én-to-fire skrev:Dikus skrev:én-to-fire skrev:Minitrolden har muligvis en hård retorik ja, men jeg synes godt nok mange i tråden er alt for hurtige til at stemple hende som tosset, fremfor at overveje om der måske kunne være nogle relevante pointer i de ting hun skriver.
Den omfattende rapport fra SFI som hun linker til, belyser jo netop, at der slet ikke er nok opmærksomhed på voldsproblematikker i Statsforvaltningens sagsbehandling. Og at der er store problemer med kvaliteten af de børnesagkyndige undersøgelser, som blandt andet mangler et perspektiv for betydningen af familievold. Statsforvaltningen har sågar brugt børnesagkyndige psykologer, som har fået kritik for deres faglighed i Psykolognævnet. Når Statsforvaltningen baserer deres afgørelser på unuancerede børnesagkyndige undersøgelser, truer det retsikkerheden for alle implicerede børn og forældre. Det er da et kæmpe problem!
Nu har Minitrolden fremlagt noget pålidelig videnskabelig dokumentation, som flere har efterlyst. Det kunne være interessant hvis folk så rent faktisk forholdt sig til det som står i rapporten, fremfor at blive ved med at køre rundt i et ligegyldigt spor om at Minitrolden bare er en slem slem mandehader.
Jo... Ligesom den også påpeger problemer, der stammer fra moderen, som de håndterer lige så dårligt.
Selvfølgelig findes der mødre som er uegnet til at varetage tilstrækkelig forældreomsorg og som er konfliktskabende i familieretssager.
Men uanset hvor lidt vi bryder os om at tale køn og hvor socialkonstruktivistiske vi er i vores tankegang, så lever vi i en verden hvor mænd oftere end kvinder begår fysisk vold, stalking og seksuelle overgreb - og det afspejler sig altså også i de tunge familieretssager ved Statsforvaltningen, som beskrevet i SFI rapporten:
”I sagerne her er det gennemgående billede (….), at de primære voldsudøvere er fædre, mens ofrene for volden eller chikanen er mødre. Mønstret svarer til internationale studier om voldsforekomst i retssager om forældreansvar, der har fundet, at flertallet af voldsudsatte forældre er mødre (Beck m.fl., 2013; Johnson, 2006).”
De voldsramte kvinder, og ikke mindst børn, har et kæmpe problem når Statsforvaltningen ikke formår at afdække volden og belyse sagerne tilstrækkeligt, hvilket SFI rapporten dokumenterer er tilfældet. Bl.a. på grund af kvaliteten af de børnesagkyndige undersøgelser og på grund af den tilgang Statsforvaltningen har til sagerne, hvor den part som udviser bekymring for barnet, risikerer at…”udmattes i forsøget på at gøre myndighederne opmærksomme på bekymringen og ikke bliver mødt med forståelse, men snarere med irritation og mistro.”
På mig virker det som om at der i samfundet, og altså også her på debatten, er overvældende fokus på egoistiske mødre som fratager fædre retten til deres børn og at Statsforvaltningen altid er på mødrenes side. Derfor synes jeg det er ret relevant at der også bliver sat fokus på, at der rent faktisk findes mødre i Danmark som har rigtig svært ved at beskytte deres børn på grund af myndighedernes behandling af deres sager (og her tænker jeg ikke på Lisbeth eller Angelina, for deres sager kender jeg ikke andet end ud fra mediernes formentlig temmelig farvede fremlægning). Men på andre sager hvor myndighederne svigter deres ansvar og ingen reagerer, fordi det antages at mødre altid er den stærke part i famileretssager og med urigtige påstande om vold, kan bringe enhver far ud på et sidespor.
Du tror mig næppe, men jeg er 100% enig med dig. Min pointe gennem hele denne debat er kort sagt, at det ene ikke udelukker det andet. Danske domstole er IMHO pr definition på mødrenes side i "alm" myndighedssager, men det er ikke det samme som at sige, at du ikke har ret i, at vi har et kæmpe problem med retssikkerheden, som du nævnte tidligere. IMHO (igen....), er problemet generelt set i de danske rette, at der tages udgangspunkt i gerningsmanden mere end i offeret. Gerningsmanden (m/k) skal ikke dømmes hårde straffe, men reetableres i samfundet asap, hvorfor ingen bånd må kappes til omverdenen. Derfor bliver myndigheder ikke bare sådan lige slettet, samvær skal pinedød bevares, og uden sammenligning whatsoever: Gerningsmanden sendes i jobtilbud, mens offeret stadig venter på tilskud til genoptræning (sagen med kvinden, hvis ekskæreste smed hende ud fra 3. sal). Faktisk. Hm. Gad vidst, om det faktisk ikke nærmere er dette, der er humlen frem for en kønsbias?
Det må jeg tygge på.
x 2.
