Debatten

Hej alle,

jeg står og har brug for lidt sparring ang. min studie-/job situation.

Kort fortalt er jeg uddannet pædagog med speciale i børn og unge, og læser pt. en kandidat i social intervention. Mit håb er at få job i børn- og ungeforvaltningen i en kommune, og arbejde med familieteams, underretninger, tværfagligt samarbejde, tidlig indsats og den slags - hvor jeg kan kombinere mine fagligheder.
Det er dog en uddannelse som kommende arbejdsgivere ikke helt vil forstå hvad det kvalificerer sig til - og jeg vil derfor få en udfordring i, at sælge mig selv/mine kvalifikationer, for at få den stilling jeg ønsker.

Selve studiet er okay ift. læsebyrde osv. og jeg har også formået at arbejde en smule som vikar ved siden af (ansat ved bureau). Pengene er dog små og jeg føler dette som en hæmsko. Jeg vil gerne flytte fra min ungdomsbolig og i noget større med min kæreste. Kørekort, bil, hund - listen over materielle ting jeg ønsker mig snarligt, er dyr.

Det, jeg nok er mest i vildrede over, er dels usikkerheden omkring ansættelse/jobsikkerhed når færdig. Dels at jeg virkelig savner arbejdet med børnene "på gulvet". Jeg er en fantastisk pædagog og flere af mine studiekammerater har kommenteret dette, når vi har været på feltbesøg på asylcenter og i en børnehave. Dette til trods for, at de samtidig gerne vil "holde på mig", da jeg er faglig stærk og godt gider hjælpe dem med skole-arbejde (halvdelen af os kommer fra professionsbachelorer og det kan godt mærkes hos de andre).
Men som en af dem sagde, "Jeg fatter ikke hvad du laver her, der er nogle børn derude et sted som går glip af en fuldstændig suværen pædagog".


At arbejde som pædagog vil nu og her give mig en økonomisk fordel. Men på sigt... Altså, er I klar over hvor latterligt ringe en pædagogløn er? Hvor utaknemmelig jobbet kan være, fordi andre ringeagter det og ikke fatter, hvad det egentlig går ud på, udover at skifte ble?
Jeg kørte død i det sidste allerede mens jeg læste på seminariet, og det med pengene pisser mig stadigvæk af.

Pædagogisk leder - så ligger man stadig lønmæssigt under en folkeskolelærer, selvom man har mere ansvar, større forpligtelser, flere krav... I hvilken verden er det fair, Narnia?????

Som kontor-lønslave via min kandidat, kan jeg få 10-12.000 kroner mere i løn... om måneden.


Jeg kan ikke finde ud af det. Fik jeg en passende løn, ville jeg uden at tøve hoppe ud i en vuggestue eller børnehave og give den max gas.

Men jeg vil ikke slides op, uden anderkendelse for mit arbejde, til så latterlig en løn som pædagoger får nu. Og det er på sigt mange penge at gå glip af.
Jeg kunne godt finde mening i jobbet, selvom det ikke ville give mig det samme som pædagogtjansen.


Tusind tanker. Øv.

Vandt jeg 31 mio. i Lotto i morgen, ville jeg straks søge arbejde som pædagog. Straks!

Men der er jo intet der forhindrer dig i at tage pædagog-stillinger senere hen, selvom du har en kandidat. Hvis du nu skulle stå og ikke få job med kandidaten den første tid som nyuddannet.

Og lønnen er altså ikke alt - arbejdsglæde er vigtigere end en god løn.

1½ år endnu på slave-SU, for at ende som pædagog... Jeg dør! Mindst.

Zombie skrev:1½ år endnu på slave-SU, for at ende som pædagog... Jeg dør! Mindst.

Jeg tænker at du snart er gammel nok til at vide at 1,5 år blot er et knips med fingrene.
Skolen er smartere, det andet er for impulsivt.

Kommodedyret skrev:

Zombie skrev:1½ år endnu på slave-SU, for at ende som pædagog... Jeg dør! Mindst.

Jeg tænker at du snart er gammel nok til at vide at 1,5 år blot er et knips med fingrene.
Skolen er smartere, det andet er for impulsivt.

Jeg er med Kommodedyret her. Halvandet år er ikke lang tid i forhold til dit kommende arbejdsliv. Og det lyder umiddelbart som om du vil kunne få flere muligheder for at nå højere op i karrieren med kandidaten. Også hvis du vælger at starte som pædagog.

Hvis du kun eller primært så plusser i jobbet som pædagog (her tænker jeg både på indholdet og arbejdsforholdene), kunne jeg forstå, at du overvejede at springe fra uddannelsen, men netop fordi du, som jeg læser det, reelt ikke kan se dig selv tilbringe særlig mange år i pædagogfaget, er det temmelig vigtigt, at du nu sørger for at have flere muligheder.

Hvis du stopper med at læse, får job og begynder at sætte dig for en række faste udgifter, som du måske ikke vil kunne komme hurtigt af med igen, er der, tror jeg, på sigt en risiko for, at du senere hen vil have svært ved evt. at vende tilbage til livet som studerende, og så vil du i højere grad være "tvungent" til at blive i et job, hvor du ikke er tilfreds med vilkårene.

Zombie skrev:1½ år endnu på slave-SU, for at ende som pædagog... Jeg dør! Mindst.

Du ender jo ikke som pædagog. Du giver bare dig selv nogle flere muligheder. Hvis du så har mest lyst til at arbejde som pædagog fordi det er det du brænder mest for, så kan du gøre det, men samtidig har du muligheden for at få et job til en bedre løn hvis du ønsker det.

Kæmp dig igennem det sølle 1½ år og så kan du gøre lige hvad du vil bagefter. Dropper du ud nu har du ligesom valgt pædagogfaget, hvilket måske er en dårlig ide, hvis det ikke er det du ønsker resten af livet.

Du er jo præcis på alder med min datter ... hun har heller ikke fået snøvlet sig færdig endnu (pga. et par fjumreår, udlandsrejser og at hun kunne ikke kunne komme direkte ind på sin drømmeuddannelse med det samme, men måtte tage en bachelor i noget andet og så gradvist snige sig over ). Men jeg synes, det er fedt, at hun gør det færdigt. Så hvis du er interesseret i faget, synes jeg bestemt, du skal gøre det. Har du ikke lagt mærke til, at 1½ år går meget hurtigere end det plejede at gøre?

Ud fra mit kendskab til her fra debatten ville jeg være tryg ved, at du nok skulle få overbevist rette vedkommende i det fantastiske i, at du har netop den uddannelse.

Kan du ikke arbejde mere ved siden af studiet? Synes det er synd at droppe ud med 1,5 år tilbage bare pga SU. Sådan ER der jo bare. Men noget mere arbejde kan måske gøre det tåleligt - især hvis det er fagrelevant så du også får erfaringen med. Ved selvfølgelig godt at jobs ikke hænger på træerne...

Kommodedyret skrev:

Zombie skrev:1½ år endnu på slave-SU, for at ende som pædagog... Jeg dør! Mindst.

Jeg tænker at du snart er gammel nok til at vide at 1,5 år blot er et knips med fingrene.
Skolen er smartere, det andet er for impulsivt.

Impulsivt betegner bedst beslutningen om at læse videre - og så et had mod dagpengesystemet. Det var meget random og tilfældigt, at jeg valgte det. Min familie var meget overrasket, men de er akademikere, så de valgte taktisk ikke at protestere.

De her tanker har jeg haft i 6 måneder - en del længere tid end det tog mig at søge ind på 3 kandidater, der ikke lød rædsomme (og som jeg kunne optages på).

Så det kan ikke rigtig være dét, som er afgørende.

polavyk skrev:Jeg undrer mig noget over det store fokus på løn.

Hvilke arbejdsfunktioner brænder du for? Hvis du vil arbejde med børn, er det måske "spild" at tage den ekstra uddannelse, for der er næppe nogen institution, der har råd til at betale dig mere. Omvendt bliver du klogere, og det er jo altid rart.

Jeg tænker umiddelbart (som pædagog og ikke-akademiker) at du kommer til at mangle praksiserfaring... Det er er superfint med en overbygning på pædagoguddannelsen, men måske ville du have fået mere ud af den, hvis du havde et par års erfaring, hvor du havde lært at omsætte din uddannelse til virkeligheden. Det er i alt fald min opfattelse, at der er langt fra en uddannelse som pædagog til at "fungere" som pædagog, og det har jeg også mødt flere kolleger, der mente/oplevede.

Med de ting du nævner, du gerne vil arbejde med i kommunen, vil jeg anbefale, at du prøver at arbejde inden for forskellige områder, så du har været omkring "brugerne", - det vil give dig den erfaring, de forhåbentlig leder efter i kommunen, hvis de skal ansætte en tværfaglig person.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg er farvet af, at jeg gennem mit arbejde flere gange har mødt mennesker, der skulle have haft bredere erfaring, før de fik et ansvar, hvor de kunne ramme sagesløse mennesker.

Personligt ville jeg aldrig vælge et job ud fra lønnen. Men det er jo et spørgsmål om værdisæt.

Jeg får en meget bred praksiserfaring via mit arbejde som vikar og jeg har også praktikforløb i løbet af kandidaten. Ulønnede, og det bliver max hårdt, men jeg er ikke nervøs for at mangle erfaring --- faktisk er det, at have følingen med praksis, en af de forcer jeg kan sælge mig selv på senere. At jeg rent faktisk kender børnene og kender til den "nederste del" af systemet - den udøvende del.

Jeg tænker lidt, at hvis man først vænner sig til at tjene "gode penge" (i hvert fald relativt til en SU), så bliver det svært at komme igang med at læse igen. Så hvis du gerne vil have din kandidat på et eller andet tidspunkt, ville jeg nok få det gjort nu.

Hvis lønnen betyder så meget for dig, så er det jo ikke en mulighed at droppe uddannelsen - i så fald tror jeg du til evig tid vil fortryde det..

Så hold ud den resterende tid ville være lidt råd, 1.5 år er trods alt ikke ret lang tid i det store billede..

Hvis du gerne vil færdiggøre din uddannelse på et tidspunkt, kommer der aldrig et bedre. Særligt hæfter jeg mig ved, at du gerne vil væk fra uddannelsen for at få flere penge at bruge. Det kan jeg sagtens forstå, men igen, hvis du på et tidspunkt skal have det halvandet år på SU, bliver det kun sværere af, at du har en større lejlighed osv., som skal betales.

Havde du sagt, at du gerne ville ud at arbejde, fordi du havde brug for erfaringen, ville jeg have anbefalet det med det forbehold, at jeg syntes, du skulle spare en god del af lønnen op, så det var lettere at vende tilbage til uni på et tidspunkt.