Loyalitet

[BlueBunny]

Nogen nævner stærke relationer som parallel og vil ikke bryde disse. Det synes jeg er noget andet.

Hvis et familiemedlem har brudt et forhold, og jeg er fb ven med den anden part, så vil jeg se på hvilket bånd der er.

Hvis båndet kun er fordi de havde et forhold, jeg ikke vil ses med parten privat, ikke har noget særligt bånd til personen, så er det i min optik vigtigere med den blivende relation.

Jeg ser intet svigt i at unfriende.
Jeg ser et svigt i at stille sig til herre over at skulle forstå og have forklaret andres irrationelle følelser. Der bør være plads til engang imellem at acceptere et “bare fordi”.

Principper bør brydes hvis de ikke giver værdi. Og jeg mener at det er en overfortolkning at sætte lighedstegn til den oplevelse du havde. Der var det som jeg læser det, tætte bånd der blev brudt? Det er det her ikke.

Jeg ville skrive til fb ven: “xx har det svært med jeres brud og har bedt mig unfriende for ikke at blive konfronteret med fortiden. Jeg har valgt ikke at bede om dybe forklaringer, men bare følge hendes lidt irrationelle ønske. Tak for dit fb venskab og alt vel fremover, vi ses måske igen ude i den virkelige verden. Kærlig hilsen”

[LaScrooge]

Nogen nævner stærke relationer som parallel og vil ikke bryde disse. Det synes jeg er noget andet.

Hvis et familiemedlem har brudt et forhold, og jeg er fb ven med den anden part, så vil jeg se på hvilket bånd der er.

Hvis båndet kun er fordi de havde et forhold, jeg ikke vil ses med parten privat, ikke har noget særligt bånd til personen, så er det i min optik vigtigere med den blivende relation.

Jeg ser intet svigt i at unfriende.
Jeg ser et svigt i at stille sig til herre over at skulle forstå og have forklaret andres irrationelle følelser. Der bør være plads til engang imellem at acceptere et “bare fordi”.

Principper bør brydes hvis de ikke giver værdi. Og jeg mener at det er en overfortolkning at sætte lighedstegn til den oplevelse du havde. Der var det som jeg læser det, tætte bånd der blev brudt? Det er det her ikke.

Jeg ville skrive til fb ven: “xx har det svært med jeres brud og har bedt mig unfriende for ikke at blive konfronteret med fortiden. Jeg har valgt ikke at bede om dybe forklaringer, men bare følge hendes lidt irrationelle ønske. Tak for dit fb venskab og alt vel fremover, vi ses måske igen ude i den virkelige verden. Kærlig hilsen”

Jeg er fundamentalt uenig med dig i det markerede og jeg krummer tæer over at læse dit forslag til en FB-besked. "Bare fordi"-rationaler må gerne være der, men de skal være midlertidige. Hun må hjertens gerne have sin følelse og den vil jeg rumme og tale med hende om, men jeg vil ikke lade mig styre af den eller handle på baggrund af den. Det virker måske småt, fordi man tænker, at det jo kun er en enkelt person, der vælger at følge nogens lidt irrationelle ønske, men hvad nu hvis personen i den anden ende modtager 30 af den slags beskeder? Så er det pludselig ikke så uskyldigt og uskadeligt, så er det bare 30 mennesker små ubetydelige valg der får kæmpestore konsekvenser for en anden. Det, der er småt for dig, er måske en gigantisk konsekvens for en anden, og det at du slet ikke tænker den dimension med, bidrager til svigtet og skaden. Man er nødt til at tænke i konsekvenser og proportioner.

[BlueBunny]

Nogen nævner stærke relationer som parallel og vil ikke bryde disse. Det synes jeg er noget andet.

Hvis et familiemedlem har brudt et forhold, og jeg er fb ven med den anden part, så vil jeg se på hvilket bånd der er.

Hvis båndet kun er fordi de havde et forhold, jeg ikke vil ses med parten privat, ikke har noget særligt bånd til personen, så er det i min optik vigtigere med den blivende relation.

Jeg ser intet svigt i at unfriende.
Jeg ser et svigt i at stille sig til herre over at skulle forstå og have forklaret andres irrationelle følelser. Der bør være plads til engang imellem at acceptere et “bare fordi”.

Principper bør brydes hvis de ikke giver værdi. Og jeg mener at det er en overfortolkning at sætte lighedstegn til den oplevelse du havde. Der var det som jeg læser det, tætte bånd der blev brudt? Det er det her ikke.

Jeg ville skrive til fb ven: “xx har det svært med jeres brud og har bedt mig unfriende for ikke at blive konfronteret med fortiden. Jeg har valgt ikke at bede om dybe forklaringer, men bare følge hendes lidt irrationelle ønske. Tak for dit fb venskab og alt vel fremover, vi ses måske igen ude i den virkelige verden. Kærlig hilsen”

Jeg er fundamentalt uenig med dig i det markerede og jeg krummer tæer over at læse dit forslag til en FB-besked. "Bare fordi"-rationaler må gerne være der, men de skal være midlertidige. Hun må hjertens gerne have sin følelse og den vil jeg rumme og tale med hende om, men jeg vil ikke lade mig styre af den eller handle på baggrund af den. Det virker måske småt, fordi man tænker, at det jo kun er en enkelt person, der vælger at følge nogens lidt irrationelle ønske, men hvad nu hvis personen i den anden ende modtager 30 af den slags beskeder? Så er det pludselig ikke så uskyldigt og uskadeligt, så er det bare 30 mennesker små ubetydelige valg der får kæmpestore konsekvenser for en anden. Det, der er småt for dig, er måske en gigantisk konsekvens for en anden, og det at du slet ikke tænker den dimension med, bidrager til svigtet og skaden. Man er nødt til at tænke i konsekvenser og proportioner.

Jeg kan læse af dit indlæg at du ønsker andre skal være enige med dig, ellers bliver du så utilpas at dine tæer krummer. Det er ikke rart.
Så vælg det du har det bedst med. Men alle valg har konsekvenser.

Og for at bruge dine egne ord ... "Det der er småt for dig, lyder som en gigantisk konsekvens for din svigerinde, og det at du slet ikke tænker den dimension med, bidrager til svigtet og skaden. Man er nødt til at tænke i konsekvenser og proportioner."

[Zombie]

Når vi ikke ved mere om baggrunden for kærestens søsters reaktion, så synes jeg ikke, man skal gisne alt for meget og tillægge hende alle mulige motiver.

Jeg har selv haft præcis samme tilgang til en ekskæreste og nogle fælles venner/bekendte på Facebook. Det var ikke nok for mig at blokere ham. Han stalkede mig i en periode, og han ville holde øje med, om noget indikerede at jeg skrev i en post, selvom han ikke kunne se selve posten/min aktivitet. Han kunne jo stadig se de andre, når de skrev til mig, hvis vi snakkede om et eller andet.
Han var meget aggressiv og vred, når han tog kontakt og bare den mindste påmindelse om min eksistens, kunne føre til beskeder i min postkasse eller på telefonen eller mail; via nye mailadresser eller telefonnumre han enten låne eller købte som taletids-simkort (hans var blokeret).

Det var ikke alle bekendte, jeg rent faktisk gav valget og jeg forklarede heller ikke alle om baggrunden for min forespørgsel. Simpelthen fordi at jeg frygtede, at de ville have "begge sider", hvis jeg forklarede dem det - hvilket på sin hvis er fair nok. Men det ville medføre høj risiko for at "trigge" min eks til at tage mere kontakt eller reagere på det.

Og der var/er måske huller i min tilgang, men det var dét jeg kunne overskue og der var risiko for 117 andre outcomes, men det var sådan jeg valgte at tackle det.


Jeg synes heller ikke, der er noget træls eller truende ved, at kærestens søster så siger, at man så ikke kan være venner med hende på FB. Det er noget, hun siger EFTER at have spurgt TS om det, så det er ikke brugt som et afpresningsmiddel per se. Det er hendes eget valg, at hun vil cutte eks'en og om hun cutter ham før eller efter TS som mellemled, kan i forholdet til det ønskede mål være lidt hip som hap.

Det er jo hverken en krigserklæring eller en erklæring om tab af venskab, at man ikke er venner på de sociale medier.
Og når vi ikke ved, hvad der er foregået mellem eks'en og hende, så synes jeg måske, man skal give hende "benefit of the doubt". Holde fast i, at man ikke vil slette eks'en, men respektere at hun altså har lov til at slette én og måske ikke straks tænke, at det er verdens undergang at hun har gjort dét.

[Viskelæder]

Med al mulig respekt for det, du var igennem, TS - jeg har selv prøvet at blive frosset ude af en venindegruppe, og det er noget af det værste, jeg har oplevet - så kan jeg slet ikke se, hvordan den situation kan sammenlignes med det her.

Jeg synes, det er tosset, din svigerinde sletter dig, fordi du ikke efterkommer hendes ønske. Det er sgu for åndssvagt og barnligt. Man kan ikke vælge, hvem andre er venner med på Facebook.

Men jeg forstår godt, hvor hendes følelser kommer fra. Og i og med du kender hendes eks gennem hende, og I har et overfladisk bekendtskab, kan jeg slet ikke se problemet i at slette eksen. For mig ville det være noget helt andet, hvis du havde opbygget et venskab med hendes eks.

Jeg synes, der bliver lagt en masse motiver, intentioner og drama på noget, der er ganske udramatisk.

[Tanten]

Tingene er jo ikke sort/hvide. I visse situationer ville jeg også efterkomme sådan et ønske - hvis det vel at mærke blev fremsat på en ikke-dikterende måde, der ikke omfattede trusler om at skære mig af, hvis jeg ikke makkede ret. I andre situationer ikke.

Jeg tænker heller ikke, det er en holdbar vej for svigerinden, hvis hun fremsætter dette diktat til alle venner og familiemedlemmer, dels fordi hun risikerer at skære sig selv af, dels fordi ultimata generelt ikke er særlig frugtbare.

Et alternativ kunne have været:

"Som du ved, er X og jeg ikke længere et par. Det har været et meget smertefuldt brud for mig, og derfor har jeg lige p.t. behov for at skabe afstand til X og holde fokus på mit eget liv. Derfor bar jeg blokeret X på de sociale medier. Jeg ved, du er venner med X her på FB, og derfor har jeg i en periode sat dig på begrænset for at reducere X' adgang til mit privatliv. Det skyldes ikke modvilje mod dig men bare mit behov for, ikke at have X som tilskuer til mig liv og blive mindet om hende. Du kan altid få fat i mig på Messenger. Knus fra din svigerinde". Og så kunne det jo være, det medførte, at man selv satte X på begrænset.

Jeg har selv - af egen drift - slettet min ene søns eks, fordi jeg vurderede, at det var smertefuldt for ham at se, at familiens ældre medlemmer, der måske ikke har fingeren så meget på pulsen mht. takt og tone på de sociale medier, ønskede hende tillykke med fødselsdagen på hendes væg, selvom de ikke har set hende i 2 år. Men jeg har også hjulpet hende med at finde en bisidder, da hun kontaktede mig over messenger, og det vil jeg gøre igen, hvis hun skulle række ud en anden gang. Om min søn har hende på sin venneliste eller ej, ved jeg faktisk ikke - jeg havde bare ikke behov for at facilitere noget, der var potentielt smertefuldt for ham, pga. en person, jeg aldrig kommer til at møde igen.

Jeg er ikke FB-venner med min seneste eks (ikke pga. modvilje mod ham, men fordi jeg ikke kunne lide tanken om at have ham som tilskuer til min lykke med min nye partner) - men jeg er med hans voksne børn. Hvis de havde valgt at slette mig, havde jeg haft fuld forståelse for det og ikke opfattet det som et personligt fravalg.

Til gengæld er jeg venner med mine børns far på FB, og det er ikke noget, andre skal gå ind og regulere for mig.

Min bror er FB-ven med en eks fra for mange, mange år siden - men min mor har taget den til ekstremer og deltager pludselig - på trods af flere år uden kontakt mellem dem - i eks'ens barnedåb, holder taler, hænger fotos op af hendes barn osv., og det synes jeg er upassende, fordi min bror har et behov for at holde eks'en på høflig afstand. Især fordi eks'en her var voldelig pga. ubehandlet sygdom, og det var et meget turbulent forhold og et smertefuldt brud for min bror. Her ville et FB-venskab have været mere på sin plads. Min mors svar, når min bror forsigtigt har bragt det på bane er, om han ikke mener, hun har ret til sin lykke og frihed. Her mener jeg måske, man burde opveje, hvad der er vigtigt.

Grundlæggende tænker jeg, det er det tidligere par, der har ret til at bestemme, hvor tæt de ønsker den anden på - med samtidig respekt for overfladisk, venlig kontakt med tidligere fælles venner og svigerfamilie, med mindre vi er ude i vold, trusler, stalking etc. Især hvis der har været tale om langvarige forhold, der også involverer børn, som alle parter har en relation til.

FB har jo nogle glimrende redskaber til at beskytte sin profil, og løsningen her kunne have været at sætte dem, der stadig er venner med eks'en, på "begrænset".

[Summer]

Jeg må indrømme at jeg synes det er barnligt at bede folk om at slette deres ekskæreste som ven på facebook, andre sociale medier, irl osv. Jeg er helt klar over at verden ikker sort og hvid, og at det kan være svært for en at se, at fx ens familie er venner med ens eks, hvis man lige har slået op og/eller ikke er kommet over vedkommende endnu. Men så kan man jo selv blokere eksen.
Bare fordi man selv har lyst til at få eksen helt ud af sit liv, så synes jeg ikke at man kan forvente/bestemme, at det skal andre også gøre.
Hvis min kæreste og jeg slog op, så ville jeg aldrig nogensinde forlange af min familie eller tætte venner, at de skulle slette ham og ikke måtte have kontakt med ham.

Den eneste gang jeg har slettet en på de sociale medier pga. et breakup var, da min kærestes bror og hans kæreste gjorde det forbi. Men jeg slettede hende fordi hun aldrig havde opført sig særlig pænt overfor mig, og havde gjort og sagt flere ting som var meget respektløst og lidt ondskabsfuldt. Så da de slog så jeg ingen grund til at have hende som "ven".