Snik-snak tråd for forældre?

[vibbsen]

Emil på 2,5 er begyndt at ville sove enten i vores seng eller at vi skal blive på hans værelse til han sover.
Normalt ville det ikke genere mig, og han må gerne komme ind om natten for at sove ved os, men om mindre end en måned bliver han storebror, og jeg har lidt svært ved at overskue hvordan det skulle virke at putte på den måde, når der er to små.

Er det en fase? Og går det hurtigt over, eller skal vi forsøge at putte mere konsekvent?

Jeg ville putte mere konsekvent......Måske fordi jeg har set hvor meget bøvl der kan komme ud af ikke at gøre det....Vi har adskillige vennepar som bruger både halve og hele timer på at putte. Det går bare rigtig dårligt i spænd med at have en nyfødt....

Men jeg er så heller ikke den rigtige at spørge. For vi har altid været særdeles konsekvente i det der med putning.
Her i huset er det os. Altså de voksne, som bestemmer. Og vi har bestemt at man sover på sit eget værelse (man må altid gerne komme ind om natten) og at man bliver puttet, der bliver sagt godnat og så går de voksne ud og har voksentid, for så skal man sove.

[Bøtte]

Emil på 2,5 er begyndt at ville sove enten i vores seng eller at vi skal blive på hans værelse til han sover.
Normalt ville det ikke genere mig, og han må gerne komme ind om natten for at sove ved os, men om mindre end en måned bliver han storebror, og jeg har lidt svært ved at overskue hvordan det skulle virke at putte på den måde, når der er to små.

Er det en fase? Og går det hurtigt over, eller skal vi forsøge at putte mere konsekvent?

Vi havde S i soveværelset et år. Det var ikke lun pga ovenstående, men flere forskellige ting, der gjorde at det var den rette løsning for os.
Nu begyndte vi så at sove dårligere og hun er kommet på eget værelse igen og vi har taget kampen om at man falder i søvn selv, her inden lillesøster kommer.

Vi har ellers altid været konsekvente omkring putning, men på en eller anden måde, så skred det alligevel for os, og nu hvor vi er tilbage ved 'falder i søvn selv', kan vi godt mærke hvor meget det har krævet af os før.
Så er det på nogen måde muligt, ville jeg tage kampen nu og så lade ham blive på eget værelse.

[Bøtte]

Hold nu op sådan nogle knap 4 årige kan blive hysteriske

Dit barn er ikke hysterisk....Det er dig der ikke forstår at tackle hende på den rigtige måde


Da jeg hentede Emma idag fulgte vi ud med en af de andre jævnaldrene piger. Forskellen var bare at hvor Emma pænt satte sig i cykelvognen, så valgte den jævnaldrende pige at få en hjerneblødning. "Jeg vil ikke sidde i Cykelstooooooolen" hylede hun. "Det skal du" Sagde hende mor venligt. "Jeg vil ikke have sele påååååååå"Hylede hun videre. "Jamen det skal du" Sagde hendes mor - nu ikke længere helt så venligt. "Jeg vil gåååååååå" Skreg barnet så det kunne høres over hele området "Det kan jeg godt forstå. Men vi skal over og hente storebror og det vil jeg gerne når i god tid" Sagde hendes mor pædagogisk.

Det sidste jeg hørte var en mor der brølede "Du skal fandme ikke slå mig" Jeg lod være med at spørge om de også forsøgte sig med "Low Arousal" princippet og om det virkede for dem

50 meter længere fremme var det min tur. "MOOOOAAAAARRRR...Jeg er så sulten at jeg er ved at døøøøøø"...Hvortil jeg - i bedste Low Arousal stil - svarede at så var det sørme godt at vi snart var hjemme....."Jeeeeeg døøøøøøøøøøøøør"

Jeg bliver altid lidt glad, når jeg hører om andres hystader

Der er ikke noget bedre end når andres børn opfører værre end ens egne

Eller bare på niveau med ens egne.

[ajnaM]

Hold nu op sådan nogle knap 4 årige kan blive hysteriske

Dit barn er ikke hysterisk....Det er dig der ikke forstår at tackle hende på den rigtige måde


Da jeg hentede Emma idag fulgte vi ud med en af de andre jævnaldrene piger. Forskellen var bare at hvor Emma pænt satte sig i cykelvognen, så valgte den jævnaldrende pige at få en hjerneblødning. "Jeg vil ikke sidde i Cykelstooooooolen" hylede hun. "Det skal du" Sagde hende mor venligt. "Jeg vil ikke have sele påååååååå"Hylede hun videre. "Jamen det skal du" Sagde hendes mor - nu ikke længere helt så venligt. "Jeg vil gåååååååå" Skreg barnet så det kunne høres over hele området "Det kan jeg godt forstå. Men vi skal over og hente storebror og det vil jeg gerne når i god tid" Sagde hendes mor pædagogisk.

Det sidste jeg hørte var en mor der brølede "Du skal fandme ikke slå mig" Jeg lod være med at spørge om de også forsøgte sig med "Low Arousal" princippet og om det virkede for dem

50 meter længere fremme var det min tur. "MOOOOAAAAARRRR...Jeg er så sulten at jeg er ved at døøøøøø"...Hvortil jeg - i bedste Low Arousal stil - svarede at så var det sørme godt at vi snart var hjemme....."Jeeeeeg døøøøøøøøøøøøør"

Jeg bliver altid lidt glad, når jeg hører om andres hystader

I så fald skal du da gladeligt få et udsnit af Sofus' eskapader fra det seneste døgn:

Han blev hentet i børnehaven af sin mormor, der ville tage ham med ud at spise en pølse og så gå forbi legetøjsbutikken på vejen hjem. Det var forløbet sådan, at han først var gået HELT amok, fordi han var blevet hentet 'for tidligt'. Hun havde måttet slæbe ham skrigende ud af børnehaven. Efterfølgende havde han villet have to kakaomælk, og han var gået amok - og grædt i Fætter BR - over, at hun ikke ville købe den store Ninjagoby til 1000 kroner til ham. Møgunge.

Da vi kom hjem, ville han ikke spise aftensmad. "NEEEEEJ, jeg vil ikke have DIN kødsovs, mor. Jeg vil kun have farfars gode kødsovs." (Farfars gode kødsovs dækker i øvrigt over, at farfar blender grøntsagerne. ) "Jeg kan ikke lide tomater, og der er tomater i din kødsovs, mor."

Og så ville han ikke have børstet tænder. Det tog stive 35 minutter at få ham til at åbne munden. I mellemtiden stod han og spruttede med lukket mund ude på badeværelset.

Da han skulle sove, gik han bananas over, at han kun måtte få læst én bog - i øvrigt fuldstændig som vi plejer. Og da han vågnede, var han sur over, at han ikke måtte få kakaomælk på sine havregryn - igen ikke lige noget, vi plejer. Og så blev han gal over, at han skulle have varmt tøj på, og at det ikke var legetøjsdag, og at vi ikke skulle køre i bil til børnehaven (som vi heller aldrig gør, da vi ikke har nogen bil...)

[ajnaM]

Emil på 2,5 er begyndt at ville sove enten i vores seng eller at vi skal blive på hans værelse til han sover.
Normalt ville det ikke genere mig, og han må gerne komme ind om natten for at sove ved os, men om mindre end en måned bliver han storebror, og jeg har lidt svært ved at overskue hvordan det skulle virke at putte på den måde, når der er to små.

Er det en fase? Og går det hurtigt over, eller skal vi forsøge at putte mere konsekvent?

Ingen måder at putte på fungerer med to små.

Hvad siger han? Er han mere ked af det? Kan han reagere på snart at skulle være storebror og have brug for lidt ekstra tryghed? I så fald ville jeg give ham den. Er det bare en dårlig vane, I er på vej ind i, ville jeg være mere konsekvent.

[Bøtte]

Hold nu op sådan nogle knap 4 årige kan blive hysteriske

Dit barn er ikke hysterisk....Det er dig der ikke forstår at tackle hende på den rigtige måde


Da jeg hentede Emma idag fulgte vi ud med en af de andre jævnaldrene piger. Forskellen var bare at hvor Emma pænt satte sig i cykelvognen, så valgte den jævnaldrende pige at få en hjerneblødning. "Jeg vil ikke sidde i Cykelstooooooolen" hylede hun. "Det skal du" Sagde hende mor venligt. "Jeg vil ikke have sele påååååååå"Hylede hun videre. "Jamen det skal du" Sagde hendes mor - nu ikke længere helt så venligt. "Jeg vil gåååååååå" Skreg barnet så det kunne høres over hele området "Det kan jeg godt forstå. Men vi skal over og hente storebror og det vil jeg gerne når i god tid" Sagde hendes mor pædagogisk.

Det sidste jeg hørte var en mor der brølede "Du skal fandme ikke slå mig" Jeg lod være med at spørge om de også forsøgte sig med "Low Arousal" princippet og om det virkede for dem

50 meter længere fremme var det min tur. "MOOOOAAAAARRRR...Jeg er så sulten at jeg er ved at døøøøøø"...Hvortil jeg - i bedste Low Arousal stil - svarede at så var det sørme godt at vi snart var hjemme....."Jeeeeeg døøøøøøøøøøøøør"

Jeg bliver altid lidt glad, når jeg hører om andres hystader

I så fald skal du da gladeligt få et udsnit af Sofus' eskapader fra det seneste døgn:

Han blev hentet i børnehaven af sin mormor, der ville tage ham med ud at spise en pølse og så gå forbi legetøjsbutikken på vejen hjem. Det var forløbet sådan, at han først var gået HELT amok, fordi han var blevet hentet 'for tidligt'. Hun havde måttet slæbe ham skrigende ud af børnehaven. Efterfølgende havde han villet have to kakaomælk, og han var gået amok - og grædt i Fætter BR - over, at hun ikke ville købe den store Ninjagoby til 1000 kroner til ham. Møgunge.

Da vi kom hjem, ville han ikke spise aftensmad. "NEEEEEJ, jeg vil ikke have DIN kødsovs, mor. Jeg vil kun have farfars gode kødsovs." (Farfars gode kødsovs dækker i øvrigt over, at farfar blender grøntsagerne. ) "Jeg kan ikke lide tomater, og der er tomater i din kødsovs, mor."

Og så ville han ikke have børstet tænder. Det tog stive 35 minutter at få ham til at åbne munden. I mellemtiden stod han og spruttede med lukket mund ude på badeværelset.

Da han skulle sove, gik han bananas over, at han kun måtte få læst én bog - i øvrigt fuldstændig som vi plejer. Og da han vågnede, var han sur over, at han ikke måtte få kakaomælk på sine havregryn - igen ikke lige noget, vi plejer. Og så blev han gal over, at han skulle have varmt tøj på, og at det ikke var legetøjsdag, og at vi ikke skulle køre i bil til børnehaven (som vi heller aldrig gør, da vi ikke har nogen bil...)

Jeg er meget glad nu

Og det kunne virkelig have været min S, du beskrev der.


I morges glemte hub i øvrigt at brokke sig over hun skulle have bukser på, (hun vil altid have kjole på), og tog dem bare på uden vrøvl.
Overvejede kort om hun mon var syg

[vibbsen]

I så fald skal du da gladeligt få et udsnit af Sofus' eskapader fra det seneste døgn:

Han blev hentet i børnehaven af sin mormor, der ville tage ham med ud at spise en pølse og så gå forbi legetøjsbutikken på vejen hjem. Det var forløbet sådan, at han først var gået HELT amok, fordi han var blevet hentet 'for tidligt'. Hun havde måttet slæbe ham skrigende ud af børnehaven. Efterfølgende havde han villet have to kakaomælk, og han var gået amok - og grædt i Fætter BR - over, at hun ikke ville købe den store Ninjagoby til 1000 kroner til ham. Møgunge.

Da vi kom hjem, ville han ikke spise aftensmad. "NEEEEEJ, jeg vil ikke have DIN kødsovs, mor. Jeg vil kun have farfars gode kødsovs." (Farfars gode kødsovs dækker i øvrigt over, at farfar blender grøntsagerne. ) "Jeg kan ikke lide tomater, og der er tomater i din kødsovs, mor."

Og så ville han ikke have børstet tænder. Det tog stive 35 minutter at få ham til at åbne munden. I mellemtiden stod han og spruttede med lukket mund ude på badeværelset.

Da han skulle sove, gik han bananas over, at han kun måtte få læst én bog - i øvrigt fuldstændig som vi plejer. Og da han vågnede, var han sur over, at han ikke måtte få kakaomælk på sine havregryn - igen ikke lige noget, vi plejer. Og så blev han gal over, at han skulle have varmt tøj på, og at det ikke var legetøjsdag, og at vi ikke skulle køre i bil til børnehaven (som vi heller aldrig gør, da vi ikke har nogen bil...)

Altså, jeg synes at det lyder somom at I bare OVERHOVEDET ikke møder jeres søn på hans eget niveau. Gjorde I det, så var det næppe nødvendigt for ham at blive så vred Low Arousal, you know

Emma er inde i en (sikkert rimelig kort) fase hvor hun er utrolig medgørlig....Det har faktisk varet næsten 24 timer nu.....Sød. Venlig. Imødekommende. Glad.....Hun spiste sågar adskillige kartofler igår (Normalt er kartofler ellers = Hysterisk anfald og anklager om børnemishandling).
Hvis vi kommer længere ned i Low Arousal så går hendes puls sgu i stå

[Lulu]

Mange tak for svar alle sammen.
Jeg tænker også konsekvens, men det er ikke så nemt.

Emil på 2,5 er begyndt at ville sove enten i vores seng eller at vi skal blive på hans værelse til han sover.
Normalt ville det ikke genere mig, og han må gerne komme ind om natten for at sove ved os, men om mindre end en måned bliver han storebror, og jeg har lidt svært ved at overskue hvordan det skulle virke at putte på den måde, når der er to små.

Er det en fase? Og går det hurtigt over, eller skal vi forsøge at putte mere konsekvent?

Ingen måder at putte på fungerer med to små.

Hvad siger han? Er han mere ked af det? Kan han reagere på snart at skulle være storebror og have brug for lidt ekstra tryghed? I så fald ville jeg give ham den. Er det bare en dårlig vane, I er på vej ind i, ville jeg være mere konsekvent.

Dette er grunden til at det ikke er så nemt med det konsekvens.
Han har ændret sig lidt den sidste måneds tid, og jeg tror det er en reaktion på, at jeg ikke kan være så meget på som før. Han forstår ikke helt konceptet omkring at skulle være storebror, hvilket ikke gør tingene nemmere.
Omvendt er jeg lige gået på barsel, og har haft mere tid til ham, så måske det også hjælper, når han vender sig til det.

[ajnaM]

I så fald skal du da gladeligt få et udsnit af Sofus' eskapader fra det seneste døgn:

Han blev hentet i børnehaven af sin mormor, der ville tage ham med ud at spise en pølse og så gå forbi legetøjsbutikken på vejen hjem. Det var forløbet sådan, at han først var gået HELT amok, fordi han var blevet hentet 'for tidligt'. Hun havde måttet slæbe ham skrigende ud af børnehaven. Efterfølgende havde han villet have to kakaomælk, og han var gået amok - og grædt i Fætter BR - over, at hun ikke ville købe den store Ninjagoby til 1000 kroner til ham. Møgunge.

Da vi kom hjem, ville han ikke spise aftensmad. "NEEEEEJ, jeg vil ikke have DIN kødsovs, mor. Jeg vil kun have farfars gode kødsovs." (Farfars gode kødsovs dækker i øvrigt over, at farfar blender grøntsagerne. ) "Jeg kan ikke lide tomater, og der er tomater i din kødsovs, mor."

Og så ville han ikke have børstet tænder. Det tog stive 35 minutter at få ham til at åbne munden. I mellemtiden stod han og spruttede med lukket mund ude på badeværelset.

Da han skulle sove, gik han bananas over, at han kun måtte få læst én bog - i øvrigt fuldstændig som vi plejer. Og da han vågnede, var han sur over, at han ikke måtte få kakaomælk på sine havregryn - igen ikke lige noget, vi plejer. Og så blev han gal over, at han skulle have varmt tøj på, og at det ikke var legetøjsdag, og at vi ikke skulle køre i bil til børnehaven (som vi heller aldrig gør, da vi ikke har nogen bil...)

Altså, jeg synes at det lyder somom at I bare OVERHOVEDET ikke møder jeres søn på hans eget niveau. Gjorde I det, så var det næppe nødvendigt for ham at blive så vred Low Arousal, you know

Emma er inde i en (sikkert rimelig kort) fase hvor hun er utrolig medgørlig....Det har faktisk varet næsten 24 timer nu.....Sød. Venlig. Imødekommende. Glad.....Hun spiste sågar adskillige kartofler igår (Normalt er kartofler ellers = Hysterisk anfald og anklager om børnemishandling).
Hvis vi kommer længere ned i Low Arousal så går hendes puls sgu i stå

Det er sgu nærmest umuligt at nå ned på hans niveau.

Sofus er heldigvis også utroligt sød. I går sagde han eksempelvis, at hans lillebror er hans bedste ven. Og han havde lavet et hjerte til mig af perler i børnehaven, som han havde glædet sig helt vanvittigt til at give mig. Han er bare sådan lidt maniodepressiv i sit udtryk.

[ajnaM]

Dette er grunden til at det ikke er så nemt med det konsekvens.
Han har ændret sig lidt den sidste måneds tid, og jeg tror det er en reaktion på, at jeg ikke kan være så meget på som før. Han forstår ikke helt konceptet omkring at skulle være storebror, hvilket ikke gør tingene nemmere.
Omvendt er jeg lige gået på barsel, og har haft mere tid til ham, så måske det også hjælper, når han vender sig til det.

Jeg tror klart, han vænner sig til det!

Da Sofus blev storebror, gik der et par måneder, så kunne han ikke længere huske, hvordan det var, inden Herman kom. På den måde arbejder tiden virkelig for én. Det gælder bare om at være i nuet og få en så god ny hverdag som muligt, tænker jeg.

[Sorenspige]

Min knap 3 årig driver mig også lidt til vanvid i disse dage . Han skifter mellem overhovedet ikke at høre efter, og så være den sødeste dreng. I morges måtte jeg gå væk fra ham for ikke at brøle ham ind i hovedet .

[Lulu]

Dette er grunden til at det ikke er så nemt med det konsekvens.
Han har ændret sig lidt den sidste måneds tid, og jeg tror det er en reaktion på, at jeg ikke kan være så meget på som før. Han forstår ikke helt konceptet omkring at skulle være storebror, hvilket ikke gør tingene nemmere.
Omvendt er jeg lige gået på barsel, og har haft mere tid til ham, så måske det også hjælper, når han vender sig til det.

Jeg tror klart, han vænner sig til det!

Da Sofus blev storebror, gik der et par måneder, så kunne han ikke længere huske, hvordan det var, inden Herman kom. På den måde arbejder tiden virkelig for én. Det gælder bare om at være i nuet og få en så god ny hverdag som muligt, tænker jeg.

Jeg er heller ikke så nervøs for at det på et tidspunkt skal blive godt, men allerhelst ville jeg jo gerne at det ville blive godt fra dag 1. Irrationelt, men altså, jeg håber bare det er godt meget hurtigt. Og om ikke andet, begynder min mand at læse til januar, så der er han også mere hjemme igen, så bliver det nok også bedre, når mor og far har mere tid til ham.

I går var forøvrigt ikke noget problem med putning, han faldt i søvn mens jeg sang godnatsang. Men torsdag er også gymnastik dag så han er godt træt når han skal i seng. Og i dag har vi en fridag sammen, som indtil videre har været ren hygge Det er virkelig en ting jeg håber at kunne nyde igennem hele min barsel, at kunne holde fri med Emil med jævne mellemrum og bare tage dagen i en 2,5 årigs tempo.

[vibbsen]

I så fald skal du da gladeligt få et udsnit af Sofus' eskapader fra det seneste døgn:

Han blev hentet i børnehaven af sin mormor, der ville tage ham med ud at spise en pølse og så gå forbi legetøjsbutikken på vejen hjem. Det var forløbet sådan, at han først var gået HELT amok, fordi han var blevet hentet 'for tidligt'. Hun havde måttet slæbe ham skrigende ud af børnehaven. Efterfølgende havde han villet have to kakaomælk, og han var gået amok - og grædt i Fætter BR - over, at hun ikke ville købe den store Ninjagoby til 1000 kroner til ham. Møgunge.

Da vi kom hjem, ville han ikke spise aftensmad. "NEEEEEJ, jeg vil ikke have DIN kødsovs, mor. Jeg vil kun have farfars gode kødsovs." (Farfars gode kødsovs dækker i øvrigt over, at farfar blender grøntsagerne. ) "Jeg kan ikke lide tomater, og der er tomater i din kødsovs, mor."

Og så ville han ikke have børstet tænder. Det tog stive 35 minutter at få ham til at åbne munden. I mellemtiden stod han og spruttede med lukket mund ude på badeværelset.

Da han skulle sove, gik han bananas over, at han kun måtte få læst én bog - i øvrigt fuldstændig som vi plejer. Og da han vågnede, var han sur over, at han ikke måtte få kakaomælk på sine havregryn - igen ikke lige noget, vi plejer. Og så blev han gal over, at han skulle have varmt tøj på, og at det ikke var legetøjsdag, og at vi ikke skulle køre i bil til børnehaven (som vi heller aldrig gør, da vi ikke har nogen bil...)

Altså, jeg synes at det lyder somom at I bare OVERHOVEDET ikke møder jeres søn på hans eget niveau. Gjorde I det, så var det næppe nødvendigt for ham at blive så vred Low Arousal, you know

Emma er inde i en (sikkert rimelig kort) fase hvor hun er utrolig medgørlig....Det har faktisk varet næsten 24 timer nu.....Sød. Venlig. Imødekommende. Glad.....Hun spiste sågar adskillige kartofler igår (Normalt er kartofler ellers = Hysterisk anfald og anklager om børnemishandling).
Hvis vi kommer længere ned i Low Arousal så går hendes puls sgu i stå

Det er sgu nærmest umuligt at nå ned på hans niveau.

Sofus er heldigvis også utroligt sød. I går sagde han eksempelvis, at hans lillebror er hans bedste ven. Og han havde lavet et hjerte til mig af perler i børnehaven, som han havde glædet sig helt vanvittigt til at give mig. Han er bare sådan lidt maniodepressiv i sit udtryk.

Vi plejer at sige at Emma er et Dr Jekyll / Mr Hyde barn.....For lige så utrolig hysterisk og irriterende hun kan være, ligeså sød er hun faktisk det meste af tiden....Her den anden dag meddelte damen at hun ville blive boende hjemme altid fordi vi har var de bedste forældre
Og hun rejser sig f.eks. konsekvent og lukker katten ind af døren. "Den gamle mis kan ikke lide at bruge kattelemmen" Og der går ikke en dag hvor jeg ikke får tegninger og perlefigurer .....Altså af Dr Jekyll....Når Mr Hyde er på besøg så er vi bare de VÆRSTE forældre. EVER. Og katten flygter i panik ud gennem kattelemmen og ud i haven

[Bøtte]

Man får åbenbart sådan en slags personlighedsspaltning, omkring de 4 år.

Vi snakker også jævnligt om de heftige humørsvingninger S har.
Det er virkelig fra en yderlighed til en anden på et splitsekund.

I morges fik jeg fx at vide at jeg kunne finde er andet sted at bo, forlod hun ikke måtte få kakao tll morgenmaden. 10 min senere holdt hun et spejl op foran ansigtet og sagde 'se en smækker-lækker mor'

[ajnaM]

Forresten så jeg en lille pige og hendes far i børnehaven i går. Hun er et af de mest irriterende børn, jeg har mødt - sådan en rigtig lille intrigant 'nej, du må ikke være med, men du må godt være med, for du har lyserød kjole på'-pige, der i en alder af 4 år styrer alle pigerne rundt hver dag.

Nå, men hun var så fornærmet over et eller andet, og hendes far prøvede alt muligt. Hendes far er en meget pæn start-40'erne-chef-jakkesæt-cashmerefrakke-type.

Det endte med, at han står på hug og ryster hende og råber "HVAD VIL DU HAVE JEG SKAL GØRE, HVAD? HVAD SKAL JEG GØRE?"



Vi er så afgjort ikke alene.