Økonomisk hjælp mens man venter på opholdstilladelse.

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 3595
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 1397
Likede indlæg: 15898

Økonomisk hjælp mens man venter på opholdstilladelse.

Indlægaf Aima » 10. apr 2018, 21:05

Jeg har en gammel bekendt, som jeg for et par uger siden ved et tilfælde stødte ind i, efter ikke at have set ham i mange år. Han er i en ærgerlig situation, han ikke helt kan overskue, og nu har han så kontaktet mig for hjælp til at finde hoved og hale i hans muligheder, sådan cirka. Imidlertid har jeg ikke megen indsigt på området, det er jeg dog igang med at forsøge at researche mig til, for jeg vil gerne hjælpe ham, hvis det er muligt.

Sagen i korte træk:

Flygtede fra Bosnien med sine forældre og søskende til Danmark i start-90’erne.

Blev i 2000 udvist i 10 år pga. kriminalitet.

Er nu vendt tilbage til Danmark. Har søgt opholdstilladelse på ny, hvor der maksimalt kan gå 10 måneder før han får svar. I denne periode har han jo så ikke lov til at arbejde.

Spørgsmål: Kan han søge noget økonomisk hjælp i perioden hvor han afventer svar?

Han har selv henvendt sig til både kommune, statsamt og udlændingestyrelse, men han bliver simpelthen sendt rundt i cirkler. Der er ikke rigtigt nogen der kan give ham svar på noget, de henviser ham bare til en anden instans, som så henviser tilbage.

Jeg ved ikke om det er relevant, men han taler flydende dansk, har folkeskolens afgangseksamen, forældre og søskende i Danmark og et job der venter på ham.

Ved nogen noget?
0
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 7787
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 574
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 19143

Re: Økonomisk hjælp mens man venter på opholdstilladelse.

Indlægaf Hunkat » 11. apr 2018, 04:38

Jeg mener godt han burde kunne søge og evt. få arbejdstilladelse mens han venter på anden opholdstilladelse (ikke lige helt sikker på hvad det er for en han har søgt?).
Hvis virksomheden har ansøgt om en arbejdstilladelse til ham plejer der i hvert fald ikke at gå ti måneder, de får som regel fast track.

Men ellers har han ikke rigtig nogle muligheder. Han har ikke ret til at arbejde, heller ikke frivilligt og han har ikke ret til ydelser af nogen art. Det eneste han kan få er akut sygehusbehandling (hvis han bliver ramt af en bil f.eks.), alt andet er off the table.
0
L'enfer, c'est les autres

First debat-mover :rock:

Persnikedy skrev
Hun er så på tværs at de skal have fat i de slæbebåde fra Suez kanalen
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 3355
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 135
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 2920

Re: Økonomisk hjælp mens man venter på opholdstilladelse.

Indlægaf thomassneum » 11. apr 2018, 06:24

Jeg tror heller ikke han har nogen mulighed for overførelser.
Han kan få hjælp med hjemrejse, og så må han søge opholdstilladelse hjemmefra. (Ved ikke om han overhoved har noget levegrundlag i hjemlandet)
Ellers så må familien her i DK jo hjælpe ham.
0
Med bov skal man mad lave, men...
didaa
Indlæg: 1698
Tilmeldt: 29. nov 2015, 18:49
Kort karma: 105
Likede indlæg: 2333

Re: Økonomisk hjælp mens man venter på opholdstilladelse.

Indlægaf didaa » 14. apr 2018, 18:39

Hvad er det for en form for opholdstilladelse han har søgt? Arbejdstilladelse? Der er ihvertfald visse arbejdsområder hvor en virksomhed kan komme på en positivliste, og her kan det gå hurtigere med at få behandlet sin ansøgning såfremt virksomheden så beskæftiger sig med et særligt område.

Ellers vil jeg sige nej. Han må forsørges af sin familie. Og i forhold til opholdsgrundlag, så vil han for evigt grundet sin kriminalitet være udelukket fra at søge om permanent opholdstilladelse. Så han vil altid skulle vurderes og igennem en ansøgningsmølle. Desværre.
0

Tilbage til "Livets forhold"