Jeg forstår ikke mine egne følelser

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
sansera
Indlæg: 827
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:30
Kort karma: 94
Likede indlæg: 3162

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf sansera » 24. maj 2018, 06:58

LaScrooge skrev:
Dikus skrev:
LaScrooge skrev:Dagen efter vi mødtes skrev han til mig og spurgte om jeg ville mødes, for han ville gerne høre hvordan det gik mig. Jeg svarede at jeg ikke var klar til at ses med ham bare os to, men at vi måske sås i aften, hvis han skal til det samme arrangement som jeg skal til, også med fælles venner. Så svarer han:

"Jeg har det desværre omvendt af dig. Jeg vil ikke liste rundt om hinanden, mens vores venner er der. Det gør mig trist og forvirret. Sig til, hvis du vil mødes og snakke bare os to. Så kan det være at jeg siger ja."

Og jeg er bare sådan... Hvad forestiller han sig? Skulle dét der give mig lyst til at ses med ham? Jeg har LIGE skrevet at jeg ikke er klar til det og så prøver han dels at guilttrippe mig ved at skabe en stemning af at vores venner er inddraget i suppedas, og understreger, at det ikke er sikkert at han vil hvis jeg spørger? Det er SÅ typisk ham og det hele understreger bare for mig at intet har forandret sig. Han er ikke blevet en tøddel klogere og han prøver ikke engang at overtale mig med noget rart.

Heldigvis kan jeg meget tydeligt mærke, at jeg ikke er det fjerneste interesseret. Jeg ved ikke hvordan det der giver logisk mening oppe i hans hoved, ud over at han stadig tror at jeg er påvirkelig af det opslidende push-pull shit der kørte i vores forhold. At han stadig kan manipulere mig følelsesmæssigt gennem: jeg vil have dig, men kun hvis X.

Jeg har ikke svaret og gør det heller ikke. Jeg tror den må dø gennem udsultning.


Så kan det være, jeg siger ja?

Ej altså. Ind til den sætning, havde han lidt min forståelse. Men hvad fanden er det for noget :rulle: Nåh. Det gode ved at være gået fra hinanden er, du ikke har ansvar for hans følelser. Hold fast i det! Hvis han er trist og forvirret, når I er sammen med fælles venner, så er det HANS ansvar at håndtere det. Ved at tale med nogen, stå det igennem, holde sig væk. What ever. Det er HANS ansvar. Og det bliver ALDRIG dit igen.

Hold bolden på din bane: Hvad vil du? Hvordan håndterer du det her bedst for dig. Og så gør du det. Det er okay!

... Jeg tror, du er med på svadaen. Det er bare... Det kan ikke gentages nok, når man går der og trods almindelig sund fornuft føler sig lidt som en røv. Hvilket jeg kunne frygte, du (også) let kunne forfalde til.


Jeg kunne frygte, at det "rigtige" af mig ville være at mødes med ham og snakke, fordi jeg skylder ham det og det på en måde er ondt ikke at ville det. Dén tanke, har jeg snerten af. Men den er mest knyttet til hvad folk omkring os tænker. "Scrooge er tarvelig, hun vil ikke engang se ham og snakke når han har brug for det og bare gerne vil høre, hvordan det går". Jeg frygter en kampagne mod mig, hvor det er kører på medlidenhed med ham, som har det så svært.

Men.

På den ene side er jeg ret sikker på at han har taget hul på eventyret, så det vil klinge hult hvis han pludselig sørger rigtig meget og lider forfærdeligt. Det tror jeg godt folk ser.

Og på den anden side - og her må I VIRKELIG love mig ikke at tale mig efter munden, for jeg er usikker her: så må jeg GERNE ikke være parat til at møde ham. Jeg opfører mig ordentligt, jeg er bare ikke klar til at ses med ham alene. Det er i orden, ikke? Sådan må jeg gerne have det? Det er ikke et spil fra min side, det er reelt.


Det er mere end i orden. Det er dig der passer på dig. Mere i orden kan det næsten ikke blive. Og han behøver ikke forstå det. Han skal bare respektere, at det er der du er.
1
Brugeravatar
Mulan
Indlæg: 1763
Tilmeldt: 12. aug 2015, 23:15
Kort karma: 622
Likede indlæg: 6445

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf Mulan » 25. maj 2018, 15:40

Blot et helt lav-praktisk råd. Glid af. Glid af på det hele. Både når han direkte forsøger at manipulere og igennem andre. Det er det mest effektive. Du skylder ham intet. Du skylder at passe på dig selv, at finde dit indre kompas igen, som han fik sparket ud af kurs.

"Ved du hvad Gurli? Jeg ved ikke, hvorfor han siger sådan, men det kan jeg ikke tage ansvar for - jeg snakker ikke med ham" - videre til næste emne.
7
Rosa Espinosa skrev:Ville slet ikke magte en diller, når jeg bare kom efter en dagmartærte.

"thats typical bad male judgment not a cognitive disorder "
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf LaScrooge » 26. maj 2018, 04:44

Nu bliver jeg bekymret igen og begynder at diskutere med andre i mit hoved.
Jeg havde en halv aftale med min veninde i går, halvdelen af venneparret. Vi knokler begge med vores respektive lejligheder og havde snakket om måske at ses i aftensolen til badning. Hun skriver så at hun tager en kærestepåhængsaften sammen med drengene - inklusive min eks, ellers havde hun inviteret mig med -, netop som jeg opdager at min eks har fjernet mig som ven på Facebook og jeg er ved at skrive det til hende. Hun svarer så at han ikke har det godt for tiden og at jeg ikke skal tage vennetingen for tungt, at han bare famler for at komme videre. Jeg har ikke et problem med at han har fjernet mig, det kan jeg sagtens forstå. Hvad der bekymrer mig, er tanken om, at han får held med sin "Det er synd for mig at Scrooge gik, jeg lider og jeg har brug for at I prioriterer mig og tager hensyn til mig, for jeg har det hårdt!"-kampagne. Jeg ved ikke om han den, men min føromtalte ven faldt jo lidt for noget lignende.

Og det er bare pisse træls og uretfærdigt hvis han kører dén OG hvis de falder for den. Hvordan kan det være synd for ham at jeg gik, når jeg gik fordi jeg ikke havde noget valg? Han behandlede mig ad helvedes til, og i vores historie ligger løgn, bedrag, utroskab, ondskabsfuldheder rettet mod mig, en total mangel på støtte og opbakning, at jeg flytter i egen lejlighed fordi han blev ved med at bruge sin som magtmiddel når han var sur på mig (jeg måtte ikke komme hjem!), at han gentagne gange over den sidste måned eller mere inden jeg tog konsekvensen fortalte mig, at han ikke vidste om han elskede mig og ikke vidste hvad der var i forholdet til ham, at han skred når han var vred og bingede ud i byen på coke og alkohol mens han udtrykte al ligegyldighed over for mig i verden - plus alle de andre ting, jeg har skrevet om her i tråden?

Jeg siger ikke at de skal vende ryggen til ham, overhovedet. Men fuck, hvor jeg ikke håber, at de slutter ring om ham og giver ham lidt ro ved at lægge lidt afstand til mig, fordi det jo er synd for ham. Åh, hvor jeg håber, at de kan se bare lidt igennem det og måske opfordre ham til at gå i behandling i stedet for at "støtte" ved at gå i byen med ham :rulle:
0
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf LaScrooge » 26. maj 2018, 05:17

Det hele skal nok gå, men jeg er træt af at gå rundt og blive bekymret jævnligt over at han er i min periferi og hvad han mon finder på. På en måde kan jeg jo bare håbe at han finder en anden genstand for sin "kærlighed", for så slipper jeg nok, i det mindste så længe dét varer.
1
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
paint
Indlæg: 20419
Tilmeldt: 16. apr 2016, 17:38
Kort karma: 765
Likede indlæg: 43834

Re: Jeg forstår ikke mine egne følelser

Indlægaf paint » 26. maj 2018, 09:58

LaScrooge skrev:Nu bliver jeg bekymret igen og begynder at diskutere med andre i mit hoved.
[...]

For hvad det er værd.

Jeg har været i en lignende situation, engang. Jeg var dog én af vennerne. Og som god ven, prøver man jo at støtte op om sine venner, uanset om de selv er skyld i problemerne eller ej. Man eller jeg i det mindste, prøvede også at være meget bevidst om ikke at være der mere for den éne part end for den anden.
Det er noget af et dilemma at være i, for man vil jo kun det bedste for sine venner – dvs. begge parter i sådan et brudt parforhold.

I mit tilfælde, brugte jeg en del tid på manden i det brudte forhold, fordi han var ved at gå helt i hundene. Pigen/kvinden, derimod, klarede skærene noget bedre, og hun fik derfor noget mindre opmærksomhed.

Men på et tidspunkt sad jeg faktisk med følelsen af, at jeg havde fået mine venners problem kylet lige i hovedet, og derfor måtte balancere, nærmest på en knivsæg, for ikke at støde/forfordele nogen af parterne.

Hvis de venner du omtaler, er gode venner – og det lyder det som om – så sidder de måske i samme dilemma som jeg gjorde (jvf ovenstående)

Som du selv siger ”det skal nok gå”. Giv det tid og lad støvet lægge sig, så falder situationen til ro igen, i et nyt leje. :)
3
Følg dem der søger sandheden, men vogt dig for dem der siger at de har fundet den

Det sted du søger, er det sted du søger fra

Tilbage til "Livets forhold"