Lilleluftballon skrev:Evapeva skrev:Jeg har været rigtig glad for at amme, sådan overordnet set, men det har også været lidt en "indre" kamp undervejs. Man føler sig hurtigt utrolig fastlåst i sin position som ammende mor - følelsen af lykkelig symbiose med baby overdøvede dog helt klart de negative vibes. Jeg vil klart også amme igen, når vores yngste/sidste barn kommer til verden.
Dog er jeg ked af, at mine bryster ikke er så fyldige længere. Jeg mistænkte førhen jordemødre, sundhedsplejesker med flere for at tilbageholde sandheden om sammenhængen mellem hængebryster og amning - men særligt i denne tredje graviditet har jeg altså fået syn for, at den er god nok: Brysterne taber virkelig terræn til tyngdekraften i selve graviditeten - ikke på grund af amning. Suk.
Til gengæld er jeg snart med på en fornyet version af klassikeren fra Den Unævnelige: "Hvad kan du holde under brysterne?"-tråden.
Så for at svare på tråden: Jeg er amme-fan. Og når nogle kvinder vælger det fra, tænker jeg vistnok per automatik, at de går glip af en følelse og samhørighed, som jeg ikke selv ville have været foruden med mine børn. Men jeg siger det aldrig højt, for dels synes jeg ikke det er mit bord, og dels kan min kommentar ikke gøre andet end at irritere/såre.
Desuden ved du jo faktisk ikke om de har samme følelse af sammenhørighed. Jeg har både ammet og senere givet flaske til begge mine - og har på ingen måde følt at følelsen af sammenhørighed, omsorg og symbiose blev mindre. Der er bare noget helt særligt ved at mætte et sultent barn der ligger trygt i ens arme!
Fuldstændig enig.