Jeg har nogle vaner/mønstre som jeg flere gange har fået kommentarer om, dog ikke noget decideret negativt, men mere sådan en undren. Jeg har svært ved at bedømme om det er noget jeg skal/bør ændre, for jeg er bange for at det på et tidspunkt vil tage overhånd(det vil jeg selvfølgelig gerne undgå) P.t. er det ikke noget der decideret hæmmer mig, men jeg har lidt svært ved at vurdere om mine tanker er rationelle
Mine vaner/tanker er ikke altid lige logiske, og slet ikke for andre, men i mit hoved giver det mening og det er måske også derfor det er svært for mig at lade være. Det omhandler primært fremmede menneskers bakterier, ikke mine egne. Det klassiske er selvfølgelig hvis jeg skal røre ved et eller andet som mange andre også rører ved, fx en stopknap i en offentlig bus, men egentlig handler det mest om at jeg ikke stoler på at fremmede mennesker ikke er uhygiejniske og klamme
Jeg ved selvfølgelig godt at alle mennesker ikke er bevidst eller ubevidst klamme, men det er bare ikke en chance jeg har lyst til at tage. Så kan jeg selvfølgelig tænke "jamen hvad er det værste der kan ske?" og det er da rigtigt nok. Men jeg har ikke lyst til risikere at blive smittet med noget fra andre mennesker, hvis forkølelse, børneorm osv. kan undgås ved at jeg tager mine forholdsregler. Man kommer bare hurtigt til at virke uhøflig eller hysterisk hvis andre ser det og tror man synes de er ulækre. Det er bare ikke altid tilfældet, men jeg kan sagtens sætte mig ind i det fra andre.
Problemet for mig med det her er nok at jeg synes det virker fornuftigt, men jeg har svært ved at finde grænsen for hvordan man bør gøre for at undgå andres bakterier. Det virker til at der er en hårfin grænse mellem fornuft og hysteri.
Herhjemme kan jeg sagtens selv være ulækker, men det er noget andet fordi jeg ved hvilke bakterier jeg kan forvente
Hvis jeg skal bruge et brugt glas fx, så kan jeg som regel godt leve med at jeg bare selv vasker det op og så er det klar til brug. Sker det ved andre så begynder mine tanker at køre derudaf med om deres opvaskebørste mon er ordentlig ren eller bare fedter glasset ind i yderligere bakterier osv. Logikken i det er lidt sær. Fx har jeg arbejdet med børn, syge og ældre uden problemer. Altså det har ikke ligefrem udelukkende været delikate ting jeg har været ude for, men der har jeg kunne skjule det og tage mine forholdsregler, ved fx at bruge handsker, og jeg har selvfølgelig haft noget viden og nogle erfaringer at trække på. Bl.a om hvilke steder man ikke skulle spise slik der ikke var pakket ind separat osv. Jeg har altid elsket at arbejde med andre mennesker i det fag og på den måde hjælpe andre, men samtidig har det bare bekræftet mig i at folk kan have nogle mærkelige tendenser og være ret så klamme. Igen, så kan det godt ske det ikke er alle der er uhygiejniske, men så længe jeg ikke kan se alle bakterier med det blotte øje så har jeg ikke lyst til at tage nogle chancer.
Jeg stejler måske også lidt fordi jeg får flashbacks til før jeg fik bearbejdet min angst og fik den under kontrol. Det endte med at komme helt ud af kontrol fordi jeg ikke følte jeg blev hørt og at der blev taget udgangspunkt i mig og min angst. Det gjorde mig vanvittig frustreret og skadede desværre mere end det gavnede. Det var generaliseret angst og panikangst jeg var hårdt ramt af dengang. Den form for terapi jeg blev tilbudt handlede meget om at jeg skulle blive afledt når jeg havde angst og tænke på det værste der kunne ske osv. Men i stedet for at fokusere på årsagen til det der udløste min angst og arbejde med det, så skulle jeg i stedet få angsten til at gå væk her og nu.
Det fungerede slet ikke for mig. Bl.a fordi nogle af de ting der gav mig angst var tanken om at miste. Det kunne være ved en trafikulykke fx. Ting der måske ikke var sandsynlige, men heller ikke urealistiske. Det blev der bare ikke rigtig taget hensyn til ved den behandling. Det er nok lidt det jeg er bange for vil ske igen. At jeg bare skal sådan og sådan fordi der står i nogle bøger at det er sådan man bør kunne "kurere" det. Jeg er bare sådan indrettet at jeg har brug for nogle konkrete facts at forholde mig til for at kunne arbejde med sådan noget. I stedet for at udsætte mig selv for fx bakterier og finde ud af at jeg måske ikke bliver syg af ikke at vaske hænder efter at have været ude, så fungerer det meget bedre for mig hvis jeg får nogle begrundelser for hvorfor der i den ene situation er større chance for at blive syg af andres bakterier end i andre situationer. Hvad jeg bør gøre hvornår og hvorfor, men samtidig noget der er troværdigt end ting jeg selv kan finde via Google.
Der med min angst kom det helt ud af kontrol fordi jeg prøvede at modarbejde og bekæmpe den i stedet for at forholde mig til den. Det satte en kædereaktion i gang, hvor den ene negative følelse påvirkede den anden osv., så det kørte i ring. Der var aldrig rigtig ro i mit hoved og jeg er bange for at havne der igen. At en evt. terapi vil kunne påvirke mig negativt og gøre mere skade end gavn.
Det blev godt nok noget længere end jeg lige havde regnet med, men jeg fik da lettet mit hjerte
Måske nogen af jer der har læst med har haft nogle af de samme tanker? Hvad har I gjort?
