Komme over stress/angst?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Jegvilgerneheddenogetnyt
Indlæg: 1846
Tilmeldt: 26. dec 2015, 11:24
Kort karma: 92
Likede indlæg: 2192

Komme over stress/angst?

Indlægaf Jegvilgerneheddenogetnyt » 7. maj 2018, 07:10

Jeg må erkende at jeg har en stress/angst reaktion.

For et halvt år siden vågnede jeg og følte jeg ikke kunne trække vejret ordentligt. Det trykkede i halsen og det var som om mine lunger ikke kunne udvide sig ordentligt. Det fortsatte i tre timer. Siden da har jeg haft det sådan mere eller mindre hver dag- varierende fra hele dagen til nærmest intet. Jeg har været ved lægen for at blive testet for astma og allergi, og blev sendt videre til halslægen, som kiggede ned i mit luftrør og scannede mig. Der var intetgalt.

Jeg begynder nu at se en sammenhæng mellem mine symptomer og min psykiske trivsel. Det har taget lang tid at forstå at det er en stress/angst reaktion, da jeg ikke synes jeg har fået det værre end normalt. Jeg tænker, jeg er lidt ligesom frøen, der ikke formår at fjerne sig fra det varme vand der til sidst koger.

Jeg kontakter min læge i dag og beder om en henvisning til en psykolog.
Jeg har brug for at høre nogle succeshistorier om at komme over stress/angst, for lige nu sidder jeg og kan ikke få vejret :(
0
Muspel
Indlæg: 3881
Tilmeldt: 22. nov 2015, 16:38
Kort karma: 768
Likede indlæg: 10761

Re: Komme over stress/angst?

Indlægaf Muspel » 7. maj 2018, 21:41

Ja. Det kan du. Altså komme over det.

Men start med at droppe tanken om at kunne speede processen op.

Jeg så herre-meget dårlig fjernsyn. Fik take-away 5 ud af7 dage og havde en ung pige til at vaske op og gøre rent.

Jeg gik ikke ret mange ture, det blev jeg stresset af- men i stedet sad jeg i kulden i min gårdhave og hørte halvkedelige podcast (mit system kunne ikke klare spænding)

Mange kloge siger sund kost og motion, men lyt til dig selv. For mig var det lækre juicer fra juicebar og nogenlunde sunde take-away alternativer det sundhed jeg kunne overskue.

Og så ventede jeg. Forestil dit indre som en bank. Alt det overtræk af energi du har lavet skal ind i banken igen. Så har du brugt 150% energi i et halvt år- ja så må du nøjes med at have 50% det næste halve år. Ingen videnskabelig belæg. Men det giver mening for mig.
1
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 10021
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 785
Likede indlæg: 14759

Re: Komme over stress/angst?

Indlægaf Juki » 7. maj 2018, 23:18

Muspel skrev:Ja. Det kan du. Altså komme over det.

Men start med at droppe tanken om at kunne speede processen op.

Enig. Giv dig selv den tid det tager. Det betaler sig i sidste ende.

Derudover, lad vær med at lytte for meget til andre og tage andres gode råd for gode varer altid. Forstået på den måde at hvis det virker for uoverskueligt at følge en masse ting eller det ikke føles til at gavne dig, så lad vær. Det er så individuelt hvad der hjælper, men man kan hurtigt blive endnu mere stresset, få dårlig samvittighed, bebrejde sig selv en masse osv., hvis man ikke føler man kan leve op til de råd der gives.

Sæt dig nogle realistiske mål. Det er vigtigt at holde sig selv i gang og fortsætte med at gøre ting der gør en glad, men det kan være nødvendigt at sætte ens forventninger ned og prioritere hvordan man vil bruge sin energi. Det kan være ret svært ikke at sammenligne med alt det man plejer at kunne, så sæt gerne "barren" lidt for lavt. På den måde har du stadig energi efter dagens gøremål er gjort og du kan slappe af og "holde fri" med god samvittighed.

Og så er det okay at gøre det lidt let for sig selv. Hvis du er vant til at købe ind ofte, men det er for stressende nu, så bestil varer via nettet hvis det er muligt at få leveret hvor du bor osv.

Du kan sagtens få det bedre, men det kræver du tager dine forholdsregler og accepterer din situation som den er nu. Du kan ikke presse/tvinge dig selv til at få det bedre, tværtimod. Hvis du ved hvad der udløst din stress/angst så er første skridt at undgå eller begrænse de situationer der forværrer det.

Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort fx at acceptere en sygemelding eller på anden måde slippe kontrollen og forventningerne, men det er ret nødvendigt at kunne det.

Til sidst vil jeg bare nævne at det der har været afgørende for mig, i behandlingen af min angst, har været at gå ved en psykolog med speciale i angst og som også forstod mig på en anden måde end jeg hidtil havde været vant til. Jeg havde angst i 15-20 år, dog hvor det størstedelen af tiden var ubehandlet, men da jeg så fik behandling for det følte jeg mig totalt misforstået. Jeg oplevede at der gik meget kassetænkning i det. Fx fordi jeg havde det sådan og sådan så burde det jo hjælpe at gøre sådan og sådan for det står der i en bog. Det sammen med at jeg ikke var interesseret i at tage medicin for noget der var et symptom på noget andet gjorde at den gængse behandling ikke virkede optimalt for mig.

Jeg er meget logisk tænkende og hvis jeg ikke kan finde/få en logisk forklaring på et problem så løser det ikke noget for mig at tage sovemedicin eller beroligende medicin. Til gengæld hjalp en privatpraktiserende psykolog mig med at få ændret mit tankemønster så jeg kunne få det bedre, samtidig med at jeg arbejdede med min angst og årsagen dertil.

Kort fortalt bestod den behandling jeg i flere år havde fået af at jeg skulle aflede mig selv når jeg fik et angstanfald. Den hjælp/teknik psykologen lærte mig var i stedet at jeg skal forholde mig til mig angst. Det var jo som sagt et symptom på noget andet, når jeg reagerede med fx spændingshovedpine og andre fysiske symptomer og gik helt i panik. Noget af det der gav mig rigtig meget angst var tanken om at miste. Jeg kunne slet ikke holde tanken ud om at mine kære en dag skal dø og hvis jeg fx ikke kunne få fat i min mor, hvis hun var blevet forsinket til en aftale vi havde, jamen så kørte tankerne og frygten jo bare derudaf. Jeg var overbevist om at der kunne være sket en trafikulykke og jeg var nærmest klar til at kontakte politi og sygehuse.

Psykologen fik mig i stedet til at tænke udover frygten. Døden er ikke noget man kan undslippe, men man kan gøre meget for at "lette" processen når det så engang sker. Det virker måske voldsomt, men det har hjulpet mig rigtig meget at der bliver taget stilling til nogle ting nu, før det evt. er aktuelt. Det er jo lidt a la når man laver et testamente, tager stilling til organdonation osv. Det giver mig bare en ro at jeg ved jeg ikke skal bruge tid og energi på at bekymre mig eller spekulere.

God bedring.
3
Forarget kan man altid blive

En bruger du ikke kan nå :cool2:
Slettet bruger
Likede indlæg: 20787

Re: Komme over stress/angst?

Indlægaf Slettet bruger » 8. maj 2018, 04:09

Jeg havde i en periode også dagligt en fornemmelse af at jeg trak vejret i en pose og ikke kunne få luft. Det kunne stå på længe ad gangen, og det stod på i flere år. Jeg kan ikke huske hvordan det startede, men jeg er ret sikker på at det blev ved fordi jeg blev bange for symptomerne, ikke fordi der var noget andet galt. Så det var selvforstærkende. Efterhånden som jeg lærte ikke at frygte følelsen af at jeg ikke kunne få luft og bare trække vejret roligt i stedet for at hive efter vejret, gik det også i sig selv igen. Men det havde nok været mere effektivt at gå til lægen med det, det gjorde jeg aldrig.
0
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 7787
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 574
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 19143

Re: Komme over stress/angst?

Indlægaf Hunkat » 8. maj 2018, 04:31

Start med at glemme alt om hvad man kan og skal og bør når man er syg. Det sætter forventninger op som du formentlig ikke kan leve op til alligevel og så kører den onde cirkel.

All hylder f.eks. mindfuldness/meditation. Jeg fucking hader det. Helt seriøst, det er det mest ubrugelige jeg har prøvet. Den der monotone måde de taler på i guidet meditation giver mig myrekryb.
Til gengæld har jeg set alle sæsoner af luksusfælden... måske.. 20 gange. Fordi det er nemt at sætte på og have kørende i baggrunden når jeg kommer hjem og skal dekomprimere mit hoved og min krop.

Selvfølgelig kan det gøre en forskel hvad du spiser, kroppen har også brug for fysisk energi og det er der ikke meget af i frysepizza, men hvis frysepizza er det du kan overskue i dag + sodavand, eller et glas rødvin, eller hvad der nu gør dig glad, så spis da frysepizza!
Køb dig til de smutveje der findes. Rengøring, færdigretter (der er faktisk kommet en del mere lødige produkter på markedet de seneste år), tøjvask.

Gør dig nogle seriøse overvejelser over hvad du har udsat dig selv for det sidste lange stykke tid (du kan formentlig gå meget længere tilbage end du tror!). Angst er når kroppen har været i "der kommer en LØVE!"-mode i alt, alt for lang tid. Der er/har været løver overalt i dit liv. Nogle af dem kan man ikke gøre noget ved, andre har man desværre selv udsat sig for, eller stiltiende accepteret at blive udsat for. Det er de løver du skal arbejde med nu. I første omgang ved at fjerne dig fysisk, f.eks. gennem en sygemelding. Så kommer du væk fra den løve der hedder mails og indbakke (eller hvad din løve nu hedder). Senere skal du arbejde med mere usynlige løver men det kan godt lade sig gøre, selvom det er hårdt.

Til sidst vil jeg bare lige give dig et af de bedste råd jeg har fået undervejs. Når du møder noget, f.eks. arbejde... "Ej, men vi har også et vigtigt møde i dag!" så spørg dig selv: "Tænker jeg på opgaven eller tænker jeg på mig selv?"

Opgaven skal nok blive løst, der er 7 mia. mennesker på denne her jord, der skal nok være en der griber den bold. Men der er kun en som passer på dig, og det er dig selv. Så tænk på dig selv først.
3
L'enfer, c'est les autres

First debat-mover :rock:

Persnikedy skrev
Hun er så på tværs at de skal have fat i de slæbebåde fra Suez kanalen
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 7091
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 1431
Likede indlæg: 13312

Re: Komme over stress/angst?

Indlægaf Rapfisk » 8. maj 2018, 05:13

Ud over alle de fantastiske ting, andre har skrevet: Det har hjulpet min veninde, der er i behandling, helt vildt at skære koffein ud af sit liv. Kaffe, sodavand og sort te. Hun var ikke storforbruger, men hendes behandler mente, at hendes hoved ikke kunne kende forskel på almindelig stress (der fører til angstanfald) og så den stress, koffein giver kroppen. Det viste sig at holde stik.

Et par af mine kollegaer har haft glæde af kropsterapeuter. Hvis du bor i København eller Nordsjælland, kan jeg prøve at skaffe nogle navne.
1
Livslinjen: 70 201 201
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 10021
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 785
Likede indlæg: 14759

Re: Komme over stress/angst?

Indlægaf Juki » 8. maj 2018, 10:48

Hunkat skrev:All hylder f.eks. mindfuldness/meditation. Jeg fucking hader det. Helt seriøst, det er det mest ubrugelige jeg har prøvet. Den der monotone måde de taler på i guidet meditation giver mig myrekryb.

Af hjertet tak!

Hold kæft hvor har jeg altid hadet sådan noget påtvunget afslapning.

Jeg kan huske når det blev brugt i folkeskolen, på min uddannelse og i andre situationer efter idæt eller lignende aktivitet. Pointen var vel at man skulle falde ned, men det havde den totalt modsatte effekt for mig. Jeg blev så stresset, rastløs og hidsig af at det gik sååå langsomt.. Kom nu bare til pointen eller ti stille!

Og sådan noget meditationsmusik er også bare irriterende.. Lyden af rislende vand, panfløjter eller hvad nu :cuss:
1
Forarget kan man altid blive

En bruger du ikke kan nå :cool2:
Jegvilgerneheddenogetnyt
Indlæg: 1846
Tilmeldt: 26. dec 2015, 11:24
Kort karma: 92
Likede indlæg: 2192

Re: Komme over stress/angst?

Indlægaf Jegvilgerneheddenogetnyt » 8. maj 2018, 13:25

Rapfisk skrev:Ud over alle de fantastiske ting, andre har skrevet: Det har hjulpet min veninde, der er i behandling, helt vildt at skære koffein ud af sit liv. Kaffe, sodavand og sort te. Hun var ikke storforbruger, men hendes behandler mente, at hendes hoved ikke kunne kende forskel på almindelig stress (der fører til angstanfald) og så den stress, koffein giver kroppen. Det viste sig at holde stik.

Et par af mine kollegaer har haft glæde af kropsterapeuter. Hvis du bor i København eller Nordsjælland, kan jeg prøve at skaffe nogle navne.

Jeg har også luret at kombinationen af koffein, som jeg er meget følsom over, og vejrtrækningen er et dårligt match.
0
Jegvilgerneheddenogetnyt
Indlæg: 1846
Tilmeldt: 26. dec 2015, 11:24
Kort karma: 92
Likede indlæg: 2192

Re: Komme over stress/angst?

Indlægaf Jegvilgerneheddenogetnyt » 8. maj 2018, 13:29

Hunkat skrev:Start med at glemme alt om hvad man kan og skal og bør når man er syg. Det sætter forventninger op som du formentlig ikke kan leve op til alligevel og så kører den onde cirkel.

All hylder f.eks. mindfuldness/meditation. Jeg fucking hader det. Helt seriøst, det er det mest ubrugelige jeg har prøvet. Den der monotone måde de taler på i guidet meditation giver mig myrekryb.
Til gengæld har jeg set alle sæsoner af luksusfælden... måske.. 20 gange. Fordi det er nemt at sætte på og have kørende i baggrunden når jeg kommer hjem og skal dekomprimere mit hoved og min krop.

Selvfølgelig kan det gøre en forskel hvad du spiser, kroppen har også brug for fysisk energi og det er der ikke meget af i frysepizza, men hvis frysepizza er det du kan overskue i dag + sodavand, eller et glas rødvin, eller hvad der nu gør dig glad, så spis da frysepizza!
Køb dig til de smutveje der findes. Rengøring, færdigretter (der er faktisk kommet en del mere lødige produkter på markedet de seneste år), tøjvask.

Gør dig nogle seriøse overvejelser over hvad du har udsat dig selv for det sidste lange stykke tid (du kan formentlig gå meget længere tilbage end du tror!). Angst er når kroppen har været i "der kommer en LØVE!"-mode i alt, alt for lang tid. Der er/har været løver overalt i dit liv. Nogle af dem kan man ikke gøre noget ved, andre har man desværre selv udsat sig for, eller stiltiende accepteret at blive udsat for. Det er de løver du skal arbejde med nu. I første omgang ved at fjerne dig fysisk, f.eks. gennem en sygemelding. Så kommer du væk fra den løve der hedder mails og indbakke (eller hvad din løve nu hedder). Senere skal du arbejde med mere usynlige løver men det kan godt lade sig gøre, selvom det er hårdt.

Til sidst vil jeg bare lige give dig et af de bedste råd jeg har fået undervejs. Når du møder noget, f.eks. arbejde... "Ej, men vi har også et vigtigt møde i dag!" så spørg dig selv: "Tænker jeg på opgaven eller tænker jeg på mig selv?"

Opgaven skal nok blive løst, der er 7 mia. mennesker på denne her jord, der skal nok være en der griber den bold. Men der er kun en som passer på dig, og det er dig selv. Så tænk på dig selv først.

Min “løve” kan jeg desværre ikke fjerne mig fra, da det primært handler om kronisk sygdom og generel bagtaling, som jeg møder alle vegne.
0

Tilbage til "Livets forhold"