Skal man kunne tvangsindlægge gravide stofmisbrugere?

[kidkomb]

Jeg tror i øvrigt ikke at der er noget der er meget mere fremmeligt for lysten til at tage stoffer end at få sit barn fjernet.
Vi bør slet ikke nå dertil.
Prævention, abort eller tvangsindlæggelse.
At bringe et barn med misbrugsabstinenser og alle de dertil hørende handicaps til verden er yderst kritisabelt synes jeg.

[Chichu]

Hvis man læser en smule op på, hvad konsekvenserne for børnene er, at mor var misbruger under graviditeten så burde det altså stå klart, at det bare ikke er ok. Man må ikke mishandle og omsorgssvigte børn når de er ude af maven og det burde selvfølgelig også være forbudt mens de ligger i maven. Når mor svigter, så må samfundet tage over.

[milisa]

Fede og rygere føder ikke børn med svære handicaps af de årsager.
Det er en væsentlig forskel.
Jeg synes faktisk at der bør arbejdes hårdt for abort i mange tilfælde.

Der er forskel. Selvfølgelig er der det, og det har du ret i. MEN. Stofmisbrugere føder heller ikke børn med svære handicaps pr default. RISIKOEN er større, ja, men det ved du, lige som jeg, ikke er det samme, som at det sker pr definition. RISIKOEN for, at moderens rygning og fedme forårsager komplikationer - og handicaps - for det kommende barn er til stede i langt større grad end ikke-rygere og normalvægtige. Så hvor går grænsen? Hvilken risiko skal vi acceptere?

Det, jeg forsøger at nå frem til, er, at hvis vi sætter en grænse, vil vi alt andet lige kreere en situation, hvor der er nogen, der er lige over grænsen og nogen lige under. Begge situationer vil vi kunne finde nogen, hvor det vil være hamrende urimeligt og et kæmpe overgreb.

Staten skal, må og bør ALDRIG overskride retten til individets egen krop. Et barn er først et barn, når det er født. Et foster er en del af en kvindes krop, ergo er det hendes krop, der er styrende. Og ja, det ved jeg godt, du ikke er enig i, men det er for mig det mantra, der styrer min holdning.

[milisa]

Hvis man læser en smule op på, hvad konsekvenserne for børnene er, at mor var misbruger under graviditeten så burde det altså stå klart, at det bare ikke er ok. Man må ikke mishandle og omsorgssvigte børn når de er ude af maven og det burde selvfølgelig også være forbudt mens de ligger i maven. Når mor svigter, så må samfundet tage over.

Hvor går grænsen? Hvad så når far svigter? Hvis far er misbruger under undfangelsen? Så skal han vel også tvangs-et-eller-andet?

[Chichu]

Hvis man læser en smule op på, hvad konsekvenserne for børnene er, at mor var misbruger under graviditeten så burde det altså stå klart, at det bare ikke er ok. Man må ikke mishandle og omsorgssvigte børn når de er ude af maven og det burde selvfølgelig også være forbudt mens de ligger i maven. Når mor svigter, så må samfundet tage over.

Hvor går grænsen? Hvad så når far svigter? Hvis far er misbruger under undfangelsen? Så skal han vel også tvangs-et-eller-andet?

Hvad har far med det her at gøre? Det handler om, at mens baby ligger i mors mave, så er baby tvangsindlagt til at være med-misbruger. Alt mor indtager går direkte i maven.

Hvis far fodrede barn med amfetamin eller blæste hashrøg ned i munden på barn, så skulle samfundet selvfølgelig også gribe ind.

Misbrugsskader smadrer børns liv.

[Wizzze]

Nej, det synes jeg ikke, man skal. Jeg synes, vi har glimrende kriterier for tvangsindlæggelse i Danmark, og de kan og skal ikke bøjes, fordi patienten er gravid.

Men jeg synes helt bestemt, man skal tvangsfjerne barnet efter fødslen, hvis mor er narkoman.

Men så kan skaden i mange tilfælde allerede være sket?
Som jeg forstår det, så kan det også være meget svært at finde plejefamilier til nyfødte med narko og afhængighedsproblemer, så hvis man venter, så kan det gøre problemerne meget større. Vil de ikke være bedre at skride ind tidligt, og dermed måske også øge chancerne for at bryde moderens afhængighed, og dermed også øge hendes chancer for at kunne beholde barnet?

[kidkomb]

Fede og rygere føder ikke børn med svære handicaps af de årsager.
Det er en væsentlig forskel.
Jeg synes faktisk at der bør arbejdes hårdt for abort i mange tilfælde.

Der er forskel. Selvfølgelig er der det, og det har du ret i. MEN. Stofmisbrugere føder heller ikke børn med svære handicaps pr default. RISIKOEN er større, ja, men det ved du, lige som jeg, ikke er det samme, som at det sker pr definition. RISIKOEN for, at moderens rygning og fedme forårsager komplikationer - og handicaps - for det kommende barn er til stede i langt større grad end ikke-rygere og normalvægtige. Så hvor går grænsen? Hvilken risiko skal vi acceptere?

Det, jeg forsøger at nå frem til, er, at hvis vi sætter en grænse, vil vi alt andet lige kreere en situation, hvor der er nogen, der er lige over grænsen og nogen lige under. Begge situationer vil vi kunne finde nogen, hvor det vil være hamrende urimeligt og et kæmpe overgreb.

Staten skal, må og bør ALDRIG overskride retten til individets egen krop. Et barn er først et barn, når det er født. Et foster er en del af en kvindes krop, ergo er det hendes krop, der er styrende. Og ja, det ved jeg godt, du ikke er enig i, men det er for mig det mantra, der styrer min holdning.

Der kan jeg slet ikke være enig.
Et barn er et barn selvom det ligger i maven. -man kan godt snakke om antal uger versus "rigtigt barn" osv, men det er altså helt hul i hovedet at lade en gravid misbruger ødelægge et barn og så lave damage control, i den udstrækning det nu kan lade sig gøre, når først barnet kommer ud.

Individet må gerne bestemme over dets egen krop.
Men når man er gravid er der altså to mennesker. To individer.

[kidkomb]

Nej, det synes jeg ikke, man skal. Jeg synes, vi har glimrende kriterier for tvangsindlæggelse i Danmark, og de kan og skal ikke bøjes, fordi patienten er gravid.

Men jeg synes helt bestemt, man skal tvangsfjerne barnet efter fødslen, hvis mor er narkoman.

Men så kan skaden i mange tilfælde allerede være sket?
Som jeg forstår det, så kan det også være meget svært at finde plejefamilier til nyfødte med narko og afhængighedsproblemer, så hvis man venter, så kan det gøre problemerne meget større. Vil de ikke være bedre at skride ind tidligt, og dermed måske også øge chancerne for at bryde moderens afhængighed, og dermed også øge hendes chancer for at kunne beholde barnet?

For ikke at tale om det gigantiske overgreb det er at få frataget et barn.
-Det er nødvendigt, men det er stadig en usammenlignelig voldsomhed i forhold til at skulle tvinges til at afvænne sig og gå nogle hårde måneder igennem mens man er gravid.

[milisa]

Hvis man læser en smule op på, hvad konsekvenserne for børnene er, at mor var misbruger under graviditeten så burde det altså stå klart, at det bare ikke er ok. Man må ikke mishandle og omsorgssvigte børn når de er ude af maven og det burde selvfølgelig også være forbudt mens de ligger i maven. Når mor svigter, så må samfundet tage over.

Hvor går grænsen? Hvad så når far svigter? Hvis far er misbruger under undfangelsen? Så skal han vel også tvangs-et-eller-andet?

Hvad har far med det her at gøre? Det handler om, at mens baby ligger i mors mave, så er baby tvangsindlagt til at være med-misbruger. Alt mor indtager går direkte i maven.

Hvis far fodrede barn med amfetamin eller blæste hashrøg ned i munden på barn, så skulle samfundet selvfølgelig også gribe ind.

Misbrugsskader smadrer børns liv.

Der er to om at lave et barn. Hvis du skal tvangssterilisere kvindelige misbrugere, skal du vel også tvangssterilisere mandlige.

Hvor går grænsen for misbruget? Hvad hvis mor er anorektiker? Bulimiker? Stor-ryger?

[milisa]

Der kan jeg slet ikke være enig.
Et barn er et barn selvom det ligger i maven. -man kan godt snakke om antal uger versus "rigtigt barn" osv, men det er altså helt hul i hovedet at lade en gravid misbruger ødelægge et barn og så lave damage control, i den udstrækning det nu kan lade sig gøre, når først barnet kommer ud.

Individet må gerne bestemme over dets egen krop.
Men når man er gravid er der altså to mennesker. To individer.

Det ved jeg, du mener, og derfor tænker jeg lidt vores diskussion er nytteløs, for vi bliver aldrig enige, når vores udgangspunkt er så forskelligt.

Tilgengæld kan jeg sagtens se fornuften i tvangsindlæggelse. Det kommer jo også moderen til gavn og er, som du skriver i et andet indlæg, temmelig meget mindre et overgreb end en tvangsfjernelse/abort/sterilisering. Selvfølgelig kan man stadig tale om grænser for, hvad der skal udløse en tvangsindlæggelse, men det er vel ude af scope for denne tråd, tænker jeg.

[Chichu]

Hvis man læser en smule op på, hvad konsekvenserne for børnene er, at mor var misbruger under graviditeten så burde det altså stå klart, at det bare ikke er ok. Man må ikke mishandle og omsorgssvigte børn når de er ude af maven og det burde selvfølgelig også være forbudt mens de ligger i maven. Når mor svigter, så må samfundet tage over.

Hvor går grænsen? Hvad så når far svigter? Hvis far er misbruger under undfangelsen? Så skal han vel også tvangs-et-eller-andet?

Hvad har far med det her at gøre? Det handler om, at mens baby ligger i mors mave, så er baby tvangsindlagt til at være med-misbruger. Alt mor indtager går direkte i maven.

Hvis far fodrede barn med amfetamin eller blæste hashrøg ned i munden på barn, så skulle samfundet selvfølgelig også gribe ind.

Misbrugsskader smadrer børns liv.

Der er to om at lave et barn. Hvis du skal tvangssterilisere kvindelige misbrugere, skal du vel også tvangssterilisere mandlige.

Hvor går grænsen for misbruget? Hvad hvis mor er anorektiker? Bulimiker? Stor-ryger?

Jeg har intet sagt om at sterilisere nogen.

Jeg taler kun om tvungen afvænning under graviditet, så små børns liv ikke smadres af, at de lever som en narkoman i mors mave.

[Slettet bruger]

Hvis man læser en smule op på, hvad konsekvenserne for børnene er, at mor var misbruger under graviditeten så burde det altså stå klart, at det bare ikke er ok. Man må ikke mishandle og omsorgssvigte børn når de er ude af maven og det burde selvfølgelig også være forbudt mens de ligger i maven. Når mor svigter, så må samfundet tage over.

Hvor går grænsen? Hvad så når far svigter? Hvis far er misbruger under undfangelsen? Så skal han vel også tvangs-et-eller-andet?

Hvad har far med det her at gøre? Det handler om, at mens baby ligger i mors mave, så er baby tvangsindlagt til at være med-misbruger. Alt mor indtager går direkte i maven.

Hvis far fodrede barn med amfetamin eller blæste hashrøg ned i munden på barn, så skulle samfundet selvfølgelig også gribe ind.

Misbrugsskader smadrer børns liv.

Der er to om at lave et barn. Hvis du skal tvangssterilisere kvindelige misbrugere, skal du vel også tvangssterilisere mandlige.

Hvor går grænsen for misbruget? Hvad hvis mor er anorektiker? Bulimiker? Stor-ryger?

a) det er jo ikke sikkert faren er misbruger b) barnet er jo ikke inde i farens mave

Hverken bulimikere eller storrygere er jo i nærheden af at ha de problemer en stofmisbruger har.

[Zoxa]

Fede og rygere føder ikke børn med svære handicaps af de årsager.
Det er en væsentlig forskel.
Jeg synes faktisk at der bør arbejdes hårdt for abort i mange tilfælde.

Der er forskel. Selvfølgelig er der det, og det har du ret i. MEN. Stofmisbrugere føder heller ikke børn med svære handicaps pr default. RISIKOEN er større, ja, men det ved du, lige som jeg, ikke er det samme, som at det sker pr definition. RISIKOEN for, at moderens rygning og fedme forårsager komplikationer - og handicaps - for det kommende barn er til stede i langt større grad end ikke-rygere og normalvægtige. Så hvor går grænsen? Hvilken risiko skal vi acceptere?

Det, jeg forsøger at nå frem til, er, at hvis vi sætter en grænse, vil vi alt andet lige kreere en situation, hvor der er nogen, der er lige over grænsen og nogen lige under. Begge situationer vil vi kunne finde nogen, hvor det vil være hamrende urimeligt og et kæmpe overgreb.

Staten skal, må og bør ALDRIG overskride retten til individets egen krop. Et barn er først et barn, når det er født. Et foster er en del af en kvindes krop, ergo er det hendes krop, der er styrende. Og ja, det ved jeg godt, du ikke er enig i, men det er for mig det mantra, der styrer min holdning.

Det gør staten heller ikke ved at tvangs indlægge eller tvangs fjerne et barn. Moderen har stadig retten til at bestemme over egen krop (hun må jo fks gerne gennemføre graviditeten tiltrods for misbrugs problematikker eller det havde stået hende frit for at vælge abort inden 12 uge)- hun bliver, hvis man skal følge din logik, bare forhindret i at kunne begå ulovligheder som kan skade hendes foster.

Forældre har heller hånd og halsret over deres børn efter de er født og må heller ikke tvinge dem til at dope sig med amfetamin eller drikke dem fra sans og samling - Det at være forældre, eller en vordene forældre er ikke et sæt af "rettigheder" - det er et sæt af pligter og det ved de absolut fleste forældre heldigvis godt!

[Zombie]

Tvangssterilisation er så frygteligt et koncept, at det ville få mig på barrikaderne.

Historisk har ingen stat nogensinde udført det på en måde, der sikrede retssikkerheden. Det har altid været noget juks og det er arrogant at tro, det bliver bedre i dag.
Det er heller ikke mange år siden vi sidst gjorde det, også med dårligt resultat.

Derudover er misbrug en sygdom, man kan komme sig fra. Nogle gør, nogle gør ikke. Folk skal have chancen.

Vi kan jo starte med at gøre al prævention gratis, så metadonklinikker også kan tilbyde en p-sprøjte eller p-stav.
Der er så mange skridt fra hvor vi er og til tvangssterilisation.


Jeg arbejder med voksne udviklingshæmmede og handicappede, hvor mange af dem har arvet det, enten genetisk eller via omsorgssvigt i generationer, eller det er resultat af fosterskader efter alkohol og stoffer under graviditeten.
Jeg har også arbejdet på et spædbarnshjem.

[Sangius]

Fede og rygere føder ikke børn med svære handicaps af de årsager.
Det er en væsentlig forskel.
Jeg synes faktisk at der bør arbejdes hårdt for abort i mange tilfælde.

Der er forskel. Selvfølgelig er der det, og det har du ret i. MEN. Stofmisbrugere føder heller ikke børn med svære handicaps pr default. RISIKOEN er større, ja, men det ved du, lige som jeg, ikke er det samme, som at det sker pr definition. RISIKOEN for, at moderens rygning og fedme forårsager komplikationer - og handicaps - for det kommende barn er til stede i langt større grad end ikke-rygere og normalvægtige. Så hvor går grænsen? Hvilken risiko skal vi acceptere?

Det, jeg forsøger at nå frem til, er, at hvis vi sætter en grænse, vil vi alt andet lige kreere en situation, hvor der er nogen, der er lige over grænsen og nogen lige under. Begge situationer vil vi kunne finde nogen, hvor det vil være hamrende urimeligt og et kæmpe overgreb.

Staten skal, må og bør ALDRIG overskride retten til individets egen krop. Et barn er først et barn, når det er født. Et foster er en del af en kvindes krop, ergo er det hendes krop, der er styrende. Og ja, det ved jeg godt, du ikke er enig i, men det er for mig det mantra, der styrer min holdning.

Staten holder da mange mennesker fanget i fængsler. Man kunne jo også bare gøre det strafbart at være påvirket når man er gravid, så kan man fængsle mødrene. Er det bedre?
I kraft af at abort er ulovligt efter 12. uge, må man gå ud fra, at staten mener det herefter er et barn. Så kan jeg ikke se, hvorfor et barn ikke har krav på samme beslyttelse som andre børn.
Man kan ikke både sige, at et foster er for levende til at abortere, men ikke levende nok til at beskytte mod livslange komplikationer.