Slettede indlæg

Her kan du finde kedelig læsning om teknisk fnidder, opdateringer eller anden "vigtig" information fra Hr. Admin.
Brugeravatar
decibell
Moderator
Indlæg: 7518
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:02
Kort karma: 339
Geografisk sted: Oldtiden
Likede indlæg: 8607

Slettede indlæg

Indlægaf decibell » 2. jul 2018, 17:31

Fra tid til anden har der været lidt forvirring omkring sletning af indlæg:

Hvis vi sletter indlæg, giver vi besked om det (før/efter), dog med flg. undtagelser:

A. I forbindelse med sletning af en brugers indlæg slettes evt. tråde fra brugeren jo også. Det medfører desværre, at andres indlæg i disse tråde også forsvinder uden varsel.

Ved en sletning gennemgår vi altid først de tråde, brugeren har. Hvis det er en tråd af værdi for debatten - enten fordi tråden er meget populær, eller den har et emne, der er af almen og/eller aktuel interesse for resten af debatten - ændres trådstarter (TS) til admin. Men resten ryger, da en sletning af kun startindlægget ellers vil betyde, at nr. to bruger i tråden står som TS. Det ville kunne give nogle uheldige situationer, så vi har valgt, at det må være det eneste rigtige at gøre, når der slettes - også selv om andres indlæg ryger på det. Det kan i forvejen være tidskrævende at slette tråde, især ved brugere med mange indlæg, så der er ikke kapacitet til også at give alle brugere i sådanne tråde besked om sletningen.

B. Vi har i retningslinjerne desuden advaret om, at visse overtrædelser kan medføre sletning af indlæg uden varsel - men da vil man nok være lidt bevidst om det i forvejen og som regel også høre om det efterfølgende enten personligt eller ved en moderator-notifikation i den pågældende tråd.

Derfor, er et af dine indlæg pludselig væk uden varsel, er det højst sandsynligt pga. en slettet profil. Du er selvfølgelig altid velkommen til at henvende dig og spørge, og vi vil svare efter bedste evne. :)
1

Tilbage til "Information"