paint skrev:Aima skrev:DetSorteCirkus skrev:landsbytossen skrev:Hvor finder man de triste borgmestre ?
Borgmestre klapper i deres små hænder, hvis de får besøg af kongehuset.
Og hvad er det med vrede grønlændere og gnavne færinger?
Og forsamlingshuse til Lis Sørensen-koncerter.
Ej, men kæft han får fyret den af.
Men er det ikke også lidt befriende/glædeligt (bare lidt), at der stadig er nogen der
tør, "fyre den af"? Velvidende at der med garanti er nogle, der bestemt ikke er enige med ham?
Ja, jeg synes faktisk altid det er lidt fedt, når nogen tør råwe højt og ruske lidt op i folk, men jeg synes et absolut præmis, når man gør det, er finesse. Generelt synes jeg sjældent det er nødvendigt at opstille poler, for at trænge igennem med et budskab, og Gaardbo kunne snildt have begået en flot nekrolog, uden at bruge sine negative holdninger om den danske befolkning som perspektiv. I næste uge, kunne han jo have skrevet en klumme om danskernes småborgerlige og normative Lis Sørensen-tendenser hvis det var dét, han ville, men ved at blande de to ting sammen, lugter nekrologen bare lidt for meget af skjult agenda, synes jeg.
Det minder mig om de gange, min chef har rost mig, fordi han i virkeligheden bare ville brokke sig over noget mine kollegaer måske har gjort. “Åh, hvor er det dog rart at du er hjemme fra ferie, der er jo bare styr på det, når du er på vagt og så slipper jeg nok også for at blive ringet op 20 gange på en weekend...”
Det eneste jeg tænker er, at den ros jeg får lige dér, blot er et skalkeskjul for bitcheri over nogle andre. Jeg kan ikke bruge den til en skid, og det er samme fornemmelse jeg sidder med, når jeg læser den der kronik. Det føles ikke specielt troværdigt.