Side 37 af 1262

Re: Snik-snak tråd for forældre?

: 10. nov 2015, 19:16
af Sorenspige
Jeg syntes, at det første år og især de første måneder med et spædbarn var helt vildt hårde - også mens jeg stod i det. Jeg lovede faktisk mig selv, at det her gjorde jeg aldrig igen...

Mht at være alene så tror jeg dog, at det er rigtigt, at man klarer det, fordi man skal. Jeg er opvokset hos min mor, og hun klarede det godt, så jeg ved godt, at man kan.

Re: Snik-snak tråd for forældre?

: 10. nov 2015, 19:17
af Sorenspige
Tillykke med Møffen, Skum :banan:. Er hun den ældste?

Re: Snik-snak tråd for forældre?

: 10. nov 2015, 20:38
af Tibbler
Allmost_Famous skrev:
Tibbler skrev:I forhold til snakken om, at være alene med børnene. Så tænker jeg, at det nok kan virke hårdere for os, der er vant til at være 2 i hverdagen, hvor vi så engang imellem har perioder, eller tidspunkter, hvor vi står alene med opgaven. Så skal rutiner ændres, og så bliver man bare mere bevidst om, at det er nemmere, når man er 2.

Som enlig mor/far har man sin faste rutine, og så er tingene jo bare som de er. Jeg er ikke i tvivl om, at det må være hårdt til tider, at stå med opgaven selv; jeg sætter i hvertfald stort pris på, at vi er 2. Men når det bare er sådan tingene er, så føles det vel ikke så slemt?

Jeg sammenligner det lidt med børnenes første leveår; manglende søvn, baby med maveonde osv. Når jeg tænker tilbage på det, så var det da hårdt, men det føltes ikke så slemt, da vi stod midt idet; for det var jo bare sådan det var.

Jeg har jo altid været alene om sønnike, og jeg har netop altid haft det sådan lidt, at det var jo mit udgangspunkt, og at det ikke kan sammenlignes som sådan. Min søster kan godt finde på at sige "Ej, det er måske dumt at brokke sig over at det er hårdt, når du altid har gjort det alene uden brok", og jeg forklarer hende igen og igen, at sådan hænger det ikke sammen. Når man er alene om tingene (sådan helt, helt alene, i hvert fald) slipper man jo også for en vis portion frustrationer, og dét er altså også værdifuldt i den forstand, tænker jeg.


Og så tænker jeg, at den der med rutinerne betyder rigtig meget i den sammenhæng. Du har nogle faste rutiner, som giver jer en tryg og forudsigelig hverdag. Er man i et forhold, hvor partneren sommetider er væk; enten fast eller fx. en rejse, så betyder det rutiner der bliver ændret, og det kan ikke undgå at påvirke tingene, heller ikke selvom det er nogle faste skift/ændringer.

Men ja, det kan være en udfordring altid at være to om at træffe valg, og sætte rammer i forhold til det at have børn.

Re: Snik-snak tråd for forældre?

: 10. nov 2015, 21:50
af Fru Sunshine
Jeg kan i hvert fald ikke huske, at det var voldsomt hårdt.
Men som I siger, så var det jo bare sådan.

Re: Snik-snak tråd for forældre?

: 11. nov 2015, 12:51
af Fru Sunshine
Og i dag fylder min lille pige 18.

Re: Snik-snak tråd for forældre?

: 11. nov 2015, 14:00
af Bøtte
Men jeg ønskede heller ikke at starte hverken en diskussion eller sammenligning. Jeg nævnte bare at jeg fra tid til anden synes det er hårdt at være alene om alting og at jeg godt gad at min mand var der mere i vores hverdag/weekender, især da hun var baby.

Og egentlig udsprang det af snakken om fædre der passer deres egne børn, mens mødre 'bare' er hjemme med dem, når de er alene, fordi flere i tråden (mig selv inkl) har oplevet at der er forskellig syn på dette.

Re: Snik-snak tråd for forældre?

: 11. nov 2015, 14:12
af Fru Sunshine
Marott skrev:
Fru Sunshine skrev:Og i dag fylder min lille pige 18.



Tillykke :lun:

Tak :kys:

Også for likes :lun:

Re: Snik-snak tråd for forældre?

: 11. nov 2015, 14:16
af Bøtte
Men egentlig er det da en spændende diskussion :) Jeg synes egentlig der tegner sig et billede af, at de forældre der stadig lever sammen, synes det er hårdere, når man er alene, end de der ikke bor sammen med den anden forælder. Måske bliver man lidt 'forvent' af at være to?

Der er i øvrigt ingen tvivl om jeg hellere vil være der forælder, der er meget alene med barnet, end den forælder, der er meget væk fra barnet.

Re: Snik-snak tråd for forældre?

: 11. nov 2015, 14:19
af vibbsen
Tibbler skrev:I forhold til snakken om, at være alene med børnene. Så tænker jeg, at det nok kan virke hårdere for os, der er vant til at være 2 i hverdagen, hvor vi så engang imellem har perioder, eller tidspunkter, hvor vi står alene med opgaven. Så skal rutiner ændres, og så bliver man bare mere bevidst om, at det er nemmere, når man er 2.

Som enlig mor/far har man sin faste rutine, og så er tingene jo bare som de er. Jeg er ikke i tvivl om, at det må være hårdt til tider, at stå med opgaven selv; jeg sætter i hvertfald stort pris på, at vi er 2. Men når det bare er sådan tingene er, så føles det vel ikke så slemt?

Jeg sammenligner det lidt med børnenes første leveår; manglende søvn, baby med maveonde osv. Når jeg tænker tilbage på det, så var det da hårdt, men det føltes ikke så slemt, da vi stod midt idet; for det var jo bare sådan det var.


Jeg har en sød og klog veninde hvis mand sejlede ude 4 uger og var hjemme 4 uger da deres 2 store var små....Hun erkendte blankt det faktisk var nemmere for hende når far tog afsted end når han kom hjem....Det var hun ikke spor stolt af, men faktum var at det føltes som om de lavede om på rutinerne når far kom hjem. Fremfor når han tog afsted. Hvis det giver mening....Hun og ungerne gjorde tingene på helt bestemte måder for at få hverdagen til at hænge sammen, og når far så kom hjem så gik der faktisk lidt rod i de rutiner....Det var ikke spor hensigtsmæssigt for forholdet. Hverken mellem min veninde og hendes mand, mellem ham og ungerne eller for familie dynamikken generelt, og det var da også en medvirkende årsag til at han ikke længere sejler.

En anden veninde og jeg blev i en giga vin-brandert enige om, at der er sgu var tidspunkter hvor vi ville ønske at vi var enlige mødre...Med de røvbananer til mænd vi har....Vi laver alligevel det hele (!!!), skal tage initiativ til alting (!!!!) så kunne vi ligeså godt være alene med ungerne (!!!) så vi i det mindste kunne gå ud og knalde nogen unge lækre mænd hver 14.dag når ungerne skulle være hos far.....For lettere overvægtige enlige mødre over 40 med små børn VÆLTER sig jo i unge lækre mænd :lol: :ticks: ......Næste dag blev vi dog enige om at det nok var meget godt at vi havde de der mænd til at tage ungerne nu hvor vi havde vildt mange tømmermænd :-D

Jeg ville ikke undvære hr.vibbsen i hverdagen....Og da slet ikke i weekenden hvor jeg som oftest får lov til at sove længe :-p

Re: Snik-snak tråd for forældre?

: 11. nov 2015, 14:24
af vibbsen
Bøtte skrev:Men egentlig er det da en spændende diskussion :) Jeg synes egentlig der tegner sig et billede af, at de forældre der stadig lever sammen, synes det er hårdere, når man er alene, end de der ikke bor sammen med den anden forælder. Måske bliver man lidt 'forvent' af at være to?

Der er i øvrigt ingen tvivl om jeg hellere vil være der forælder, der er meget alene med barnet, end den forælder, der er meget væk fra barnet.


Enig.....Man vænner sig jo hurtigt til tingene....Her hos os er det dog en kærkommen gave når far arbejder sent...Som f.eks. idag hvor Emma og jeg skal have "skovtur i stuen" til aftensmad....Vi skal have rugbrød med æg, frikadelle og leverpostej, sidde på gulvet på et tæppe, og se tegnefilm mens vi spiser (OK, jeg ved så godt at der ikke er tegnefilm i naturen, but you get the picture) :-D

Re: Snik-snak tråd for forældre?

: 11. nov 2015, 14:46
af Tibbler
vibbsen skrev:
Tibbler skrev:I forhold til snakken om, at være alene med børnene. Så tænker jeg, at det nok kan virke hårdere for os, der er vant til at være 2 i hverdagen, hvor vi så engang imellem har perioder, eller tidspunkter, hvor vi står alene med opgaven. Så skal rutiner ændres, og så bliver man bare mere bevidst om, at det er nemmere, når man er 2.

Som enlig mor/far har man sin faste rutine, og så er tingene jo bare som de er. Jeg er ikke i tvivl om, at det må være hårdt til tider, at stå med opgaven selv; jeg sætter i hvertfald stort pris på, at vi er 2. Men når det bare er sådan tingene er, så føles det vel ikke så slemt?

Jeg sammenligner det lidt med børnenes første leveår; manglende søvn, baby med maveonde osv. Når jeg tænker tilbage på det, så var det da hårdt, men det føltes ikke så slemt, da vi stod midt idet; for det var jo bare sådan det var.


Jeg har en sød og klog veninde hvis mand sejlede ude 4 uger og var hjemme 4 uger da deres 2 store var små....Hun erkendte blankt det faktisk var nemmere for hende når far tog afsted end når han kom hjem....Det var hun ikke spor stolt af, men faktum var at det føltes som om de lavede om på rutinerne når far kom hjem. Fremfor når han tog afsted. Hvis det giver mening....Hun og ungerne gjorde tingene på helt bestemte måder for at få hverdagen til at hænge sammen, og når far så kom hjem så gik der faktisk lidt rod i de rutiner....Det var ikke spor hensigtsmæssigt for forholdet. Hverken mellem min veninde og hendes mand, mellem ham og ungerne eller for familie dynamikken generelt, og det var da også en medvirkende årsag til at han ikke længere sejler.

En anden veninde og jeg blev i en giga vin-brandert enige om, at der er sgu var tidspunkter hvor vi ville ønske at vi var enlige mødre...Med de røvbananer til mænd vi har....Vi laver alligevel det hele (!!!), skal tage initiativ til alting (!!!!) så kunne vi ligeså godt være alene med ungerne (!!!) så vi i det mindste kunne gå ud og knalde nogen unge lækre mænd hver 14.dag når ungerne skulle være hos far.....For lettere overvægtige enlige mødre over 40 med små børn VÆLTER sig jo i unge lækre mænd :lol: :ticks: ......Næste dag blev vi dog enige om at det nok var meget godt at vi havde de der mænd til at tage ungerne nu hvor vi havde vildt mange tømmermænd :-D

Jeg ville ikke undvære hr.vibbsen i hverdagen....Og da slet ikke i weekenden hvor jeg som oftest får lov til at sove længe :-p


Ja, det er et brandgodt eksempel på, at det er rutinerne, og det at de brydes, som gør, at tingene kan føles hårdere, eller mere besværligt - og så kan det netop være forskelligt, hvornår eller hvad det så er der er svært/hårdt :gogo:

Re: Snik-snak tråd for forældre?

: 11. nov 2015, 14:49
af Tibbler
Skumfidusen skrev:
Tibbler skrev:I forhold til snakken om, at være alene med børnene. Så tænker jeg, at det nok kan virke hårdere for os, der er vant til at være 2 i hverdagen, hvor vi så engang imellem har perioder, eller tidspunkter, hvor vi står alene med opgaven. Så skal rutiner ændres, og så bliver man bare mere bevidst om, at det er nemmere, når man er 2.

Som enlig mor/far har man sin faste rutine, og så er tingene jo bare som de er. Jeg er ikke i tvivl om, at det må være hårdt til tider, at stå med opgaven selv; jeg sætter i hvertfald stort pris på, at vi er 2. Men når det bare er sådan tingene er, så føles det vel ikke så slemt?

Jeg sammenligner det lidt med børnenes første leveår; manglende søvn, baby med maveonde osv. Når jeg tænker tilbage på det, så var det da hårdt, men det føltes ikke så slemt, da vi stod midt idet; for det var jo bare sådan det var.


Det er jo i bund og grund en lidt dum diskussion, for det er jo for det første stærkt subjektivt og personligt og for det andet afhængig af en hulens masse faktorer. Hvad hjælper det at være to, hvis man har kolikbørn med ADHD og intet netværk? Og hvordan med at være alene om et gammelklogt barn der aldrig er syg og som med bedsteforældre og venner væg til væg? Det er en umulig sammenligning og hvad har man vundet hvis det er hårdest?

Jeg har været 10/4, 9/5, 12/2 og 7/7-far og jeg synes og har altid syntes at det hårdeste var at undvære pigerne når de ikke er hjemme. Hverdagen med alle de opgaver der følger med trives jeg fint i, men især da jeg var single og huset var så tomt, så tomt når pigerne ikke var hjemme, så var det eddermame slemt at undvære dem. Første dag uden pigerne ville jeg gå hvileløst rundt og ind på deres værelser bare for at mærke deres duft og sidste dag før de kom hjem var jeg helt elektrisk boblende efter at de snart kom hjem. Og det på trods af at jeg har masser af venner og var ret aktiv med alt muligt. Det er bedre nu, hvor jeg er i forhold, men jeg synes stadig det hårdeste ved at have børn, er ikke at have børnene.


Jeg tænker ikke, at det er en dum diskussion. For det er, i mine øjne, ikke en kamp om hvem der har det nemmest eller sværest. Men mere en snak om, hvad det er, der kan være medvirkende til, at noget kan være hårdt, eller svært.
De personlige oplevelser og opfattelser, tænker jeg jo bare gør snakken mere interessant - At der kommer så mange vinkler på.

Men ja, Jeg kan godt forstå, at det at undvære barnet/børnene må være super hårdt. Det er en helt anden vinkel, man kan have på det, som enlig forælder.

Re: Snik-snak tråd for forældre?

: 11. nov 2015, 16:28
af hotlips
jeg har endnu aldrig mødt en der har været alene altid hævde at det nok er nemmere at være alene end at være 2,det er sært nok altid folk i forhold eller som har været det mens de var helt små der mener der kan være noget om det.

jeg synes ikke det er slemt at være alene,men jeg finder det indlysende at det er nemmere at være 2,især når de er små er alene det at der lige sidder en i sofaen 10 minutter af og til det der gør man lige kan klare sig igennem sygdom og hvad der ellers er.

Re: Snik-snak tråd for forældre?

: 11. nov 2015, 19:20
af FruKuk
Fru Sunshine skrev:Og i dag fylder min lille pige 18.


Kæmpe stort tillykke med datteren - 18 år er da ret stort.

Re: Snik-snak tråd for forældre?

: 11. nov 2015, 19:40
af FruKuk
Marott skrev:Her er far alene hjemme med pigerne. Han har planlagt alle 7 dage alene og lagt tøj frem, lavet lister, handlet ind og smurt madpakker på forhånd. Han har dog lidt dårlig samvittighed over, at de har lange dage i institution. Normalt afleverer jeg den lille 7.50, nu bliver hun afleveret 6.30 :8:


Hvad laver du i mens? Og han lyder til at have helt styr på tingene:)