Snik-snak tråd for forældre?

[Sorenspige]

Det kan du desværre godt. Det er også derfor, at det er vigtigt, at man ikke kommer afsted før 48 timer efter det er ophørt.

Anbefalingen er faktisk kun 24 timer langt de fleste steder. I enkelte tilfælde kan den sættes op til 48 timer.

I vores bh skrev de 48 timer sidste år, men der kørte det også i ring .

[Bøtte]

Det kan du desværre godt. Det er også derfor, at det er vigtigt, at man ikke kommer afsted før 48 timer efter det er ophørt.

Anbefalingen er faktisk kun 24 timer langt de fleste steder. I enkelte tilfælde kan den sættes op til 48 timer.

I vores bh skrev de 48 timer sidste år, men der kørte det også i ring .

Det er vist netop i de tilfælde de gør det.

[Bøtte]

Øv jeg havde lidt håbet at hvis man havde haft “denne omgang virus” så kunne man ikke få den igen selvom den stadig kørte i huset.
Nå men jeg krydser fingre for at vi ikke napper den igen.

Jeg læste faktisk godt at det kan smitte op til 48 timer efter. Men de fleste institutioner lader dem jo komme efter 24 timer.

Storesøster, som er yderst modtagelig for bræksyge har haft det samme i to runder. Det føles efdermame unfair.

Har du overvejet mælkesyrebakterier? Det har vi taget i år og vi er - 7-9-13 - spytklat -bank under bordet og alt det der (jeg skal ikke have jinxet boget) - sluppet billigt i år. Vi plejer ellers at have haft det i 2 omgange her i begyndelsen af januar.

[xxx---xxx]

Øv jeg havde lidt håbet at hvis man havde haft “denne omgang virus” så kunne man ikke få den igen selvom den stadig kørte i huset.
Nå men jeg krydser fingre for at vi ikke napper den igen.

Jeg læste faktisk godt at det kan smitte op til 48 timer efter. Men de fleste institutioner lader dem jo komme efter 24 timer.

Storesøster, som er yderst modtagelig for bræksyge har haft det samme i to runder. Det føles efdermame unfair.

Har du overvejet mælkesyrebakterier? Det har vi taget i år og vi er - 7-9-13 - spytklat -bank under bordet og alt det der (jeg skal ikke have jinxet boget) - sluppet billigt i år. Vi plejer ellers at have haft det i 2 omgange her i begyndelsen af januar.

Jeg har faktisk overvejet det. Men 7-9-13 så har vi været så lidt ramt.

Hvilke bruger i? Og hvor små må de være når de begynder på dem?

[FormerlyKnownAs]

Øv jeg havde lidt håbet at hvis man havde haft “denne omgang virus” så kunne man ikke få den igen selvom den stadig kørte i huset.
Nå men jeg krydser fingre for at vi ikke napper den igen.

Jeg læste faktisk godt at det kan smitte op til 48 timer efter. Men de fleste institutioner lader dem jo komme efter 24 timer.

Storesøster, som er yderst modtagelig for bræksyge har haft det samme i to runder. Det føles efdermame unfair.

Har du overvejet mælkesyrebakterier? Det har vi taget i år og vi er - 7-9-13 - spytklat -bank under bordet og alt det der (jeg skal ikke have jinxet boget) - sluppet billigt i år. Vi plejer ellers at have haft det i 2 omgange her i begyndelsen af januar.

Jeg har faktisk overvejet det. Men 7-9-13 så har vi været så lidt ramt.

Hvilke bruger i? Og hvor små må de være når de begynder på dem?

80% afvises immunforsvar sidder i tarmene, så det er ret essentielt for at man undgår sygdom at det er velfungerende.

De må få fra helt helt bitte små. Udos Choice er den mest bredspektrede på markedet, ift alle aldre og varianter. Hvor gammelt er barnet?

Udo infant kan man give fra de er helt små og er et pulver som blandes op. Hvis man ikke kan det, så er en kombi af Lactocare Baby og Duo-D mest optimalt fordi de hver især har forskellige stammer som i kombi er fremragende. Jeg kører selv med skift dag til dag af de to, min datter er 14 dage. Der er desuden D vitamin i begge. Min søn på 5,5 får Udos

[vibbsen]

Tjaaaa......Jeg tænker at der helt sikkert er flere debat-børn som vil kunne have glæde af at nogen varetager deres interesser

[Danseprinsesse]

Det river mig itu at aflevere barnet i vuggestue. Han vil ikke.
Han siger det selv meget tydeligt; han vil ikke i vuggestue, han vil blive hjemme, og han savner mig dernede.
Det har været sådan i større eller mindre grad ad mange omgange, men aldrig så omfattende som nu.

Om morgenen, når vi afleverer, så klamrer han sig fast og gemmer sit hoved, ligesom han ellers kun gør, når han er bange og gerne vil flygte. Det er desværre ikke kun i afleveringsøjeblikket, de kan mærke det på ham i løbet af dagen også. Åh, jeg synes det er så hårdt - jeg føler, jeg svigter ham helt vildt.
Vi snakker meget om det, fordi det virker til at hjælpe ham. Taler om trinene i afleveringen, så han ved, hvad der skal ske og taler om, hvad han kan gøre, når han savner.
Har jeres børn også været gennem sådan nogle perioder? Hvordan har I grebet det an (og hvor længe stod det på)?


Mine følelser er selvfølgelig lidt flossede, men jeg blev virkelig irriteret på den ene pædagog i morges, da vi lige kort talte om, at han ikke vil derned, og at de er opmærksomme på det. Hun sagde (medfølende) "det er både svært for dig og ham, men han ved jo også, hvilke knapper han skal trykke på". Som om han bevidst spiller trykket og ked af det for at manipulere... æh, han er 2,5 år gammel.
Det var overhovedet ikke en situation, hvor jeg havde lyst til at have en debat om det. Men jeg kan mærke, at jeg stadig er ret wtf over at en uddannet pædagog siger sådan noget vås.

[vibbsen]

Danseprinsesse....Vi har allesammen været igennem det der med at ens barn ikke vil afleveres, og hvor afleveringerne er præget af gråd, klamren og følelsen af at svigte sit barn på det groveste. Det er en fase. Og det går over. Hvor lang tid den tager, det er ikke til at sige. Men det går over......Og det er derfor med at finde en måde at tackle dette på, så man ikke selv går i stykker.

Og så må jeg altså give den der pædagog ret....."Det er svært for både ham og dig. Men han ved altså også hvilke knapper han skal trykke på"....Et barn på 2 1/2 år kan sagtens kæde den slags ting sammen. Hvis had udviser den her adfærd. Jamen så kan han få mor til at blive lidt længere. Det handler ikke om at manipulerer. Det handler om at opnå det man gerne vil. Og der kan børn på 2 1/2 altså godt gennemskue hvad der virker.

[Danseprinsesse]

Jeg synes, det er en meget lidt anerkendende tilgang til barnets følelse af savn og af at være ked af det, at det skulle være udtryk for at forsøge at “trykke på knapper”.
Han er gammel nok til at have opdaget, at folk reagerer positivt på “bede om” og “tak”. Han forsøger sig også med at lægge hovedet på skrå, plirre med øjnene og med sin sødeste stemme sige “må jeg se fjernsyn?”.
Men i en situation, hvor han reagerer på følelsen af at blive forladt, synes jeg virkelig, det er noget vås, at barn i den alder skulle være i stand at være kalkulerende i sin reaktion. Han reagerer da bare på sine følelser.
Vi trækker aldrig afleveringerne ud - vi fastholder de trin, som vi har talt med ham om på forhånd.

Det svære for mig er ikke, at barnet er ked af det i afleveringssituationen - som jeg skrev, har vi været gennem den fase en del gange.
Det, jeg synes, er rigtig svært er, at det påvirker ham hele dagen i vuggestuen. Han har ikke appetit til måltiderne, han kalder grædende på mig, når han bliver puttet til lur, han har ikke lyst til at lege, som han plejer, han er bare ikke sig selv.

Vi er i øvrigt tilfredse med og trygge ved vuggestuen.
Lige for tiden har jeg bare indtrykket af at have et barn, der i længere tid hver dag går med en knude i maven.

[hotlips]

Jeg har kun prøvet meget forbigående at have en dreng der blev ked af det men vi kom også sidst hver dag og det var en undtagelse hvis ikke bedste vennen der blev afleveret tidligere kom knoklende så snart vi kom ind af døren og råbte glædestrålende bennamiin, så det har været en luksus start på dagen næsten altid, det der med at de dårligt når at opdage man går fordi de er igang med noget med en anden med det samme, det har været en rigtig god og nem måde at lande i vuggestuen og senere børnehaven på.
Nogen gange kan børnene hjælpe hinanden på andre måder end de voksne, har han knyttet sig til nogen af de andre børn dernede endnu?

[Lulu]

Enig med hotlips, hvis der er en god ven dernede, så hjælper det rigtig ofte børnene.
Alternativt, det blev vi nødt til en overgang, så aflever som en af de første om morgenen (hvis det er muligt). Vi blev i en periode på Ca 6.mdr nødt til at aflevere E idet VS åbnede om morgenen. Og det var fantastisk, han fik morgenmad dernede og var det eneste barn til en voksen i alt mellem 15 og 30 minutter (efter 30 min kom næste voksen også). Der var ro og tid til at falde til dernede hver morgen, og når de andre børn kom dumpende ind og der blev en masse uro, så var E godt i gang med at lege og hygge sig og kunne bare gå og glæde sig over når hans venner kom.

[Undtagelsen]

DP, de er så hårde de perioder.
Ligesom Lulu fungerede det også bedst for os at aflevere som nogen af de første.
Vi oplevede at det næsten altid var de samme børn og en stille og rolig start på dagen uden larm og uro.
Et par voksne og 4-5 børn, der havde tid til at sidde og hygge sig over lidt morgenmad eller lign.

Her i børnehaven fungerer det stadig bedst for os at aflevere sådan.

[Danseprinsesse]

Tak for jeres inputs.

Ja, han er glad for de andre børn og har også nogle stykker, han er særligt knyttet til, taler om og leger med. En af de jævnaldrende drenge og ham siger gensidigt om hinanden, at de er den andens bedste ven.

Det er som regel hans far, der afleverer. Han bliver afleveret som den sidste, lige inden de får formiddagsmad kl. 08.30. Det har indtil nu fungereret rigtig godt, fordi der netop er ro på det tidspunkt, og måltidet har fungeret som afledning efter aflevering. Men her efter nytår har de oplevet, at han ikke havde lyst til at deltage i måltidet, han har bare siddet ved bordet og kigget trist væk.

[Charly]

Jeg synes, det er en meget lidt anerkendende tilgang til barnets følelse af savn og af at være ked af det, at det skulle være udtryk for at forsøge at “trykke på knapper”.
Han er gammel nok til at have opdaget, at folk reagerer positivt på “bede om” og “tak”. Han forsøger sig også med at lægge hovedet på skrå, plirre med øjnene og med sin sødeste stemme sige “må jeg se fjernsyn?”.
Men i en situation, hvor han reagerer på følelsen af at blive forladt, synes jeg virkelig, det er noget vås, at barn i den alder skulle være i stand at være kalkulerende i sin reaktion. Han reagerer da bare på sine følelser.
Vi trækker aldrig afleveringerne ud - vi fastholder de trin, som vi har talt med ham om på forhånd.

Det svære for mig er ikke, at barnet er ked af det i afleveringssituationen - som jeg skrev, har vi været gennem den fase en del gange.
Det, jeg synes, er rigtig svært er, at det påvirker ham hele dagen i vuggestuen. Han har ikke appetit til måltiderne, han kalder grædende på mig, når han bliver puttet til lur, han har ikke lyst til at lege, som han plejer, han er bare ikke sig selv.

Vi er i øvrigt tilfredse med og trygge ved vuggestuen.
Lige for tiden har jeg bare indtrykket af at have et barn, der i længere tid hver dag går med en knude i maven.

Vi var igennem det samme, da min dreng var en 3-4 år, og hold nu op hvor var det hårdt. Vi gjorde det, at vi som jer talte om det, og så overtog min mand de fleste huslige pligter, så når jeg kom hjem fra arbejde, stod den på mor/søn-tid, så han fik tanket godt op på mor-kontoen. Jeg fik også lavet en aftale med mit job, så jeg kunne gå tidligt en dag om ugen og hente ham lige efter lur, så vi fik endnu mere tid sammen.

[Danseprinsesse]

Det lyder forfærdeligt, DP
Kan en af jer tage orlov i et halvt eller et helt år, og så tage ham ud af vuggestuen?

Jeg kender ikke detaljerne omkring mine rettigheder i forhold til orlov, jeg må lige tjekke min overenskomst.
For jo, hvis det fortsætter sådan her, så er jeg også ved at være der, at det er sådan noget, der skal til.