Hvorfor har kvinder det så svært med deres partners fortid...? (inspireret...)

[Sophies-mor]

Efter at have læst i "Loyalitet"-tråden slog det mig, at jeg ser det samme dér, som jeg ofte har set IRL.

En kvinde har en kæreste/ mand - og brokker sig højlydt til veninder (og debatter) over, at han, hans forældre, hans evt. søskende, eller deres fælles venner, stadig har kontakt til eks-kæresten/ konen.

Hvordan kan det egentlig være?
Et brud kan sagtens være clean cut og der er ikke flere seksuelle/ romantiske følelser tilbage for eks'en, men stadig en vis form for venskab.

Hvorfor føler så mange kvinder sig truet af, at det nu engang har været sådan?

Selv har jeg ikke oplevet det andet end én gang i mit liv - men der var jeg også i et forhold, hvor jeg ikke kunne stole 100% på min partner. Ellers, har jeg aldrig oplevet det - fordi det vitterligt ER tydeligt, at alt "romantisk"/ seksuelt, der engang måtte have været mellem det - at det var væk.

Til gengæld har jeg oplevet med 3 af min fars eks'er (over 10 år) ud af 4 (på samme 10 år) der seriøst så mig som en trussel i forholdet, FORDI jeg mindede dem om, at han har haft en fortid.
Og hvis ellers både mand og kvinde er kønsmodne, så HAR de fleste sådan set prøvet nogle ting osv.



Det er udelukkende (disclaimer) ment som en "forklar mig lige" - stilfærdig undrende tråd. Ikke for at slå nogle oven i hovedet. Følelser er følelser, og det er jo ok at føle sådan.
Men jeg forstår bare ikke, at det er så "typisk" for kønnet, ud fra alle de kvinder, jeg har mødt IRL. Både veninder og bekendte, deres bekendte og så "stedmødre"

[Anlewi]

Jeg syntes der er forskel på om det er en ex kæreste eller kone samt om der er børn eller ej.

Hvis det er en exkone og der er fælles børn så syntes jeg kontakt kan være både godt og nødvendigt.

Personligt ville jeg syntes det var skørt hvis min familie ville forsætte en relation til min fiktive ex-mand og selvom jeg er glad for min svigerfamilie, så ville jeg personligt tænke at de ville være en deltag bruddet.

[Sophies-mor]

Jeg syntes der er forskel på om det er en ex kæreste eller kone samt om der er børn eller ej.

Hvis det er en exkone og der er fælles børn så syntes jeg kontakt kan være både godt og nødvendigt.

Personligt ville jeg syntes det var skørt hvis min familie ville forsætte en relation til min fiktive ex-mand og selvom jeg er glad for min svigerfamilie, så ville jeg personligt tænke at de ville være en deltag bruddet.

Jeg forstår ikke helt...?
En årsag til bruddet? En deltagende årsag til bruddet?

[Sophies-mor]

Jeg tænker bare, er det noget, der præges ind i kvinder fra de er små?
Det der besidder gén i forbindelse med eks'er... At eks-kærester/ koner pr. definition er onde og skal holdes ude/ væk.
Noget socialt, når man når en vis alder?
Bange for en (ikke eksisterende, men tidligere) konkurrent?

[Studsgaard]

Jeg kan heller ikke forstå det.

Jeg selv er skilsmissebarn, og både min fars og mors familier har hold kontakten ved lige. Min mor har lige været med til min farmors og farfars diamantbryllup og tidligere været med til alle store fester, ligesom min mor invitere dem (sine tidligere svigerforældre) med til større ting.

Jeg ved også at min mand har en fortid og har ikke et problem med dem han har haft lidt kontakt til. Og selvom min mand kæmper med jalousi så har vi holdt flere nytårsaftener og andet, med min allerførste kæreste, da han blev et par med en veninde, for min mand ved godt det er fortid og der ingen følelser er imellem os.

[TinaW]

Jeg indrømmer blankt, at jeg er ovenud lykkelig for, at min mand ikke har børn med fra tidligere. Totalt dobbeltmoralsk, da jeg har et selv. Han ser dog ikke sin far, så det er ikke fordi min mand, skal forholde sig sig til en eks i tide og utide.
Min mand har forholdsvis få eks’er, den ene boede indtil for nyligt “lige rundt om hjørnet” og når jeg lufter hunde, kommer jeg forbi den ejendom. Det er vist ca 15 år siden de havde et kort forhold og hun er en del ældre. Men da jeg lige flyttede herover, havde jeg det lidt stramt med, at hendes (næsten voksne) børn kom vadende uden aftale. Og at de lånte vores havetraktor, uden at spørge, fordi det havde de været vant til de bare kunne gøre, når manden var ude at sejle. Men ville nok have haft det stramt med at den blev lånt, uden at give besked, uanset om det var en eks eller ej.
Nu har hun solgt ejendommen og vi støder ikke på hende så tit mere og det synes jeg egentligt er rart.
Hun er nu ganske flink og jeg har også selv haft betalt mig fra, at den yngste datter har luftet hunde og været barnepige. Så det handlede nok mest om, at jeg ikke kendte hende/dem.

[Sophies-mor]

Jeg indrømmer, at indtil sidste weekend, der har jeg INTET haft at udsætte på manden ex, men vi fik lige en meddelelse, der tog pænt hårdt på manden.
Og havde jeg vidst det, da børnene var små, så havde jeg nok afvist kontakt. Men faktisk er hun et ok menneske, med undtagelse af sidste weekends nyhed.

[Madam Pomfrey]

Jeg indrømmer blankt, at jeg er ovenud lykkelig for, at min mand ikke har børn med fra tidligere. Totalt dobbeltmoralsk, da jeg har et selv. Han ser dog ikke sin far, så det er ikke fordi min mand, skal forholde sig sig til en eks i tide og utide.
Min mand har forholdsvis få eks’er, den ene boede indtil for nyligt “lige rundt om hjørnet” og når jeg lufter hunde, kommer jeg forbi den ejendom. Det er vist ca 15 år siden de havde et kort forhold og hun er en del ældre. Men da jeg lige flyttede herover, havde jeg det lidt stramt med, at hendes (næsten voksne) børn kom vadende uden aftale. Og at de lånte vores havetraktor, uden at spørge, fordi det havde de været vant til de bare kunne gøre, når manden var ude at sejle. Men ville nok have haft det stramt med at den blev lånt, uden at give besked, uanset om det var en eks eller ej.
Nu har hun solgt ejendommen og vi støder ikke på hende så tit mere og det synes jeg egentligt er rart.
Hun er nu ganske flink og jeg har også selv haft betalt mig fra, at den yngste datter har luftet hunde og været barnepige. Så det handlede nok mest om, at jeg ikke kendte hende/dem.

Men HVORFOR har du det sådan med din mands tidligere kæreste, og hendes børn?
Er det bundet op på relationen, at de har været kærester. Hvis nu det bare havde været en gammel veninde, han havde været tæt med - men det var gledet ud til et mere praktisk bekendtskab over årene, som f.x. at låne ting af hinanden, ville du så have det på samme måde?

[Madam Pomfrey]

Personligt har jeg INGEN problemer med at den jeg er sammen med har en fortid, og jeg vil på alle mulige måder bakke op om den relation, og også gerne være deltagende i den. Jeg forventer ikke at man lægger total afstand til et menneske man har elsket og været samme med i x antal år.
jeg har rigtig svært ved de der bitre brud, hvor man ligger i hver sin skyttegrav, kæmper om børn, decideret hader hinanden - hvordan kan kærlighed komme så vidt? jeg fortstår det virkeligt ikke. - og oplevede jeg det, ville jeg så absolut forsøge at bidrage til at det blev mindre svært.


Jeg har selv den forventning til min nye partner, at han både vil og kan rumme at jeg har en eks, som jeg har børn med, og at vi skal være sammen om at være forældre for de børn. Hvilket betyder at vi skal kunne mødes og ses i div. sammenhænge, i god tone og -stemning.
jeg er åben om mit forhold til børnenes far, hvad og hvorfor det gik galt, at jeg absolut ikke hader ham. Min partner må gerne udtrykke sig kritisk om ham, være undrende, spørge ind til - men det skal ikke bæres ind i relationen og lave mudder - dét gider jeg ingenlunde, og det er decideret en dealbreaker.

Jeg byder naturligvis ind med det samme hos min partner, og var der børn i billedet der - ville det være endnu vigtigere for mig at gøre det.
At være en positiv rollemodel, der viser rummelighed og tryghed.
Jeg går som udgangspunkt ud fra at man er fri af det tidligere forhold på der romantiske plan, at man er afklaret med sit brud og sine følelser, og en eks vil derfor aldrig blive opfattet som en trussel fra min side.

[Madam Pomfrey]

I øvrigt tror jeg årsagen til at mænd håndterer eksers tilstedeværelse bedre, er at mænd har en tendens til at være mere respektfulde og afklarede i deres kontakt.

Jeg har virkelig hørt og oplevet skrækhistorier om tråkrummende adfærd fra ekskoner.
Alt ligefra at gå i skabende uden at spørge først, efterlade brugt blondeundertøj i bletasken, dukke op i lufthavnen med flag, push-op bh og stiletter når mand og ny kone kommer hjem fra kæreste ferie, og til at låse sig selv ind i mand og ny kones hjem midt om natten mens de sover.

Det er jo sindsygt at opføre sig sådan! - jeg fatter slet ikke hvor den der ejer fornemmelse krommer fra, at man på den måde skal pisse territorie af.
Men synes nu også man har hørt den slags historier om mænd!

Har en veninde der valgte at gå, efter flere års slid med ægteskabet. Eksen var absolut ikke tilfreds med hendes valg, og lagde ikke skjul på dette.
Der blev bl.a. fremsat trusler om at fandt hun nogensinde en kæreste, så ville han så ham ihjel. Da det skete en del år efter, så var der også trusler om at ham den nye skulle passe på etc. - alt sammen tomme trusler, men vel udtryk over en fortsat frustration over skilsmissen.
Men jeg forstår vitterligt ikke hvordan man kan være i en følelse af at eje andre, hvorfor man ikke kan evne at give slip, og acceptere enten den andens valg, eller et fælles valg om at gå hver til sit.

[cola]

Jeg har det sådan at jeg vil ikke have en anden kvindes afkom i mit hjem, og derfor fravælger jeg mænd med børn, ikke på grund af den anden kvinde, men pga de der børn. de minder mig om at han ikke har kunnet tage kampen op for et forhold, men bare opgivet, og sådan en mand har jeg ikke lyst til at være sammen med. og ja det kan sagtens være at det er kvinden i det tidligere forhold der bare så ham som spermdonor, og nu hun har fået hans sperm vil hun ikke mere, men stadig, jeg ser det som en falliterklæring... Men det er udelukkende min mening, og ikke noget jeg på nogen måde kan forsvare, eller forklare.

BTW så snakker jeg stadig med min x, og det vil jeg nok fortsætte med et stykke tid endnu, vi har fælles "barn" som stadig lever.

[Madam Pomfrey]

Jeg har det sådan at jeg vil ikke have en anden kvindes afkom i mit hjem, og derfor fravælger jeg mænd med børn, ikke på grund af den anden kvinde, men pga de der børn. de minder mig om at han ikke har kunnet tage kampen op for et forhold, men bare opgivet, og sådan en mand har jeg ikke lyst til at være sammen med. og ja det kan sagtens være at det er kvinden i det tidligere forhold der bare så ham som spermdonor, og nu hun har fået hans sperm vil hun ikke mere, men stadig, jeg ser det som en falliterklæring... Men det er udelukkende min mening, og ikke noget jeg på nogen måde kan forsvare, eller forklare.

BTW så snakker jeg stadig med min x, og det vil jeg nok fortsætte med et stykke tid endnu, vi har fælles "barn" som stadig lever.

Åh Gud, hvor er det dog heldigt for alle de “afkom” rundt omkring, at du ikke vil have dem i din nærhed

Men vi ved jo allesammen hvor super nemt et valg det er at blive skilt fra sin partner, og barn/børns anden forældre.
Det er jo bare et par klik på borger.dk og så frem med nemId, så er den klaret.

SÅ kan han fanme lære at slå det skide toiletbrædt ned når han har været ude og tisse!

[Krølle]

Jeg har det sådan at jeg vil ikke have en anden kvindes afkom i mit hjem, og derfor fravælger jeg mænd med børn, ikke på grund af den anden kvinde, men pga de der børn. de minder mig om at han ikke har kunnet tage kampen op for et forhold, men bare opgivet, og sådan en mand har jeg ikke lyst til at være sammen med. og ja det kan sagtens være at det er kvinden i det tidligere forhold der bare så ham som spermdonor, og nu hun har fået hans sperm vil hun ikke mere, men stadig, jeg ser det som en falliterklæring... Men det er udelukkende min mening, og ikke noget jeg på nogen måde kan forsvare, eller forklare.

BTW så snakker jeg stadig med min x, og det vil jeg nok fortsætte med et stykke tid endnu, vi har fælles "barn" som stadig lever.

Hold da op. Vi ser falliterklæringer meget forskelligt - men ingen tvivl om, at vi begge kan se mindst en af dem i dit indlæg.

[TinaW]

Jeg indrømmer blankt, at jeg er ovenud lykkelig for, at min mand ikke har børn med fra tidligere. Totalt dobbeltmoralsk, da jeg har et selv. Han ser dog ikke sin far, så det er ikke fordi min mand, skal forholde sig sig til en eks i tide og utide.
Min mand har forholdsvis få eks’er, den ene boede indtil for nyligt “lige rundt om hjørnet” og når jeg lufter hunde, kommer jeg forbi den ejendom. Det er vist ca 15 år siden de havde et kort forhold og hun er en del ældre. Men da jeg lige flyttede herover, havde jeg det lidt stramt med, at hendes (næsten voksne) børn kom vadende uden aftale. Og at de lånte vores havetraktor, uden at spørge, fordi det havde de været vant til de bare kunne gøre, når manden var ude at sejle. Men ville nok have haft det stramt med at den blev lånt, uden at give besked, uanset om det var en eks eller ej.
Nu har hun solgt ejendommen og vi støder ikke på hende så tit mere og det synes jeg egentligt er rart.
Hun er nu ganske flink og jeg har også selv haft betalt mig fra, at den yngste datter har luftet hunde og været barnepige. Så det handlede nok mest om, at jeg ikke kendte hende/dem.

Men HVORFOR har du det sådan med din mands tidligere kæreste, og hendes børn?
Er det bundet op på relationen, at de har været kærester. Hvis nu det bare havde været en gammel veninde, han havde været tæt med - men det var gledet ud til et mere praktisk bekendtskab over årene, som f.x. at låne ting af hinanden, ville du så have det på samme måde?

Uanset hvad, så spørger man lige når man låner noget i min verden. Det kunne jo være jeg selv skulle have slået græs. Så nej, lige det med havetraktoren var nok ikke bundet op på deres relation.
Men jeg syntes ikke det var super fedt i starten, at bo så tæt på en, han havde haft et intimt forhold med, det indrømmer jeg.
Det blev dog meget bedre, da jeg selv begyndte at tale med hende og hendes børn.

[Krølle]

Jeg synes, det er helt reelle og forståelige følelser, at der er ting ift ekser, man i starte kan have det stramt med. Det er naturligt nok, og der har alle en opgave - ens kæreste skal være obs på ikke at gøre det sværere, end det er, eksen har bare at være på best behaviour, og man er selv ansvarlig for at huske, at det grundlæggende er ens egne følelser, der stikker af med en, og at man selv har den største del af ansvaret for at håndtere dem.