Small talk/falde i snak og samtale

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
cola
Permanent bortvist
Indlæg: 2462
Tilmeldt: 16. aug 2015, 11:25
Kort karma: 87
Likede indlæg: 2058

Re: Small talk/falde i snak og samtale

Indlægaf cola » 9. feb 2018, 10:22

Til jer der har problemer med øjenkontakt, lær at mundlæse. det giver dig en god undskyldning for at kigge på den andens mund mens du taler med dem, og de opdager det ikke, kun hvis de står tæt på, så du ender med at skulle kigge ned for at se deres mund. Jeg har gjort sådan de sidste 30 år, hvis ikke mere. og det gør at jeg efterhånden kan læse hvad folk siger uden at høre hvad de siger.
0
Ficus
Indlæg: 2194
Tilmeldt: 17. jul 2016, 06:49
Kort karma: 193
Likede indlæg: 2906

Re: Small talk/falde i snak og samtale

Indlægaf Ficus » 9. feb 2018, 10:24

Denne her tråd får lidt noget panik til at blusse op i mig. Skal møde min gode venindes kæreste, for første gang, på mandag, til middag på en restaurant. Og jeg ved bare at det bliver akavet. Jeg ved mest om ham fra FB-stalking - dumt, når man så er negativt forhåndsindtaget - og så fra min kæreste, som har været bedre til at spørge ind til ham, når hun har været forbi.

De er lige flyttet sammen og i næste uge køber de en ny bil. De har alligevel været kærester i noget tid, så det er mærkeligt for mig at han er en fremmed. Han passer sikkert godt til hende, hun er i hvert fald glad for ham, men jeg kan slet ikke forholde mig til hans type. Så jeg glæder mig bare overhovedet ikke.


(Og jeg ved jo egentligt nok godt at han sikkert er rigtig flink og at det nok skal gå godt, når det er overstået osv.... men sådan fungerer min hjerne altså ikke)
0
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: Small talk/falde i snak og samtale

Indlægaf Grissebassen » 9. feb 2018, 14:41

Jeg er super god til at falde i snak med folk. Men jeg er elendig til at holde en samtale kørende, hvis jeg ikke enten er passioneret omkring emnet, i humør til det, eller har exceptionel god kemi med vedkommende jeg taler med.
Desuden hader jeg øjenkontakt og har en intimsfære, der er en del større end normalen. Jeg er også temmelig akavet og kan nemt komme til at virke meget kontant, fordi jeg ofte har et mål med det, jeg foretager mig, som jeg er fokuseret på.
0
Brugeravatar
BlueBunny
Indlæg: 4336
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:54
Kort karma: 484
Likede indlæg: 10605

Re: Small talk/falde i snak og samtale

Indlægaf BlueBunny » 9. feb 2018, 17:32

Folk jeg ikke skal have noget at gøre med fremover gider jeg ikke rigtig tale med. Men man kan jo blive presset ud i situationer som at sidde til bords sammen og lignende.

Jeg har øvet mig og er blevet bedre med årene. Taler feks om noget som er aktuelt. Xfaktor, kendte mennesker e.lign. Det kommer naturligvis an på personen. Men jeg passer på med politik og sprængfarlige emner som video-dele-sagen og andet.

Hvis det er folk jeg kender, eller har mere at gøre med, så taler jeg gerne lidt dybere.

Jeg ved ikke noget værre end receptioner når man ikke skal tale med (halv-)fremmede uden egentlig at have et formål. Og når der ikke er en åbenlys tidsramme på snakkeriet. Så er det sådan lidt akavet. Skal man tale om et nyt emne eller cirkulere videre
0
Folk med begge ben på jorden, hænger ikke på træerne
Brugeravatar
Minionine
Indlæg: 1165
Tilmeldt: 7. sep 2015, 18:28
Kort karma: 207
Likede indlæg: 3302

Re: Small talk/falde i snak og samtale

Indlægaf Minionine » 9. feb 2018, 18:14

For mig er det lidt blandet og kommer an på humøret. Nogle gange finder jeg det nemt og bekymringsfrit og andre gange mere trægt. Det er ikke noget jeg forsøger at undgå, eller synes er ubehageligt. Dengang jeg datede meget, syntes jeg selv at jeg var ret god til at snakke med mine dates om alt og intet.
Jeg har dog lagt mærke til igennem årene, at jeg har meget svært ved at smalltalke med folk der er ældre end mig selv (måske +10 år), og folk med en autoritet, fx. en leder eller chef. Det er som om at jeg har følelsen af, at jeg ikke kan have noget interessant at fortælle dem og jeg føler mig som en lille pige (selvom jeg er 31). Det irriterer mig grænseløst!
0
bluetof1
Indlæg: 1873
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:32
Kort karma: 1245
Likede indlæg: 7395

Re: Small talk/falde i snak og samtale

Indlægaf bluetof1 » 9. feb 2018, 19:29

Ficus skrev:Jeg er bare akavet. Jeg er pissedårlig til small talk, virkelig dårlig. Og hvis jeg prøver, så bliver det som regel mere akavet, end hvis jeg ikke gjorde.

Første møder er bare ikke behagelige for mig og jeg kommer oftest til at sige noget der lyder “hårdere” end det er ment, fordi jeg bruger sarkasme eller an Fx i efteråret hvor vi havde været møgsyge herhjemme, men baby bare var helt frisk, så fik jeg til babyrytmik sagt noget ala “Når man selv er syg, så ønsker man lidt frisk baby langt væk”, så var der pludselig 4 meget forargede damer der kiggede på mig. Men altså, har sgu da aldrig sådan rigtig ønsket at min baby ikke fandtes :stoned: for mig er det en selvfølge, men lidt akavet, når det åbenbart ikke er det for alle. I stedet for at det bliver pinligt akavet, så foretrækker jeg ikke at sige noget eller meget lidt.

Med mine tætteste veninder kan jeg godt have dybe samtaler, men vil hellere bare lytte. Til gengæld er jeg meget engageret, gestikulerer og bander gerne med. Og jeg holder altid med mine veninder, selvom jeg reflekterer over det de fortæller. En gang i mellem så tænker jeg dog så meget, at folk kan få fornemmelsen af at jeg ikke lytter, men det gør jeg. Er ret god til at leve mere inde i mit hovede, hvis det giver nogen mening, så vender det de fortæller mig samtidig.

Med kollegaer kan jeg sagtens snakke om løst og fast hele dage. Men med dem jeg ikke kender så godt... der prøver jeg nok bare ikke at være i sådan tale-nærhed af dem det meste af dagen :genert: de synes nok jeg er underlig, fordi dem jeg jo så snakker meget med, ved alt muligt og når man så bliver nævnt i en samtale med de andre, så kan de slet ikke forstå man er den samme person. Det har jeg i hvert fald hørt en gang eller 2.
Det samme i min familie, har 2 tanter, hvor den ene er en jeg snakker/sms’er jævnligt med, hun er cool og den anden ser jeg hver/hveranden jul til en julefrokost og kan ikke udstå hende. Det er bare så pisse akavet, for jeg prøver alt hvad jeg kan at sidde så langt fra nr 2 jeg overhovedet kan og når hun snakker til mig, så ved jeg aldrig hvad jeg skal svare og det ender med at blive noget mærkeligt. Når jeg så snakker med de andre, så er det med mine fagter, historier og masser af grin. Kan bare mærke hendes borende blik fra den anden ende af bordet.


Åh ja. Da jeg var indlagt på neo med mine yngste, var de hele tiden liiiige ved at skride i svinget de første 14 dage. Det var touch and go mere end en gang og de var rigtig dårlige. Havde det været en nat med mange alarmer eller havde M meget aspirat/V mange SAT-fald og vilde pulsudsving/havde de tabt sig for meget/fået en ny infektion, så var standardreaktionen fra mig "ud af vinduet med dem!"
Needless to say så mente jeg det jo ikke. Det var bare en reaktion på at være i konstant alarmberedskab og hele tiden forberedt på at om en time kunne det være mig, der fik at vide at næste skridt var nøddåb.
Der var en sygeplejerske, der slet ikke kunne klare min måde at håndtere min situation på og hun forsøgte virkelig målrettet at få mig til at reagere på en måde hun kunne forstå og tackle.
0
I don't think I get enough credit for doing all of this unmedicated.
Brugeravatar
Primerose
Indlæg: 1768
Tilmeldt: 29. dec 2015, 00:54
Kort karma: 465
Likede indlæg: 4980

Re: Small talk/falde i snak og samtale

Indlægaf Primerose » 9. feb 2018, 19:32

Jeg er ret god til at tale med mennesker. Det er i virkeligheden lidt spøjst, for af natur er jeg egentlig genert og jeg kan sagtens føle at smalltalk er akavet og øjenkontakt kan blive meget intimt. Men jeg er også bare rigtig god til at ignorere de ting og fremstå udadvent.
Jeg er helt klart blevet bedre til at smalltalke/tale med andre mennesker med alderen! Da jeg var i første halvdel af tyverne gik jeg til improvisationsteater, og det gjorde en kæmpe forskel for mig ift at overskride mine personlige barrierer og opleve at det var helt okay at være på, tale og blive set og hørt. At jeg så har uddannet mig som sygeplejerske og valgt et speciale (psykiatrien) hvor hverdagen går ud på at tale med mennesker har også trænet mig meget.
Så jeg kan sagtens bruge alt det i mit private liv når jeg møder mennesker i forskellige sammenhænge. Jeg har også flere gange fået at vide, at andre beundrer hvor god jeg er til at tale med alle typer mennesker.

Det der bare er i det er, at jeg selv føler at min lyst til det er utroligt afhængigt af mit humør og energiniveau. Hvis jeg er træt eller lidt off på andre måder, så synes jeg det er meget anstrengende at smalltalke og kan sagtens finde på ar undgå det, selvom det måske kan gøre en situation unødvendigt akavet.

Men når jeg er på, så er jeg også på. Og jeg synes selv det er rigtig spændende at lære hvordan andre er og tænker, og derfor er det også naturligt for mig at bevæge samtalen over på dybere og mere personlige emner, når jeg fornemmer at det bliver vel modtaget af modparten.
0
I had the blues because I had no shoes, until a day upon the street I met a man who had no feet.
Brugeravatar
Delfin
Indlæg: 15233
Tilmeldt: 11. aug 2015, 11:05
Kort karma: 1240
Geografisk sted: ..... Casa del Fino
Likede indlæg: 25520

Re: Small talk/falde i snak og samtale

Indlægaf Delfin » 9. feb 2018, 20:24

Mange af jer nævner øjenkontakt. Tricket er at se på et punkt mellem øjnene eller i panden. De færreste vil bemærke det.

Om jeg er god til smalltalk kommer i høj grad an på, hvem jeg taler med, men det er nok ikke min spidskompetence.
2
14 11 14
Brugeravatar
Anilara
Indlæg: 3749
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:43
Kort karma: 553
Likede indlæg: 8167

Re: Small talk/falde i snak og samtale

Indlægaf Anilara » 10. feb 2018, 11:31

Jeg er, uden at prale, ret god til at tale med de fleste. Jeg er ikke nervøs for hvad folk tænker - jeg har et udgangspunkt, hvor jeg er sikker på, at folk nok skal gå, hvis de synes samtalen med mig er noget crap.
Det hjælper også at jeg, som reaktion på nervøsitet, taler en del. Og så er jeg socialrådgiver, så det falder de fleste i mit fag naturligt at tale.

Til gengæld er jeg knap så god til smalltalk, som jo ofte handler om dagligdag og lette emner. Jeg prøver ofte at dreje det over til noget mere interessant og brugbart :) Har ikke tænkt på hvordan det sker, men jeg har bemærket at jeg ofte starter en sætning med "jeg læste", "jeg hørte" eller "jeg så". Så hvis samtalen handler om eksempelvis vejret, så har jeg tit en vinkel fra radioen eller lign., som er lidt mere interessant end blot en konstatering af, at solen skinner og at det er koldt.
Jo større viden jeg får, jo mere kan jeg tale om ting, oplever jeg.

Jeg oplever også, at nogle mennesker en gang i mellem bare gerne vil have de helt lette samtaler. Så er det bare en anden de skal henvende sig til :-D
1
Muspel
Indlæg: 3876
Tilmeldt: 22. nov 2015, 16:38
Kort karma: 766
Likede indlæg: 10729

Re: Small talk/falde i snak og samtale

Indlægaf Muspel » 11. feb 2018, 18:29

[quote="Ficus"]Denne her tråd får lidt noget panik til at blusse op i mig. Skal møde min gode venindes kæreste, for første gang, på mandag, til middag på en restaurant. Og jeg ved bare at det bliver akavet. Jeg ved mest om ham fra FB-stalking - dumt, når man så er negativt forhåndsindtaget - og så fra min kæreste, som har været bedre til at spørge ind til ham, når hun har været forbi.

De er lige flyttet sammen og i næste uge køber de en ny bil. De har alligevel været kærester i noget tid, så det er mærkeligt for mig at han er en fremmed. Han passer sikkert godt til hende, hun er i hvert fald glad for ham, men jeg kan slet ikke forholde mig til hans type. Så jeg glæder mig bare overhovedet ikke.


(Og jeg ved jo egentligt nok godt at han sikkert er rigtig flink og at det nok skal gå godt, når det er overstået osv.... men sådan fungerer min hjerne altså ikke)[/

Men så er der jo masser af emner. Bilen. Tidligere biler. Elitebilist, forsikringer. Flytte sammen - lejlighed kontra hus, købe, leje, flyttefirmaer, have osv. Masser af ufarligt farvand.
0
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 5039
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 421
Likede indlæg: 9195

Re: Small talk/falde i snak og samtale

Indlægaf hotlips » 13. feb 2018, 05:31

Jeg er god til det, hvis man ikke helt kan få den anden part igang så prøv at spørge om noget der handler om dem, de fleste elsker at få opmærksomhed, at blive lagt mærke til og at tale om sig selv, det er en næsten sikker vinder at sige noget med at man har lagt mærke til at de gør xxxx og så spørge hvordan det kan være eller noget i den dur.

Jeg er glad for at kunne sludre, jeg har med vilje fået sludret nok med alle de der hører til her til at vi er på navn med bageren, købmanden, de blå mænd, tjenerne fra den lokale italienske restaurant /vores pizzajoint..
Det giver en stor tryghed for min dreng og for mig når han om ikke så længe begynder at blive sluppet løs selv, der er aldrig mange meter til hjælp her og det gør vores liv meget bedre, det er ikke noget der har nær så stor betydning i praktisk forstand som i mental, det har rigtig stor betydning for den der følelse af at vi hører til her, min dreng er jo på mange måder vokset op i et landsbymiljø der nærmest er utidssvarende og når man er kronisk syg alene mor så er det simpelthen uvurderligt.

Min dreng gør det også, jeg prøver at lære ham at det ikke er alle der kan eller vil tale med ham hele tiden, så vi øver hvordan man kan se at folk ikke gider snakke, men det er ikke nemt for selvom de fleste selvfølgelig bare er almindeligt venlige så er der jo også modpolen til børnehaderne, og der er virkelig utroligt mange søde mennesker der smider hvad de har i hænderne for at sludre med sådan en lille fyr.

Det er helt sikkert skønt men det er til tider lidt et problem, når vi går en tur i centret så ved de der synes børn er toppen godt at han er sådan en der godt gider snakke, så hvis vi har travlt er der et par butikker vi nærmest må snige os forbi, for de kommer ud og spørger om hans nye lego, spørger om han vil hjælpe med at scanne, det synes han er vældig sjovt eller tilbyder ham slik, og jeg vil heller ikke begynde at være uhøflig, det er jo klart et luksus problem og det er som regel også kun noget jeg betragter som noget godt, det er jo sådan nogle halvvenner han selv har skaffet sig i tidens løb fordi han er god til at sludre.

Det er klart noget jeg betragter som en god evne, men det er noget der bare bliver lettere med tiden, når man oplever at det går nemt så føler man sig sikker nok til at kunne henvende sig til alle og så kommer man vel nærmest i en form for god cirkel.
1

Tilbage til "Livets forhold"