Del noget om dig selv, som ingen andre ved

[Kisser]

Jeg ville lige komme med en upodate på abort - og jeg advarer om detaljerne.

Jeg fortsatte med at bløde weekenden over. Om søndagen gjorde det jævnt ondt og jeg blødte tiltagende med klumper. Om tirsdagen skulle jeg certificeres som coach. Det gik godt og efterfølgende stod jeg og talte med nogle af de andre. Pludselig kunne jeg mærke noget glide ud af mig. Min mand var der heldigvis også. Jeg kom ud på toilettet og kunne se, at fostersækken var kommet ud. Jeg sad lidt og jeg fik sagt farvel til min lille blyp. Det var ret hårdt.

Jeg var rigtig ked af det i går og jeg er stadig ked af det nu. Jeg troede egentlig ikke, at jeg havde knyttet mig til den endnu, men det havde jeg tydeligvis. En del af mig, har lyst til at opsøge alle mulige alternative behandlere for at se, om ikke jeg kan blive hurtigt gravid og få hjælp til at holde på den denne gang.

[Kisser]

Tusind tak for jeres grønne kort - de varmer utroligt meget <3

[hotlips]

De første år jeg var syg var jeg virkelig bitter og vred på alle mulige jeg godt vidste med min fornuft det var totalt urimeligt at gå og tænke grimt om men man bliver bare så fucking indebrændt af at sidde fanget i sin egen krop og uden at kunne sove i dage og uger på grund af smerter og uro så der var bare aldrig fred og jeg har virkelig hadet nogle dengang som det aldrig ville falde mig ind skulle være genstand for hvad der end skete med mig på alle andre tider i mit liv, min far var stadig gift med sin kone nr 2, hun var nærmest prototypen, hun er luddoven og smækfed af samme grund og når vi en sjælden gang var hos dem og det var vi helst ikke for de skændes ustandseligt, så var det bare for meget, jeg kunne ikke holde ud at se hende sidde og æde og aldrig lette sig og blive sur hvis min far eller lillesøster var lidt for længe om at hente hvad hun nu ville have til at sidde og køre i hovedet for tænk hvis hun gik glip af 30 sekunder af en eller anden serie, og hun fulgte med i nærmest alle, min far er stadig ved at få ticks hvis man taler om en eller anden serie, jeg tror han synes han har set nok for dette liv og de kommende i de år.

Det gik over efterhånden som jeg har fået et liv igen, selvom jeg stadig bliver irriteret over at tænke på hende, de var gift i knap 25 år og min far har siden sagt de burde være blevet skilt i stedet for at holde kobberbryllup, det siger lidt om hvor utåleligt det var, og selvom det jo ikke har været nær så slemt for os så syntes jeg stadig det var en plage at se hende sidde og trone med sit enorme korpus og ikke bruge den krop hun havde til en skid og jeg ved ikke hvor mange gange jeg har tænkt at det burde have været sådan en som hende der blev syg, en der aldrig ville gå på arbejde hvis hun kunne blive fri, som fik min far til at cykle på arbejde mens hun tog bilen 2 kilometer og og det blev en stående og ikke særligt pæn joke at hun kun ville lette sig og komme ud og sidde i haven med os andre hvis vi havde kage med, men det var altså sandheden.
Faktisk var det værre endnu, for hvis vi lod kagen stå og hun var kommet ud så åd hun flere stykker før vi andre havde sat os og ikke fordi vi var væk i flere timer, det var bare sådan noget hvor resten af os gik ind og hjalp hinanden med at få lavet kaffe og så videre.. Så sad hun der og havde ædt en fjerdedel, jeg kan huske vi engang havde købt en alt for damerne, en ret berømt og dyr kage fra en særlig bager i Hellerup, der kom vi ud og så havde hun ædt næsten halvdelen, vi sagde ikke noget men for fanden hvor jeg hadede hende, jeg brugte overvejende kørestol på det tidspunkt men jeg ville altså stadig gerne med ind og ud og være til bare en smule nytte, så jeg gik på min egen mærkelige måde og så bar jeg skeer i lommerne og sådan, det var ikke et spørgsmål om at jeg ikke bare havde kunnet sætte mig og det havde min far nok foretrukket det var bare det der med at jeg ikke kunne holde ud at sidde og glo og føle mig fanget og at jeg bare gerne ville være til den smule nytte jeg kunne.
Men damn jeg hadede hende, og det var af ren misundelse over hun ikke brugte den krop der ikke fejlede andet end at have siddet ubrugt hen, og hun var fuldstændig ligeglad, selvom jeg altid har sagt at det skulle de ikke så har alle andre nærmest sagt undskyld for at trækkes med skavanker mens jeg var mest syg sådan lidt som om de ikke kunne tillade sig at være syge og have problemer med helbredet fordi jeg havde det værre og det var jo bare i den anden grøft for så fik jeg dårlig samvittighed for jeg vidste jo godt det netop var de der havde regnet ud hvordan jeg havde det der kunne finde på det og der er jo aldrig nogen der er blevet mindre syge af at andre har haft det værre og nu var jeg jo altså heller ikke den eneste der fejlede noget alvorligt, min tante fik ved åben hjertekirurgi skiftet en hjerteklap og min far fik høvlet knogle af først den forkerte og så den rigtige storetå der havde store knyster og selvom de begge to skulle laves så betød det at han kun kunne støtte på det der var hans dårlige fod fordi de ved en fejl havde opereret den der ikke generede ham først.

Så det tog sin tid og imens sad konen stadig og brægede om at han skulle komme med det ene og det andet og jeg kan stadig godt forstå han de sidste par år i det ægteskab blev ravende alkoholiker og en rigtig ondsindet en af slagsen, men det havde da trods alt den fordel at så ville hun skilles og da de var blevet det holdt drikkeriet også op.
Det hjalp også på det for mig at jeg ikke havde hende siddende som hvad der føltes som en reklame for folk der ikke sætter pris på hvad deres krop kan, og det er efterhånden mange år siden jeg sidst har følt noget andre gjorde som noget der nærmest var rettet mod mig som syg og jeg tager det heller ikke så nøje om folk siger pukkelryg eller rullestol, det er ikke noget jeg opfatter som noget der har noget med mig at gøre.

Men der er åbenbart grænser, jeg har set project runway på Netflix den sidste måneds tid og i sæson 10 sidder jeg og ser finalen der jo er sådan et modeshow og så kommer den her ind og jeg når lige at tænke WTF? så ved jeg godt hvad det er på kjolen, og da der efter showet er sådan noget hvor de skal fortælle om hvad der har inspireret dem tager ham der har lavet det stolt sit tørklæde af og viser det er et røntgenbillede af en ødelagt rygsøjle han har brugt som print i hele kollektionen.

Den halvhjerne fandt det passende at bruge et røntgenbillede af en rygsøjle med implantater som tryk på sit tøj tog han røg ud som den første, det var sørme synd.

Det kan jeg godt mærke jeg ikke kan tage og jeg ville formentlig skulle tage mig sammen for ikke at slå ham hvis han havde stået foran mig og sagt sådan.

Jeg har færre beslag men længere stænger og jeg kan godt mærke jeg bliver virkelig hadefuld over det og så kan det godt være det er blevet en stående joke at være krænket men shit hvor jeg godt kan mærke det der voldsomme had helt ind i knoglerne

Jeg ville aldrig have tilgivet ham hvis det var en jeg kendte og jeg forstår i bund og grund ikke hvorfor det er okay at bruge den slags til mode når barren for alt andet er blevet så lav at den er ikke eksisterende.

Latterlige ignorant, jeg håber han får brug for et lille bitte implantet og får bare en lille smule skadede nerver, ikke at det behøver at gøre ondt, bare lige en tå der hopper og kramper og vækker ham hver nat i et år eller to, det er rigeligt.

[LadyFox]

Når samtalen falder på det der med bonusbørn og folk nævner at man selvfølgelig ikke elsker sine bonusbørn lige så højt som de biologiske, så bliver jeg følelsesmæssigt påvirket og ked af det. Ikke fordi man altid gør det, eller at man skal gøre det. Men fordi, jeg bliver usikker og paranoid og frygter at min stedfar ikke elsker mig lige så meget som mine søskende, fordi man ved jo aldrig...

Det er fjollet, for jeg har ingen grund til at være i tvivl. Han har alle dage fortalt mig at jeg er lige så meget hans datter som mine søskende, og hans handlinger har heller aldrig vist andet. Selv da jeg var umulig teenager fra helvede har han været på mit hold, og elsket mig uden forbehold. Alligevel så stikker det i mig, hvis han ikke så mig som sin egen.

[TakeAChanceOnMe]

Nogle gange er jeg ved at græde når jeg ser hvad der bliver krævet af en i et job ala det jeg gerne vil have i min drømmeklub. Ikke fordi at jeg ikke har lyst til at være en skide god fysioterapeut eller arbejde hårdt for at opnå drømmestillingen, men fordi jeg synes det er skide uretfærdigt at jeg skal arbejde 3-4 år i en organisation jeg ikke bryder mig om, i områder der ingen relevans har, fordi den erfaring jeg har der er direkte transferable til jobbet åbenbart ikke er noget værd.

Jeg synes virkelig at det er så træls. Jeg havde accepteret at jeg skulle to års tid i NHS for at være kandidat og tænkte at der da også er nogle relevant ting, men band 6? Så er det en noget længere tidshorisont jeg kigger på og jeg er allerede træt af at arbejde hos NHS. Derimod elsker jeg mit fodbold job og er GOD til det. Men har det nogen relevans i forhold til at arbejde for NHS? Nope. Jeg synes ikke det er fair og er faktisk nået til et punkt hvor jeg ikke ved om det overhovedet er det værd..

Og jeg kan heller ikke se mig selv få en plads ud af de 26 der er, ud af flere hundrede ansøgere når det kommer til studiet. Så skide speciel er jeg heller ikke og jeg har svært ved at være uærlig om ambitioner i forhold til det at arbejde hos NHS.

[Stitch]

Da jeg flyttede hjem, var det uden penge, uden arbejde og uden rigtig have et sted at bo. Uden noget som helst faktisk. Men det føltes som den rigtige beslutning.
Her 2 år efter er jeg ikke i tvivl.

Men det giver stadig ro i maven at kigge på netbank og se et anstændigt plus på kontoen. At vide at jeg kan og skal nok klare mig. At vide at jeg kan klare mig.

[Sorenspige]

At jeg har en kasse stående på loftet med 3-4 rigtig tykke trøjer, som kun er gemt i tilfælde af krig/konflikt/andet der gør, at vi pludselig får brug for meget varmt tøj .

[Planten]

Jeg har bestilt tid til at få lavet min første tatovering. Eller, det bliver egentlig fire. De skal laves samme dag, men fire steder

[Honningprut]

Jeg synes at dagtilbud er det kedeligste shit på pædagoguddannelsen. Jeg synes faktisk at det er så kedeligt, at det bekræfter mig i min beslutning om ikke at ville have flere børn. Ja, de er søde og alt det der, men jeg er fandme glad for at min søn er over den alder.

[Planten]

Jeg har bestilt tid til at få lavet min første tatovering. Eller, det bliver egentlig fire. De skal laves samme dag, men fire steder

Pas på, det er vanedannende

Det ved jeg desværre allerede inden, jeg er gået i gang det er som med piercinger....

[Neenah]

Jeg er mere nervøs for at starte i gymnasiet end spændt og glad. Min nuværende klasse er virkelig fin, og jeg kommer til at savne den meget. Det føles trygt og nemt at gå her. Jeg aner ikke, hvor jeg havner næste gang.

Jeg hader, når alle mulige konstant siger “ej, glæd dig til gymnasiet, det bliver den bedste tid i dit liv!”. Hvad nu hvis det ikke gør?

Så kommer du igennem det alligevel. Mine gymnasieår var bestemt ikke de bedste i mit liv - ikke dårlige, men heller ikke vildt fede - de var bare, og jeg fik en fin studentereksamen. Det er også okay.

[Joe]

Jeg er mere nervøs for at starte i gymnasiet end spændt og glad. Min nuværende klasse er virkelig fin, og jeg kommer til at savne den meget. Det føles trygt og nemt at gå her. Jeg aner ikke, hvor jeg havner næste gang.

Jeg hader, når alle mulige konstant siger “ej, glæd dig til gymnasiet, det bliver den bedste tid i dit liv!”. Hvad nu hvis det ikke gør?

Så har du den bedste tid i dit liv til gode.
Gymnasieårene var røv for mig. Årene efter, til gengæld. De var sjove.

[Tricolette]

I torsdags så jeg Sound of Music - for første gang i mit næsten 52-årige liv....

Og jeg har Westside Story tilgode endnu

[dgd2007]

I torsdags så jeg Sound of Music - for første gang i mit næsten 52-årige liv....

Og jeg har Westside Story tilgode endnu

mi - a name I call myself,
fa - a long, long way from home

- den var min bedstemor storfan af, så den har jeg set noget tidligere i livet.

[dykkersild]

Det dér hvor man kan komme til at spray spyt fra under tungen når man gaber - Det kan jeg på kommando.

Det der fatter jeg ikke en skid af - nu sidder jeg på job og prøver at spraye med et eller andetunder tungen - explain yourself?