Smiling_Goat skrev:Jeg er ved at være træt af at blive spurgt ind til mit valg om at ikke få børn. Det er hver fucking gang jeg er sammen med nye mennesker.
"Har du børn?"
"Nej?"
"Hvorfor ikke?"
Og så kan de bruge en god portion af aftenen på at kegle rundt i det, fordi det er så spææææændende og aaaaaaanderledes. For ikke så længe siden spurgte en journalist mig endda om han måtte lave en historie over mig og mit valg. Så slap dog af. Så vildt specielt er det da heller ikke.
Næste gang tror jeg bare at jeg svarer, at jeg desværre er ufrivilligt barnløs, og det simpelthen er for smertefuldt at tale om. Det kunne lige så godt være rigtigt.
Og mere i trådens ånd: Jeg har ikke forholdt mig til aftensmad endnu, og måske ender det bare med chips ud på aftenen. Jeg tager kun ud at handle, hvis jeg virkelig gider, for her er kun voksne mennesker i huset, og vi kan selv stille vores behov.
Min mand insiterer på at jeg skal begynde at svare, med sådan en opgivende mine, at det er fordi at han (altså min mand) bliver ved med at stikke den ind i det forkerte hul når vi har sex, og så sukke dybt (og nyde stilheden mens nosy Karen febrilsk prøver at finde noget andet at snakke om)