Det der med hunde

[Bimmerdyret]

Det er hundeejerens ansvar, at den har en adfærd, som ikke gør andre bange. Det er godt, du reagerer på drengens kropssprog og holder hunden tæt på dig. Jeg ville dog i den situation få hunden til at sætte sig, til hunden har mistet interessen for dem.

Arjj...det er så godt nok også lige at strække ansvaret en smule.
Nogle mennesker, der har oplevet traumer med hunde kan blive bange bare ved synet af en hund, og det kan da aldrig dermed blive en hundeejers ansvar at en traumatiseret person SER en hund.

Mange - især børn ved ikke hvordan dyrs adfærd er generelt. Derfor kan man ikke bare sige at det ejerens ansvar.
Hvis en person ikke ved at en hund er glad hvis den lorger, og går i total panik over en logrende hund, hvad mener du så at ejerens ansvar er : at sørge for at hunden ikke logrer?

Et er dyrenes adfærd, noget andet er at læse adfærd hos dyr (herunder også mennesker).



Iøvrigt at sætte hunden af betyder iukke at den mister interesse....

Og selv de mest trænede hunde som Serivicehunde, narkohunde etc. kan finde på det samme som TS hund - og med al respekt for TS hund , der iøvrigt er en hvalp, så vil jeg mene at en servicehund eller narkohund med flere år på bagen er mere "opdraget" end normalt.

[Sangius]

Der er vel kun styr på hunden, så længe man har fat i snoren. Jeg ville være SÅ bange for, at hunden rev sig løs. Synes din hunds adfærd er uacceptabel. Den ville skræmme livet af folk som er bange for hunde, og hvis du mister grebet om snoren, lyder det overhoved ikke til, at du ville kunne kontrollere situationen - og så ville den hoppe op ad folk.

Jeg ville også blive gal hvis en hund havde gjort det der mod mig, og kunne sagtens havde reageret som hende moderen.

Jeg synes du burde havde undskyldt.

[landsbytossen]

Det er hundeejerens ansvar, at den har en adfærd, som ikke gør andre bange. Det er godt, du reagerer på drengens kropssprog og holder hunden tæt på dig. Jeg ville dog i den situation få hunden til at sætte sig, til hunden har mistet interessen for dem.

Arjj...det er så godt nok også lige at strække ansvaret en smule.
Nogle mennesker, der har oplevet traumer med hunde kan blive bange bare ved synet af en hund, og det kan da aldrig dermed blive en hundeejers ansvar at en traumatiseret person SER en hund.

Mange - især børn ved ikke hvordan dyrs adfærd er generelt. Derfor kan man ikke bare sige at det ejerens ansvar.
Hvis en person ikke ved at en hund er glad hvis den lorger, og går i total panik over en logrende hund, hvad mener du så at ejerens ansvar er : at sørge for at hunden ikke logrer?

Et er dyrenes adfærd, noget andet er at læse adfærd hos dyr (herunder også mennesker).



Iøvrigt at sætte hunden af betyder iukke at den mister interesse....

Og selv de mest trænede hunde som Serivicehunde, narkohunde etc. kan finde på det samme som TS hund - og med al respekt for TS hund , der iøvrigt er en hvalp, så vil jeg mene at en servicehund eller narkohund med flere år på bagen er mere "opdraget" end normalt.

Du læser noget, jeg ikke har skrevet.

[avdotja]

Hvalpe og unghunde skal jo - præcis som børn - også lige lære hvordan man skal gebærde, den slags skal der være plads til

Selvfølgelig skal man som hundeejer tager hensyn til sine omgivelser, hvilket jeg også synes der er taget hånd om her hvor hunden er i snor og kommer i kort snor i det øjeblik du registrerer drengens ængstelse.

Jeg gider, som hundeejer, ikke selv en hund der gør, og selvfølgelig skal en hund under ingen omstændigheder stå og gø i timevis. Men vi skal altså heller ikke over i noget “ikke se, ikke høre”. At man bemærker en hund, er ikke nødvendigvis det samme som dårlig opdragelse.

Jeg tror dog ikke damen mente noget specielt med sit udbrud. Mon ikke hun bare blev forskrækket

[Bimmerdyret]

Det er hundeejerens ansvar, at den har en adfærd, som ikke gør andre bange. Det er godt, du reagerer på drengens kropssprog og holder hunden tæt på dig. Jeg ville dog i den situation få hunden til at sætte sig, til hunden har mistet interessen for dem.

Arjj...det er så godt nok også lige at strække ansvaret en smule.
Nogle mennesker, der har oplevet traumer med hunde kan blive bange bare ved synet af en hund, og det kan da aldrig dermed blive en hundeejers ansvar at en traumatiseret person SER en hund.

Mange - især børn ved ikke hvordan dyrs adfærd er generelt. Derfor kan man ikke bare sige at det ejerens ansvar.
Hvis en person ikke ved at en hund er glad hvis den lorger, og går i total panik over en logrende hund, hvad mener du så at ejerens ansvar er : at sørge for at hunden ikke logrer?

Et er dyrenes adfærd, noget andet er at læse adfærd hos dyr (herunder også mennesker).



Iøvrigt at sætte hunden af betyder iukke at den mister interesse....

Og selv de mest trænede hunde som Serivicehunde, narkohunde etc. kan finde på det samme som TS hund - og med al respekt for TS hund , der iøvrigt er en hvalp, så vil jeg mene at en servicehund eller narkohund med flere år på bagen er mere "opdraget" end normalt.

Du læser noget, jeg ikke har skrevet.

Nej, du har ikke skrevet det direkte..men inddirekte..
Derfor så skriver jeg også "nogle mennesker"


Det er hundeejerens ansvar, at den har en adfærd, som ikke gør andre bange.

At være er også en adfærd.

Pointen i det jeg skriver er at der kan være meget ved en hunds adfærd, som iøvrigt er ret naturlig), der kan gøre et menneske bange.
Alle de ting, kan man ikke forvente at en hundeejer skal tage ansvar for - især ikke når det drejer sig om adfærd der er naturlig for en hund - fx. at den snuser til noget.

[Seraphina]

Hey alle sammen, tusind tak for jeres meninger - det har helt sikkert sat nogle tanker i gang. Situationen udspillede sig lidt hurtigt, og jeg nåede derfor ikke at undskylde, som jeg plejer.
Jeg vil gerne understrege, at jeg synes heller ikke, at det er acceptabelt, at den hopper op af fremmede, og jeg kan godt forstå, at kvinden synes det var rigtig træls, at hendes søn blev bange.
Jeg er nok nærmere lidt magtesløs overfor, hvad jeg skal gøre i situationen, da det kan være en prøvelse med en overglad teenagehund og en barnevogn, og masser af mennesker, der dukker op uden at jeg når at forudse det. MEN! Der har været nogle rigtig gode bud allerede, og jeg sætter stor pris på det. Vuffer og jeg går i endnu skarpere træning

[Seraphina]

Jeg synes ikke at hunde skal springe frem mod fremmede, uanset om de er glade eller sure. I begge tilfælde synes jeg det er uhensigtsmæssig adfærd, som jeg synes man burde opdrage på. Opdrage er i mine øjne ikke = skæld ud. Jeg bryder mig slet ikke om at skælde hunde ud.

I mine øjne ville første skridt være at træne hunden i at have opmærksomhed på ejer også i tilfælde hvor der sker spændende ting. Jeg ville som ejer prøve at gøre mig mere spændende end resten af verden, det kan man jo f.eks. gøre med godbidder, legetøj, øvelser eller hvad hunden synes er fedt. Og så handler det om at se ting hunden synes er spændende før hunden og fange dens opmærksomhed inden den selv ser det.

Derudover så er det at indlærer hunden et stabilt "nej" en glimrende ting, et godt indlært nej burde ikke behøves at råbes. Et nej skal jo ikke ses som skæld ud, men som en kommando der er lige så neutral som f.eks. "sit", der bare betyder "stop hvad end du har gang i".
En del af problemet er jo også når du står og ikke gør noget, så virker det jo på de fremmede som om at du er ligeglad, de ved jo ikke hvad du ellers træner på andre tider.
Hvis du træner din hund i ikke at hoppe op, burde du jo også træne det hver gang den gør klar til det, sådan at du er konsekvent i din træning.

Men selvfølgelig kan du have din hund i byen, og værre er det jo heller ikke. Din hund skal jo nok lære det før eller siden, og altså, det med hunde tager jo tid.

Mange tak for dit indlæg; jeg synes, at du har nogle gode pointer. Jeg tror, at godbidderne i fremtiden skal ligge helt fremme på barnevognen, så jeg kan nå dem lynhurtigt, og så vil jeg prøve at aflede ham sådan (det virker ofte).
Han forstår et nej, men han er (qua sin alder gætter jeg på) så impulsstyret, at det kan være svært at lade være. Jeg bryder mig nemlig heller ikke om at skælde ud.

[Bimmerdyret]

Bare sådan OT...

Kvinde er kvinde værst (siges der), og ja..det passer sgu også for hundeejere.
Min søn var i hundeskoven og lufte hunden, tæt hjemme og ved vej, sættes hunden i snor.
Mod ham kommer så 1 stor hund og en mindre ..løs (hvilket er ok, da det jo er hundeskov)
Han sitter hunden af,
Den store hund farer direkte i flæsket på vores hund.
Dens ejere kommer til og får den væk. og vups... så er de væk.

1. ikke noget med at spørge om vores hund er ok
2- ikke noget med at spørge om sønnike er ok
3. ikke noget med noget kort sagt.

Nu skete der så ikke andet end en mindre rift (dog ved øjet), men det kunne have været værre.
Som sønnike siger - ja, de skyndte sig væk, men nu bliver alle hunde der bare giver en rift jo også aflivet....

Og vi er sgu large, herhjemme og fik hunden et bid, der skulle sys, så ville vi sikkert ikke kræve mere end bare dyrlægeregningen betalt.

[landsbytossen]

Det er hundeejerens ansvar, at den har en adfærd, som ikke gør andre bange. Det er godt, du reagerer på drengens kropssprog og holder hunden tæt på dig. Jeg ville dog i den situation få hunden til at sætte sig, til hunden har mistet interessen for dem.

Arjj...det er så godt nok også lige at strække ansvaret en smule.
Nogle mennesker, der har oplevet traumer med hunde kan blive bange bare ved synet af en hund, og det kan da aldrig dermed blive en hundeejers ansvar at en traumatiseret person SER en hund.

Mange - især børn ved ikke hvordan dyrs adfærd er generelt. Derfor kan man ikke bare sige at det ejerens ansvar.
Hvis en person ikke ved at en hund er glad hvis den lorger, og går i total panik over en logrende hund, hvad mener du så at ejerens ansvar er : at sørge for at hunden ikke logrer?

Et er dyrenes adfærd, noget andet er at læse adfærd hos dyr (herunder også mennesker).



Iøvrigt at sætte hunden af betyder iukke at den mister interesse....

Og selv de mest trænede hunde som Serivicehunde, narkohunde etc. kan finde på det samme som TS hund - og med al respekt for TS hund , der iøvrigt er en hvalp, så vil jeg mene at en servicehund eller narkohund med flere år på bagen er mere "opdraget" end normalt.

Du læser noget, jeg ikke har skrevet.

Nej, du har ikke skrevet det direkte..men inddirekte..
Derfor så skriver jeg også "nogle mennesker"


Det er hundeejerens ansvar, at den har en adfærd, som ikke gør andre bange.

At være er også en adfærd.

Pointen i det jeg skriver er at der kan være meget ved en hunds adfærd, som iøvrigt er ret naturlig), der kan gøre et menneske bange.
Alle de ting, kan man ikke forvente at en hundeejer skal tage ansvar for - især ikke når det drejer sig om adfærd der er naturlig for en hund - fx. at den snuser til noget.

Nu løber fantasien af med dig.

[Seraphina]

Jeg er ikke særligt begejstret for hunde, og det skyldes især ejere, der ikke virker som om de har kontrol over hunden, hvilket gør mig utryg i forhold til hvad hunden kan finde på.

I den situation du beskriver, ville jeg formentlig havde fået indtryk af, at du ikke havde styr på din hund. Jeg ville formentlig ikke kunne se, at det er en stor hvalp/unghund. Hvis du havde kommunikeret til mig at hunden ville lege og at du holdt den (og i øvrigt undskyldte), ville det hjælpe på min opfattelse af situationen. Jeg ville også blive mere rolig, hvis jeg så at du genvandt kontrollen over hunden og fik den til at sætte sig og tie stille.

Tak for dit svar. Jeg er helt med på, at andre ikke nødvendigvis kan se, at han stadig er en hvalp, og det synes jeg heller ikke er folks ansvar at vide. Jeg kan også godt se, hvordan det kan se ud som om, at jeg ikke har styr på ham - jeg har jo heller ikke styr på, at han gør, men jeg har styr på, at han ikke kommer tæt på.
De fleste gange er min standardkommentar faktisk "han gør ikke noget, han vil bare lege" og et undskyld, hvis folk bliver forskrækkede. Det hele gik bare lidt stærkt i situationen. (Og helt ærligt så blev jeg måske også lidt øv over at få sådan en sur reaktion - I'm just human )

[Lykke]

Det der: han gør ikke noget, han vil bare lege. Det er lig med (i min verden) : jeg har ikke styr på min hund.

Og det med en sur reaktion... der er tale om et barn. Og en hund der gør. Nogen som helt tydeligt virker som en farlig situation for forælderen. Jeg kan ikke lade være med at tænke, hvordan ville du selv have reageret hvis du stod på deres side?

[Neverkont]

Det er ikke ok at en hund farer frem mod andre og skaber sig.

Og derfor har jeg det sindssygt dårligt med, at min egen hund gør det.

Min hund er heldigvis ikke ret stor, men alligevel bliver nogle mennesker jo forskrækkede, og jeg forstår dem godt.

At skælde hunden ud i situationen er for mig at se ikke en løsning. Bortset fra, at et skarpt (ikke højt, hundens ører fejler sandsynligvis ikke noget ) "nej" og så på plads med hunden, kan være på sin plads.

Nogle gange virker det for mig (og min hund) hvis jeg kan forudse en sådan situation, og så går og siger "tie stille, tie stille" i et meget lavt toneleje til hunden.

Jeg har også erfaret, at i stedet for at stå stille og vente på, at "faren er drevet over", så virker det oftest bedre, at gøre snoren kort (ikke nødvendigvis stram) og så simpelthen trække af med "kræet" nærmest som hvis vi havde travlt og skulle nå noget. Så hunden slet ikke får en chance for, at gøre udfald.

Jeg har i en længere periode ikke været helt ovenpå helbredsmæssigt, og derfor har der ikke været det store overskud, og heller ikke det gyldne overblik. Men for nylig kom jeg i tanker om en gammel erfaring.
Min første hund, en dværgpinscher (som den nuværende) havde næsten aldrig snor på, dette var sædvanligvis ikke et problem, for hun gik lige i hælene på mig, men med lange mellemrum, måske en gang om året, så kunne hun begynde at skælde ud på alt og alle. Så tog jeg et par dage med "hård opdragelse" , hvor hun ikke fik lov at gå løs og der generelt blev strammet op, og så stoppede hund med sit pjat.

Min nuværende hund er (som nogle små hunde tit er) lidt af en hustyran, vil gerne bestemme. F.eks. havde hun kun været hos os et par dage (fik hende fra hvalp) da hun "båttede" mig på benet, jeg troede det var fordi hun ville kæle, men nej, hun gik hen til sin seng og stod og kiggede på mig. Jeg løftede tæppet i hendes seng og så kravlede hun ind i sin hule. Jeg syntes jo det var sødt at hun ville puttes, men det er gået hen og blev noget af en dårlig vane.
Så nu er jeg begyndt at stramme op, og tage styringen. Hvis hun f.eks. vil puttes, så må hun selv klare det. Kommer hun og "båtter" mig på benet, så får hun besked på, at gå hen og lægge sig. Der er flere steder hun kan ligge godt.
Og hun er så småt begyndt at være mere rolig når vi går tur.

Jeg tror, at man lidt kan sammenligne det med børn, der ikke har nogle faste rammer.

[Seraphina]

Selvom min datter er vandt til hunde, så ville hun også blive forskrækket og måske bange over sådan en hund. Og jeg selv syntes faktisk også at hunde der gør eller hopper ud efter fremmede er trælse, og noget jeg syntes man skal arbejde meget med.

Havd det været min hund ville jeg ha undskyldt og sagt vi træner. Men jeg ville nok ikke have gjort som dig. Jeg ville have fortsat min gang frem, det drikke nær så konfronterende for hunden hvis den selv går, frem for den “venter” på nogen skal forbi, også kortet snoren og så arbejdet med kontakten til hunden, via brug af godbidder eller legetøj eller hvad i bruger som belønning.

Tak for dit svar. Jeg har ikke tænkt på det før, men det giver super god mening, at det er mere konfronterende at stoppe op og vente. Det vil jeg tænke over! Det er en stærk hund - mellemstørrelse, 14 kg, men stærk. Grunden til, at jeg stoppede er, at det er meget lettere at holde ham, når barnevognen står stille. Jeg er bange for, at jeg ikke har ligeså god kontrol over ham, hvis jeg går med barnevognen samtidig...
Det er desværre ikke en mulighed at gå ture i løbet af dagen uden baby, da jeg er på barsel. Dog har jeg nogle dage baby i en bæresele (ikke når det er så koldt her), og der er det nemmere at trække ham videre, da jeg har begge hænder fri. Desværre må jeg trække ham, hvis han er helt oppe at køre, men måske yndlingsgodbidderne kan lokke ham?

[LadyFox]

Jeg synes ikke at hunde skal springe frem mod fremmede, uanset om de er glade eller sure. I begge tilfælde synes jeg det er uhensigtsmæssig adfærd, som jeg synes man burde opdrage på. Opdrage er i mine øjne ikke = skæld ud. Jeg bryder mig slet ikke om at skælde hunde ud.

I mine øjne ville første skridt være at træne hunden i at have opmærksomhed på ejer også i tilfælde hvor der sker spændende ting. Jeg ville som ejer prøve at gøre mig mere spændende end resten af verden, det kan man jo f.eks. gøre med godbidder, legetøj, øvelser eller hvad hunden synes er fedt. Og så handler det om at se ting hunden synes er spændende før hunden og fange dens opmærksomhed inden den selv ser det.

Derudover så er det at indlærer hunden et stabilt "nej" en glimrende ting, et godt indlært nej burde ikke behøves at råbes. Et nej skal jo ikke ses som skæld ud, men som en kommando der er lige så neutral som f.eks. "sit", der bare betyder "stop hvad end du har gang i".
En del af problemet er jo også når du står og ikke gør noget, så virker det jo på de fremmede som om at du er ligeglad, de ved jo ikke hvad du ellers træner på andre tider.
Hvis du træner din hund i ikke at hoppe op, burde du jo også træne det hver gang den gør klar til det, sådan at du er konsekvent i din træning.

Men selvfølgelig kan du have din hund i byen, og værre er det jo heller ikke. Din hund skal jo nok lære det før eller siden, og altså, det med hunde tager jo tid.

Mange tak for dit indlæg; jeg synes, at du har nogle gode pointer. Jeg tror, at godbidderne i fremtiden skal ligge helt fremme på barnevognen, så jeg kan nå dem lynhurtigt, og så vil jeg prøve at aflede ham sådan (det virker ofte).
Han forstår et nej, men han er (qua sin alder gætter jeg på) så impulsstyret, at det kan være svært at lade være. Jeg bryder mig nemlig heller ikke om at skælde ud.

Det er i hvert fald en god idé, hvis man kan få hunden stoppet, før den er gået i gang er man noget langt. Det kræver bare en masse overblik.
Men hey, unghunde-alderen er i mine øjne den fase i hundens liv hvor den er mest bøvlet at have med at gøre, så der er jo lys forude

Min sidste hund var på grund af ekstrem usikkerhed temmelig speciel for at sige det mildt, så der var jævnlig noget der skulle trænes mere end andet - for at hun fungerede. I de perioder gjorde jeg det at jeg havde nogle ekstra gode godbidder til lige det formål. Så når jeg belønnede for alt muligt andet end det vi havde ekstra fokus på så fik kun f.eks. almindeligt tørfoder, men når vi trænede det vi havde focus på så fik en f.eks. små stykker kyllingepølse.
^ Ovenstående er ikke for at sammenligne din hund med min sidste hund, for jeg er sikker på din hund er en ganske almindelig unghund som altså ikke fejler noget som helst andet end at være ung.

[landsbytossen]

Det der: han gør ikke noget, han vil bare lege. Det er lig med (i min verden) : jeg har ikke styr på min hund.

Og det med en sur reaktion... der er tale om et barn. Og en hund der gør. Nogen som helt tydeligt virker som en farlig situation for forælderen. Jeg kan ikke lade være med at tænke, hvordan ville du selv have reageret hvis du stod på deres side?

Når jeg har passet hund og en hundeejer siger: "Min hund gør ikke noget", har mit svar altid været: "Nej, men ingen har sagt, min ikke gør". Meget hurtigt får de trukket deres hund til sig.