Om ekser og familie

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 5039
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 421
Likede indlæg: 9195

Re: Om ekser og familie

Indlægaf hotlips » 4. feb 2018, 10:58

Dikus skrev:
MOGA skrev:
Maanii skrev:
MOGA skrev:
Maanii skrev:
MOGA skrev:Min eksmand og jeg har været skilt i snart et årti. Vi har børn sammen, men ingen af os ser ham. I aften skal vi til børnenes farmors fødselsdag, ligesom vi også er med til julefrokoster, påskefrokoster og ses “bare fordi”. Bedsteforældrene kommer også her til fødselsdage, er med til skolearrangementer osv. Hvorfor skulle mine børn undvære bedsteforældre? Jeg er med fordi børnene i starten var for små til at komme alene af sted, nu føles det bare naturligt.


Jeg har virkelig prøvet, men jeg kan vitterligt ikke se det er tilnærmelsesvis en sammenlignelig situation?


Du kender selvfølgelig ikke omstændighederne i min situation, men faktum er, at jeg har slugt nogle alvorlige kameler for at sidde her. Langt, langt ude over, at nogle taler grimt om en. Jeg sad her ikke, hvis det ikke var for mine børn. Det vigtigste for mig var, at mine børn havde bedsteforældre. Så må mine sårede følelser og foragt for andre mennesker komme i anden række.


Men havde du siddet der for at nogle andres børn kunne bibevare kontakten til legekammerater?

Jeg kan slet ikke se at det at holde kontakten til sine egne børns biologiske ophav er det samme.


Det er jo ikke en tilfældig legekammerat, lad være med at forklejne situationen.

Det er et barn hvis mor man valgte at indgå i en familie med. Det ønsker man ikke længere. Barnet valgte ikke at indgå i konstellationen i første omgang, det gjorde de voksne. Skal de voksne så ikke også forsøge at begrænse skaderne mest muligt?


Har D ikke sagt, de ikke var kærester så længe, så de blev familie?


4 1/2 år, de sidste halvandet som gift, jeg kan ikke finde nogen oplysninger om hvor længe de har boet sammen.

Jeg blev nødt til at stalke gamle indlæg fordi ikke kunne få det til at passe at de ikke har været sammen ret længe.
1
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 5039
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 421
Likede indlæg: 9195

Re: Om ekser og familie

Indlægaf hotlips » 4. feb 2018, 12:57

Dikus skrev:Man dør i den grad følelsesmæssigt af at blive svigtet af famile som barn.

Det springende punkt for mig er derfor, om det er familie. Jeg synes, det tyder på, D prøver at overbevise sig selv om, det ikke er tilfældet... Spørgsmålet er, om det er korrekt eller en forsvarsmekanisme

Hvis de har været gift og familien agerer som de gør, synes jeg alt taler for, det er et forsøg på at negligere betydningen af at vælge barnet fra - og at familien forsøger at støtte barnet


Men hun ville heller ikke holde jul med det barn og moren, selvom de boede sammen og var i forhold endnu fordi hun ikke mente det betød noget, når hendes egen børn ikke var der kunne der være ligemeget. Det endte med at hun gjorde det alligevel, men det kostede ballade i lang tid fordi hun insisterede på at det ikke betød noget.

Så jeg ved sq ikke..måske betragter hun virkelig ikke det barn som en der hører til, og det lyder måske helt hen i vejret for hende at de børn skulle have noget af betydning for hinanden.

Det kan jo være svært at gøre sig til dommer over hvorvidt folk passer sammen og hvad der får andre til at føle sig som familie, men hvis det er hvad de børn giver udtryk for så mener jeg nu stadig det må være udgangspunktet og jeg synes de voksne skal sætte hvad de har i klemme til side, det må høre under kalkuleret risiko når man vælger at tage en andens barn med i dealen.
1
Brugeravatar
Muuh
Indlæg: 1333
Tilmeldt: 13. aug 2015, 08:31
Kort karma: 250
Likede indlæg: 3607

Re: Om ekser og familie

Indlægaf Muuh » 4. feb 2018, 15:51

hotlips skrev:
Dikus skrev:Man dør i den grad følelsesmæssigt af at blive svigtet af famile som barn.

Det springende punkt for mig er derfor, om det er familie. Jeg synes, det tyder på, D prøver at overbevise sig selv om, det ikke er tilfældet... Spørgsmålet er, om det er korrekt eller en forsvarsmekanisme

Hvis de har været gift og familien agerer som de gør, synes jeg alt taler for, det er et forsøg på at negligere betydningen af at vælge barnet fra - og at familien forsøger at støtte barnet


Men hun ville heller ikke holde jul med det barn og moren, selvom de boede sammen og var i forhold endnu fordi hun ikke mente det betød noget, når hendes egen børn ikke var der kunne der være ligemeget. Det endte med at hun gjorde det alligevel, men det kostede ballade i lang tid fordi hun insisterede på at det ikke betød noget.

Så jeg ved sq ikke..måske betragter hun virkelig ikke det barn som en der hører til, og det lyder måske helt hen i vejret for hende at de børn skulle have noget af betydning for hinanden.

Det kan jo være svært at gøre sig til dommer over hvorvidt folk passer sammen og hvad der får andre til at føle sig som familie, men hvis det er hvad de børn giver udtryk for så mener jeg nu stadig det må være udgangspunktet og jeg synes de voksne skal sætte hvad de har i klemme til side, det må høre under kalkuleret risiko når man vælger at tage en andens barn med i dealen.


Det med julen, var det ikke tilbage i 2015 ?

Man må formode at TS har lært eks'ens barn lidt bedre at kende siden da. Det er dog ikke ensbetydende med at TS bryder sig om eks'ens barn.
Og gør TS ikke det, kan jeg måske bedre sætte mig ind i tankegangen, men jeg mener dog stadig at bør tage udgangspunkt i børnene.

Hvor gamle er de forskellige børn ?
0
Time is a great teacher, but unfortunately it kills all it's pupils
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 4137
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 1136
Likede indlæg: 16358

Re: Om ekser og familie

Indlægaf vibbsen » 4. feb 2018, 16:17

Dikus skrev:
vibbsen skrev:Jeg må indrømme at jeg bliver lidt trist over den her tråd. For mig er det noget helt naturligt at den slags relationer får lov til at bestå. Ene og alene fordi jeg ikke mener at børn skal bøde for at de voksne ikke kan finde ud af det.

At D's nevøer/niecer får lov til at bevare en "kusine"relation med S' datter selvom S & D ikke længere er et par, behøver jo ikke nødvendigvis betyde noget i forhold til S´s status som "D´s eks" i forhold til den voksne "del" af D´s familie.

Enhver so kan bedst lide sine egne grise. Og Fanden hytter sine. Og blod er tykkere end vand. Så med mindre ens familie er DYBT dysfuntionel (Hvilket jeg ikke har indtrykket er tilfældet her) så vil de jo altid tage ens parti. At den anden part så har en anden opfattelse af tingene. Det er en misforståelse som familien må rette. Hvilket jeg faktisk har indtrykket at langt de fleste familier sagtens kan tackle. I min familie har vi haft et par temmelig højspændte skilsmisser hvor fronterne i kortere eller længere perioder har været trukket "ret kraftigt op" (sagt på diplomatisk vis). Og her har det sagtens kunnet lade sig gøre.


Men hvis barnet ikke anser sig som en del af D's familie, fordi de ikke har været sammen så længe og hun har sin egen?

Det, synes jeg, gør en stor forskel i forhold til en situation, der viser barnet, man ikke kan stole på det, man troede var familie og kærlighed...


D & S har været gift i 2 år, har boet sammen længere og har kendt hinanden endnu længere. S er alene med sit barn. Og barnet har derfor boet fuldtids hos hende og D. Mon ikke vi godt kan tillade os at antage at barnet anser sig som en del af familien efter så lang tid....Især når der er tale om et barn i 5-7 års alderen.

Beklager - og nu bliver jeg nok lidt spids - Det er efter min mening bestemt ikke optimalt for børn at have primære voksne i deres liv som på den måde insisterer på retten til at trække stikket fuldstændigt når tingene går af helvede til....Og når man bor sammen med et barn i så lang tid på den måde, så er man en primær voksen hvad enten man vil det eller ej...
12
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof
Brugeravatar
MissDitte
Indlæg: 561
Tilmeldt: 7. sep 2015, 10:07
Kort karma: 169
Likede indlæg: 1302

Re: Om ekser og familie

Indlægaf MissDitte » 5. feb 2018, 09:03

Så er jeg tilbage, og kan se, at jeg har lidt at svare på :)

Som I ganske rigtigt har fundet frem til har vi været gift i 2 år, været kærester i 4-5 år og boet sammen i 2½ år. Det er også rigtigt, at jeg fik kræft sidste år, og at det sidste år derfor har været præget rigtig meget af sygdom og det fylder stadig selvom jeg er kræftfri og (satser vi på) rask :)

Når jeg siger, at vi ikke er familie er det fordi der ER et tydeligt skel i barnets forhold til S's familie og min familie. Om det så bare er mig, der prøver at negligere relationen kan jeg jo ikke svare på. Det ville være dejligt hvis jeg kunne :)

Vi havde noget issue omkring jul for 2 år siden, men der er selvfølgelig sket en hel masse siden da, og især er jeg blevet langt mere afklaret i, at mine egne børn ikke er hos mig altid, og at jeg alligevel godt kan bruge tid med andre børn. Så lige den del synes jeg ikke er så relevant i denne sammenhæng.

Og nu kommer jeg til denne sag. Jeg har fortalt min søster og mine forældre, hvor jeg står. De har valgt at invitere barnet og det er ok (de havde gjort det, da jeg fortalte hvordan jeg havde det). Jeg har dog samtidig besluttet, at jeg ikke kommer. Det vil simpelthen være for forkert, at skulle møde S og barn hjemme hos mine forældre. Og når S kører vil jeg falde tilbage i den gamle rolle, samtidig med, at S synes jeg skal lade dem være (hvilket jeg bestemt også vil). Jeg har haft barnet en gang om ugen fast, hvilket S nu har lavet om til at jeg aldrig har hende.
Jeg er med på, at den der er mest ramt i alt dette er barnet. Og det er fint hvis hun fortsat kan komme hos min søster. Jeg tror ærligt ikke på, at det er en relation de kommer til at bevare til evig tid, men hvis den så fader ud lige så stille, så er det også bedre for barnet end et skarpt brud.
S vil helt sikkert bruge alt hvad min familie måtte sige imod mig. Men jeg VED at ingen i min familie er imod mig. At S ikke ved det, er træls, men det ligger jo ikke hos mig.
Jeg tror ikke hun vil begynde at sige en masse ting til dem om mig - og hvis hun gør ved jeg, at de vil stoppe det med det samme.
5
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 3674
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1829
Likede indlæg: 14457

Re: Om ekser og familie

Indlægaf Krølle » 5. feb 2018, 10:34

Jeg synes, det lyder som en rigtig fin og - fra din side - overskudsagtig løsning. Den kan du være stolt af, og det skal du huske, hvis det bliver svært at håndtere pga S' evt udfald og forsøg på at skabe drama.
2
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 3674
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1829
Likede indlæg: 14457

Re: Om ekser og familie

Indlægaf Krølle » 5. feb 2018, 10:41

Derudover tror jeg også, det på sigt vil gøre jeres relation bedre eller i hvert fals mindre konfliktfyldt. Når man ikke "hopper på limpinden" ift konfliktoptrappende adfærd men tværtimod møder det med overskud/ignorerer det, går det oftest hurtigere over, fordi der simpelthen ikke blive båret ved til bålet.
3

Tilbage til "Livets forhold"