Side 2 af 3

Re: At arve eller ikke arve?

: 11. nov 2015, 16:22
af Modesty Blame
Min far siger (ofte), at han vil bruge hver en krone. Og det ser jeg som positivt, for så behøver jeg ikke behandle ham som et råddent æg, hver gang han så truer mig med at tage mig ud af testamentet (hvilket han også gør tit).

Re: At arve eller ikke arve?

: 11. nov 2015, 18:40
af Delfin
Min mor har noget stående til dårlige tider, så en lille slat bliver der da nok, men det er ikke de store beløb. Min holdning til det er, at hun da bare skal bruge det, hun selv synes.
Jeg tænker ikke i, at min datter absolut skal arve noget, men hvis jeg dør, inden jeg er 60, får hun en pæn sum fra min pensionsordning. Jeg tænker heller ikke i, at hendes arv skal komme før mit forbrug, men hvis der er noget til hende, er det fint. Der kommer i hvert fald til at stå nok til, at jeg kan komme i jorden.

Re: At arve eller ikke arve?

: 11. nov 2015, 18:53
af Avino
Lemonella skrev:Jeg tænker ikke på om der er noget til mine drenge. De er voksne og klarer sig fint. De ved godt jeg intet har af værdi.
Skulle jeg gå hen og vinde en hulens bunke penge i lotto eller sådan noget, så vil jeg give dem det jeg må og se dem få glæde af det før jeg dør.


Det samme her.
Jeg vil have lov til at bruge mine penge, mens jeg lever. De går så, meget ofte til børnebørnene, som jeg elsker at give til.
Min søn forventer intet- efter min død.
Har dog en ejerlejlighed, som han vil "tjene" på, men det er slet ikke hans ønske.

Re: At arve eller ikke arve?

: 11. nov 2015, 19:11
af Guldfisk
Min mor bruger penge på min søster og mig nu - tilskud til studier, lån/gaver til indskud, rejser med os, osv.

Det vil jeg meget hellere, end at jeg senere kan komme til at arve mere. Også fordi jeg og min søster begge har lange uddannelser - om 20 år (når min mor er midt i 80'erne) er vi forhåbentligt rimeligt godt kørende selv, og behøver ikke noget arv. Så hellere minder om ferier.

Og når jeg selv når et sted i mit liv, hvor jeg kan begynde at lægge til side eller forkæle mine nærmeste, vil jeg også prioritere på den måde.

Re: At arve eller ikke arve?

: 11. nov 2015, 19:18
af dykkersild
Rapfisk skrev:Hvis jeg havde børn, ville jeg helt sikkert gerne efterlade dem noget, ligesom tidligere generationer af min familie har gjort. Hvis jeg ikke får børn, føler jeg, at mine arvinger (min lillebror og gudbørn) bør være glade for ting af personlig værdi. Jeg kan egentlig ikke forklare forskellen :gruble:


Rap - er det sådan at fordi du har modtaget arv - så føler du også en form for forpligtigelse (i mangel af bedre ord) til at efterlade noget til evt. børn?

Jeg oplever i min omgangskreds, at dem i 60-års alderen som måske evt. selv har arvet - har skiftet lidt holdning ala nu skal vi have det godt selv - ikke gemme til de yngre generation.

Er det også jeres oplevelse?

Re: At arve eller ikke arve?

: 11. nov 2015, 19:39
af Bimmerdyret
Har to børn, og der er ting i min familie, der er gået i arv, og det skal naturligvis gå videre, men da en del af det er smykker og jeg også har en søn, så må jeg indrømme at jeg håber han finder en ordentlig stabil kvinde at dele livet med :)

Re: At arve eller ikke arve?

: 11. nov 2015, 21:13
af Fru Sunshine
Min mor plejer at sige, at hvis der bliver noget at arve, er det fordi, hun har regnet forkert :lol:

Det er fint for os. Både mine søskende og jeg klarer os selv, og selv om jeg har børn, har jeg ingen intentioner om at spare sammen til deres arv.
Så vil jeg hellere tage dem med ud at rejse eller sådan noget.

Re: At arve eller ikke arve?

: 11. nov 2015, 22:08
af Tux
DetSorteCirkus skrev:
Tux skrev:Hvis du ingen børn har og ikke er gift, så er der Ikke nogen tvangsarving. Du kan frit testamentere til hvem du har lyst, og eventuelle forældre, søskende, niecer, nevøer etc.har ikke krav på en bøjet femøre.

Bare til info :)


Tak! Det anede jeg ikke :)
Når mine forældre ikke er her længere, og hvis situationen der skulle vise sig at være som i dag (hvilket jeg ikke tror, at den vil være, men hypotetisk), vil de nærmeste slægtninge være mine onkler og deres familier. Sandsynligvis deres børnebørn, hvis jeg bliver gammel.


Selv tak :)

Re: At arve eller ikke arve?

: 11. nov 2015, 22:22
af Rapfisk
dykkersild skrev:
Rapfisk skrev:Hvis jeg havde børn, ville jeg helt sikkert gerne efterlade dem noget, ligesom tidligere generationer af min familie har gjort. Hvis jeg ikke får børn, føler jeg, at mine arvinger (min lillebror og gudbørn) bør være glade for ting af personlig værdi. Jeg kan egentlig ikke forklare forskellen :gruble:


Rap - er det sådan at fordi du har modtaget arv - så føler du også en form for forpligtigelse (i mangel af bedre ord) til at efterlade noget til evt. børn?

Det gør jeg helt sikkert. Der er to ting i det. Dels føler jeg, at jeg bør kunne klare mig selv, og deraf følger, at mindst det, jeg selv har fået ind bør kunne gå videre til de næste (og gerne noget ekstra).

Den anden del er, at min mor fx har haft stor glæde af sin arv fra min mormor. Den gav hende en økonomisk frihed, som hun selv siger gav hende plads til at sørge over tabet, den gav hende og min moster mulighed for at tage på ferie sammen og på den måde styrke dem som familie uden den ældre generation, og endeligt tror jeg, det var den, der var med til at starte den gode økonomi, der en dag giver mig en arv.

Nu lyder det som om, der var tale om mange millioner. Det var der på ingen måde, men den økonomiske sans var fremtrædende hos min mormor ligesom den er hos hendes døtre (og børnebørn).

Re: At arve eller ikke arve?

: 11. nov 2015, 23:12
af DetSorteCirkus
dykkersild skrev:
Rapfisk skrev:Hvis jeg havde børn, ville jeg helt sikkert gerne efterlade dem noget, ligesom tidligere generationer af min familie har gjort. Hvis jeg ikke får børn, føler jeg, at mine arvinger (min lillebror og gudbørn) bør være glade for ting af personlig værdi. Jeg kan egentlig ikke forklare forskellen :gruble:


Rap - er det sådan at fordi du har modtaget arv - så føler du også en form for forpligtigelse (i mangel af bedre ord) til at efterlade noget til evt. børn?

Jeg oplever i min omgangskreds, at dem i 60-års alderen som måske evt. selv har arvet - har skiftet lidt holdning ala nu skal vi have det godt selv - ikke gemme til de yngre generation.

Er det også jeres oplevelse?


Sådan er det heldigvis i min familie, og jeg ville ønske, at mine mormor og morfar havde haft samme indstilling, for det er mit indtryk, at de sommetider undværede et eller andet af hensyn til arv og begravelsesudgifter. Det var ærgerligt og bestemt ikke noget, de blev bedt om.
Deres tre børn kommer også til at efterlade sig arv, men det er, fordi de har rigeligt og har købt deres boliger på heldige tidspunkter.

Re: At arve eller ikke arve?

: 12. nov 2015, 00:01
af Gniske
Jeg har ingen penge og efterlader ingen familie. Alt mit ramponerede arvegods af marskandiserfund/hælervarer arver Vestforbrænding.

Re: At arve eller ikke arve?

: 12. nov 2015, 01:33
af hotlips
Penge er jeg ligeglad med,både at få og give,jeg betragter det lidt som en lottogevinst,noget man får af rent held men aldrig kan forvente.

Men jeg er ikke ligeglad med ting,det er overvejende mig der opbevarer og til sin tid fordeler hvad der ligger fra de tidligere generationer på min fars side,duge og forklæder mine tip og tiptipoldemødre har lavet med forskellige teknikker,hundetegn,breve og papirer.

Min mormor har spurgt om der er noget jeg ønsker mig af hendes,jeg har sagt noget fra hendes forældre og bedsteforældre,og noget personligt fra hende,jeg har set hvad der ligger af breve og kort,og den slags håber jeg der er lidt af til mig.

Men hun har 5 børn,de har været rygende uvenner i 20 år og jeg forventer sådan set at de børn hun bor i hus med sørger for en masse forsvinder,uanset om det er noget de selv gider eje.

Min mormors søster,skaffede et billede af min tipoldefar,der findes kun 3 og hun tog det ene med til mig fordi jeg går op i hans historie,men min morbror gik helt i sort så jeg fik en kopi,han fik billedet..som nu ligger blandt bunkerne af gamle aviser på hans mugne bumseværelse og bliver ødelagt,min kopi hænger i en ramme på væggen.

Egentlig bryder jeg mig ikke om arvekonceptet,det får folk til at te sig som tyveknægte og det der er værre alt for ofte.

Re: At arve eller ikke arve?

: 12. nov 2015, 06:33
af Zombie
I min familie er der forventning om at er man etableret med job osv., efterlader man nok til at dække sin egen begravelse. Ud fra tanken at dén bekymring oven i sorgen skal de efterladte ikke også have.

Resten skal man bare bruge, hvis det er det man ønsker.

Re: At arve eller ikke arve?

: 12. nov 2015, 07:50
af dykkersild
adagio skrev:Folk bliver jo efterhånden så gamle at når de dør, er deres børn 50+ år. Når man er 50, ejer man typisk en stor del af sit hus, ens egne børn er måske på nippet til at flytte hjemmefra, man har haft tid til at opbygge en solid økonomi. Så i de fleste tilfælde synes jeg ikke det giver så meget mening at børn arver deres forældre, der var måske mere mening i at børnebørn arvede deres bedsteforældre.

Jeg ved ikke hvor meget jeg kommer til at efterlade, men skulle jeg være heldig og det var en helt masse, vil jeg formentlig vælge at testamentere det til et godt formål af en art. Jeg er principielt imod at menneskers økonomiske status afhænger af deres forældres økonomiske status, det er skævvridende ad helvede til, især når vi lever i en tid med lav inflation.


Blot en fodnote - omkring 40% af danskerne bor til leje så det er ikke korrekt at "man" ejer en stor del af sin bolig - det gør kun 60% og for ikke så længe siden, læste jeg en undersøgelse. Den viste at en rigtig stor del af "husejerne" reelt ikke kom til at eje meget af deres bolig grundet de lånemuligheder der har været de sidst 15 år.

Re: At arve eller ikke arve?

: 13. nov 2015, 14:36
af Firebird
Jeg har ingen børn, og skal heller ikke have nogen. Der er ingen partner jeg kan begunstige, og af familie har jeg kun noget "far out" som jeg ikke har snakket med i dette årtusinde. Det efterlader staten som arving, men den måde staten agerer overfor hjemløse, syge, arbejdsløse, uuddannede og ældre, fylder mig med så megen vrede og had at jeg har bestemt at de ikke skal have en klink. Derfor køber jeg en sølvmønt hver gang jeg har lidt i overskud, og gemmer den. Det er kun min ex der ved hvor de ligger, og skulle jeg pludselig gå væk, kan hun hente dem i al ubemærkethed, uden at skulle betale arveafgift. Jeg kunne naturligvis skænke noget til organisationer, men der findes ikke rigtig nogen organisationer jeg virkelig brænder for.