Evig uro i klassen, hvem skal træde i karakter?

Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 8495
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 1005
Likede indlæg: 17411

Re: Evig uro i klassen, hvem skal træde i karakter?

Indlægaf DetSorteCirkus » 31. aug 2017, 20:38

HerErJeg skrev:Det siger jeg sørme heller ikke. Men at en handling fører til en konsekvens, det mangler nok en lille smule trods alt.


Hvad er det så for konkrete konsekvenser, du efterlyser? Og som skal være lige så markante som at smide hjem ved første overtrådte regel?
Jeg kvier mig ikke ved at skrive hjem, tilkalde en fra ledelsen eller sende på kontoret, hvis jeg synes, at situationen lægger op til det, men den slags konsekvenser, som, foruden selvfølgelig "kontrakter" i selve klassen mellem mig og eleverne, er, hvad jeg har at gøre godt med, strander jo desværre bare der, hvis elevens bagland ikke er i stand til at følge op på dem, eller hvis den pågældende elev har generelle udfordringer, som der ikke bliver taget ordentlig hånd om. Og ulykkeligvis er der alt for tit en markant sammenhæng mellem ofte sanktionerede elever og et på en eller anden måde svagt og/eller problematisk bagland eller en diagnose.
5
"For det første er jeg ikke dyretæmmer, og for det andet står jeg MIDT i en opvask!!!"
Minitrolden
Indlæg: 69
Tilmeldt: 4. aug 2017, 20:00
Kort karma: 12
Likede indlæg: 84

Re: Evig uro i klassen, hvem skal træde i karakter?

Indlægaf Minitrolden » 11. sep 2017, 20:23

Sikke da en fantastisk nedladende tilgang til andre forældre og børn.

Og sikke nogle uprofessionelle lærere.

Jeg ville kræve af lærerne at de tog hånd om situationen på en professionel facon. Den der, hvor man ikke går i det røde felt som lærer og den der, hvor man ikke bare taler om "problembørnene" på lærerværelset, men rent faktisk tager hånd om de strukturer og den kultur omkring klassen og børnene, der udmønter sig i en adfærd, der ikke er konstruktiv.
0
Brugeravatar
computernoerdinde
Indlæg: 14
Tilmeldt: 10. sep 2017, 09:24
Kort karma: 3
Likede indlæg: 36

Re: Evig uro i klassen, hvem skal træde i karakter?

Indlægaf computernoerdinde » 12. sep 2017, 14:04

Ekliptika skrev:
Studsgaard skrev:I min ældste drengs klasse var der virkelig meget larm og mange konflikter drengene imellem. Fra ca 2-4 klasse. Lærene havde alle mulige konsulenter inde, men lige lidt hjalp det. Vi forældre fik massere mails, vi skulle snakke med dem om problemerne i skolen. Men problemerne var der ikke når vi havde dem hjemme.
Fædrene tog på telttur med drengen. For at prøve at se dem alle sammen men udenfor skolen, så fædrene kunne tage snakken når problemerne opstod og der var måske en eller to små konflikter hele den tur, så det hjalp ikke noget for da de var i skolen mandag igen, så skrev lærene om problemer igen.
Min dreng er selv en af diagnosebørnene, men han er indadvendt i sin ADHD og meget lysfølsom, så han var aldrig en del af konflikterne for han trak sig væk, men det påvirkede ham jo enormt, for der var på ingenmåde overskud til at hjælpe de stille børn, de sejlede lidt sin egen sø imens der blev skæld ud konstant.

Efter 4 klasse kom der et helt nyt læreteeam på klassen, og klassen har bare udviklet sig helt vildt, konfliktniveaoet faldt, og de nye lære var gode til at få italesat hvad der skete når der var konflikter, for der er specielt et par af drengene der kæmper lidt om magten, men det er ikke noget der påvirker hele klassens trivsel og det er mest i frikvarterene.

Det jeg vil med min lange smører her, det er at høre hvordan fungerer børnene uden for klassen, kan det være de rammer der er i skolen der ikke fungerer?
Kan lærer og elever være kommet ind i en træls boks hvor de ikke kan få ændret præmisserne for at være sammen på andre måder.
Når der er sådan en klasse med meget uro, så snakker lærene jo om det, og hvis læreren forventer konflikter og larm, så bliver det hurtigt en selvopfyldende profeti.

Jeg syntes godt i kan sætte klassens trivsel på planen til forældremødet. Det gjorde vi da vi havde problemer, både med lærene og uden. Bare husk at tal overordnet og ikke peg fingre af nogen, så kommer man meget længere.


Interessant indlæg. I min ene søns klasse var det pigegruppen, der bare ikke fungerede, og det skabte dagligt drama, uro og ballade. Visse timer kunne slet ikke gennemføres, fordi pigerne var røget i konflikt i et frikvarter, og lærerne var nødt til at agere akutte konfliktmæglere, før undervisningen kunne genoptages. Det resulterede i, at drengene ofte blev bedt om at smutte udenfor og spille fodbold. Min søn var meget påvirket af det - dels af konfliktniveauet, da han var mindre, men senere var det hans retfærdighedssans, der blev ramt, for hvorfor var det drengene, der skulle sendes udenfor og ikke have undervisning, når det var pigerne, som havde konflikterne?
Skolen gjorde et stort stykke arbejde og pigeforældrene ligeledes i stil med det, du beskriver herover, men lige lidt hjalp det. Til sidst besluttede flere af pigernes forældre at flytte deres børn til en anden skole. Siden da har der været ro i klassen.


Min søn gik også i sådan en klasse med en frygtelig pigegruppe. Her havde de f.eks. "I dag taler vi ikke med Louise-dag", og alle piger, der så talte med Louise (navn opdigtet), de blev også mobbet. Der blev prøvet mange ting, bl.a. en hyttetur, hvor forældrene stod magtesløse overfor udtalt mobberi og det, der er værre.

Læg dertil en konstant strøm af nye elever, fordi de andre børn blev ved med at sive, når de havde fået nok. Virkelig dårlig ledelse, som på trods af anmeldelser til kommunens PPR ikke reagerede. Børn med dårligt bagland, hvor en af forældrene blev indberettet til kommunen. Min søn skiftede til privatskole, da de kom til dansklærer nr. 5-6 stykker i 4. klasse. Han er superglad for at gå i skole i dag.
0

Tilbage til "Forældre"