Svigerfars ændrede adfærd

[DetSorteCirkus]

Det er måske bare retorik, men jeg synes fortsat, at der er utrolig meget "man" og kollektive, uudtalte regler i det, du skriver, og ikke særlig meget, der handler om jeres konkrete forhold til din svigerfar. Samme tendens kan jeg i øvrigt huske fra dine indlæg om en ung pige, der spiste vegansk. Det kunne man ikke forvente, at en gammel bedstemor forstod.
Det er, for mig i hvert fald, stadig uklart, hvorfor I (du?) gerne vil have den tidligere frekvens af samvær tilbage, ud over noget med at "man selvfølgelig gør sådan og sådan".

Nu gætter jeg, men kunne det tænkes, at der i de der regler, "I" bruger, generelt indgår en skepsis overfor ældre, der ikke primært orienterer sig mod børn og børnebørn og som får en kæreste og nye interesser i en moden alder, og at det bl.a. er derfor, at din svigerfar til en vis grad har trukket sig? Det ser man fx. også i familier med stærke holdninger til, hvornår man finder en partner, får børn og køber hus; der sker det, at dem, som gør tingene på en anderledes måde eller som har svært ved at etablere et traditionelt kernefamilieliv, selvom de inderligt ønsker det, begynder at føle sig utilpas, fordi der ikke rigtig er plads til dem i familien.

[HerErJeg]

Jeg er målløs over, du kan forvente, at en voksen mand giver jer besked om, at han er kommet til/fra rejse. Hvad får dig til at mene, I skal have den form for kontrol med hans hverdag?

Det er virkeligt uforskammet at kræve at kunne overvåge folk spdan.

Stop nu det raseri der. Vi snakker en SMS på 10 ord, jeg tror faktisk min kone har haft skrevet til ham uden der kommer svar. Og så nok allermest fordi det plejer at være sådan, at det gør man da naturligvis.
Vi er en typisk flok jyder, vi flyver ikke verden rundt på må og få, det er 1 gang og året, og selvfølgelig giver man lige et pip at alt er gået godt. Hvad kontrol er der i det? Er det virkelig så forfærdeligt?

Ja. Han er voksen. Ikke en 7-årig, der skal så til ansvar over for jer. Det er umyndiggørende.

Hvad mindre din komme lider af angst eller andet, der kræver særlige hensyn fra sine forældre, selvom hun er voksen?

Kan du ellers flere fine ord til at beskrive noget så simpelt som en SMS? Han plejer sågar at give besked bare han kører fra os og hjem til sig selv, så vi er ikke urimelige i vores undren.

[LaScrooge]

Jeg tænker det samme som Det Sorte Cirkus. Er det normer eller kærlighed der er på spil? Det lyder mest som det første.

[HerErJeg]

Min kone er der flere der spøger om.
Der er ingen tvivl om at hun har fået sin mors rolle.. Det er der lokummet brænder fra flere sider i familien, også hvis A skal brokke sig over B, og så dagen efter er det måske B der er træt af A.
Familien er ganske lille, og det der 'slå hånden af' gør intet lettere for relationen mellem dem som står tæt på, men udenfor. Det irriterer, at min kone ikke kan holde kontakten til den side, uden hun føler det skal være i smug, for hendes far forstår ikke at hun har behov for det.
Hun er nok allermest ked af, at han ikke ringer for lige at sludre i 10 minutter, der er altid noget som er galt, og hvis ikke der er problemer, så er der tavshed. Så vælger hun selv at ringe, men bliver fra tid til anden ramt af en stædighed, det kan ikke passe det altid skal være 1-vejs.
Så selvfølgelig skriver hun en SMS til ham på hans ferie, det er ikke kontrollerende eller umyndiggørelse, men blot en føler, der desværre mødes af tavshed.

[Krølle]

Har din kone før svigermors død haft den slags kommunikation med svigerfar, eller var sludren i tlf og sms’er noget, der foregik med svigermor?

Min mor ringer og skriver ofte, min far nærmest aldrig. Det forventer jeg ikke vil ændre sig permanent, hvis han bliver alene - de første år, jo, men når hans liv forhåbentlig en dag blev normaliseret (gerne med en sød kæreste), ville jeg egentlig mest af alt forvente, at han gik tilbage til sit oprindelige mønster. Jeg ville faktisk se det som et sundhedstegn

Min far elsker uden tvivl os unger højt og elsker at være sammen med os. Haners re grundlæggende hverken et tlf eller SMS-menneske, hvilket jeg forstår og respekterer.

[Sangius]

Hvorfor er det at I ikke bare inviterer hende. Synes det virker som et lidt dumt princip at holde fast i, for ingen verdens nytte.

[Juki]

Min kone er der flere der spøger om.
Der er ingen tvivl om at hun har fået sin mors rolle.. Det er der lokummet brænder fra flere sider i familien, også hvis A skal brokke sig over B, og så dagen efter er det måske B der er træt af A.
Familien er ganske lille, og det der 'slå hånden af' gør intet lettere for relationen mellem dem som står tæt på, men udenfor. Det irriterer, at min kone ikke kan holde kontakten til den side, uden hun føler det skal være i smug, for hendes far forstår ikke at hun har behov for det.
Hun er nok allermest ked af, at han ikke ringer for lige at sludre i 10 minutter, der er altid noget som er galt, og hvis ikke der er problemer, så er der tavshed. Så vælger hun selv at ringe, men bliver fra tid til anden ramt af en stædighed, det kan ikke passe det altid skal være 1-vejs.
Så selvfølgelig skriver hun en SMS til ham på hans ferie, det er ikke kontrollerende eller umyndiggørelse, men blot en føler, der desværre mødes af tavshed.

Intet nyt er godt nyt.

Jeg tror det er meget individuelt hvor meget behov man har for kontakt og med hvem. Og måske vigtigst at man skal have noget gensidigt ud af den kontakt man så har. Nogle har bare mere på hjerte end andre eller er bedre til at smalltalke.

Jeg har fx aldrig haft behov for at ringe en op og snakke løs uden der er en årsag. Det kan være noget planlægning eller lignende, men derfra kan samtalen sagtens udvikle sig hvis der bliver spurgt ind til mig. Det er bare begrænset hvor meget det ligger til mig at snakke om ting uopfordret i den situation.

Samtidig kan mange nok nikke genkendende til at det kan være svært at finde motivationen for gentagne gange at høre om og deltage i noget der ikke interesserer en. Uanset emnet, om det handler om børn, biler, problemer med jobbet eller en partner. Det er jo oftest ikke fordi andre ikke gerne vil høre om ens børn eller kæresteproblemer, men hvis det ligesom er det eneste vedkommende kan snakke om eller der ikke bliver gjort noget ved de kæresteproblemer så bliver det hurtigt drænende at snakke med vekommende.

Måske har svigerfar fået nye/andre interesser eller øjnene op for at der ikke er noget bør eller skal i kontakten til familien. Det kan vel heller ikke være tilfredsstillende for jer hvis han kun deltager af pligt?

I kan jo sagtens synes det er træls osv., men hvad vil I gøre ved det? At tvinge ham med eller være bitter over det er jo heller ikke optimalt for nogen af jer, men så længe I ikke fortæller ham det kan I ikke bebrejde ham for ikke at være tankelæser.

Men sørger I for at være interesseret i ham? Spørger I ind til hvad han laver, bruger sin tid på osv.? Det kan selvfølgelig så være at han ikke har oplevet noget han vil dele, men så har han i det mindste haft muligheden og får følelsen af at I er interesserede i ham og giver ham opmærksomhed for hvem han er og ikke bare for hvad han gør og ikke gør, oftest ud fra jeres synspunkt.

[HerErJeg]

Har din kone før svigermors død haft den slags kommunikation med svigerfar, eller var sludren i tlf og sms’er noget, der foregik med svigermor?

Min mor ringer og skriver ofte, min far nærmest aldrig. Det forventer jeg ikke vil ændre sig permanent, hvis han bliver alene - de første år, jo, men når hans liv forhåbentlig en dag blev normaliseret (gerne med en sød kæreste), ville jeg egentlig mest af alt forvente, at han gik tilbage til sit oprindelige mønster. Jeg ville faktisk se det som et sundhedstegn

Min far elsker uden tvivl os unger højt og elsker at være sammen med os. Haners re grundlæggende hverken et tlf eller SMS-menneske, hvilket jeg forstår og respekterer.

I de gode gamle dage med fastnettelefon, der var det tilfældigt hvem der tog den. Oftest blev hele verdenssituationen ordnet med vedkommende, uden at der blev kaldt på andre. Så jo, hun har da også snakket meget med ham, det har jeg da også. Mobil og SMS er så skide specifikke og udvander relationer på tværs.

[Purple Haze]

.... han er nok alligevel den generation som kan bære nag over en eller anden tåbelighed, som vokser i underbevidstheden i mange år og aldrig glemmes, og som pludselig eksploderer når de rette elementer er tilstede. Det er ikke noget som findes i dag, men de gamle generationer var vist rigtig gode til den slags.

Æh?
Du kan ikke se at den her beskrivelse af “den gamle generation” passer spot on på dig selv i denne tråd?

Det er fair nok hvis i har nogle ting i er kede af og gerne vil have ændret, tror det de fleste her reagere imod er at du fremstår som “en sur gammel mand” der er sur oner at tingene ikke er som de plejer og at din svigerfar ikke opfører sig som du synes han skal.
Du virker utrolig vred over at han skaber afstand til jer, og samtidig virker du til faktisk ikke til at kunne lide ham.

[LaScrooge]

Jeg forstår godt hvis din hustru blev såret over at han gik tidligt tio jeres kobberbryllup ig i det tilfælde synes jeg at man både kan og skal være åben om sine følelser og forventninger. Men jeg tror også det hjælper hvis I er mere indfølende overfor ham, ved fx at forestille jer, hvordan hans liv er nu og prøve at se hans adfærd gennem en linse der fokuserer på hvordan den glæder ham i stedet for hvordan den støder jer. Andre har allerede skrevet det, men det lyder som om han har det godt og har fået en second wind. Nyt indhold i livet, nye venner, ny kærlighed. Præv at glæde jer på hans vegne i stedet for at være trætte af, at hans fokus er andre steder end på jer. Og prøv at kommunikere åbent og positivt til ham. I stedet for at skumle over at han ikke melder at han er ankommet i god behold, så skriv til HAM at I håber, at han er ankommet i god behold og at de får en dejlig ferie.

[Neverkont]

Det kan ofte være svært, at finde sine egne ben når noget ændres.

Mange mennesker har det bedst når tingene er som de plejer, for når noget ændres kan vi være nødt til, at forholde os til nogle ting, vi ikke plejer at tænke over, men bare gør.

Nu er "noget" blevet ændret i jeres familie, og så er i nødt til, at gøre jeg nogle tanker om hvordan i skal gribe tingene an fremadrettet.
Svigerfars liv har ændret sig, og det påvirker resten af familien, og måden i plejer at gøre ting på.

Det er vel lige som når ungerne flyver fra reden.

Vaner kan være svære at lave om på, men det er ikke umuligt.

Prøv at starte med, at tænke positivt om svigerfars "nye" liv, både det, at han har nogle interesser og det, at han har fundet en veninde.
Prøv at tænke på hvor meget pres det kunne lægge på jer, hvis han hverken havde interesser eller veninde.
Hvis det med veninden er seriøst kan det risikere, at blive starten på en helt ny relation, både i forhold til hende, men også til svigerfar, hvis i altså tager pænt imod hende.

Og hvad er det værste der kan være sket når han ikke giver lyd fra sig på en rejse?

Jeg synes i skal starte med, at tænke positivt om svigerfars nye liv, for det jeg har citeret dig for herunder giver mig en stærk fornemmelse af, at i har de negative briller på (det fremhævede).

jeg ved faktisk slet ikke at han render rundt med hende, officielt, min kone ved det, jeg har intet hørt, ud over at snakken kører i den rille.

[Purple Haze]

.... han er nok alligevel den generation som kan bære nag over en eller anden tåbelighed, som vokser i underbevidstheden i mange år og aldrig glemmes, og som pludselig eksploderer når de rette elementer er tilstede. Det er ikke noget som findes i dag, men de gamle generationer var vist rigtig gode til den slags.

Æh?
Du kan ikke se at den her beskrivelse af “den gamle generation” passer spot on på dig selv i denne tråd?

Det er fair nok hvis i har nogle ting i er kede af og gerne vil have ændret, tror det de fleste her reagere imod er at du fremstår som “en sur gammel mand” der er sur oner at tingene ikke er som de plejer og at din svigerfar ikke opfører sig som du synes han skal.
Du virker utrolig vred over at han skaber afstand til jer, og samtidig virker du til faktisk ikke til at kunne lide ham.

En tilføjelse, tænker hvad formålet med tråden er?

Søger du efter råd? Eller er det bare er en brokketråd, så er det også i orden.

[Honningprut]

Ærligt så lyder det som om i forventer noget andet, end svigerfar umiddelbart har lyst til. I kan ikke tvinge ham til at være en del af jeres familie-begivenheder, blot fordi i synes det er skik og har bestilt bord til ham mm.

Han er en voksen mand og skal ikke stå til regnskab for jer.

Alternativet er at i snakker med ham om det.

[RavenClaw]

Jeg tænker, det er helt normalt, at han skal finde sig selv, efter han er blevet enkemand. Ja, han har fortsat i de gamle rutiner, efter din svigermor døde, men nu er han kommet så meget "fri" af relationen og savnet, at han begynder at finde sin identitet som individ frem for som ægtepar. Og jeg synes, I skal give ham den plads, han har brug for. Det kommer til at ødelægge jeres forhold til hinanden, hvis han skal skældes ud over at finde sin egen lykke igen. Ingen har brug for at vide, at deres personlige udvikling er spild af tid og fuldstændig lige gyldig for dem, man har nærest.

Min mormor blev enke for et år siden. Hun har også ændret sig en del, nu hvor hun skal bygge sin tilværelse op igen efter en livslang kærlighed. Men vi støtter hende uanset hvad, for hun vil jo aldrig glemme, hvor hun kommer fra.

Glæd jer i stedet på svigerfars vegne over, at han stadig kan se og skabe en fremtid for sig selv. Lad ham holde ferie med veninden, og så ring til ham, når han kommer hjem og invitér på middag og hør hans version af livet.

[Honningprut]

Ærligt så lyder det som om i forventer noget andet, end svigerfar umiddelbart har lyst til. I kan ikke tvinge ham til at være en del af jeres familie-begivenheder, blot fordi i synes det er skik og har bestilt bord til ham mm.

Han er en voksen mand og skal ikke stå til regnskab for jer.

Alternativet er at i snakker med ham om det.

Forøvrigt husker jeg da min bedstefar blev enkemand, han blev enke ret tidligt - han var vidst omkring 68 år. Han gik fuldstændig i stå, da min bedstemor gik bort. Jeg ville have ønsket for ham, at han havde haft mod til at udfylde tiden i stedet evt. også med et nyt bekendtskab, for at se ham gå i stå, tror jeg personligt er langt værre, end at han ville have tilsiddesat os for egne interesser.