Re: Nogen her der har fået diagnostiseret ADHD som voksen
: 7. apr 2024, 12:05
DetSorteCirkus skrev:Bibbs, du har jo været hårdt spændt for i mange år, og det spiller formodentlig også ind. Dermed ikke sagt, at du ikke har adhd, og at det ikke kan være relevant at få undersøgt; pointen er, at du under alle omstændigheder er i mistrivsel og, lyder det til, meget stresset, og det er en kendt sag, at den slags kan blive endnu alvorligere, når det ikke er første gang, og der aldrig rigtig er blevet gjort noget ved det.
Jeg går selv i overvejelser om udredning (for autisme) og nærmere undersøgelse af formodet høj begavelse, fordi der til stadighed, selvom jeg har det godt, er helt almindelige ting, som bare ikke fungerer for mig. Som jeg ikke magter uanset dagsformen, eller kun når alt kører på skinner. Jeg er i den forbindelse meget opmærksom på to ting. Det ene er, at mens jeg går og overvejer udledning/undersøgelse, skal verden ikke gå i stå. Jeg skal stadig have det godt og prøve at tage hensyn til det, jeg allerede ved om mig selv, i min hverdag. Den anden ting er, at udefinerbar "afslapning" ikke er for mig. Jeg kommer også til at blive apatisk og bare "glo ud i luften", hvis jeg fx. er sygemeldt i længere tid, og det bringer mig ikke tættere på trivsel. Det betyder ikke, at jeg for enhver pris skal gå på arbejde og køre mig selv ned, men det gør, at jeg er opmærksom på, at også "afslapning" skal struktureres, og at jeg på nogle områder skal have hjælp til dette.
Sådan har jeg det også. Til at begynde med, i min nuværende sygemelding, var jeg frustreret over ikke at kunne "finde ud af" at slappe af. Jeg kunne ikke særlig meget, men jeg kunne løbe og gå ture, så dét var mit anker.
Med tiden er jeg begyndt at kunne lave huslige opgaver, og så er det disse, der fungerer som struktur. Jeg har ting, jeg godt kan få hjælp til, men som jeg også kan gøre alene, og det giver mig noget godt igen fx at sørge for, vi får god mad, at huset ikke sejler, at lave havearbejde, etc. Tit er jeg nødt til at tage en lur midt på dagen, men så er jeg også tanket lidt op igen, så jeg kan være nærværende over for min familie.
Jeg har ikke skemalagt aktiviteterne, for det dræner mig mere, end det gavner. Men opgaverne præsenterer sig ligesom løbende: Når vaskemaskinen er færdig, skal den tømmes, og tøjet skal i tørretumbleren/hænges op. Brugt service skal i opvaskemaskinen, som jo skal være tom, m.m. Sådan får jeg struktur på min dag. Måske kan det inspirere dig, om ikke andet, når du får mere overskud