Jeg er så træt af at være mor.

Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 1098
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 223
Likede indlæg: 2166

Re: Jeg er så træt af at være mor.

Indlægaf Evapeva » 22. jan 2017, 17:51

Gu' er det hårdt. :) Vi har en dreng på knap 5, lillebror på 2 - og gudhjælpemig én mere (M/K) på vej; en lille overraskelse, som man siger. ;)
Jeg var ved at køre helt død i mor-rollen for et års tid siden, så meget at jeg dagligt ønskede mig ud på en øde ø. De tanker er lettet en del på det sidste, men nu kaster vi os jo så ud i endnu en runde. :lol:

Det føles, som om jeg endelig har sluttet fred med småbørns-tilværelsen og er kommet overens med det faktum, at der bare sker ufatteligt lidt - og alligevel selvfølgelig en hel masse - i de år, de er små. Det har manden for længst gjort. Det er kun mig, der har været kørt helt fast i en slags pylret egotripper-spor (jeg kalder ikke dig alt det hér, det er udelukkende en reference til mit eget (ex-)ynk :blush:).

Og hey: 3 og 1 år?! Det er bare sygt hårdt med en 1-årig, synes jeg. Heele tiden. Og den 3-årige er alligevel ikke selvhjulpen nok endnu til at kunne klare sig selv, mens den 1-årige spasser ud og krabber rundt. Og så flipper den 3-årige skråt, mens den 1-årige allerede er gasblå af raseri, arrrgh!
Medfølelse og lovning på, at du om 1 år vil tænke "hey, det går sgu okay nu." :gogo:
4
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
ajnaM
Indlæg: 9908
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1050
Likede indlæg: 27006

Re: Jeg er så træt af at være mor.

Indlægaf ajnaM » 22. jan 2017, 18:54

Jeg tog mig selv i at blive reelt misundelig på min barnløse single-veninde forleden. Vi var sammen om eftermiddagen, og da jeg tog hjem for at spise spaghetti-kødsovs fra fryseren kl. 17.30, for derefter at putte børn og gå dødskold på sofaen, skulle hun på restaurant, mødes med sin flirt og i byen. Og så havde hun da i øvrigt lige fået installeret et 42" tv i soveværelset, så dagen efter havde hun planer om at sove læææænge, og så ellers bare blive i sengen med Netflix og slik.

Lang historie kort, så kan jeg v-i-r-k-e-l-i-g godt følge dig! Jeg synes ofte, hverdagen trækker tænder ud, og i kombi med en lillebror der vågner 40 gange hver nat, er jeg virkelig smadret efterhånden.

Men, men, men... jeg kan til gengæld mærke GIGANTISK forskel på min store dreng fra for bare et år siden! Han er 4 1/2, og de seneste måneder er der virkelig sket meget. Han er generelt sindssygt sød ved sin lillebror, vil gerne hjælpe, har forholdsvis få konflikter, er sjov at have med ud og er begyndt at sidde meget mere selv, kigge i bøger osv. :gogo:

Det gør, at jeg får den der snert af, at det begynder at lysne. På et tidspunkt har jeg to, der er forholdsvis selvhjulpne, og som jeg kan lave ting med, jeg faktisk også selv synes er sjove!
5
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
ajnaM
Indlæg: 9908
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1050
Likede indlæg: 27006

Re: Jeg er så træt af at være mor.

Indlægaf ajnaM » 22. jan 2017, 18:59

Og i øvrigt tror jeg, det også handler om at acceptere, at der er noget, man er mere til end andet.

Herhjemme har jeg to utroligt aktive og tumleglade drenge. Jeg er bare slet ikke sådan selv, og jeg kan mærke, jeg ikke gider det der med at kaste rundt med dem inde i sengen, spille fodbold, lege fangeleg osv. Jeg har aldrig brudt mig om det, heller ikke som barn. Jeg er heller ikke god til rollespilslege, og så er jeg egentlig heller ikke så glad for alt sådan noget med babyer. :genert:

Men andre ting gider jeg jo godt! At tegne, lege med perler, læse bøger, bygge Lego, være krea osv. Og i takt med at ældsten bliver større, gider han rigtig meget af det samme. Han er også blevet god at have med ud - i biffen, på café, på museum osv. Og der er jo mange ting, jeg også gider dér. :gogo:

På den måde tror jeg, det gælder mere om at finde noget, man har til fælles med sine børn, og som man synes er sjovt at lave sammen, end at lade som om. Men det bliver selvfølgelig nemmere, når de bliver bare lidt større.
2
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
Brugeravatar
milisa
Indlæg: 1953
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:43
Kort karma: 418
Likede indlæg: 4809

Re: Jeg er så træt af at være mor.

Indlægaf milisa » 22. jan 2017, 19:08

Jeg tillader mig at gentage nogle pointer, da jeg tror på at især i dette tilfælde fremmer gentagelsen virkelig forståelsen:

Det er ok "ikke at være til" en bestemt aldersgruppe. Jeg er VIRKELIG ikke til børn under 1 år. Jeg synes det er dødens pølse kedsommeligt. Til gengæld ELSKER jeg nu hvor jeg kan lege mere og mere med hende - men jeg er også så heldig at jeg ikke har et pussenusse-tegne barn men en tumling. Rollespilslege siger mig hat, tegne har jeg ikke tålmodighed til og dukker er alt for kedeligt. Men at "slås", bygge huler, lege gemme, bygge med lego, øj, jeg synes det er hyggeligt!

Og det er ok, at man ikke synes en bestemt periode er sjov. Min kæreste sælger hende dagligt hvis ikke forærer hende væk. Han kan slet ikke med den der selvstændigheds/trodsfase for SLET ikke at tale om, alle de bekymringer han har for at hun falder ned, løber væk, klatrer op, lukker i, lukker op, roder ud, gemmer væk.......etcetcetc!!
1
Tally-ho
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 7062
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 1430
Likede indlæg: 13274

Re: Jeg er så træt af at være mor.

Indlægaf Rapfisk » 22. jan 2017, 20:58

Det er ikke en naturlov, at man skal lege med sine børn. Man kan være en fuldt ud lige så god forælder, selv om man på deres konfirmationsdag aldrig har redt Barbies hår eller sparket til en fodbold.

Som de andre skriver handler det om at finde noget, man kan gøre sammen. Opdragelse og forældreskab handler om at være voksen og give barnet trygge rammer og at støtte dem i deres udvikling, introducere dem til verden og at være klar med trøst og råd. Alt det andet skal man gøre, hvis man kan lide det eller kan se en mening med det.

Jeg har en veninde, som er pædagog, og som har åbnet mine øjne for, at børn leger anderledes, når der er voksne med, i forhold til, når de leger selv, eller når de leger med hinanden. De ser på voksne efter, hvordan man skal gøre, og vi har en autoritet, der er vigtig, men som også kan skygge for, at børnene selv får idéer, eller at de skaber deres leg i samarbejde med hinanden.

Alt det kan en étårig selvfølgelig ikke, og den treårige begynder først så småt at kunne lege med andre, men det betyder ikke, at du som voksen skal føle dig bundet til lege, der keder dig. Det får ingen glæde af.
2
Livslinjen: 70 201 201
Brugeravatar
Pyjamas
Indlæg: 1185
Tilmeldt: 25. dec 2015, 23:15
Kort karma: 194
Likede indlæg: 3307

Re: Jeg er så træt af at være mor.

Indlægaf Pyjamas » 22. jan 2017, 21:43

Jeg synes, det er rigtig hårdt og trættende at være mor. Mest af alt er den evige dårlige samvittighed over, at han er længe i børnehave/jeg er træt/han ser for meget fjernsyn osv osv. Nogle dage har jeg mest af alt lyst til at smide mig på sofaen og kun rejse mig for at gå i seng, men det harmonerer ikke altid med et barn, der helt naturligt gerne vil have sine basale behov opfyldt og praktiske ting, der skal ordnes :genert:
Og selvom det at være mor sommetider hænger mig langt ud af halsen, så savner jeg også min dreng big time, når han er hos sin far. Jeg elsker, når vi sidder i sofaen sammen og putter, og jeg kan ikke forestille mig et liv, hvor jeg ikke har ham.
Og jeg gider sjældent at lege. Faktisk har debatten før hjulpet mig til at indse, at det er okay, jeg ikke har lyst til at lege alt det, han vil. Jeg bygger gerne med Lego eller en togbane, men han må lege med det selv, hvor jeg sommetider kigger på. I stedet er han tit med til madlavningen og rengøring, vi tager på café og spiller spil, som jeg langt hellere vil end rollelege.
0
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 4137
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 1136
Likede indlæg: 16358

Re: Jeg er så træt af at være mor.

Indlægaf vibbsen » 22. jan 2017, 22:14

Min mand er lige taget på en uges tur til Las Vegas. Jeg skal være herhjemme og lege kernefamilie sammen med Emma. Og ved du hvad ???

Jeg glæder mig SÅ meget. For det er alt andet end hverdag. Også selvom jeg pludselig skal være "alene-mor" og dermed være på hele tiden uden at have nogen til at tage over.

Nogen gange så tænker jeg at det ikke så meget er det at være "mor" som det er det er den der røvsyge hverdag der bider os.
0
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof
Brugeravatar
Luffegås
Indlæg: 2832
Tilmeldt: 18. dec 2015, 09:17
Kort karma: 231
Geografisk sted: Fyn
Likede indlæg: 5510

Re: Jeg er så træt af at være mor.

Indlægaf Luffegås » 23. jan 2017, 07:09

milisa skrev:Jeg tillader mig at gentage nogle pointer, da jeg tror på at især i dette tilfælde fremmer gentagelsen virkelig forståelsen:

Det er ok "ikke at være til" en bestemt aldersgruppe. Jeg er VIRKELIG ikke til børn under 1 år. Jeg synes det er dødens pølse kedsommeligt. Til gengæld ELSKER jeg nu hvor jeg kan lege mere og mere med hende - men jeg er også så heldig at jeg ikke har et pussenusse-tegne barn men en tumling. Rollespilslege siger mig hat, tegne har jeg ikke tålmodighed til og dukker er alt for kedeligt. Men at "slås", bygge huler, lege gemme, bygge med lego, øj, jeg synes det er hyggeligt!

Puuh jeg har ikke børn, men kan godt mærke på de børn i min omgangskreds, at jeg ikke er til dem fra de er 4-7 år hvis det er drenge. Hvilket gør mig så bange for hvis jeg skulle få drenge. Jeg synes de flegner og flipper mere ud, eller også keder de sig endnu mere end piger. Min kærestes nevø og mig side-eyer hinanden total. Jeg ville ikke ane hvordan jeg skulle aktivere dem, hvis det eneste de vil er at se iPad.
0
Søger ikke gode råd, medmindre jeg har spurgt.
Brugeravatar
Slandramus
Indlæg: 80
Tilmeldt: 24. okt 2015, 15:30
Kort karma: 7
Likede indlæg: 143

Re: Jeg er så træt af at være mor.

Indlægaf Slandramus » 23. jan 2017, 12:46

Jeg forstår ikke helt hvordan der kan være tid til at du leger med dem (og synes det er dødens pølse) men ikke tid til at du kan tage dem med i de daglige gøremål?
Nu har jeg så kun en, så måske er det anderledes når man har flere:-)
Men han er med til alt. Jeg er heller ikke specielt god til de der småbørnslege. Jeg kan bedre de lidt større børns lege - egne, bygge et eller andet lego eller lign. Men det der med bare at sidde og trykke på et stykke legetøj, der kan sige ding ding i timevis - det bliver aldrig mig. Til gengæld er min dreng så med hvor jeg er. Når jeg laver mad, sidder han på køkkenbordet og følger med. Maden skal jo laves uanset hva, og så kan han jo lige så godt sidde der, hvor vi kan snakke og have øjenkontakt, pjatte lidt og så også se hvordan det foregår når man er i køkkenet. Så sidder han der emd en skål og et piskeris og leger med det - eller hjælper med at komme løg op i minihakkeren eller lign.
Når jeg vasker tøj, så tager han det ind og ud af maskinen og rækker nogle af tingene op til mig. Han går med ud til hønsene, og mens jeg fylder op med vand og mad, får han en spand med strandskaller (som det ikke gør så meget hvis han spreder lidt ud over det hele), som han kaster rundt omkring til dem. Når jeg lægger tøj sammen "hjælper" han ved at lægge det op i kurven. Og nogle gange sidder han bare på gulvet ved siden af mig og leger med sine klodser, mens jeg laver mad, vasker eller andet, og så "snakker" vi imens og hører musik, og en gang i mellem kan jeg lige sætte mig i to minutter og bygge et tårn sammen med ham.
4
Mette
Indlæg: 1273
Tilmeldt: 28. aug 2015, 11:43
Kort karma: 77
Likede indlæg: 1814

Re: Jeg er så træt af at være mor.

Indlægaf Mette » 23. jan 2017, 19:08

Slandrmus skrev:Jeg forstår ikke helt hvordan der kan være tid til at du leger med dem (og synes det er dødens pølse) men ikke tid til at du kan tage dem med i de daglige gøremål?
Nu har jeg så kun en, så måske er det anderledes når man har flere:-)
Men han er med til alt. Jeg er heller ikke specielt god til de der småbørnslege. Jeg kan bedre de lidt større børns lege - egne, bygge et eller andet lego eller lign. Men det der med bare at sidde og trykke på et stykke legetøj, der kan sige ding ding i timevis - det bliver aldrig mig. Til gengæld er min dreng så med hvor jeg er. Når jeg laver mad, sidder han på køkkenbordet og følger med. Maden skal jo laves uanset hva, og så kan han jo lige så godt sidde der, hvor vi kan snakke og have øjenkontakt, pjatte lidt og så også se hvordan det foregår når man er i køkkenet. Så sidder han der emd en skål og et piskeris og leger med det - eller hjælper med at komme løg op i minihakkeren eller lign.
Når jeg vasker tøj, så tager han det ind og ud af maskinen og rækker nogle af tingene op til mig. Han går med ud til hønsene, og mens jeg fylder op med vand og mad, får han en spand med strandskaller (som det ikke gør så meget hvis han spreder lidt ud over det hele), som han kaster rundt omkring til dem. Når jeg lægger tøj sammen "hjælper" han ved at lægge det op i kurven. Og nogle gange sidder han bare på gulvet ved siden af mig og leger med sine klodser, mens jeg laver mad, vasker eller andet, og så "snakker" vi imens og hører musik, og en gang i mellem kan jeg lige sætte mig i to minutter og bygge et tårn sammen med ham.

Vi er hjemme 16.30 og skal spise kl 17. Så det er ret stramt. Og derefter har vi ca 3 kvarter inden putning. Der prioriterer jeg at læse bøger eller at lege med dem. Men det er da ikke fordi jeg gider. Jeg vil meget hellere se nyhederne med benene oppe ;)

Det lyder også til du har en dygtig dreng.
0
Slettet bruger
Likede indlæg: 20787

Re: Jeg er så træt af at være mor.

Indlægaf Slettet bruger » 23. jan 2017, 20:17

Rapfisk skrev:Alt det kan en étårig selvfølgelig ikke, og den treårige begynder først så småt at kunne lege med andre, men det betyder ikke, at du som voksen skal føle dig bundet til lege, der keder dig. Det får ingen glæde af.


Det synes jeg ikke passer. Jeg leger jævnligt med mine børn selv om jeg måske er træt og hellere ville sidde i sofaen, og de har tydeligvis stor glæde af det. Det er ikke svært at få børn til at tro at man er engageret i det de laver.
2
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 7062
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 1430
Likede indlæg: 13274

Re: Jeg er så træt af at være mor.

Indlægaf Rapfisk » 23. jan 2017, 20:45

abcd skrev:
Rapfisk skrev:Alt det kan en étårig selvfølgelig ikke, og den treårige begynder først så småt at kunne lege med andre, men det betyder ikke, at du som voksen skal føle dig bundet til lege, der keder dig. Det får ingen glæde af.


Det synes jeg ikke passer. Jeg leger jævnligt med mine børn selv om jeg måske er træt og hellere ville sidde i sofaen, og de har tydeligvis stor glæde af det. Det er ikke svært at få børn til at tro at man er engageret i det de laver.

Så har jeg formuleret mig dårligt. Jeg mener, at børn endnu ikke kan skabe lege med hinanden eller selv være kreative inden for rammerne af en leg. De kan selvfølgelig godt være sammen med voksne om at tegne eller lege med noget bestemt legetøj.

Så kan man selvfølgelig kæmpe sig igennem det, men hvorfor? Som andre skriver, kan man lige så godt i stedet inddrage dem i sine egne aktiviteter. Så skulle jeg måske skrive, at jeg ikke mener, nogen får noget ekstra ud af,at man leger lege, der keder den voksne, i forhold til andre aktiviteter.
0
Livslinjen: 70 201 201
HappyHippo
Indlæg: 2527
Tilmeldt: 13. aug 2015, 13:16
Kort karma: 170
Likede indlæg: 4376

Re: Jeg er så træt af at være mor.

Indlægaf HappyHippo » 23. jan 2017, 23:50

Jeg har en på 4 og en på snart 2. Det er skide hårdt. Jeg har fået børn der elsker biler, bolde og superhelte, dvs alt det jeg ikke kan relatere til... Så de leger primært med far. På den lyse side er jeg ved at blive kurerer for araknofobi siden det sjoveste er at gemme ækle plastikedderkopper rundt omkring!

Det der med en aften ude gør det i øvrigt ikke for mig, jeg ved jo hvad der venter mig, når jeg kommer hjem. En weekend uden børn kunne jeg til gengæld godt bruge, men ingen vil have dem så længe af gangen endnu. Det forstår man jo ikke :D
0
Slettet bruger
Likede indlæg: 20787

Re: Jeg er så træt af at være mor.

Indlægaf Slettet bruger » 24. jan 2017, 03:57

Rapfisk skrev:
abcd skrev:
Rapfisk skrev:Alt det kan en étårig selvfølgelig ikke, og den treårige begynder først så småt at kunne lege med andre, men det betyder ikke, at du som voksen skal føle dig bundet til lege, der keder dig. Det får ingen glæde af.


Det synes jeg ikke passer. Jeg leger jævnligt med mine børn selv om jeg måske er træt og hellere ville sidde i sofaen, og de har tydeligvis stor glæde af det. Det er ikke svært at få børn til at tro at man er engageret i det de laver.

Så har jeg formuleret mig dårligt. Jeg mener, at børn endnu ikke kan skabe lege med hinanden eller selv være kreative inden for rammerne af en leg. De kan selvfølgelig godt være sammen med voksne om at tegne eller lege med noget bestemt legetøj.

Så kan man selvfølgelig kæmpe sig igennem det, men hvorfor? Som andre skriver, kan man lige så godt i stedet inddrage dem i sine egne aktiviteter. Så skulle jeg måske skrive, at jeg ikke mener, nogen får noget ekstra ud af,at man leger lege, der keder den voksne, i forhold til andre aktiviteter.


Fordi barnet beder om det. Faaar skal vi ikke lege butik? Det gider jeg aldrig, men jeg gør det alligevel jævnligt med et smil. Det virker ikke så godt at spørge om hun ikke vil med far ud at slå græsplæne i stedet, for nu er det jo butik hun vil. Når jeg selv foreslår aktiviteter, er det ting jeg selv har mere lyst til, men hun skal vel også have lov at bestemme.
1
Brugeravatar
Vinaia
Indlæg: 286
Tilmeldt: 30. apr 2016, 08:19
Kort karma: 51
Likede indlæg: 881

Re: Jeg er så træt af at være mor.

Indlægaf Vinaia » 26. jan 2017, 21:40

Jeg kan heller ikke helt genkende det. Min datter på 5 kommer med uendeligt mange ideer når jeg leger med hende. UENDELIGT mange! Jeg fatter ikke, hvor hun har den fantasi og det initiativ fra, for det er ihvertfald ikke fra mig - da jeg var barn sagde jeg mange gange dagligt "jeg keder mig, hvad skal jeg lave?" Min datter har aldrig sagt sådan.

Derudover leger jeg med hende hver dag, også når jeg ikke helt gider. Min legelyst kommer gerne når vi er gået i gang (mig = initiativløs).

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår, hvordan det kan være hårdt at skulle lege med sine børn i 45 minutter om dagen. Men det er så også fordi min datter ikke gider lege selv, så jeg er jo vant til, at det er sådan det er. Plus jeg er enlig forælder, så det er selvfølgelig noget lidt andet. Ikke så "hverdags-trummerum"-agtigt. Og så henter jeg hende fra børnehave senest kl 14 hver dag (jeg er i ressourceforløb og har korte dage i arbejdsprøvning), så der er mere tid til tant og fjas og ikke kun dagligdagens gøremål. Jeg tror jeg ville køre helt død i en hverdag der primært indeholdt arbejde-hente børn-aftensmad-putning-tv-sove og så forfra.
0
So, tell me, where should I go?
To the left, where nothing is right
... or to the right, where nothing is left?

Tilbage til "Forældre"