være i de voksnes rum eller ej, for selvfølgelig skal de det. Mit problem er mere, at visse forældre ikke rigtigt kan greje, hvornår et voksenrum er et godt sted at være for deres barn, og om det er en skidegod idé at tage barnet med derind. I sidste ende er det synd for barnet, at den voksne ikke er den voksne og siger "Det her er ikke en god idé", men istedet ufortrødent hiver barnet med til potentiel gene for andre og til potentiel ubehag for barnet.


Jeg ville aldrig sætte mine ben på en 'familierestaurant'. :genert: Så jeg vælger at tage mine børn med ud at spise på almindelige restauranter. Nok ikke lige på Noma - så meget situationsfornemmelse har jeg trods alt - men caféer o.lign. Jeg tager dem også med i biografen, teateret osv.

Men altså, selvfølgelig tager jeg først og fremmest hensyn til dem! Og jeg er faktisk også sådan en, der går meget op i, om andre mennesker bliver generet af mig (og mine). Derfor kunne jeg aldrig finde på at tage dem med ind og se noget, de ikke kunne tåle, eller tage dem med på restaurant i timevis eller til venindebesøg, hvor vi skal snakke om pensionsordninger.

Men jeg har så heldigvis nærmest aldrig mødt nogen, der ikke har taget de hensyn til deres børn, så vi har nok bare forskellige oplevelser.



Jeg ønsker mig måske bare, at samfundet bliver lidt mere børnevenligt. At folk får en lidt længere lunte i flyet, i supermarkedet eller til parmiddagene. At man godt lige kan bruge 10 minutter på at høre om en venindes datters dag i børnehaven, eller at man kan se ud over sin egen næsetip i toget til Helsingør. At man ikke tænker, hvad man selv 'får ud af', at et barn er til stede, men bare ser det som en selvfølge.
2
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19587
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2437
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46021

Re: Børn er uvelkomne gæster i de voksnes verden

Indlægaf LadyFox » 16. jan 2017, 19:57

ajnaM skrev:
LadyFox skrev:
abcd skrev:
Purple Haze skrev:Et opklarende spørgsmål:

Hvad er det veninderne får ud af at du tager dine børn med til fx brunch?
Jeg går ud fra at det er dig de er venner med, og ikke dine børn.

Spørger da det for mig er helt naturligt at når jeg laver ting med mine veninder, så er det mine veninder jeg vil være sammen med - og ikke alle mulige andre mennesker de lige synes de skal tage med.
Kan godt forstå at man måske ikke altid kan få børnene afsat, og de bliver nød til at være der hvis man vil se veninden - men det vil ikke nødvendigvis ikke være noget jeg vil være specielt begejstret for.


Så må du jo lade være med at invitere. Børn er ikke "alle mulige andre mennesker", det er de vigtigste mennesker i din venindes liv. Det er ikke anderledes end at du er nødt til at give plads til din veninders kærester selv om du måske synes de har dårlig smag i mænd.

Hvorfor? Man må da selv om hvem man inviterer. Hvis jeg inviterer en veninde, er det ikke det samme som at hun bare kan tage sine børn, kæreste, mor eller hund med. Hvis min tanke var at folk bare kunne tage sine nærmeste med, så ville jeg nævne det når jeg inviterede. Hvis jeg ikke har inviteret børn med, og min veninde gerne ville have sine børn med så måtte hun da lige spørge mig om det var fint med mig.
Alt efter arrangementet ville jeg nok sige ja, men hvis jeg sagde nej, så ville hun da være velkommen til at vælge mit arrangement fra - men hun kan da ikke bare kapre mit arrangement fordi at hun er uenig i gæstelisten.

Hvis jeg vælger a tholde et børnefrit arrangement, så behøver jeg ikke give plads til mine veninders børn den dag, hvis jeg vil holde tøseaften så behøver jeg da heller ikke give plads til alle mulige mandlige kærester den dag. Hvis man inviterer bestemmer man da selv, lige så vel som andre ikke er tvunget til at deltage.


Selvfølgelig bestemmer du selv!

Men på sigt risikerer man bare, at veninderne med børn nedprioriterer den slags arrangementer, og hvis det så kun er børnefri middage/tøseaftener osv. til sidst, risikerer du at miste tætte veninder. Og så vil jeg jo personligt mene, man går glip af både venskaber og dejlige oplevelser med børn - som der jo heldigvis er rigtig mange af!

Voksenarrangementer skal der nok komme så rigeligt mange af. Det er i hvert fald det, jeg fortæller mig selv, når jeg bliver træt af børnene. :P


Sådan ser jeg bare ikke på det. Eller selvfølgelig er der en risiko for at jeg kan miste veninder ved at afvise deres børn. Det er jo ikke kun de barnløses ansvar at rumme forældre og børn, men også forældrenes ansvar at rumme at ikke alle har børn, synes jeg.
Som jeg ser det er det ikke enten eller, det er ikke enten skal børnene med til alt, eller også skal de ikke med til noget som helst.
Jeg har som sagt ikke børn, og jeg hader heller ikke mine venners børn, og det er heller ikke fordi jeg aldrig gider børne. Jeg gider dem bare ikke altid, eller 90% af tiden, og det synes jeg er fair nok.

Jeg synes i et venskab man skal rumme hinanden - gensidigt. Og selvfølgelig kommer der da massere af voksentid - men som frivilligt barnløs har jeg ikke tænkt mig at vente flere år på at kunne have den slags. Det har jeg jo ingen grund til.

Nu er jeg i den "heldige" situation at det slet ikke er et issue i min vennekreds, for der har dem med børn også brug for voksenarrangementer. Faktisk sker det oftere at jeg forslår at veninderne at tage ungerne med og de siger "hell no" end jeg selv inviterer til noget uden børn.

Men altså, jeg har slet ikke nævnt noget om kun børnefri. Jeg nævnte bare at jeg ikke kunne se hvorfor man så "bare må lade være med at inviterer" hvis man gerne vil have brunch for voksne.
2
...
ajnaM
Indlæg: 9908
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1050
Likede indlæg: 27006

Re: Børn er uvelkomne gæster i de voksnes verden

Indlægaf ajnaM » 16. jan 2017, 20:09

LadyFox skrev:Sådan ser jeg bare ikke på det. Eller selvfølgelig er der en risiko for at jeg kan miste veninder ved at afvise deres børn. Det er jo ikke kun de barnløses ansvar at rumme forældre og børn, men også forældrenes ansvar at rumme at ikke alle har børn, synes jeg.
Som jeg ser det er det ikke enten eller, det er ikke enten skal børnene med til alt, eller også skal de ikke med til noget som helst.
Jeg har som sagt ikke børn, og jeg hader heller ikke mine venners børn, og det er heller ikke fordi jeg aldrig gider børne. Jeg gider dem bare ikke altid, eller 90% af tiden, og det synes jeg er fair nok.

Jeg synes i et venskab man skal rumme hinanden - gensidigt. Og selvfølgelig kommer der da massere af voksentid - men som frivilligt barnløs har jeg ikke tænkt mig at vente flere år på at kunne have den slags. Det har jeg jo ingen grund til.

Nu er jeg i den "heldige" situation at det slet ikke er et issue i min vennekreds, for der har dem med børn også brug for voksenarrangementer. Faktisk sker det oftere at jeg forslår at veninderne at tage ungerne med og de siger "hell no" end jeg selv inviterer til noget uden børn.

Men altså, jeg har slet ikke nævnt noget om kun børnefri. Jeg nævnte bare at jeg ikke kunne se hvorfor man så "bare må lade være med at inviterer" hvis man gerne vil have brunch for voksne.



Du har ret i, at det heldigvis slet ikke er så sort/hvidt! Og jeg kan også sagtens have brug for at komme ud uden mine børn. Det kommer nok til at fremstå mere 'hårdt', når tråden handler om det - det er for så vidt ikke et issue i min vennekreds, blandt andet fordi jeg ikke har taget det op.

Og selvfølgelig skal man rumme hinanden. Jeg savner bare en forståelse for, at jeg som mor som udgangspunkt 'hænger sammen med' mine børn rigtig meget af tiden. Og jeg ville ELSKE, at lidt flere af mine venner ville se det som et udgangspunkt, at mine børn var med, i stedet for at regne med, at de ikke var.
Det kan jo også være rigtig hyggeligt, at de er der! Heldigvis! Hvis jeg hoppede med på den der med, at børnefri er idealet, så ville mit eget liv jo sucke forholdsvis meget. ;)

I bund og grund er det jo nok en undren over, at børn tilsyneladende er nogen, man helst ikke vil have 'med på slæb'. For mig er børn jo noget af det sjoveste og dejligste i verden, og selvom jeg ikke forventer, at hele verden elsker mine børn, så synes jeg faktisk, det er mærkeligt, at det er blevet acceptabelt at se på børn som noget, der gerne skal undgås i de fleste voksen-sammenhænge.
1
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19587
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2437
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46021

Re: Børn er uvelkomne gæster i de voksnes verden

Indlægaf LadyFox » 16. jan 2017, 20:25

ajnaM skrev:
LadyFox skrev:Sådan ser jeg bare ikke på det. Eller selvfølgelig er der en risiko for at jeg kan miste veninder ved at afvise deres børn. Det er jo ikke kun de barnløses ansvar at rumme forældre og børn, men også forældrenes ansvar at rumme at ikke alle har børn, synes jeg.
Som jeg ser det er det ikke enten eller, det er ikke enten skal børnene med til alt, eller også skal de ikke med til noget som helst.
Jeg har som sagt ikke børn, og jeg hader heller ikke mine venners børn, og det er heller ikke fordi jeg aldrig gider børne. Jeg gider dem bare ikke altid, eller 90% af tiden, og det synes jeg er fair nok.

Jeg synes i et venskab man skal rumme hinanden - gensidigt. Og selvfølgelig kommer der da massere af voksentid - men som frivilligt barnløs har jeg ikke tænkt mig at vente flere år på at kunne have den slags. Det har jeg jo ingen grund til.

Nu er jeg i den "heldige" situation at det slet ikke er et issue i min vennekreds, for der har dem med børn også brug for voksenarrangementer. Faktisk sker det oftere at jeg forslår at veninderne at tage ungerne med og de siger "hell no" end jeg selv inviterer til noget uden børn.

Men altså, jeg har slet ikke nævnt noget om kun børnefri. Jeg nævnte bare at jeg ikke kunne se hvorfor man så "bare må lade være med at inviterer" hvis man gerne vil have brunch for voksne.



Du har ret i, at det heldigvis slet ikke er så sort/hvidt! Og jeg kan også sagtens have brug for at komme ud uden mine børn. Det kommer nok til at fremstå mere 'hårdt', når tråden handler om det - det er for så vidt ikke et issue i min vennekreds, blandt andet fordi jeg ikke har taget det op.

Og selvfølgelig skal man rumme hinanden. Jeg savner bare en forståelse for, at jeg som mor som udgangspunkt 'hænger sammen med' mine børn rigtig meget af tiden. Og jeg ville ELSKE, at lidt flere af mine venner ville se det som et udgangspunkt, at mine børn var med, i stedet for at regne med, at de ikke var.
Det kan jo også være rigtig hyggeligt, at de er der! Heldigvis! Hvis jeg hoppede med på den der med, at børnefri er idealet, så ville mit eget liv jo sucke forholdsvis meget. ;)

I bund og grund er det jo nok en undren over, at børn tilsyneladende er nogen, man helst ikke vil have 'med på slæb'. For mig er børn jo noget af det sjoveste og dejligste i verden, og selvom jeg ikke forventer, at hele verden elsker mine børn, så synes jeg faktisk, det er mærkeligt, at det er blevet acceptabelt at se på børn som noget, der gerne skal undgås i de fleste voksen-sammenhænge.

For mig afhænger det meget af situationen - om jeg synes det er fedt at have børn med. Hvis jeg f.eks. er i krise og har brug for at virkelig vende verdens situationen, så vil jeg helst undgå børn. Ligesom hvis vi skal sidde længe på et "kedelig" fint spisested så vil jeg også helst være fri. Holder vi picnic i skoven så er jeg all-in på børn. Generelt er min modvilje mod børn mest hvis der ikke er noget at give sig til for børn, eller hvis det er meget tidskrævende det der skal ske, børn der keder sig, eller er overtrætte synes jeg bare ikke er en fest.

Egentlig synes jeg bare ikke der er noget i vejen med hverken at ville have børn med, eller ikke at ville. Begge ting er okay. Og så må man jo enten finde venner der vil det samme - eller vælge at mødes et sted på midten med et positivt sind. :)
0
...
Lys
Indlæg: 5788
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 500
Likede indlæg: 10399

Re: Børn er uvelkomne gæster i de voksnes verden

Indlægaf Lys » 16. jan 2017, 20:29

ajnaM skrev:
LadyFox skrev:Sådan ser jeg bare ikke på det. Eller selvfølgelig er der en risiko for at jeg kan miste veninder ved at afvise deres børn. Det er jo ikke kun de barnløses ansvar at rumme forældre og børn, men også forældrenes ansvar at rumme at ikke alle har børn, synes jeg.
Som jeg ser det er det ikke enten eller, det er ikke enten skal børnene med til alt, eller også skal de ikke med til noget som helst.
Jeg har som sagt ikke børn, og jeg hader heller ikke mine venners børn, og det er heller ikke fordi jeg aldrig gider børne. Jeg gider dem bare ikke altid, eller 90% af tiden, og det synes jeg er fair nok.

Jeg synes i et venskab man skal rumme hinanden - gensidigt. Og selvfølgelig kommer der da massere af voksentid - men som frivilligt barnløs har jeg ikke tænkt mig at vente flere år på at kunne have den slags. Det har jeg jo ingen grund til.

Nu er jeg i den "heldige" situation at det slet ikke er et issue i min vennekreds, for der har dem med børn også brug for voksenarrangementer. Faktisk sker det oftere at jeg forslår at veninderne at tage ungerne med og de siger "hell no" end jeg selv inviterer til noget uden børn.

Men altså, jeg har slet ikke nævnt noget om kun børnefri. Jeg nævnte bare at jeg ikke kunne se hvorfor man så "bare må lade være med at inviterer" hvis man gerne vil have brunch for voksne.



Du har ret i, at det heldigvis slet ikke er så sort/hvidt! Og jeg kan også sagtens have brug for at komme ud uden mine børn. Det kommer nok til at fremstå mere 'hårdt', når tråden handler om det - det er for så vidt ikke et issue i min vennekreds, blandt andet fordi jeg ikke har taget det op.

Og selvfølgelig skal man rumme hinanden. Jeg savner bare en forståelse for, at jeg som mor som udgangspunkt 'hænger sammen med' mine børn rigtig meget af tiden. Og jeg ville ELSKE, at lidt flere af mine venner ville se det som et udgangspunkt, at mine børn var med, i stedet for at regne med, at de ikke var.
Det kan jo også være rigtig hyggeligt, at de er der! Heldigvis! Hvis jeg hoppede med på den der med, at børnefri er idealet, så ville mit eget liv jo sucke forholdsvis meget. ;)

I bund og grund er det jo nok en undren over, at børn tilsyneladende er nogen, man helst ikke vil have 'med på slæb'. For mig er børn jo noget af det sjoveste og dejligste i verden, og selvom jeg ikke forventer, at hele verden elsker mine børn, så synes jeg faktisk, det er mærkeligt, at det er blevet acceptabelt at se på børn som noget, der gerne skal undgås i de fleste voksen-sammenhænge.


Jeg kan sagtens forstå, at man som forælder "hænger sammen med" sine børn og gerne vil tilbringe det meste af fritiden sammen med dem - også når mor skal spise brunch med veninderne. Jeg har det dog sådan lidt blandet med min familie og veninders børn - jeg har desværre ikke selv børn endnu.

På den ene side vil jeg virkelig gerne lære mine veninders børn (typisk ml 0 og 4 år) at kende og jeg vil derfor meget gerne være sammen med børnene og tale med dem og lege lidt, læse en bog etc. De er jo børn af nogle af de vigtigste mennesker i mit eget liv.

Jeg må dog også indrømme, at det kan være virkelig svært at samtale med veninderne, når børnene er der, fordi børnene afbryder og mødrene lader sig afbryde og svarer mig og børnene på skift. Jeg mister helt tråden og magter sjældent mere avancerede emner. Min oplevelse er, at mødre typisk ikke opdager de mange forstyrrelser :P

Jeg vil gerne understrege, at det bestemt ikke er fordi børnene ikke må være der eller sige noget, men den voksne samtale kan have virkelig trange kår, når mødrenes opmærksomhed er så delt (der er også gerne nogle bordmanerer der skal korrigeres, juice der skal tørres op, en ble der skal skiftes etc). Så når jeg tager hjem, kan jeg godt have oplevelsen af, at vi ikke rigtigt har fået talt ordentligt sammen. Og det handler meget om børnene. Og det bærer jeg over med, fordi det er vigtigt for mine veninder, men jeg er der jo også med historier og oplevelser, jeg gerne vil dele.

Jeg oplever dog ofte, at mine veninder udnytter chancen for at komme afsted uden børn, når de skal ses med mig, fordi de fleste af deres andre venner også har børn. Og så synes jeg det er underligt, når jeg slet ikke ser deres børn...
3
ajnaM
Indlæg: 9908
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1050
Likede indlæg: 27006

Re: Børn er uvelkomne gæster i de voksnes verden

Indlægaf ajnaM » 16. jan 2017, 20:40

Lys skrev:Jeg kan sagtens forstå, at man som forælder "hænger sammen med" sine børn og gerne vil tilbringe det meste af fritiden sammen med dem - også når mor skal spise brunch med veninderne. Jeg har det dog sådan lidt blandet med min familie og veninders børn - jeg har desværre ikke selv børn endnu.

På den ene side vil jeg virkelig gerne lære mine veninders børn (typisk ml 0 og 4 år) at kende og jeg vil derfor meget gerne være sammen med børnene og tale med dem og lege lidt, læse en bog etc. De er jo børn af nogle af de vigtigste mennesker i mit eget liv.

Jeg må dog også indrømme, at det kan være virkelig svært at samtale med veninderne, når børnene er der, fordi børnene afbryder og mødrene lader sig afbryde og svarer mig og børnene på skift. Jeg mister helt tråden og magter sjældent mere avancerede emner. Min oplevelse er, at mødre typisk ikke opdager de mange forstyrrelser :P

Jeg vil gerne understrege, at det bestemt ikke er fordi børnene ikke må være der eller sige noget, men den voksne samtale kan have virkelig trange kår, når mødrenes opmærksomhed er så delt (der er også gerne nogle bordmanerer der skal korrigeres, juice der skal tørres op, en ble der skal skiftes etc). Så når jeg tager hjem, kan jeg godt have oplevelsen af, at vi ikke rigtigt har fået talt ordentligt sammen. Og det handler meget om børnene. Og det bærer jeg over med, fordi det er vigtigt for mine veninder, men jeg er der jo også med historier og oplevelser, jeg gerne vil dele.

Jeg oplever dog ofte, at mine veninder udnytter chancen for at komme afsted uden børn, når de skal ses med mig, fordi de fleste af deres andre venner også har børn. Og så synes jeg det er underligt, når jeg slet ikke ser deres børn...



Det var der faktisk en veninde, der sagde til mig for ikke så længe siden. At det var meget længe siden, hun havde set min ældste dreng, fordi jeg aldrig tog ham med (og fordi jeg ellers var hurtig til at stikke ham en iPad, når han endelig var med :genert:). Og det satte klart nogle tanker i gang. Det ville jeg sige til dine veninder, hvis du ikke allerede har gjort det. :kys:


Og ellers er jeg enig med dig i de ambivalente følelser. Jeg har det jo selv meget på samme måde - at voksensamtalen glider nemmere, når børnene ikke er der. Og der ER jo sygt meget arbejde med de små, og de fylder typisk ret meget. Jeg kan sagtens genkende den med, at man ikke rigtig når at få talt sammen, fordi der bare er sket 1000 andre ting.

Men jeg tænker også, at de måske ville fylde mindre, hvis man var bedre til at tage dem med? Altså, mine fylder jo slet ikke så meget herhjemme til hverdag, som de gør, når jeg har veninder på besøg eller har dem med ud. Måske hvis de vænnede sig til det, ville det blive nemmere? Og måske mine venner også ville blive lidt mere tolerante - eller bedre til at multitaske, så samtalen ikke behøvede stoppe, fordi den ene unge skider, mens den anden spilder mælk ud over sig selv. :D
2
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
ajnaM
Indlæg: 9908
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1050
Likede indlæg: 27006

Re: Børn er uvelkomne gæster i de voksnes verden

Indlægaf ajnaM » 16. jan 2017, 21:06

Dikus skrev:Nu er der to, der har skrevet, de selvfølgelig ikke ville tage deres bærn med på Noma. Altså. But why?

Da vi var der, var det et andet barn. Og begge børn hyggede sig og larmede lige så lidt/meget som alle andre.



For mit vedkommende primært fordi, jeg ikke ville gide at bruge flere tusinde kroner, mens jeg skulle se på andre mennesker, der ville blive irriterede over, at jeg havde ham med.

Dertil kommer, at min 4-årige ikke ville kunne lide maden. :D Babyen ved jeg ikke engang, om man måtte medbringe? Har de babystole på Noma? :gruble:
0
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
Lys
Indlæg: 5788
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 500
Likede indlæg: 10399

Re: Børn er uvelkomne gæster i de voksnes verden

Indlægaf Lys » 16. jan 2017, 21:08

ajnaM skrev:Det var der faktisk en veninde, der sagde til mig for ikke så længe siden. At det var meget længe siden, hun havde set min ældste dreng, fordi jeg aldrig tog ham med (og fordi jeg ellers var hurtig til at stikke ham en iPad, når han endelig var med :genert:). Og det satte klart nogle tanker i gang. Det ville jeg sige til dine veninder, hvis du ikke allerede har gjort det. :kys:


Og ellers er jeg enig med dig i de ambivalente følelser. Jeg har det jo selv meget på samme måde - at voksensamtalen glider nemmere, når børnene ikke er der. Og der ER jo sygt meget arbejde med de små, og de fylder typisk ret meget. Jeg kan sagtens genkende den med, at man ikke rigtig når at få talt sammen, fordi der bare er sket 1000 andre ting.

Men jeg tænker også, at de måske ville fylde mindre, hvis man var bedre til at tage dem med? Altså, mine fylder jo slet ikke så meget herhjemme til hverdag, som de gør, når jeg har veninder på besøg eller har dem med ud. Måske hvis de vænnede sig til det, ville det blive nemmere? Og måske mine venner også ville blive lidt mere tolerante - eller bedre til at multitaske, så samtalen ikke behøvede stoppe, fordi den ene unge skider, mens den anden spilder mælk ud over sig selv. :D


Man kan som den barnløse veninde bare godt føle sig meget lidt vigtig, når man er gået på kompromis med brunchstedet, fordi mor foretrækker et sted med børnemenu, skal koncentrere sig om en samtale med veninden, der multitasker med at servicere 2 børn under 3 år og svare på deres spørgsmål (vel og mærke mens man selv er ved at sige noget og dermed hele tiden bliver afbrudt ) og man så oven i købet lige skal være lidt mere tolerant og bedre til at multitaske for at tage hensyn til børnene. Hvis forholdet skal være nogenlunde ligeværdigt, kan hensynet vel også gå den anden vej indimellem? For børnene ER jo ikke verdens navle for andre end forældrene.

Jeg er helt med på, at forældre kan blive trætte, men sådan en multitaskningsdag kan altså gøre kål på selv den mest hårdføre barnløse :P

Det skal så lige siges, at jeg er ret imponeret af mødres evne til at korrigere børn, mand, skifte ble og spise (mere eller mindre samtidig) samtidig med at de fører en samtale om boligmarkedet eller deres nyeste forretningskoncept :lol: I de situationer er det mig, der spørger til hvordan det går i børnehaven - der kan jeg lige følge med :lol:
0
Karkluden
Indlæg: 1684
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 256
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2441

Re: Børn er uvelkomne gæster i de voksnes verden

Indlægaf Karkluden » 16. jan 2017, 21:31

Jeg engagerer mig oprigtigt i vores venners og families børn, og forventer de er med og skal have plads - både fysisk og i samtalen. Vi inviterer også børn til vores bryllup.

Jeg gider til gengæld ikke fremmede børn. Det er virkelig urummeligt, men jeg magter ikke skrigende børn i netto, løbende børn i toget eller at jeg skal forholde mig til børn der stirrer på mig når vi er ude at spise. Det kommer jeg om ved placere mig steder, hvor folk sjældent har børn med.
3
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 4137
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 1136
Likede indlæg: 16358

Re: Børn er uvelkomne gæster i de voksnes verden

Indlægaf vibbsen » 17. jan 2017, 07:05

Karkluden skrev:Jeg engagerer mig oprigtigt i vores venners og families børn, og forventer de er med og skal have plads - både fysisk og i samtalen. Vi inviterer også børn til vores bryllup.

Jeg gider til gengæld ikke fremmede børn. Det er virkelig urummeligt, men jeg magter ikke skrigende børn i netto, løbende børn i toget eller at jeg skal forholde mig til børn der stirrer på mig når vi er ude at spise. Det kommer jeg om ved placere mig steder, hvor folk sjældent har børn med.


Det kender jeg godt. Jeg gider godt mit eget barn og venner og families børn.

Men fremmede børn ??? Så er jeg faktisk forbløffende urummelig.....Og har jeg ikke mit eget eller venner/families børn med, jamen så søger jeg - ligesom du - steder hvor folk sjældent har børn med. Og handler ofte efter klokken 20.

Og når det gælder stille-zoner, så er jeg hende som ved første tegn på uro høfliogt beder folk om at respekterer stillezonen og som ikke er bange for at bede dem om at forlade denne hvis de ikke kan være stille. Det vinder man altså ikke ligefrem nogen priser på kan jeg godt afsløre....Men jeg er ISKOLD. Jeg sætter mig i stillezonen for at få fred.
5
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 8977
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 1010
Geografisk sted: Kbh.
Likede indlæg: 21796

Re: Børn er uvelkomne gæster i de voksnes verden

Indlægaf Purple Haze » 17. jan 2017, 07:16

Dikus skrev:Nu er der to, der har skrevet, de selvfølgelig ikke ville tage deres bærn med på Noma. Altså. But why?

Da vi var der, var det et andet barn. Og begge børn hyggede sig og larmede lige så lidt/meget som alle andre.


Mon ikke det er af respekt for at andre mennesker (og man selv) betaler voldsomme summer for at få oplevelsen - så hvis der er den mindste smule risiko for at ens barn/børn ikke kan leve op til de "spilleregler" der er sådan et sted, så tager man ikke chancen for at de ødelægger det for (en selv) og andre.

Jeg ville fx heller ikke tage en fuld kæreste der var for højrøstet og begyndte at ævle til fremmede med på "fin" reasturant, så ville det nok blive en tur på 'kebabben'.
Så kunne vi tage på fin reasturant når han var blevet ædru/havde lært at begå sig.
1
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
Luffegås
Indlæg: 2832
Tilmeldt: 18. dec 2015, 09:17
Kort karma: 231
Geografisk sted: Fyn
Likede indlæg: 5510

Re: Børn er uvelkomne gæster i de voksnes verden

Indlægaf Luffegås » 17. jan 2017, 08:00

Karkluden skrev:Jeg engagerer mig oprigtigt i vores venners og families børn, og forventer de er med og skal have plads - både fysisk og i samtalen. Vi inviterer også børn til vores bryllup.

Jeg gider til gengæld ikke fremmede børn. Det er virkelig urummeligt, men jeg magter ikke skrigende børn i netto, løbende børn i toget eller at jeg skal forholde mig til børn der stirrer på mig når vi er ude at spise. Det kommer jeg om ved placere mig steder, hvor folk sjældent har børn med.

Ååårrrh hvad sker der for børn der stirre!! Jeg stirre som regel igen med mine ondeste øjne og så smutte de. Vi var for lang tid siden på Jensens Bøfhus, hvor en lille pige ejede hele restaurenten, gik i vejen for tjenerne, og bad dem om at lege med hende, forældrene var kolde i røven.. Pludselig går hun hen til os, helt hen til bordet og bare stirre på min kæreste mens hun piller sig i næsen.. Og jeg sad der, nyforelsket, og prøvede lidt at vise jeg er god med børn, men må indrømme jeg hvæssede lidt da jeg sagde "jeg tror din mor er ved at gå uden dig"..
1
Søger ikke gode råd, medmindre jeg har spurgt.

Tilbage til "Forældre"