Det der med hunde

[Zombie]

Du overholder hundeloven, så helt lavpraktisk gør du ikke noget forkert, da du har din hund i kort snor.

Dernæst gider jeg som hundeejer ikke gå op i, hvad andre synes. Der er simpelthen for mange, der har en negativ holdning, jeg ikke kan bruge til noget konstruktivt. F.eks. det der med at disciplinere din hund eller sige nej til den - det løser på ingen måde problemet, og straf/skæld-ud er i træningssammenhæng en enormt forældet metode. Rent videnskabeligt ved vi nu, og har vidst i årevis (hvis vi gad følge med i udviklingen), at det Ikke er den mest effektive måde at træne sin hund. Det virker måske for nogen, men som sagt: Det ER ikke den mest effektive metode.

I sådanne situationer skal du aflede din hund ved at lave simple træningsøvelser med ham, mens menneskene passerer. Jeg bruger gerne en øvelse, hvor hunden på kommando skal dutte sin snude på min hånd, for den er så let at lære og forstærke, at hunden stort set er hjernevasket til at dutte ens hånd, særligt hvis man placerer hånden lige foran den.
Når den har duttet, roser og belønner man, og man enten fortsætter øvelsen eller laver en anden øvelse, hunden kan fiksere på, fremfor de passerende mennesker.

Jeg synes, det er topsynd for drengen, også at hans mor ikke får vist ham, hvordan man tackler gøende hunde. For verden er fuld af dem. Det kan man så ærgre sig over, og det gør jeg selv, men at vende om på den måde som moderen gjorde, forstærker blot drengens eventuelle nervøsitet. Hun kunne have vist ham, hvordan man går en stor bue uden om, kommunikerer med ejeren trods gøen eller på en sikker måde går forbi på den anden side af parkerede biler, så der trods alt er en bil imellem dreng og hund.

Undtagelsen er, hvis drengen har decideret fobi eller måske har klinisk angst, autisme eller lignende. Så er det fint, moderen reagerer på det ved at vende om, men ellers forstår jeg hende ikke.
Det kan selvfølgelig også være en afmagtsreaktion/frustration, men det har jo ikke noget med dig at gøre og hun har sådan set lov til at have en lortedag. Det skal du bare ignorere.

[Zombie]

Ved ikke om en snudesele, kunne være en fordel i sådan en situation? Har ikke selv prøvet det, men havde en kollega der fandt den ret fantastisk (men han brugte det for at afhjælpe trækken)

snudesele

Anbefales kun til meget store og tunge hunde, ejeren fysisk ikke kan tilbageholde.

Hendes hund er 15 kilo, min egen er 17. Jeg er et skravl, men kan godt holde hende, så den sele er ikke løsningen.

Hunden skal trænes til at afledes og dermed bryde sin uhensigtsmæssige adfærd. Simple træningsøvelser løser problemet, ikke fysiske aggregater.

[milisa]

Du overholder hundeloven, så helt lavpraktisk gør du ikke noget forkert, da du har din hund i kort snor.

Dernæst gider jeg som hundeejer ikke gå op i, hvad andre synes. Der er simpelthen for mange, der har en negativ holdning, jeg ikke kan bruge til noget konstruktivt. F.eks. det der med at disciplinere din hund eller sige nej til den - det løser på ingen måde problemet, og straf/skæld-ud er i træningssammenhæng en enormt forældet metode. Rent videnskabeligt ved vi nu, og har vidst i årevis (hvis vi gad følge med i udviklingen), at det Ikke er den mest effektive måde at træne sin hund. Det virker måske for nogen, men som sagt: Det ER ikke den mest effektive metode.

I sådanne situationer skal du aflede din hund ved at lave simple træningsøvelser med ham, mens menneskene passerer. Jeg bruger gerne en øvelse, hvor hunden på kommando skal dutte sin snude på min hånd, for den er så let at lære og forstærke, at hunden stort set er hjernevasket til at dutte ens hånd, særligt hvis man placerer hånden lige foran den.
Når den har duttet, roser og belønner man, og man enten fortsætter øvelsen eller laver en anden øvelse, hunden kan fiksere på, fremfor de passerende mennesker.

Jeg synes, det er topsynd for drengen, også at hans mor ikke får vist ham, hvordan man tackler gøende hunde. For verden er fuld af dem. Det kan man så ærgre sig over, og det gør jeg selv, men at vende om på den måde som moderen gjorde, forstærker blot drengens eventuelle nervøsitet. Hun kunne have vist ham, hvordan man går en stor bue uden om, kommunikerer med ejeren trods gøen eller på en sikker måde går forbi på den anden side af parkerede biler, så der trods alt er en bil imellem dreng og hund.

Undtagelsen er, hvis drengen har decideret fobi eller måske har klinisk angst, autisme eller lignende. Så er det fint, moderen reagerer på det ved at vende om, men ellers forstår jeg hende ikke.
Det kan selvfølgelig også være en afmagtsreaktion/frustration, men det har jo ikke noget med dig at gøre og hun har sådan set lov til at have en lortedag. Det skal du bare ignorere.

Hold da op for et rummeligt indlæg med super meget empati og forståelse for andres holdning!!

[vibbsen]

Jeg har et barn som ville reagerer som det barn du mødte der. Og hvis jeg skal være ærlig, så kan jeg ikke se berettigelsen i damens opførsel. Som - hvis man sådan skal se objektivt på den - iøvrigt heller ikke ligefrem bidrager positivt til hendes barns forhold til hunde.
Du aflæste faktisk at barnet var bange for hunde og havde din hund i kort snor. Og så kan du faktisk ikke gøre så meget andet.

Som forældre har vi hovedansvaret for hvordan vores børn oplever den slags situationer. Min datter bryder som absolut ikke om hunde der gør. Eller forsøger at nå hen til hende. Det respekterer jeg fuldt ud. Men samtidig så gør jeg meget ud af at vise hende, at der faktisk ikke er noget der er farligt. At hunden faktisk er sød nok. Jeg ved nok om hunde til at kunne se om en hund bare vil sige "hej" eller om den kunne tænke sig at æde mit barn. Og jeg sætter mig faktisk tit på hug selv og hilser på hunden som bare vil sige hej (jeg har aldrig mødt en der ville æde mit barn).. For at vise at der her ikke er tale om en farlig situation. Gør jeg ikke det, så italesætter jeg det istedet. Så snakker vi om at hunden bare var glad og ville hilse....

Jeg er ikke specielt vild med hunde. Især ikke dem der hænger i enden af snoren og gør. Jeg synes det er irriterende og er der tale om større hunde lidt skræmmende. Men det har som sådan ikke noget med sagen at gøre. Det er mit ansvar som forældre at sikre at mit barn kan møde de ting som verden nu byder dem uden at blive bange. Og det gælder faktisk uanset om det er en hund der gør eller en fuld mand der vælter rundt....Denne dames reaktion er med til at holde hendes søn fast i at hunde der gør og hænger i snoren er farlige.....

DIsclaimeren i ovenstående er naturligvis at hvis man som forældre ikke selv er vant til hunde, så kan man måske ikke aflæse om der er tale om en hund som bare er overstadig og vil sige hej. Jeg er vokset op med hunde. Og kan derfor godt se om en hund bare er glad og vil sige hej. Det kunne denne dame tydeligvis ikke....

[billiebean]

Hey alle sammen, tusind tak for jeres meninger - det har helt sikkert sat nogle tanker i gang. Situationen udspillede sig lidt hurtigt, og jeg nåede derfor ikke at undskylde, som jeg plejer.
Jeg vil gerne understrege, at jeg synes heller ikke, at det er acceptabelt, at den hopper op af fremmede, og jeg kan godt forstå, at kvinden synes det var rigtig træls, at hendes søn blev bange.
Jeg er nok nærmere lidt magtesløs overfor, hvad jeg skal gøre i situationen, da det kan være en prøvelse med en overglad teenagehund og en barnevogn, og masser af mennesker, der dukker op uden at jeg når at forudse det. MEN! Der har været nogle rigtig gode bud allerede, og jeg sætter stor pris på det. Vuffer og jeg går i endnu skarpere træning

Ja, unghunde har lidt deres egen agenda ofte, og desværre er det ikke alle, der er vant til hunde og ved at det bare er hundesprog for "JEG VIL LEGE MED DIG!!!!".
I en lignende situation ville jeg skærme af for hunden. Om på den anden side med kræet, så hund står mellem dig og hæk/mur/whatever, dække af med benene og en hånd i halsbåndet. Sådan gjorde jeg da vores meget store hund var teen og slet ikke kunne styre sig, når der gik en anden hund forbi. Mennesker var en smule mindre interessante.
Senere, da han havde løbet hornene lidt af sig, kunne jeg få ham til at sitte og vente på, at hunden/mennesker gik forbi. God øvelse så de lærer at holde sig i skindet. Stadig med hånd i halsbåndet. Til sidst var det nok med en kort snor og bare gå/trække lidt videre.

[BlueBunny]

Jeg har ikke hund og er ikke særlig vild med hunde.

Jeg synes der er mange gode råd til hvordan man kan gebærde sig. Som hundeejer ville jeg have fokus på hvad jeg selv kunne gøre og mindre hvad andre jeg møder bør gøre, for det kan man ikke styre alligevel.

Jeg bryder mig ikke om “han gør ikke noget”, “han vil bare lege”. Hvis en hund springer op og gør, så gør han noget allerede som giver en ubehagelig reaktion.

Hellere kort: “(vi træner),undskyld hvis han virker voldsom, jeg har godt fast i ham” eller noget i den stil. Altså anerkende reaktionen hos den man møder, og fjerne “angsten”.

I øvrigt er jeg meget imponeret over så gode råd der er i denne tråd. Og jeg synes det ville være fantastisk hvis alle hundeejere var så opmærksomme.

Jeg synes heldigvis generelt at hundeejere er meget opmærksomme på andre. I hvert fald der hvor jeg bor.

Når man mødes med er smil, så smitter det også an på ens opfattelse af hunden.

[Seraphina]

Du overholder hundeloven, så helt lavpraktisk gør du ikke noget forkert, da du har din hund i kort snor.

Dernæst gider jeg som hundeejer ikke gå op i, hvad andre synes. Der er simpelthen for mange, der har en negativ holdning, jeg ikke kan bruge til noget konstruktivt. F.eks. det der med at disciplinere din hund eller sige nej til den - det løser på ingen måde problemet, og straf/skæld-ud er i træningssammenhæng en enormt forældet metode. Rent videnskabeligt ved vi nu, og har vidst i årevis (hvis vi gad følge med i udviklingen), at det Ikke er den mest effektive måde at træne sin hund. Det virker måske for nogen, men som sagt: Det ER ikke den mest effektive metode.

I sådanne situationer skal du aflede din hund ved at lave simple træningsøvelser med ham, mens menneskene passerer. Jeg bruger gerne en øvelse, hvor hunden på kommando skal dutte sin snude på min hånd, for den er så let at lære og forstærke, at hunden stort set er hjernevasket til at dutte ens hånd, særligt hvis man placerer hånden lige foran den.
Når den har duttet, roser og belønner man, og man enten fortsætter øvelsen eller laver en anden øvelse, hunden kan fiksere på, fremfor de passerende mennesker.

Jeg synes, det er topsynd for drengen, også at hans mor ikke får vist ham, hvordan man tackler gøende hunde. For verden er fuld af dem. Det kan man så ærgre sig over, og det gør jeg selv, men at vende om på den måde som moderen gjorde, forstærker blot drengens eventuelle nervøsitet. Hun kunne have vist ham, hvordan man går en stor bue uden om, kommunikerer med ejeren trods gøen eller på en sikker måde går forbi på den anden side af parkerede biler, så der trods alt er en bil imellem dreng og hund.

Undtagelsen er, hvis drengen har decideret fobi eller måske har klinisk angst, autisme eller lignende. Så er det fint, moderen reagerer på det ved at vende om, men ellers forstår jeg hende ikke.
Det kan selvfølgelig også være en afmagtsreaktion/frustration, men det har jo ikke noget med dig at gøre og hun har sådan set lov til at have en lortedag. Det skal du bare ignorere.

Tak for dit bidrag! Han er faktisk ret god til "dut på hånd"-øvelsen, så det tror jeg, at jeg vil prøve

[Seraphina]

Hey alle sammen, tusind tak for jeres meninger - det har helt sikkert sat nogle tanker i gang. Situationen udspillede sig lidt hurtigt, og jeg nåede derfor ikke at undskylde, som jeg plejer.
Jeg vil gerne understrege, at jeg synes heller ikke, at det er acceptabelt, at den hopper op af fremmede, og jeg kan godt forstå, at kvinden synes det var rigtig træls, at hendes søn blev bange.
Jeg er nok nærmere lidt magtesløs overfor, hvad jeg skal gøre i situationen, da det kan være en prøvelse med en overglad teenagehund og en barnevogn, og masser af mennesker, der dukker op uden at jeg når at forudse det. MEN! Der har været nogle rigtig gode bud allerede, og jeg sætter stor pris på det. Vuffer og jeg går i endnu skarpere træning

Ja, unghunde har lidt deres egen agenda ofte, og desværre er det ikke alle, der er vant til hunde og ved at det bare er hundesprog for "JEG VIL LEGE MED DIG!!!!".
I en lignende situation ville jeg skærme af for hunden. Om på den anden side med kræet, så hund står mellem dig og hæk/mur/whatever, dække af med benene og en hånd i halsbåndet. Sådan gjorde jeg da vores meget store hund var teen og slet ikke kunne styre sig, når der gik en anden hund forbi. Mennesker var en smule mindre interessante.
Senere, da han havde løbet hornene lidt af sig, kunne jeg få ham til at sitte og vente på, at hunden/mennesker gik forbi. God øvelse så de lærer at holde sig i skindet. Stadig med hånd i halsbåndet. Til sidst var det nok med en kort snor og bare gå/trække lidt videre.

Tak for tips

[Seraphina]

Jeg svarer lige jer andre samlet: Som flere skriver er det imponerende og super fedt hvor mange, der kommer med gode råd og skriver om deres erfaringer. Jeg sætter også stor pris på jer, der ikke kan lide hunde og som skriver en kommentar om hvor nederen det er. Jeg kommer selv fra en hundefamilie og har aldrig været bange for hunde, så det er rart at få det perspektiv med også. Selvfølgelig synes jeg ikke, at det er acceptabelt at min hund springer frem og gør, men jeg ville ikke selv være blevet forskrækket, så det er rart at få tankerne fra dem, der synes det er træls.

[vibbsen]

Jeg har ikke hund og er ikke særlig vild med hunde.

Jeg synes der er mange gode råd til hvordan man kan gebærde sig. Som hundeejer ville jeg have fokus på hvad jeg selv kunne gøre og mindre hvad andre jeg møder bør gøre, for det kan man ikke styre alligevel.

Jeg bryder mig ikke om “han gør ikke noget”, “han vil bare lege”. Hvis en hund springer op og gør, så gør han noget allerede som giver en ubehagelig reaktion.

Hellere kort: “(vi træner),undskyld hvis han virker voldsom, jeg har godt fast i ham” eller noget i den stil. Altså anerkende reaktionen hos den man møder, og fjerne “angsten”.

I øvrigt er jeg meget imponeret over så gode råd der er i denne tråd. Og jeg synes det ville være fantastisk hvis alle hundeejere var så opmærksomme.

Jeg synes heldigvis generelt at hundeejere er meget opmærksomme på andre. I hvert fald der hvor jeg bor.

Når man mødes med er smil, så smitter det også an på ens opfattelse af hunden.

Super gode pointer.

Jeg er som sagt vokset op med hunde. Og kan sagtens se når en hund bare er glad og vil hilse. Men jeg bliver faktisk også irriteret når personen i den anden ende af snorer siger "Den gør ikke noget. Den vil bare hilse" og jeg står med et barn som nærmest er helt forstenet af skræk. For det er hun altså ret ligeglad med. Hvis folk derimod viser at de har læst at hun bliver bange og anerkender dette, jamen så er det noget andet.

Vi har nogen her i området som lufter en MEGET glad retriever som hedder Molly. Den er simpelthen lige ved at gå ud af sin gode hundepels af bare hundeglæde når den møder nogen på gaden. Især børn. For Molly elsker børn. Og det får altså min datter til at blive lidt bange.
Molly's mor er imidlertid rigtig god til at læse dem de møder og sikre sig at mødet mellem hund og dem de møder forløber godt. Og hvis jeg har min datter med så sørger hun for at Molly lige bliver dæmpet ned så hun ikke bliver bange. Det er simpelthen så rart. Så kan vi sige hej til Molly på de rette betingelser. For jeg vil faktisk gerne at mit barn lærer at omgås hunde....

Møder jeg Molly og hendes mor alene får Molly lov til at være Glade Molly Der bare vil Hilse...Vi kender dem efterhånden ret godt. Og Molly er altså noget af det mest nuttede...

[Zombie]

Hold da op for et rummeligt indlæg med super meget empati og forståelse for andres holdning!!

Ift. opdragelse af hunde er det ikke et spørgsmål om holdning, men om viden.

Hundeloven er, synes jeg, med få undtagelser en rigtig fin rettesnor for hundeejere.

Jeg har efterhånden haft hund i 7-8 år og er ikke vokset op med dem. I den tid har jeg mødt alle typer mennesker, hunde og hundeejere.

Som hundeejer skal man sikre, at ens hund ikke er til gene - men det betyder ikke, den skal holde op med at være en hund. Den skider og man skal rydde op efter den. Den pisser, og man sørger for det ikke er i sandkasser eller op af cykler. Den kan have kennelhoste, og så holder man sig fra andre hunde. Den kan være vild og hoppe op, så tager man den i kort snor og holder afstand til folk. Og træner den, selvfølgelig.

Hvis jeg skulle følge alle holdninger og råd jeg har fået i tidens løb, ville både jeg og min hund være dybt forvirrede.
Jeg respekterer, at nogle ikke bryder sig om hunde, især ikke dem, der opfører sig meget hundeagtigt. Jeg hader heste, jeg er bange for dem og hader når de står med hovedet udover det elektriske hegn. Jeg hader når de vrinsker og der er pænt mange, her hvor jeg bor. Men jeg kan jo ikke forvente, de stopper med at være nusseglade eller hesteagtige med hestelyde. Jeg kan forvente, at der er styr på dem.

Hvis det her var en tråd om heste, ville jeg også skrive om, at folk skal samle deres hests lort op. Det er en holdning jeg har, men det betyder ikke, at folk som rider heste skal og må spænde en dressing bag på krikken til at gribe. Og jeg synes, det er fint hvis andre siger til den pressede ridende: "Ved du hvad, det skal du ikke tage så tungt".

[fisken80]

Som en, der er lidt bange for hunde og derfor hader kommentarer om, at en hund bare vil lege så vil jeg i den grad bakke op om, at en kommentar som undskyld, vi træner, men han skal lige lære det giver langt mere mening.

[Mulan]

Jeg ville blot sige, at du virker som en rigtig flink hundeejer, der bare blev lidt overrumplet i situationen - som vi alle kan blive og mon ikke at moren der blot blev forskrækket. Det er vildt sympatisk alle de reflektioner du gør dig omkring både din hun og andres reaktioner på den. Kudos

[milisa]

Hold da op for et rummeligt indlæg med super meget empati og forståelse for andres holdning!!

Ift. opdragelse af hunde er det ikke et spørgsmål om holdning, men om viden.

Hundeloven er, synes jeg, med få undtagelser en rigtig fin rettesnor for hundeejere.

Jeg har efterhånden haft hund i 7-8 år og er ikke vokset op med dem. I den tid har jeg mødt alle typer mennesker, hunde og hundeejere.

Som hundeejer skal man sikre, at ens hund ikke er til gene - men det betyder ikke, den skal holde op med at være en hund. Den skider og man skal rydde op efter den. Den pisser, og man sørger for det ikke er i sandkasser eller op af cykler. Den kan have kennelhoste, og så holder man sig fra andre hunde. Den kan være vild og hoppe op, så tager man den i kort snor og holder afstand til folk. Og træner den, selvfølgelig.

Hvis jeg skulle følge alle holdninger og råd jeg har fået i tidens løb, ville både jeg og min hund være dybt forvirrede.
Jeg respekterer, at nogle ikke bryder sig om hunde, især ikke dem, der opfører sig meget hundeagtigt. Jeg hader heste, jeg er bange for dem og hader når de står med hovedet udover det elektriske hegn. Jeg hader når de vrinsker og der er pænt mange, her hvor jeg bor. Men jeg kan jo ikke forvente, de stopper med at være nusseglade eller hesteagtige med hestelyde. Jeg kan forvente, at der er styr på dem.

Hvis det her var en tråd om heste, ville jeg også skrive om, at folk skal samle deres hests lort op. Det er en holdning jeg har, men det betyder ikke, at folk som rider heste skal og må spænde en dressing bag på krikken til at gribe. Og jeg synes, det er fint hvis andre siger til den pressede ridende: "Ved du hvad, det skal du ikke tage så tungt".

Sludder. Når det kommer til opdragelse, uanset om det er børn, hunde, heste, whatever, handler det om holdninger og tolkninger af forskningsresultater. Der er modsatrettede resultater af den simple grund, at vi har at gøre med individer, der kun i ringe grad kan sættes på formel. Hvad der virker for nogle, virker ikke nødvendigvis for andre, idet det kommer an på både opdrager og den opdragede - begges personligheder spiller ind.

Hilsen en, der har haft hund hele livet, og som godt "har gidet" at følge med forskningen.

[Juki]

Der er kommet mange gode råd allerede, men jeg vil alligevel lige fremhæve at det er en god idé at vise og gøre opmærksom på at du har styr på hunden. Min erfaring er i hvert fald at det giver en del bedre forståelse og overbærenhed, blandt dem man møder, at de kan se at man træner og tager ansvar Jeg hader selv kommentarer som "min hund gør ikke noget" og "den er bare glad/legesyg". Det er muligt, men derfor skal du stadig have styr på den og det har du tydeligvis ikke..

Min ældste har reageret meget med at gø og springe frem når der kom cykler kørende imod og forbi os med høj fart fordi han blev forskrækket. Der er mange cyklister der er blevet forskrækket, men jeg har jo ikke rigtig haft mulighed for at gøre noget ved det, med at undskylde og forklare, fordi de var lige så hurtigt videre igen. Jeg har været sindssygt frustreret og irriteret på turene fordi det ikke var til at vide om der ville ske endnu en dårlig oplevelse med cyklister. Og det har min hund kunnet mærke så han har nok været ekstra opmærksom på cyklister, som han troede der skulle jages væk. Jeg har dog fået knækket koden for længst nu, med hvad der fungerer for os, så når jeg bare giver ham en kommendo eller et roligt "nej" så ved han nu at han kan slappe af fordi jeg viser at der er styr på situationen. Nu kigger han knapt nok op, men snuser bare videre hvorimod han før nærmest blev opkørt og gjorde klar til "angreb".

Jeg prøvede forgæves med gentagelser af et hårdt og bestemt "Nej!", nogle gange samtidig med at jeg holdt ham i kort snor, men på ham virkede det "Nej!" totalt modsat af hvad der var hensigten. Det var ligesom om at måden det nej blev sagt på bare var benzin på bålet og betød "ANGREB!!". Det var gået totalt i hårdknude indtil jeg ændrede adfærd i situationen. Men lynhurtigt kunne jeg jo se en positiv ændring fordi både mig og min hund kunne slappe af, samtidig med at jeg signalerede til cyklister at der var kontrol over situationen. Modsat tidligere hvor jeg nok nærmere efterlod det indtryk at jeg var en dårlig hundeejer uden styr på min vilde, hysteriske hund

Og så et lille opråb til ikke-hundeejere
Tænk nu på at selvom du ikke kan lide hunde og ikke er interesseret i kontakt så kan din opførsel/adfærd stadig være ubehagelig eller trigge noget hos hunden.

Selvfølgelig er det altid hundeejerens ansvar at opdrage og træne sin hund(!) Men når man ikke er interesseret i hunde eller har særlig meget kendskab til hundeadfærd, og ikke ved at hunden måske reagerer sådan og sådan pga. sådan og sådan, er det bare vigtigt at være opmærksom på at det ikke nødvendigvis er fordi hunden er dum, aggressiv og vil udfordre din og dens skæbne. Gensidig hensyn og respekt