Der er en stigende tendens til, at folk ikke er opmærksomme på deres egen tilstedeværelse i 'det offentlige rum'. Mange, især (nærmest kun) yngre mennesker, er i mange tilfælde fuldkommen blottet for bevidsthed om dette.
Dagligt, er jeg ved at vade ind i cykler, som parkeres på tværs af fortovet. Eksempel: en (typisk) ung person, kommer cyklende og skal ind i en forretning. Vedkommende standser og forlader cyklen midt på fortovet - ofte på skrå eller direkte på tværs, så andre mennesker skal 'kringle' sig uden om. Noget så simpelt som at stille cyklen ind ved muren, så den ikke står i vejen er åbenbart helt uden for rækkevidde.
Et andet eksempel: Man skal ud af f.eks en stillekupé i S-toget. Man åbner døren, og lige uden for står så en person, med sin cykel på tværs, og pladrer løs i sin smartphone. Man (jeg) siger HALLO, må jeg komme ud? Vedkommende glor uforstående på een. Og så må man forklare vedkommende, som ikke selv kan regne det ud, at de står og spærrer foran døren.Svaret er som regel
'jamen, du kunne da bare sige noget'. Okay, så siger jeg noget: 'Fjern dig fjols', der er otte ledige cykelpladser, og surprise surprise, de er beregnet til cykler.
Et tredje eksempel: en person standser op, midt i døråbningen/udgangen fra et supermarked, fordi én eller anden har ringet til dem. Og hér står de så og pludrer løs, mens folk maser rundt for at komme forbi dem.
Hvorfor er 20-25-årige mennesker, født uden fornemmelse for at de optager plads i landskabet, ligesom alle andre?