Snik-snak tråd for forældre?

[Lys]

Jeg er sådan en træt, træt mor for tiden..

Hverdagen kører rimelig meget derudaf med studie og lektier og hente/bringe/aftensmad/madpakker/bad/etc. Min mor henter en gang om ugen, jeg hentet tidligt når jeg kan.

Det betyder at weekenderne skal indeholde ALT, føler jeg. Hygge, leg, 1000 praktiske ting, opladning, lektier, indkøb etc. Det er ved at stige mig over hovedet! Jeg føler aldrig at jeg lader op, søndag aften er jeg, om muligt, endnu mere træt end resten af ugen. Jeg føler aldrig at jeg kommer i bund i bunkerne, aldrig at jeg er med og aldrig at JEG puster ud. Humøret kan være derefter, søndag føler jeg mig som én stor fiasko, når jeg kan se at weekendens liste over gøremål på ingen måde er nået. Jeg prioriterer leg og hygge vældig højt, med Otto, i går havde vi fx en god tur til den nærmeste by, fik ordnet et par ærinder og hygget. Men så nåede jeg ikke at støvsuge. Eller at skifte sengetøj. Otto har i øvrigt en tendens, måske meget alderssvarende, med at diskutere fucking ALTING! for tiden. Alt. Hele tiden. Jeg bliver så træt i hovedet af potentielle konflikter over ALT!

Nu burde jeg smøre madpakker og gå i bad. Jeg orker ingen af delene. Ergo, vi få travlt i morgen tidlig!


Suk..

Nu fik jer smurt barnets madpakker. Yay!

Jeg gad godt at finde en kilde til lidt egenomsorg i løbet af weekenden. Jeg ved bare ikke hvordan. Mine standarter mht rengøring/madlavning/oprydning er på ingen måde høje. Jeg tager en halv time hver weekenddag til at læse lektier ved computeren, mens Otto ser iPad; men afslapning er det jo ikke. I det mindste er der ingen diskussioner så længe.

Det bedste tidspunkt på ugen er fredag når jeg henter. Vi kører i svømmehallen, leger et par timer og spiser på McD. Og ser fredagstamtam når vi kommer hjem. Shoot me, det er min friaften!

Jeg havde bare brug for at sige højt hvordan det pt. føles herhjemme.

Jeg har primært opladningstid om aftenen. Jeg kan sagtens genkende det med at listen over praktiske opgaver er uendelig og svær at komme igennem, men jeg prøver at lade nogle af dem være fælles aktiviteter med min datter. Rengøring og skift af sengetøj fx. Men jeg øver mig stadig i det, for ærlig talt er det lettere og hurtigere at gøre det selv Og ellers ser hun evt en film mens jeg ordner lidt praktisk, hvis det lige er sådan det kan lade sig gøre. Og efterhånden kan jeg også vinde lidt tid til praktiske opgaver eller afslapning, når hun leger i gården hvor vi bor. Måske kan du opnå noget af det samme med naboer/legekammerater?

[limitededition]

Av mit hjerte. Da vi hentede børn i dag, hev pædagogen fra vuggestuen os til side (eller, midt i garderoben, mens de andre forældre var der), og sagde at vi var nødt til at snakke, om den yngstes problem med at bide.
Vi har gået at vide 2 gange, at han har bidt, men det lyder til at det er oftere. Han har skiftet vuggestue to gange inden for et halvt år, pga flytning, og det har været svært for ham. Det var også et issue i en periode i den forrige vuggestue. Men at det var så stort et problem hernede, vidste vi ikke.
Det var godt nok ubehageligt at få at vide på den måde, og lige midt i garderoben.
Har virkelig været ked af det her til aften.

[Sofakartoflen]

Av mit hjerte. Da vi hentede børn i dag, hev pædagogen fra vuggestuen os til side (eller, midt i garderoben, mens de andre forældre var der), og sagde at vi var nødt til at snakke, om den yngstes problem med at bide.
Vi har gået at vide 2 gange, at han har bidt, men det lyder til at det er oftere. Han har skiftet vuggestue to gange inden for et halvt år, pga flytning, og det har været svært for ham. Det var også et issue i en periode i den forrige vuggestue. Men at det var så stort et problem hernede, vidste vi ikke.
Det var godt nok ubehageligt at få at vide på den måde, og lige midt i garderoben.
Har virkelig været ked af det her til aften.

Det er simpelthen under al kritik, at pædagogen opfører sig sådan!
Det skal hverken siges foran jeres barn eller foran andre forældre.

I og med problemet forekommer i institutionen, er det pædagogerne, der skal arbejde med problemet. Det er fint, at hvis de vil arrangere et møde, så i kan tale om, hvad i oplever hjemme, og hvad de oplever i institutionen, men en handlingsplan det er simpelthen deres opgave. I kan jo ikke fjernstyre jeres barn.

Jeg bliver så gal, når jeg hører de historier; jeg har selv en søn med to børn i børnehave, og jeg er virkelig overrasket over, hvordan samarbejdet og pædagogernes tilgang har ændret sig, siden jeg stoppede med at arbejde i 2011 (jeg er pædagog). I mine børnebørns institution er det utroligt, så mange krav pædagogerne stiller og ikke mindst hvilket sprog de benytter, når de henvender sig til forældrene. Det er bekymrende blottet for empati for forældre eller børn.

[limitededition]

Av mit hjerte. Da vi hentede børn i dag, hev pædagogen fra vuggestuen os til side (eller, midt i garderoben, mens de andre forældre var der), og sagde at vi var nødt til at snakke, om den yngstes problem med at bide.
Vi har gået at vide 2 gange, at han har bidt, men det lyder til at det er oftere. Han har skiftet vuggestue to gange inden for et halvt år, pga flytning, og det har været svært for ham. Det var også et issue i en periode i den forrige vuggestue. Men at det var så stort et problem hernede, vidste vi ikke.
Det var godt nok ubehageligt at få at vide på den måde, og lige midt i garderoben.
Har virkelig været ked af det her til aften.

Det er simpelthen under al kritik, at pædagogen opfører sig sådan!
Det skal hverken siges foran jeres barn eller foran andre forældre.

I og med problemet forekommer i institutionen, er det pædagogerne, der skal arbejde med problemet. Det er fint, at hvis de vil arrangere et møde, så i kan tale om, hvad i oplever hjemme, og hvad de oplever i institutionen, men en handlingsplan det er simpelthen deres opgave. I kan jo ikke fjernstyre jeres barn.

Jeg bliver så gal, når jeg hører de historier; jeg har selv en søn med to børn i børnehave, og jeg er virkelig overrasket over, hvordan samarbejdet og pædagogernes tilgang har ændret sig, siden jeg stoppede med at arbejde i 2011 (jeg er pædagog). I mine børnebørns institution er det utroligt, så mange krav pædagogerne stiller og ikke mindst hvilket sprog de benytter, når de henvender sig til forældrene. Det er bekymrende blottet for empati for forældre eller børn.

Vores barn var der heldigvis ikke, men det var der andre børn der var og deres forældre. Hun har undskyldt, da vi skrev til hende på Aula, og selv sagt at det var uprofessionelt. Jeg er stadig ked af det dog, da hun ligesom bare "overfaldt" os med det.
Generelt er vi glade for samarbejdet, men lige den der var ikke god. Vi foreslog at vi ringede sammen i morgen, men det var ikke passende mente hun. Så nu bliver det på onsdag, da vi pressede på for at få det "overstået", forstået på den måde, at vi jo gerne vil vide hvad problemet består i, og sammen finde en løsning.

Vores barn er så kærlig og god, men selvfølgelig reagerer han på forandringerne. Følte bare at han blev gjort forkert, i hans helt almindelige (for en 2-årig) reaktionsmønster. Som om det, at en anden var blevet bidt var så forfærdeligt, at det var helt grælt. Kender jeg ham ret, så har han sagt fra mange gange, er ikke blevet respekteret, og har så bidt fra sig. Stadig ikke okay, men ikke unormalt i hans alder synes jeg.

[JoyNips]

Av mit hjerte. Da vi hentede børn i dag, hev pædagogen fra vuggestuen os til side (eller, midt i garderoben, mens de andre forældre var der), og sagde at vi var nødt til at snakke, om den yngstes problem med at bide.
Vi har gået at vide 2 gange, at han har bidt, men det lyder til at det er oftere. Han har skiftet vuggestue to gange inden for et halvt år, pga flytning, og det har været svært for ham. Det var også et issue i en periode i den forrige vuggestue. Men at det var så stort et problem hernede, vidste vi ikke.
Det var godt nok ubehageligt at få at vide på den måde, og lige midt i garderoben.
Har virkelig været ked af det her til aften.

Det er simpelthen under al kritik, at pædagogen opfører sig sådan!
Det skal hverken siges foran jeres barn eller foran andre forældre.

I og med problemet forekommer i institutionen, er det pædagogerne, der skal arbejde med problemet. Det er fint, at hvis de vil arrangere et møde, så i kan tale om, hvad i oplever hjemme, og hvad de oplever i institutionen, men en handlingsplan det er simpelthen deres opgave. I kan jo ikke fjernstyre jeres barn.

Jeg bliver så gal, når jeg hører de historier; jeg har selv en søn med to børn i børnehave, og jeg er virkelig overrasket over, hvordan samarbejdet og pædagogernes tilgang har ændret sig, siden jeg stoppede med at arbejde i 2011 (jeg er pædagog). I mine børnebørns institution er det utroligt, så mange krav pædagogerne stiller og ikke mindst hvilket sprog de benytter, når de henvender sig til forældrene. Det er bekymrende blottet for empati for forældre eller børn.

Vores barn var der heldigvis ikke, men det var der andre børn der var og deres forældre. Hun har undskyldt, da vi skrev til hende på Aula, og selv sagt at det var uprofessionelt. Jeg er stadig ked af det dog, da hun ligesom bare "overfaldt" os med det.
Generelt er vi glade for samarbejdet, men lige den der var ikke god. Vi foreslog at vi ringede sammen i morgen, men det var ikke passende mente hun. Så nu bliver det på onsdag, da vi pressede på for at få det "overstået", forstået på den måde, at vi jo gerne vil vide hvad problemet består i, og sammen finde en løsning.

Vores barn er så kærlig og god, men selvfølgelig reagerer han på forandringerne. Følte bare at han blev gjort forkert, i hans helt almindelige (for en 2-årig) reaktionsmønster. Som om det, at en anden var blevet bidt var så forfærdeligt, at det var helt grælt. Kender jeg ham ret, så har han sagt fra mange gange, er ikke blevet respekteret, og har så bidt fra sig. Stadig ikke okay, men ikke unormalt i hans alder synes jeg.

Børn i den alder bider. Det er sjældent at det skyldes et decideret problem. De begynder bare at interagere mere med hinanden men mangler ofte sproget til at kunne læse deres konflikter og så hapser de hinanden indimellem. Indimellem gør de også i ren kærlighed fordi de synes hinanden (eller mor) er så skønne at de bare er nødt til at tage en bid.

Min datter har i en periode været i den modtagende ende i vuggestuen. Endda rigtig hårdt i ansigtet så det blødte. Hvis der i øvrigt er tale om normaltfungerende børn, så synes jeg ikke rigtig der er andet at gøre end at (personalet skal) være obs på at barnet pt er i sådan en fase af sit liv og så må de være lidt hurtigere til at hjælpe børnene med at løse konflikter. Jeg har i hvert fald ikke som mor til barnet der er blevet bidt gjort andet end at trække på skuldrene, sige “den slags sker jo” og så sige, at de jo måske lige kunne være lidt ekstra obs på at hjælpe i konflikter mellem min datter og hjerteveninden i en periode, når nu veninden har været lidt bisset til at bide.

[Animi]

I dag bliver første dag uden amning af E. Jeg er spændt på, hvordan hun tager det, og hvor dårlig natten bliver. Heldigvis har vi fri i morgen

[Little_Woman]

Jeg svarer lige samlet.

Altså, det går jo, alt sammen, men jeg er lidt taget af, at aftnerne skal indeholde så vanvittigt meget, når det er der der er RO! Madpakker, bad, lektier, så er det altså sengetid når det er klaret, mere eller mindre.

Legeaftaler ude hos andre, uden mig, er ikke en mulighed; det er han ikke klar til.

Bedstemor kan godt have ham, fx tager de til hendes kæreste og overnatter på fredag. Dejligt- men samtidig har jeg en rastløshed og en uro, når han ikke er hjemme, selv om jeg dér fx er 100% tryg. Det samme i dag, barnet er i SFO, jeg har fri til at læse. Og har fået støvsuget. Om en time skal jeg hente, nu stresser jeg over at jeg både gerne vil en tur til købmanden, have lidt frokost og egentlig også godt kunne læse lidt mere til studiet.

Jeg tror jeg har glemt hvordan man slapper af.

[limitededition]

Av mit hjerte. Da vi hentede børn i dag, hev pædagogen fra vuggestuen os til side (eller, midt i garderoben, mens de andre forældre var der), og sagde at vi var nødt til at snakke, om den yngstes problem med at bide.
Vi har gået at vide 2 gange, at han har bidt, men det lyder til at det er oftere. Han har skiftet vuggestue to gange inden for et halvt år, pga flytning, og det har været svært for ham. Det var også et issue i en periode i den forrige vuggestue. Men at det var så stort et problem hernede, vidste vi ikke.
Det var godt nok ubehageligt at få at vide på den måde, og lige midt i garderoben.
Har virkelig været ked af det her til aften.

Det er simpelthen under al kritik, at pædagogen opfører sig sådan!
Det skal hverken siges foran jeres barn eller foran andre forældre.

I og med problemet forekommer i institutionen, er det pædagogerne, der skal arbejde med problemet. Det er fint, at hvis de vil arrangere et møde, så i kan tale om, hvad i oplever hjemme, og hvad de oplever i institutionen, men en handlingsplan det er simpelthen deres opgave. I kan jo ikke fjernstyre jeres barn.

Jeg bliver så gal, når jeg hører de historier; jeg har selv en søn med to børn i børnehave, og jeg er virkelig overrasket over, hvordan samarbejdet og pædagogernes tilgang har ændret sig, siden jeg stoppede med at arbejde i 2011 (jeg er pædagog). I mine børnebørns institution er det utroligt, så mange krav pædagogerne stiller og ikke mindst hvilket sprog de benytter, når de henvender sig til forældrene. Det er bekymrende blottet for empati for forældre eller børn.

Vores barn var der heldigvis ikke, men det var der andre børn der var og deres forældre. Hun har undskyldt, da vi skrev til hende på Aula, og selv sagt at det var uprofessionelt. Jeg er stadig ked af det dog, da hun ligesom bare "overfaldt" os med det.
Generelt er vi glade for samarbejdet, men lige den der var ikke god. Vi foreslog at vi ringede sammen i morgen, men det var ikke passende mente hun. Så nu bliver det på onsdag, da vi pressede på for at få det "overstået", forstået på den måde, at vi jo gerne vil vide hvad problemet består i, og sammen finde en løsning.

Vores barn er så kærlig og god, men selvfølgelig reagerer han på forandringerne. Følte bare at han blev gjort forkert, i hans helt almindelige (for en 2-årig) reaktionsmønster. Som om det, at en anden var blevet bidt var så forfærdeligt, at det var helt grælt. Kender jeg ham ret, så har han sagt fra mange gange, er ikke blevet respekteret, og har så bidt fra sig. Stadig ikke okay, men ikke unormalt i hans alder synes jeg.

Børn i den alder bider. Det er sjældent at det skyldes et decideret problem. De begynder bare at interagere mere med hinanden men mangler ofte sproget til at kunne læse deres konflikter og så hapser de hinanden indimellem. Indimellem gør de også i ren kærlighed fordi de synes hinanden (eller mor) er så skønne at de bare er nødt til at tage en bid.

Min datter har i en periode været i den modtagende ende i vuggestuen. Endda rigtig hårdt i ansigtet så det blødte. Hvis der i øvrigt er tale om normaltfungerende børn, så synes jeg ikke rigtig der er andet at gøre end at (personalet skal) være obs på at barnet pt er i sådan en fase af sit liv og så må de være lidt hurtigere til at hjælpe børnene med at løse konflikter. Jeg har i hvert fald ikke som mor til barnet der er blevet bidt gjort andet end at trække på skuldrene, sige “den slags sker jo” og så sige, at de jo måske lige kunne være lidt ekstra obs på at hjælpe i konflikter mellem min datter og hjerteveninden i en periode, når nu veninden har været lidt bisset til at bide.

Helt enig. Jeg synes også det blev blæst op til et stort problem, som om han var en lille forbryder.

[Zonta]

Jeg svarer lige samlet.

Altså, det går jo, alt sammen, men jeg er lidt taget af, at aftnerne skal indeholde så vanvittigt meget, når det er der der er RO! Madpakker, bad, lektier, så er det altså sengetid når det er klaret, mere eller mindre.

Legeaftaler ude hos andre, uden mig, er ikke en mulighed; det er han ikke klar til.

Bedstemor kan godt have ham, fx tager de til hendes kæreste og overnatter på fredag. Dejligt- men samtidig har jeg en rastløshed og en uro, når han ikke er hjemme, selv om jeg dér fx er 100% tryg. Det samme i dag, barnet er i SFO, jeg har fri til at læse. Og har fået støvsuget. Om en time skal jeg hente, nu stresser jeg over at jeg både gerne vil en tur til købmanden, have lidt frokost og egentlig også godt kunne læse lidt mere til studiet.

Jeg tror jeg har glemt hvordan man slapper af.

Altså nu spørger jeg bare - men kan se, at du så henter omkring kl. 14. Kunne du ikke hente en time senere og så nå noget af det, du gerne vil?

[godtnavn]

Jeg svarer lige samlet.

Altså, det går jo, alt sammen, men jeg er lidt taget af, at aftnerne skal indeholde så vanvittigt meget, når det er der der er RO! Madpakker, bad, lektier, så er det altså sengetid når det er klaret, mere eller mindre.

Legeaftaler ude hos andre, uden mig, er ikke en mulighed; det er han ikke klar til.

Bedstemor kan godt have ham, fx tager de til hendes kæreste og overnatter på fredag. Dejligt- men samtidig har jeg en rastløshed og en uro, når han ikke er hjemme, selv om jeg dér fx er 100% tryg. Det samme i dag, barnet er i SFO, jeg har fri til at læse. Og har fået støvsuget. Om en time skal jeg hente, nu stresser jeg over at jeg både gerne vil en tur til købmanden, have lidt frokost og egentlig også godt kunne læse lidt mere til studiet.

Jeg tror jeg har glemt hvordan man slapper af.

Jeg kender så godt det med at selvom man har ½ time så slapper man ikke af hvis man føler der er 1000 ting der burde gøres, og gør man tingene så når man alligevel ikke det hele og så har man slet ikke slappet af og der er stadig 998 ting man mangler at gøre.

For mig hjælper det at sætte det i system, lave lister, men også sætte tidsgrænser på, så man f.eks. siger "nu knokler jeg på ½ time og når så meget af listen som muligt, og så slapper jeg af, uanset hvad der mangler" og så starter man selvfølgelig med de mest nødvendige ting.

Madpakker har jeg fundet ud af fungerer rigtig godt at lave når vi laver aftensmad/rydder op efter aftensmad, så har man alligevel mad fremme og kan lige smide ting i. Smører dog madderne om morgenen da jeg selv er gladest for frisksmurte madder, men er der allerede pakket grønt, frugt osv. i madkassen tager det få minutter om morgenen.

[Lys]

Jeg svarer lige samlet.

Altså, det går jo, alt sammen, men jeg er lidt taget af, at aftnerne skal indeholde så vanvittigt meget, når det er der der er RO! Madpakker, bad, lektier, så er det altså sengetid når det er klaret, mere eller mindre.

Legeaftaler ude hos andre, uden mig, er ikke en mulighed; det er han ikke klar til.

Bedstemor kan godt have ham, fx tager de til hendes kæreste og overnatter på fredag. Dejligt- men samtidig har jeg en rastløshed og en uro, når han ikke er hjemme, selv om jeg dér fx er 100% tryg. Det samme i dag, barnet er i SFO, jeg har fri til at læse. Og har fået støvsuget. Om en time skal jeg hente, nu stresser jeg over at jeg både gerne vil en tur til købmanden, have lidt frokost og egentlig også godt kunne læse lidt mere til studiet.

Jeg tror jeg har glemt hvordan man slapper af.

Måske er jeres morgener mere pressede end vores, og så dur det måske ikke. Men jeg er begyndt at stå en halv time tidligere op, hvis jeg skal i bad, så jeg når at gøre mig klar før hun vågner. Blev nemlig også træt af at bruge min aften på bad.

Men ellers er her et muligvis fjollet forslag, men jeg har selv gjort det. Jeg tog iPad’en med på badeværelset, når jeg badede om aftenen og stillede den så jeg kunne se den fra bruseren. Og så så jeg TV-serier mens jeg var i bad. For mig er bad ikke en afslapningsstund som sådan, men mere en praktisk opgave, men på denne måde fik jeg gjort det mere afslappende og hyggeligt og jeg tog mig god tid også med creme mv bagefter.

[Animi]

I dag bliver første dag uden amning af E. Jeg er spændt på, hvordan hun tager det, og hvor dårlig natten bliver. Heldigvis har vi fri i morgen

Natten er gået meget bedre, end hvad jeg havde turde håbe på. Hun er vågnet tre gange, hvor hun var ked af det og gerne ville have bryst. Men vi fik klaret det med vand, lidt appelsinjuice og ostehaps. Og så en masse nus, sang og white noise.

Det har dog været rigtig svært at se hende så ked af det og vide, at det er pga. en beslutning jeg har taget af egoistiske årsager

Men jeg håber at de næste par dage og nætter går ligeså godt

[LaMariposa]

I dag bliver første dag uden amning af E. Jeg er spændt på, hvordan hun tager det, og hvor dårlig natten bliver. Heldigvis har vi fri i morgen

Natten er gået meget bedre, end hvad jeg havde turde håbe på. Hun er vågnet tre gange, hvor hun var ked af det og gerne ville have bryst. Men vi fik klaret det med vand, lidt appelsinjuice og ostehaps. Og så en masse nus, sang og white noise.

Det har dog været rigtig svært at se hende så ked af det og vide, at det er pga. en beslutning jeg har taget af egoistiske årsager

Men jeg håber at de næste par dage og nætter går ligeså godt

Synes absolut ikke, at det er egoistisk at stoppe med at amme. Det skal jo stoppe på et eller andet tidspunkt, og jeg synes det er helt fair, at man bare gerne vil have sin krop for sig selv igen.

[Rapfisk]

I dag bliver første dag uden amning af E. Jeg er spændt på, hvordan hun tager det, og hvor dårlig natten bliver. Heldigvis har vi fri i morgen

Natten er gået meget bedre, end hvad jeg havde turde håbe på. Hun er vågnet tre gange, hvor hun var ked af det og gerne ville have bryst. Men vi fik klaret det med vand, lidt appelsinjuice og ostehaps. Og så en masse nus, sang og white noise.

Det har dog været rigtig svært at se hende så ked af det og vide, at det er pga. en beslutning jeg har taget af egoistiske årsager

Men jeg håber at de næste par dage og nætter går ligeså godt

Synes absolut ikke, at det er egoistisk at stoppe med at amme. Det skal jo stoppe på et eller andet tidspunkt, og jeg synes det er helt fair, at man bare gerne vil have sin krop for sig selv igen.

Jeg synes det samme.

Når det er sagt, så forstår jeg virkelig godt følelsen. Jeg frygter den allerede, selvom jeg regner med at amme mindst nogle måneder endnu.

[Animi]

I dag bliver første dag uden amning af E. Jeg er spændt på, hvordan hun tager det, og hvor dårlig natten bliver. Heldigvis har vi fri i morgen

Natten er gået meget bedre, end hvad jeg havde turde håbe på. Hun er vågnet tre gange, hvor hun var ked af det og gerne ville have bryst. Men vi fik klaret det med vand, lidt appelsinjuice og ostehaps. Og så en masse nus, sang og white noise.

Det har dog været rigtig svært at se hende så ked af det og vide, at det er pga. en beslutning jeg har taget af egoistiske årsager

Men jeg håber at de næste par dage og nætter går ligeså godt

Synes absolut ikke, at det er egoistisk at stoppe med at amme. Det skal jo stoppe på et eller andet tidspunkt, og jeg synes det er helt fair, at man bare gerne vil have sin krop for sig selv igen.

Jeg synes det samme.

Når det er sagt, så forstår jeg virkelig godt følelsen. Jeg frygter den allerede, selvom jeg regner med at amme mindst nogle måneder endnu.

I har ret og jeg ville sige præcis det samme til alle andre Men ja, det er bare svært, når hun græder og siger, at hun savner brysterne og bare gerne vil amme. Men vi kom igennem endnu en dag, hvor det gik rigtig godt. Her til aften puttede jeg hende uden amning, og det tog ikke længere tid, end det normalt har gjort, når jeg har puttet. Så det var en kæmpe succes, og jeg håber, at natten går godt igen