Svigerfars ændrede adfærd

[DetSorteCirkus]

Jeg har lidt svært ved at afgøre, i hvilken grad din frustration og harme skyldes principper, og i hvilken grad det handler om følelser.

Vil I gerne lære hans veninde at kende, eller det kun vigtigt at vide, om de er kærester, fordi du/I mener, at det er en information, man bør give sin familie?
Savner I ham i hverdagen og ved festlige lejligheder, eller er det mere dækkende at sige, at du/I synes, at han forsømmer sine pligter som familiemenneske?
Kalder du hans hobby en besættelse, fordi han ikke kan tale om eller prioritere andet, eller skyldes din holdning snarere, at du mener, at man altid bør sætte børn og børnebørn først og så forme resten af sit liv derefter?

Hvad nu hvis de fleste herinde skriver, at ja, sådan er det bare med ældre (sviger)forældre? Vil du så pakke din kritik væk?
Det bliver netop meget principielt at fokusere på, hvad "man" kan forvente i stedet for at stå ved, at I føler jer pludselig tilsidesat og måske også sommetider lidt udnyttede. Jeg synes, det lyder rimeligt, at I blev skuffede over, at han smuttede til kobberbrylluppet, når han godt kendte til reservationen og heller ikke deltog i æresporten, men på den anden side skriver du, at han er god til at klage over ting og ikke tåler kritik, og så er det, jeg igen bliver i tvivl, om I savner din svigerfar som mennesker, eller om I primært er harme over, at han ikke holder på formerne.

[fisken80]

Har I prøvet at åbne munden og sige hvad I føler? Jeg synes lidt at I forventer en masse af ham, navnlig at han skal opføre sig som i de gode gamle dage for jeres skyld og at, han skal læse jeres tanker. Og så bliver du/I fornærmede når han gør noget forkert.

Prøv lige at sætte det lidt i perspektiv: din kone har mistet sin mor, dvs hun kan ikke bare gribe røret og snakke med hende, hun kan ikke længere komme forbi til kaffe eller overnatning. Hun tænker sikkert jævnligt på hende og savner hende.

Din svigerfar bemærker savnet når han vågner om morgenen, når han skal have morgenmad, når han skal spise frokost, når der kommer matador i fjernsynet som de plejede at se sammen, når han selv skal lave sin aftensmad til en. Når han skal børste tænder, når han ikke har hende som selskab til havearbejdet, når han ikke har nogen at kysse godnat. Hans savn er tilstede hele tiden, og han er blevet konfronteret med det dag ud og dag ind i over et år, mens I trods alt har, haft et liv og en hverdag, der fortsatte rimeligt uændret. Nu har han så fundet en ny kæreste, bruger tid udenfor sit tomme hjem fuldt med minder om hans kone. Han fylder selv sin dag ud med folk og interesser. Han er for første gang siden din svigermor døde ikke til rådighed fordi han ikke har andet at lave. Og så tillader I jer at blive fornærmede fordi han ikke har tid til at komme til kaffe, og ikke kan gætte at I har behov for at se ham.

Ej, undskyld mig, men jeg synes at det lyder umodent og forkælet. Giv da i det mindste manden en chance for at kende jeres følelser inden i dømmer ham som uinteresseret og egoistisk.

Hvor står din kone i alt det her?
Og bunder det her egentlig dybest set i at du/I synes at det er for tidligt at han har fundet en ny veninde?

Det har da intet med tidshorisonter eller kæresteri at gøre.
Vi skal træde umanerlig varsomt, for han har slået hånden af andre i den anden side af familien, som han synes udtalte sig forkert, krænkende mm., og så cutter man kontakten permanent. Så det med at hive problematikker til overfladen er en giftig sag, det kan hurtigt blive misforstået.
Han har haft vores søn på 2 dages ferie for nylig. Vi skulle så hente ham. Der gik et kvarter, så var vi ude af klappen, for han skulle jo videre. Så er det altså nær umuligt at opretholde en fornuftig kontakt, hvis der ikke lige er tid til at falde ned i en stol og snakke vind og vejr.

Han havde lige haft jeres søn i 2 dage og alligevel brokker du dig over, at han ikke gider jer? Der knækkede filmen godt nok lige for mig da...
Især fordi du ikke kan sætte dig ind i, at han efter at have prioriteret jeres søn i to dage måske faktisk gerne ville være sammen med sin veninde. Sorry, jeg forstår slet ikke problemet, det gør jeg virkelig ikke. Når han gerne vil have sit barnebarn på ferie i to dage så kan jeg slet ikke se, at der er tale om en nedprioritering.

[Moxy-lady]

Har I prøvet at åbne munden og sige hvad I føler? Jeg synes lidt at I forventer en masse af ham, navnlig at han skal opføre sig som i de gode gamle dage for jeres skyld og at, han skal læse jeres tanker. Og så bliver du/I fornærmede når han gør noget forkert.

Prøv lige at sætte det lidt i perspektiv: din kone har mistet sin mor, dvs hun kan ikke bare gribe røret og snakke med hende, hun kan ikke længere komme forbi til kaffe eller overnatning. Hun tænker sikkert jævnligt på hende og savner hende.

Din svigerfar bemærker savnet når han vågner om morgenen, når han skal have morgenmad, når han skal spise frokost, når der kommer matador i fjernsynet som de plejede at se sammen, når han selv skal lave sin aftensmad til en. Når han skal børste tænder, når han ikke har hende som selskab til havearbejdet, når han ikke har nogen at kysse godnat. Hans savn er tilstede hele tiden, og han er blevet konfronteret med det dag ud og dag ind i over et år, mens I trods alt har, haft et liv og en hverdag, der fortsatte rimeligt uændret. Nu har han så fundet en ny kæreste, bruger tid udenfor sit tomme hjem fuldt med minder om hans kone. Han fylder selv sin dag ud med folk og interesser. Han er for første gang siden din svigermor døde ikke til rådighed fordi han ikke har andet at lave. Og så tillader I jer at blive fornærmede fordi han ikke har tid til at komme til kaffe, og ikke kan gætte at I har behov for at se ham.

Ej, undskyld mig, men jeg synes at det lyder umodent og forkælet. Giv da i det mindste manden en chance for at kende jeres følelser inden i dømmer ham som uinteresseret og egoistisk.

Hvor står din kone i alt det her?
Og bunder det her egentlig dybest set i at du/I synes at det er for tidligt at han har fundet en ny veninde?

Det har da intet med tidshorisonter eller kæresteri at gøre.
Vi skal træde umanerlig varsomt, for han har slået hånden af andre i den anden side af familien, som han synes udtalte sig forkert, krænkende mm., og så cutter man kontakten permanent. Så det med at hive problematikker til overfladen er en giftig sag, det kan hurtigt blive misforstået.
Han har haft vores søn på 2 dages ferie for nylig. Vi skulle så hente ham. Der gik et kvarter, så var vi ude af klappen, for han skulle jo videre. Så er det altså nær umuligt at opretholde en fornuftig kontakt, hvis der ikke lige er tid til at falde ned i en stol og snakke vind og vejr.

Altså jeg siger ikke at han er perfekt, overhovedet. Jeg forsøger bare at sætte tingene lidt i perspektiv for jer. Men altså, han havde lige haft jeres søn i 2 dage, det lyder ikke som en mand der er ligeglad.

Ift hans tilbøjelighed til at blive fornærmet og slå hånden af folk, så ligger meget af ansvaret for hvordan tingene modtages, jo hos afsenderen, dvs jer. Og flere har her i tråden foreslået helt simpelt at fortælle at i savner ham, og at invitere ham og hans kæreste på besøg. Man kan sagtens give udtryk for at man savner en person, uden at denne opfatter det som kritik.

Jeg ved godt at du selvfølgelig er mere åben i denne tråd end du ville være irl, men ville du evne dette, eller evt are være stille mens din kone fortæller at hun /i savner ham?

Du virker vred, og ikke specielt interesseret i en reel løsning uden konflikt. Det er i princippet også helt fair, din svigerfar kan sagtens være en kæmpe idiot. Men så skal du også være ærlig overfor dig selv og din kone i det mindste.

Jeg har selv haft en konflikt med min far hvor jeg droppede kontakten i et års tid fordi han ikke prioriterede sin familie, så kan sagtens sætte mig ind i følelserne. Jeg siger bare at langt det meste af det du skriver virker ret forståeligt for de fleste udefrakommende, og at din reaktion derfor virker unødigt stejl, og at du derfor bør overveje hvad du egentlig ønsker i det her, og snakke med din kone om dette (og Hendes behov må komme først)

[DetSorteCirkus]

Det har da intet med tidshorisonter eller kæresteri at gøre.
Vi skal træde umanerlig varsomt, for han har slået hånden af andre i den anden side af familien, som han synes udtalte sig forkert, krænkende mm., og så cutter man kontakten permanent. Så det med at hive problematikker til overfladen er en giftig sag, det kan hurtigt blive misforstået.
Han har haft vores søn på 2 dages ferie for nylig. Vi skulle så hente ham. Der gik et kvarter, så var vi ude af klappen, for han skulle jo videre. Så er det altså nær umuligt at opretholde en fornuftig kontakt, hvis der ikke lige er tid til at falde ned i en stol og snakke vind og vejr.

Men hvad er der så at gøre ved situationen, egentlig? Og hvorfor er det vigtigt for jer at se meget til en person, som i det markerede ikke lyder specielt nem eller behagelig at omgås?

Jeg er med på, at man ikke nødvendigvis dropper kontakten til et familiemedlem, blot fordi man ikke knuselsker i hinanden, men jeg forstår nok ikke rigtig, at det er så, lyder det til, magtpåliggende for jer at få samværet tilbage på det tidligere niveau, når det handler om en mand, som I faktisk ikke er trygge ved at tale åbent og ærligt med.

[HerErJeg]

Har I prøvet at åbne munden og sige hvad I føler? Jeg synes lidt at I forventer en masse af ham, navnlig at han skal opføre sig som i de gode gamle dage for jeres skyld og at, han skal læse jeres tanker. Og så bliver du/I fornærmede når han gør noget forkert.

Prøv lige at sætte det lidt i perspektiv: din kone har mistet sin mor, dvs hun kan ikke bare gribe røret og snakke med hende, hun kan ikke længere komme forbi til kaffe eller overnatning. Hun tænker sikkert jævnligt på hende og savner hende.

Din svigerfar bemærker savnet når han vågner om morgenen, når han skal have morgenmad, når han skal spise frokost, når der kommer matador i fjernsynet som de plejede at se sammen, når han selv skal lave sin aftensmad til en. Når han skal børste tænder, når han ikke har hende som selskab til havearbejdet, når han ikke har nogen at kysse godnat. Hans savn er tilstede hele tiden, og han er blevet konfronteret med det dag ud og dag ind i over et år, mens I trods alt har, haft et liv og en hverdag, der fortsatte rimeligt uændret. Nu har han så fundet en ny kæreste, bruger tid udenfor sit tomme hjem fuldt med minder om hans kone. Han fylder selv sin dag ud med folk og interesser. Han er for første gang siden din svigermor døde ikke til rådighed fordi han ikke har andet at lave. Og så tillader I jer at blive fornærmede fordi han ikke har tid til at komme til kaffe, og ikke kan gætte at I har behov for at se ham.

Ej, undskyld mig, men jeg synes at det lyder umodent og forkælet. Giv da i det mindste manden en chance for at kende jeres følelser inden i dømmer ham som uinteresseret og egoistisk.

Hvor står din kone i alt det her?
Og bunder det her egentlig dybest set i at du/I synes at det er for tidligt at han har fundet en ny veninde?

Det har da intet med tidshorisonter eller kæresteri at gøre.
Vi skal træde umanerlig varsomt, for han har slået hånden af andre i den anden side af familien, som han synes udtalte sig forkert, krænkende mm., og så cutter man kontakten permanent. Så det med at hive problematikker til overfladen er en giftig sag, det kan hurtigt blive misforstået.
Han har haft vores søn på 2 dages ferie for nylig. Vi skulle så hente ham. Der gik et kvarter, så var vi ude af klappen, for han skulle jo videre. Så er det altså nær umuligt at opretholde en fornuftig kontakt, hvis der ikke lige er tid til at falde ned i en stol og snakke vind og vejr.

Han havde lige haft jeres søn i 2 dage og alligevel brokker du dig over, at han ikke gider jer? Der knækkede filmen godt nok lige for mig da...
Især fordi du ikke kan sætte dig ind i, at han efter at have prioriteret jeres søn i to dage måske faktisk gerne ville være sammen med sin veninde. Sorry, jeg forstår slet ikke problemet, det gør jeg virkelig ikke. Når han gerne vil have sit barnebarn på ferie i to dage så kan jeg slet ikke se, at der er tale om en nedprioritering.

Måske fordi vi har kørt næsten 2 timer for at hente ham, og så skal det være så præcis på klokkeslæt at vi skal smutte med det samme?
Så knækker min film også, især når det er noget der er kommet ud af ingenting over ikke ret lang tid.

[Sangius]

Jeg havde da også syntes det var træls, ikke lige at blive budt på en kaffe efter en lang køtetur. Det havde jeg også forventet

Men jeg tror ikke I får noget ud af, at være sure på ham. Hvad sker der hvis I inviterer på middag, og inviterer damen med?
Jeg havde holdt min kommunikation åben og tilgængelig, og virket opsøgende. Hvis det er noget der er kommet pludseligt, er det nok også noget der forsvinder igen.

Men det lyder da uhyggeligt hvis han sådan uden videre slår hånden af andre, er det noget han gør for et godt ord?

[HerErJeg]

Jeg havde da også syntes det var træls, ikke lige at blive budt på en kaffe efter en lang køtetur. Det havde jeg også forventet

Men jeg tror ikke I får noget ud af, at være sure på ham. Hvad sker der hvis I inviterer på middag, og inviterer damen med?
Jeg havde holdt min kommunikation åben og tilgængelig, og virket opsøgende. Hvis det er noget der er kommet pludseligt, er det nok også noget der forsvinder igen.

Men det lyder da uhyggeligt hvis han sådan uden videre slår hånden af andre, er det noget han gør for et godt ord?

Vi skal holde damen ude af regnestykket. Hun findes ikke officielt, jeg ved faktisk slet ikke at han render rundt med hende, officielt, min kone ved det, jeg har intet hørt, ud over at snakken kører i den rille. Og så fordi han havde kludret i en feriebooking som jeg skulle hjælpe med, men intet nævnes til mig. Så hvis det lyder forvirrende, så er det det også. Han sagde til min kone, at nu måtte vi se til om hun blev præsenteret, så vi kan ikke invitere nogen.
Det med at slå hånden af, han er nok alligevel den generation som kan bære nag over en eller anden tåbelighed, som vokser i underbevidstheden i mange år og aldrig glemmes, og som pludselig eksploderer når de rette elementer er tilstede. Det er ikke noget som findes i dag, men de gamle generationer var vist rigtig gode til den slags.

[Daine]

Jeg synes din svigerfar lyder lidt som min storebror - bare 20 år ældre, og dermed ikke samme generation. Min bror er ikke enkemand, men han gik fra sin kone gennem 15-16 år for ca 1 1/2 år siden (han var 40 på det tidspunkt) og efter de første svære måneder så var det lidt som om fanden tog ved ham. Jeg vil ikke kalde det “klassisk 40 års krise”, men det var mere som om han skulle udleve alt det han ikke havde kunnet de sidste mange år.
Han dater vistnok flere kvinder, vi hører ihf flere navne omtalt, men her over et år senere er det ikke nogen vi har mødt. Han rejser, tager på weekendture, er ofte i biografen og ude at spise med disse kvinder (ham og hans eks gjorde ikke rigtig noget af dette). Han er vist i bund og grund i gang med at udleve singletilværelsen og det er rigtig godt for ham. Det koster så på familiefronten, han har sjældent tid til at komme på besøg, besøgene det bliver til er noget forhastede og han fravalgte julen med os sidste år, trods det at vores mor var alvorligt syg, med en forklaring om “at han skulle noget andet”.

Når jeg læser om din svigerfar tænker jeg han lyder som om han er ved at udleve sin anden ungdom. Han har fået den værste sorg på afstand nu og er måske blevet bevist om at livet er kort, og han har mange ting han stadig gerne vil. Hans børn er voksne og kan tage vare på dem selv = det gør ham fri til at kunne leve præcis som han vil. Og som min bror, så tror jeg ikke han tænker over at der faktisk er noget familie der er lidt såret over hans ligegyldighed, for han har travlt med alt det “nye og spændende” han oplever.

Jeg har ingen gode råd til hvordan I skal tackle det. Hos os bliver det tiet ihjel og accepteret. Jeg er ikke tæt med min bror og egentlig ret ligeglad med hvordan han lever sit liv, så længe han er tilfreds. Mht julen sidste år kunne jeg dog have slået ham, fordi jeg kunne se mine forældre var sårede over at blive fravalgt, specielt i den situation de var i. Men de vil ikke have skænderi og konflikt, så der blev ikke snakket om det med storebror. Vi giver ham plads. Kan I gøre det samme? Trække på skuldrene og fokusere på andet familie? Det er selvfølgelig nok mest din kone der skal kunne det, det er jo hendes far. Men måske det er det letteste, at prøve at acceptere tingenes tilstand og så se om det lige så stille ændre sig lidt tilbage igen, efterhånden som tiden går.

[LadyFox]

Jeg havde da også syntes det var træls, ikke lige at blive budt på en kaffe efter en lang køtetur. Det havde jeg også forventet

Men jeg tror ikke I får noget ud af, at være sure på ham. Hvad sker der hvis I inviterer på middag, og inviterer damen med?
Jeg havde holdt min kommunikation åben og tilgængelig, og virket opsøgende. Hvis det er noget der er kommet pludseligt, er det nok også noget der forsvinder igen.

Men det lyder da uhyggeligt hvis han sådan uden videre slår hånden af andre, er det noget han gør for et godt ord?

Jeg ville godt nok blive bitter hvis nogen synes jeg var træls fordi jeg ikke lige havde tid til at give kaffe efter jeg havde brugt 2 dage på at passe deres barn, også selvom de har skulle bruge et par timer i bil. 1. Så havde jeg jo lige brugt 2 dage på at gøre dem en tjeneste. 2. Så har de fleste vel råd til at købe en kop kaffe på en tank eller en café hvis de havde brug for kaffe efter et par timer i bilen.

[Daine]

Jeg havde da også syntes det var træls, ikke lige at blive budt på en kaffe efter en lang køtetur. Det havde jeg også forventet

Men jeg tror ikke I får noget ud af, at være sure på ham. Hvad sker der hvis I inviterer på middag, og inviterer damen med?
Jeg havde holdt min kommunikation åben og tilgængelig, og virket opsøgende. Hvis det er noget der er kommet pludseligt, er det nok også noget der forsvinder igen.

Men det lyder da uhyggeligt hvis han sådan uden videre slår hånden af andre, er det noget han gør for et godt ord?

Jeg ville godt nok blive bitter hvis nogen synes jeg var træls fordi jeg ikke lige havde tid til at give kaffe efter jeg havde brugt 2 dage på at passe deres barn, også selvom de har skulle bruge et par timer i bil. 1. Så havde jeg jo lige brugt 2 dage på at gøre dem en tjeneste. 2. Så har de fleste vel råd til at købe en kop kaffe på en tank eller en café hvis de havde brug for kaffe efter et par timer i bilen.

Han har ikke “passet deres barn” (du får det til at lyde som om det er et random barn han har fået smidt i nakken). Han har haft sit barnebarn på besøg (forhåbenligt til begges fornøjelse) og nu kommer hans datter og svigersøn for at hente drengen. Og bor de et par timers kørsel væk, er det jo ikke nogen der sådan lige dropper ind i tide og utide, så jeg synes egenligt også godt han kunne have givet en kop kaffe. Småsnakke lidt. Der er jo ingen der siger det behøver tage timer. Jeg ville kalde det alm høflighed, men sådan er vi så forskellige.

[LadyFox]

Jeg havde da også syntes det var træls, ikke lige at blive budt på en kaffe efter en lang køtetur. Det havde jeg også forventet

Men jeg tror ikke I får noget ud af, at være sure på ham. Hvad sker der hvis I inviterer på middag, og inviterer damen med?
Jeg havde holdt min kommunikation åben og tilgængelig, og virket opsøgende. Hvis det er noget der er kommet pludseligt, er det nok også noget der forsvinder igen.

Men det lyder da uhyggeligt hvis han sådan uden videre slår hånden af andre, er det noget han gør for et godt ord?

Jeg ville godt nok blive bitter hvis nogen synes jeg var træls fordi jeg ikke lige havde tid til at give kaffe efter jeg havde brugt 2 dage på at passe deres barn, også selvom de har skulle bruge et par timer i bil. 1. Så havde jeg jo lige brugt 2 dage på at gøre dem en tjeneste. 2. Så har de fleste vel råd til at købe en kop kaffe på en tank eller en café hvis de havde brug for kaffe efter et par timer i bilen.

Han har ikke “passet deres barn” (du får det til at lyde som om det er et random barn han har fået smidt i nakken). Han har haft sit barnebarn på besøg (forhåbenligt til begges fornøjelse) og nu kommer hans datter og svigersøn for at hente drengen. Og bor de et par timers kørsel væk, er det jo ikke nogen der sådan lige dropper ind i tide og utide, så jeg synes egenligt også godt han kunne have givet en kop kaffe. Småsnakke lidt. Der er jo ingen der siger det behøver tage timer. Jeg ville kalde det alm høflighed, men sådan er vi så forskellige.

Nu jeg læser efter så kan jeg godt se at der ikke står at det var en pasning så det har du ret i.
Jeg ved ikke hvorfor jeg får det til at lyde som et random barn man får smidt i nakken, men jeg lægger så heller ikke noget negativt i at passe et familie medlem, og pasning kan jo sagtens være en gensidig fornøjelse.

Og det er da høfligt at byde folk på en kop kaffe, jeg synes bare ikke det uhøfligt ikke at gøre det hvis man har andre planer og man ikke har inviteret folk på kaffe.

[HerErJeg]

Jeg er målløs over, du kan forvente, at en voksen mand giver jer besked om, at han er kommet til/fra rejse. Hvad får dig til at mene, I skal have den form for kontrol med hans hverdag?

Det er virkeligt uforskammet at kræve at kunne overvåge folk spdan.

Stop nu det raseri der. Vi snakker en SMS på 10 ord, jeg tror faktisk min kone har haft skrevet til ham uden der kommer svar. Og så nok allermest fordi det plejer at være sådan, at det gør man da naturligvis.
Vi er en typisk flok jyder, vi flyver ikke verden rundt på må og få, det er 1 gang og året, og selvfølgelig giver man lige et pip at alt er gået godt. Hvad kontrol er der i det? Er det virkelig så forfærdeligt?

[SonataA]

Jeg forstår ikke meningen med tråden - du skriver at du ønsker input fra andre der har stået i lignende situationer.
Men hver gang der bliver skrevet noget, så holder du dig til dit oprindelige negative udgangspunkt.

Hvor er din kone i det her? Er hun lige så frustreret?

Din svigerfar er en voksen mand. Han har oplevet at miste sin livsledsager - på et tidspunkt skal livet handle om noget andet, og jeg tror faktisk at det må være vidunderligt at opleve at blive forelsket igen.
Er han måske lidt klodset? Ja muligvis. Men hvis din afdøde svigermor har været hende der stod for relationen, så har han måske aldrig skulle lægge ret meget tanke i det.

Og det er jo noget fis at I ikke kan invitere hende. Din kone har hørt om veninde - så tag dog initiativ. “Du svigerpops, Gurli fortæller du har fået en veninde. Har SU ikke lyst til at tage hende med her forbi til en gang grill og vin. For vi er faktisk super glade for at du har fundet en du holder af at bruge tid sammen med.”
(At jeg så ikke tror du er det, det er noget helt andet)

[Moxy-lady]

Jeg forstår ikke meningen med tråden - du skriver at du ønsker input fra andre der har stået i lignende situationer.
Men hver gang der bliver skrevet noget, så holder du dig til dit oprindelige negative udgangspunkt.

Hvor er din kone i det her? Er hun lige så frustreret?

Din svigerfar er en voksen mand. Han har oplevet at miste sin livsledsager - på et tidspunkt skal livet handle om noget andet, og jeg tror faktisk at det må være vidunderligt at opleve at blive forelsket igen.
Er han måske lidt klodset? Ja muligvis. Men hvis din afdøde svigermor har været hende der stod for relationen, så har han måske aldrig skulle lægge ret meget tanke i det.

Og det er jo noget fis at I ikke kan invitere hende. Din kone har hørt om veninde - så tag dog initiativ. “Du svigerpops, Gurli fortæller du har fået en veninde. Har SU ikke lyst til at tage hende med her forbi til en gang grill og vin. For vi er faktisk super glade for at du har fundet en du holder af at bruge tid sammen med.”
(At jeg så ikke tror du er det, det er noget helt andet)

This.

[Undtagelsen]

Måske du skulle læse den sidste sætning i startindlægget og overveje om det passer på andre end svigerfar.

I den generation tror jeg ofte at det har været kvinderne, som har stået for at holde kontakten, så for ham virker det måske ikke som uændret kontakt. Han har ikke været vant til mere, da hans afdøde kone stod for det.

Mht veninden synes jeg faktisk at det virker ganske fornuftigt at han ikke introducerer hende endnu. Han vil givetvis, som de fleste andre, gerne være sikker på at det reelt er noget, før deres respektive familier skal indblandes.
Jeg kan ikke forestille mig at I vil synes om at møde en ny veninde hvert halve år, hvis det ikke udvikler sig yderligere.

Fortæl ham at I er glade for at han trives i sit nye liv (hvis I da er det?) og at I rigtig gerne vil møde veninden, når han er klar til det.