Antal børn

[Little_Woman]

Har altid gerne ville have mere end een, meget af samme grunde som Joynips beskriver. Men, men, men... Jeg har kastet mig ud i at prøve at lave et barn selv, og det skal altså ikke gå så let igen; jeg er glad for at få et enkelt, som verden er lige nu. Uanset, skal jeg ikke have mere end ét barn alene; skal der flere børn, skal det være fordi der er kommet en mand slentrende og laver barn/børn på mig.

[Marichen12]

Jeg har altid drømt om en stor børneflok med minimum 3 børn. Nu har vi 4 og jeg elsker det, selvom det til tider er lidt hårdt (primært fordi mindste på 6 mdr. sover RØVdårligt). Her er det økonomien der kommer til at bestemme at vi "nøjes" med 4

[godtnavn]

Jeg har altid gerne ville have tre, og det samme vil kæresten. Min søskendeflok er på 5, hans på 6, så vi er begge vokset op med mange søskende, og har elsket det! Derfor minimum 2. Jeg ville gerne have en kæmpe flok, hvis jeg vandt i lotto, men jeg vil også have råd til at rejse med børnene og så tror jeg ikke vi skal op på over 3. Var som barn lidt misundelig på andre børn der kom på ferier længere væk en sverige, omvendt husker jeg nogle fantastiske ferier. SÅ det er nok mest for min egen skyld, rejste ikke meget som barn så vil gerne rejse med børn nu.

Men så kommer det der alder ind, jeg er 27, kæresten 37 så jeg tror desværre ikke vi når mere end 2, jeg vil helst ikke have vi (her menes kæresten) bliver al for gammel når den yngste vokser op. Så indenfor maks 7 år vil jeg gerne nå at få dem vi skal have. Den første lader vente på sig, vi mistede i september, så bliver det svært at få børnene vil jeg være glad for et. Men helst 2-3 børn.

[Evapeva]

Vi har hele tiden været enige om to børn, men nu hvor de er næsten 4 og 1½ er jeg skruk igen...

Det handler også om, at vi har to drenge, og jeg har altid ønsket mig en pige. Det er nok "hende", jeg er skruk efter. Og det er jo dybt åndssvagt.

[Zilla]

Jeg tror, vi stopper ved de to, vi har nu. To piger, en på 3 år og en på 3 uger

[StumpL]

Hyggenysgerrighedstråd...

Vidste I, hvor mange børn I ville have - og var I enige med jeres partner?

Ændrede det sig og hvorfor?

Man må også godt svare, selvom man ikke er færdig med (eller begyndt på) at lave børn.

Vi havde altid sagt vi ville have 2 børn (inden vi fik børn). Men da nr. 2 var kommet og få uger gammel kunne jeg mærke at han ikke var den sidste, jeg kunne blive helt grådlabil ved tanken om at han var den sidste og at jeg ikke skulle opleve at være gravid igen. Så vi besluttede hurtigt at vi skulle have et barn nr. 3 også

Og nu har vi 3 børn på hhv 3,7 år, 2,1 år og 14 dage

[Torn]

Jeg gad vildt godt få 4 børn. Jeg er selv opvokset i en børneflok på 4. Som børn var det sjovt, udfordrende og naturligt. Som voksen er det intet mindre end fantastisk. Vi ses på kryds og tværs, har et tæt bånd og når vi alle samles til den månedlige søskendeaften er det en fest i sig selv (især fordi der nu også er 4 kærester).

Jeg er dog ret opmærksom på, at mine forældre har fortalt at det var hårdt - så måske orker jeg det ikke selv, selvom jeg tænker mine (fiktive) børn ville få glæde af flere søskende.

[Torn]

Nu fik jeg lige læst tråden og vil tilføje, at jeg ikke tror på antallet af børn er afgørende for svigt/dårlig barndom/dårlig familiestruktur. Det afhænger af forældrenes overskud, behov og ønsker. Og børnenes ditto. Noget af det kan man forberede sig på, andet opdager man hen ad vejen.

Fx kan et enebarn og en stor søskendeflok sagtens have en skøn barndom, hvis forældrene forstår at kompensere for de områder, hvor mange søskende eller manglende søskende kan være et problem. Og det samme med en gennemsnitlig børneflok (2 børn?).

Eksempler som "jeg kender et enebarn, der har været ensom" eller "jeg kender en stor søskendeflok, hvor børnene har følt sig overset" er måske ganske rigtige, men ikke desto mindre eksempler på noget, der har med forældrenes formåen og succes som forældre at gøre.

[Muuh]

Før jeg fik børn, havde jeg en ide om at jeg ville have 4 børn. Først 2 der lå tæt op af hinanden og efter noget tid så 2 mere der lå tæt op af hinanden.

Men efter min første fødsel, som var meget traumatisk ændrede det sig fuldstændig og jeg skulle i hvert fald aldrig have flere, var fuldstændig skrækslagen ved tanken om en mere.

Så da jeg blev uplanlagt gravid, da sønnen var omkring et år, var jeg fuldstændig i vildrede. I dag er jeg så taknemmelig for at jeg gennemførte graviditeten og fik en mere

Tanken om flere har da også siden meldt sig og jeg nåede at blive ret skruk og vende tilbage til mine oprindelige tanker om 4 børn, men desværre kom jeg til skade med min ryg, som satte en stopper for flere børn. Min ryg vil desværre ikke kunne klare en graviditet mere.

[Sangius]

Jeg har nogengange haft en lille drøm om at få mange børn... Sådan 4 eller 5. Men lige nu er huset i hvert fald for lille, der er 'kun' plads til tre børn, hvis de skal have hver deres værelse.
Min mand vil minimum have 2, og gerne med få år imellem dem. Jeg er gravid nu, men stadig meget tidligt. Så må vi se, måske giver det lyst til flere, måske skal vi kun have en. Synes det er svært at sige, før man har fået ungen...

[thomassneum]

Jeg har ét barn. Jeg ville ikke have haft børn
Ærlig talt, så mener jeg ikke jeg er så disponeret til rollen som far. Men det fungerer fint, og jeg elsker min datter.

Min nuværende kæreste, ville ikke have børn da vi mødtes, men nu er der små ryk imod en anden holdning.

[Skinkehunden]

Hvis min kæreste havde fået lov at bestemme havde vi aldrig fået børn

Men så gik han alligevel med til et og vi fik en skøn dreng Der gik så 10 år før han endelig gik med til én mere - desværre blev jeg syg og måtte opereres hvilket satte fødslen i gang 17 uger for tidligt og vores lille dreng døde 8 timer efter fødslen

Nu venter jeg så nr 3 med ankomst indenfor 3 uger, en lille pige og pt. er vi ret enige om at der nok ikke kommer flere børn

Manden har da overvejet at blive snippet men gik bort fra det igen, som han siger - hvis nu vi skifter mening Tror heller ikke lige der sker uheld, jeg har pcos og kan kun blive gravid med hormonbehandling (og vi brugte ikke prævention i de ti år mellem nr 1 og 2 - udover at stå af i Roskilde, så kunne jeg selv var der jo nok sket et uheld dér)

[Æble]

Da jeg var ung ville jeg gerne have 3-4 stk.

Da jeg mødte min mand ville han egentlig ikke havebørn overhovedet (jeg havde en ups'er fra tidligere) . Efter nogle år ville han gerne alligevel og vi fik vores datter. Jeg ville rigtig gerne have nr tre men han sagde nej igen. Nu er han så klar på en efternøler, som vi har arbejdet på et års tid (har mistet en gang). Så måske ender det på de tre jeg ønsker/ønskede, og måske siger naturen stop.

Der var en anden der skrev noget med at man kunne blive bitter hvis man fortrød. Jeg oplevede i årene hvor min mand ikke ville have flere, at jeg i 1-2 år var rigtig ked af ikke at skulle have flere. Men så fandt jeg lissom ro idet. Jeg var ikke parat til at gå fra ham for at finde en anden mand der ville have et barn (og to barnefædre er vist også rigeligt ) Det tog tid, men keg havde det faktisk godt med at det endte med to, de var blevet store så vi kunne nogle andre ting osv. Så hvis det ikke lykkes at lave en tre'er så er det ufedt, men tror godt jeg kan finde ro med det.

[Æble]

Jeg har ét barn. Jeg ville ikke have haft børn
Ærlig talt, så mener jeg ikke jeg er så disponeret til rollen som far. Men det fungerer fint, og jeg elsker min datter.

Min nuværende kæreste, ville ikke have børn da vi mødtes, men nu er der små ryk imod en anden holdning.

Det er lidt skægt, jeg har lige læst tråden for første gang, og du har allerede svaret i den. Samme svar nogenlunde dog.

[thomassneum]

Jeg har ét barn. Jeg ville ikke have haft børn
Ærlig talt, så mener jeg ikke jeg er så disponeret til rollen som far. Men det fungerer fint, og jeg elsker min datter.

Min nuværende kæreste, ville ikke have børn da vi mødtes, men nu er der små ryk imod en anden holdning.

Det er lidt skægt, jeg har lige læst tråden for første gang, og du har allerede svaret i den. Samme svar nogenlunde dog.

Uh!.

Tjaaa. det kan jo gå lidt stærkt.