Debatten

Vores nabo har en labrador på 4-5 år som er præget af manglende opdragelse.
Den løber jævnligt ind på vores grund, skide, bider i vores kaninbur, tisser på vores ting og senest jager den vores hval
p. Vi har sat hegn op hele vejen rundt om vores have, men da deres hund er væsentligt større end vores, tromler den bare hegnet ned, når den vil ind.
Vores forhold til pågældende nabo er i forvejen lidt anstrengt. Senest blev de sure over, at vi havde noget byggeaffald liggende i indkørslen (mens jeg ventede på at min deletrailer blev ledig). Og vi bor i ejerboliger, så i princippet må jeg vel lægge hvad jeg ønsker i min indkørsel.

Vi bliver vel nødt til at tale med dem i weekenden. Det duer ikke at deres vilde hund æder vores hund. Eller skræmmer den. Jeg er lidt konfliktsky og foreslog, at vi sætter højere hegn op, men min kæreste mener bestemt ikke den ligger på vores banehalvdel. Vi har sørget for, at vores hund ikke kan genere nogen og de må sørge for deres. Men hvad så, hvis de er ligeglade og ikke gør noget. Hvad gør man så?

Med hensyn til at de bliver sure over at i har byggeaffald til at ligge i jeres indkørsel,det kan jeg ikke se at der rager dem,når i bor i ejerboliger.
Min første tanke er når du siger at hunden jagter jeres hvalp, kan den så finde på at jagte børn som det næste og evt. bide dem.
Jeg ville ikke være tryg ved at være nabo til nogle med sådan en uopdragen hund.
De må vel vide at hunde såvel som børn skal opdrages.

MissDitte skrev:Vores nabo har en labrador på 4-5 år som er præget af manglende opdragelse.
Den løber jævnligt ind på vores grund, skide, bider i vores kaninbur, tisser på vores ting og senest jager den vores hval
p. Vi har sat hegn op hele vejen rundt om vores have, men da deres hund er væsentligt større end vores, tromler den bare hegnet ned, når den vil ind.
Vores forhold til pågældende nabo er i forvejen lidt anstrengt. Senest blev de sure over, at vi havde noget byggeaffald liggende i indkørslen (mens jeg ventede på at min deletrailer blev ledig). Og vi bor i ejerboliger, så i princippet må jeg vel lægge hvad jeg ønsker i min indkørsel.

Vi bliver vel nødt til at tale med dem i weekenden. Det duer ikke at deres vilde hund æder vores hund. Eller skræmmer den. Jeg er lidt konfliktsky og foreslog, at vi sætter højere hegn op, men min kæreste mener bestemt ikke den ligger på vores banehalvdel. Vi har sørget for, at vores hund ikke kan genere nogen og de må sørge for deres. Men hvad så, hvis de er ligeglade og ikke gør noget. Hvad gør man så?

Altså, det er er ret simpelt.....For det er ikke jeres ansvar at deres hund ikke går ind i jeres have. Det er DERES ansvar.

§ 6. Det påhviler besidderen af en hund at træffe de foranstaltninger, der efter forholdene må anses påkrævet for at forebygge, at hunden volder andre skade.
Stk. 2. Hvis en hund har forvoldt skade på et menneske eller anden væsentlig skade, hvis hundens eller besidderens adfærd er af en sådan karakter, at den er egnet til at skabe frygt i sine omgivelser, eller hvis der i øvrigt er grundlag for at antage, at den pågældende hund kan være farlig for sine omgivelser, kan politidirektøren
1) give besidderen pålæg om, at den ejendom, hvor hunden holdes, skal være indhegnet af et hegn på op til 1,8 meter i højden, der skal være forsynet med en sluselåge,
2) give besidderen pålæg om, at hunden kun må luftes af besidderen eller af andre navngivne personer over 18 år og ikke må luftes sammen med andre hunde,
3) give besidderen pålæg om, at hunden, når den ikke holdes indelukket, skal føres i bånd, herunder pålæg om, at hunden skal føres i et bånd, der højst er 2 m langt, eller skal være forsynet med forsvarlig, lukket mundkurv eller begge dele, eller
4) træffe afgørelse om at lade hunden aflive


...

Henvis eventuelt også til §3 i hundeloven som siger følgende :
§ 3. I byer og områder med bymæssig bebyggelse er det forbudt at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, uden at de enten føres i bånd eller er i følge med en person, som har fuldt herredømme over dem. En hund anses ikke for at være under ledsagelse, fordi den er under tilsyn fra besidderens bolig eller forretningslokale. Føres en hund i bånd, skal dette være så kort, at hunden holdes tæt ind til ledsageren. Hvis hunde færdes løse på de i 1. pkt. nævnte steder uden at være i følge med en person, der har fuldt herredømme over dem, lader politiet dem optage og underretter besidderen eller en til vedkommendes husstand hørende voksen person.

Bøden for ikke at overholde påbuddet om at holde sin hund i snor eller have fuldt herredømme over den er i øvrigt 2000 kroner....Laver den skade er taksterne højere.....Jeg ville være iskold i måsen og sætte hårdt mod hårdt og meddele at I fremadrettet vil anmelde til politiet såfremt hunden kommer ind i jeres have og er til gene.

Vi havde en episode med vores gamle naboer omkring et plankeværk der stod i skel.....Det kunne nemt have udviklet sig - de var nemlig typen som var ret rethaveriske........Men da jeg henviste til den nøjagtige paragraf i hegnsloven hørte vi ikke mere til sagen.....Folk der brokker sig over hvad der foregår på andres ejendom kan ikke lide paragraffer der ikke giver dem ret....

Jeg ville også have det svært ved at snakke med naboen, hvis de er trælse. Men jeg ville stadig gøre det.
Det er hundeejeres ansvar at den ikke render frit. Vi har selv et par hunde længere oppe på vejen, hvor jeg har fulgt den ene hjem og bed dem holde hunde hjemme, den rendte og pissede op af vores hegn og gøede og skabte sig helt vildt overfor vores hund. Pænt træls.
Jeg tænker også det må være noget med at holde samtalen uden anklager men holde sig til de faktuelle ting, og så henvise til loven.

Eksemplet med byggeaffald. De var meget ukonstruktive og vi lagde ud med at beklage og forklare, at vi selvfølgelig ville køre det væk når vi fik traileren hjem, men at vi jo var midt i ombygning og at det så rodede lidt. Samtidig må de jo også vide, at der aldrig ligger affald generelt. Og da de bare blev ved med at sige, at så måtte vi jo leje en trailer, lukkede vi ligesom af. Jeg har virkeligt ikke lyst til at være uvenner med naboer, men omvendt gider jeg heller ikke have deres hund inde hos os hele tiden.

Det er korrekt, at man ikke kan vide, om den en dag løber hen til et barn. JEg tror ikke hunden som sådan er bidsk, men en vild og sikkert glad og legesyg labrador er bare et voldsomt dyr hvis det kommer farende.

Vi må gå derover i morgen, og forsøge at få en sober dialog, hvor vi venligt forklarer, at det ikke duer, at den løber ind til os og at de må sætte et hegn op og at vi evt gerne vil hjælpe med det.

Hvis en høflig anmodning ikke virker, så indfang kræet og aflever den hos politiet eller på internat, for så koster det penge at få den igen... Og bliver den ikke hentet får den et nyt, og forhåbentlig bedre hjem.

Når de er så svære at kommunikere med, ville jeg vente med at henvende mig, til hunden gør det igen. Så ville jeg nemlig indfange hunden (eller tage billeder af det, hvis jeg ikke kunne komme i nærheden af den) og aflevere den hos naboen. Når man står med hunden fanget på fersk gerning, er der ikke så meget at argumentere mod, mens det hurtigt kan blive lidt for teoretisk, hvis man starter en klage over noget, der tidligere er sket og måske, måske ikke vil ske igen. En teoretisk snak kan også hurtigt udvikle sig til en "det er bare hævn for vores klage over byggeaffaldet", og så kører nabokrigen.

Og uanset hvad, så skal man altid overveje, hvordan man selv ville modtage noget, før man gør det mod andre. For som Polavyk skriver, er det nemmere at starte en nabokrig end at ende en. Det er godt at have paragraffer og lign. parat, for det kan desværre blive nødvendigt, men jeg ville absolut ikke lægge ud med det, for det er konfliktoptrappende ad Pommern til og vil med 99 % sikkerhed bringe naboen i forsvarsposition med det samme, så de lukker af for al fornuft og konstruktiv snak.

Det er ærgerligt at loven blev lavet om efter Balder helt efter bogen blev aflivet

decibell skrev:Når de er så svære at kommunikere med, ville jeg vente med at henvende mig, til hunden gør det igen. Så ville jeg nemlig indfange hunden (eller tage billeder af det, hvis jeg ikke kunne komme i nærheden af den) og aflevere den hos naboen. Når man står med hunden fanget på fersk gerning, er der ikke så meget at argumentere mod, mens det hurtigt kan blive lidt for teoretisk, hvis man starter en klage over noget, der tidligere er sket og måske, måske ikke vil ske igen. En teoretisk snak kan også hurtigt udvikle sig til en "det er bare hævn for vores klage over byggeaffaldet", og så kører nabokrigen.

Og uanset hvad, så skal man altid overveje, hvordan man selv ville modtage noget, før man gør det mod andre. For som Polavyk skriver, er det nemmere at starte en nabokrig end at ende en. Det er godt at have paragraffer og lign. parat, for det kan desværre blive nødvendigt, men jeg ville absolut ikke lægge ud med det, for det er konfliktoptrappende ad Pommern til og vil med 99 % sikkerhed bringe naboen i forsvarsposition med det samme, så de lukker af for al fornuft og konstruktiv snak.

Enig her......Jeg tror faktisk ikke at jeg ville tage sagen op på principielt/teoretisk basis. Men derimod vente til hunden atter går igennem hegnet. Og så enten indfange den eller tage billeder. Og så tage den der.....Det er saftsusme svært at sige andet end "Vi skal nok holde vores hund væk fra jeres have i fremtiden" når man bliver konfronteret med at den rent faktisk står og pisser op af kaninburet i naboen have....Og så kan man jo sagtens komme dem i møde med et forslag om at sætte fælles hegn op næste lørdag...

vibbsen skrev:

decibell skrev:Når de er så svære at kommunikere med, ville jeg vente med at henvende mig, til hunden gør det igen. Så ville jeg nemlig indfange hunden (eller tage billeder af det, hvis jeg ikke kunne komme i nærheden af den) og aflevere den hos naboen. Når man står med hunden fanget på fersk gerning, er der ikke så meget at argumentere mod, mens det hurtigt kan blive lidt for teoretisk, hvis man starter en klage over noget, der tidligere er sket og måske, måske ikke vil ske igen. En teoretisk snak kan også hurtigt udvikle sig til en "det er bare hævn for vores klage over byggeaffaldet", og så kører nabokrigen.

Og uanset hvad, så skal man altid overveje, hvordan man selv ville modtage noget, før man gør det mod andre. For som Polavyk skriver, er det nemmere at starte en nabokrig end at ende en. Det er godt at have paragraffer og lign. parat, for det kan desværre blive nødvendigt, men jeg ville absolut ikke lægge ud med det, for det er konfliktoptrappende ad Pommern til og vil med 99 % sikkerhed bringe naboen i forsvarsposition med det samme, så de lukker af for al fornuft og konstruktiv snak.

Enig her......Jeg tror faktisk ikke at jeg ville tage sagen op på principielt/teoretisk basis. Men derimod vente til hunden atter går igennem hegnet. Og så enten indfange den eller tage billeder. Og så tage den der.....Det er saftsusme svært at sige andet end "Vi skal nok holde vores hund væk fra jeres have i fremtiden" når man bliver konfronteret med at den rent faktisk står og pisser op af kaninburet i naboen have....Og så kan man jo sagtens komme dem i møde med et forslag om at sætte fælles hegn op næste lørdag...

Lige akkurat. Så er der point at tjene på at være imødekommende i stedet for at klage.

vibbsen skrev:

decibell skrev:Når de er så svære at kommunikere med, ville jeg vente med at henvende mig, til hunden gør det igen. Så ville jeg nemlig indfange hunden (eller tage billeder af det, hvis jeg ikke kunne komme i nærheden af den) og aflevere den hos naboen. Når man står med hunden fanget på fersk gerning, er der ikke så meget at argumentere mod, mens det hurtigt kan blive lidt for teoretisk, hvis man starter en klage over noget, der tidligere er sket og måske, måske ikke vil ske igen. En teoretisk snak kan også hurtigt udvikle sig til en "det er bare hævn for vores klage over byggeaffaldet", og så kører nabokrigen.

Og uanset hvad, så skal man altid overveje, hvordan man selv ville modtage noget, før man gør det mod andre. For som Polavyk skriver, er det nemmere at starte en nabokrig end at ende en. Det er godt at have paragraffer og lign. parat, for det kan desværre blive nødvendigt, men jeg ville absolut ikke lægge ud med det, for det er konfliktoptrappende ad Pommern til og vil med 99 % sikkerhed bringe naboen i forsvarsposition med det samme, så de lukker af for al fornuft og konstruktiv snak.

Enig her......Jeg tror faktisk ikke at jeg ville tage sagen op på principielt/teoretisk basis. Men derimod vente til hunden atter går igennem hegnet. Og så enten indfange den eller tage billeder. Og så tage den der.....Det er saftsusme svært at sige andet end "Vi skal nok holde vores hund væk fra jeres have i fremtiden" når man bliver konfronteret med at den rent faktisk står og pisser op af kaninburet i naboen have....Og så kan man jo sagtens komme dem i møde med et forslag om at sætte fælles hegn op næste lørdag...

Helt enig. Af samme årsag ville jeg heller ikke bruge argumentet om, at hunden måske en dag kunne blive bidsk over for børn. Det er der efter TS' udsagn p.t. intet, der tyder på, og så er det en unødvendig optrapning af retorikken. Det er for mig at se rigeligt, at den ødelægger hegnet, besørger i deres have og skræmmer kaninen.

"Hey Jørgen! Jeres hund render ind i vores have. Kan I ikke lige få styr på den? Vi gider ikke have det, nemlig."

Vi fik ikke talt med dem i weekenden. Min kæreste var syg og jeg turde ikke gå derover alene Jeg tror I har ret i, bare at tage den helt straight i første omgang. Uden lange forklaringer. Måske der ikke kommer nogen konflikt over det og de bare siger ok og sætter et hegn op.

Og så hvis der bliver bøvl gå videre med at tage et billede af dyret i udåden så vi ligesom kan bevise, at det altså er rigtigt nok, og temmelig træls.

Men rart at have paragrafferne med, så vi i sidste ende, kan argumentere for, at de bare har at holde deres hund på egen grund. Hvis altså vi kommer dertil.

Jeg tror, det bedste er at tage det stille og roligt i første omgang, og se om de ikke nøjes med at spejle det man udlægger.

"Hey, jeg er lidt ærgerlig over at nævne det, men jeres hund render tit ind på vores grund og det er lidt træls. Jeg tænkte på, om I ikke lige vil sørge for at det ikke sker?"

Hvis de så begynder at modargumentere, så har I jo argumenterne i orden. Loven er på jeres side, så tag det stille og roligt i jeres retorik.

Svar: "Hehe, ja han har det jo med at rende på eventyr, den bandit!"
---> "Det må I selv om, selvom den risikerer at blive kørt over eller I får måske en bøde. Men den skal bare ikke rende ind til os, for vi synes ikke det er så fedt."

Svar: "Men jeg kan jo ikke styre, hvor den render hen"
---> "Altså, det skal du jo kunne som dens ejer, ifølge Hundeloven. Man kan få sådan et jordspyd og en lang line til hunden, så den kan rende rundt i snor, hvis I ikke sætter et hegn op. Det er jo jeres hund, og dermed jeres ansvar."

Svar: "Det er jer som har problemet, så det vil jeg ikke tage mig af!"
---> "Når du er hundens ejer, så er det dit ansvar. Det er også dig som risikerer en bøde, og det ville jo være ærgerligt. Og tænk hvis den render på vejen og køres ned, det ville være SÅ synd. Men uanset hvad, vil vi ikke have den på vores grund, så I må lige passe lidt mere på fremover."



Og når denne samtale har fundet sted, så hver gang hunden er i jeres have, kører I den til nærmeste internat. De tjekker dens chip for ejeren, og vedkommende får et pasnings-gebyr fra stedet, nogle gange krydret med en bøde for brud på hundeloven.

Jeg ved godt, det er besværligt, men når naboen har hentet sin hund X antal gange på internatet, må han begynde at fatte, at det er en dårlig idé at lade den rende løs.