Midtvejs i 2018- Refleksioner og tilbageblik

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Summer
Indlæg: 996
Tilmeldt: 18. jun 2017, 20:45
Kort karma: 47
Likede indlæg: 1314

Re: Midtvejs i 2018- Refleksioner og tilbageblik

Indlægaf Summer » 21. jun 2018, 11:16

Det har indtil videre været et godt år.

Uddannelse: Jeg blev færdiguddannet sidste uge med et 12 tal. Det er jeg ovenud lykkelig for, specielt fordi jeg har skrevet alene og gerne ville se hvor meget jeg kunne. Også var det bare dejligt efter flere måneders stress og bekymring, at det nu var overstået.

Parforholdet: Det går godt, men det synes jeg generelt at det hele tiden gør. Egentlig føler jeg mig bare utrolig heldig med ham.

Derudover var vi i februar 2 uger i Thailand, og det er bestemt et land jeg gerne vil til igen. Det var første gang jeg var i Thailand, og havde altid ønsket at komme dertil. Så det var fedt at det blev en realitet.

Resten af 2018 håber jeg at jeg finder et arbejde, samt får købt min egen bil så jeg ikke skal bruge timevis på at tage det offentlige. Derudover håber jeg at kæresten finder et nyt arbejde han er glad for.
4
Brugeravatar
Anne Droid
Indlæg: 2142
Tilmeldt: 28. sep 2015, 07:28
Kort karma: 125
Likede indlæg: 4971

Re: Midtvejs i 2018- Refleksioner og tilbageblik

Indlægaf Anne Droid » 21. jun 2018, 17:55

Lige nu er jeg godt tilfreds. Det var jeg ikke for en uge siden.

Mine to dejlige svigerinder er ramt af sygdom. Den ene pga komplikationer efter en operation og den anden gik ned med stress.
Den ene bliver udskrevet i næste uge efter 3½ måneds indlæggelse og den anden er på vej i den rigtige retning.
Jeg har selv været ramt på helbredet, men en operation i sidste uge skulle gerne have fikset det. Kæresten har ikke været der helt så meget som jeg gerne ville, men jeg vil jo heller ikke have at han ikke hjælper sin søster.

Jeg er ansat i en tidsbegrænset stilling og det så ikke ud til at jeg kunne blive forlænget i min ansættelse. Men så havde jeg et par kolleger der fandt andet arbejde. Da det er på en folkeskole, skulle jobbene slås op og jeg skulle skrive en ansøgning. Jeg blev heldigvis kaldt til samtale i mandags og tirsdag fik jeg at vide at jobbet er mit. Nu er jeg fastansat.

Min søn har fundet sig en sød kæreste og hun har en god indflydelse på ham. Mine forældre og svigerforældre har rimeligt helbred når man tager deres alder i betragtning.

Kæresten og jeg blev i starten af året enige om at flytte sammen. Det har vi ikke nået endnu. Måske når vi det i år :-D
3
Klimatosse
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 1098
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 223
Likede indlæg: 2166

Re: Midtvejs i 2018- Refleksioner og tilbageblik

Indlægaf Evapeva » 21. jun 2018, 18:06

Hmmm. Jeg er på barsel med mit tredje barn, det er sådan lidt la-la i det rent begivenheds-mæssigt. :D
Men jeg har lært nogle skønne nye mennesker at kende, og det har pustet til positiv-siden.

På lortesiden er jeg blevet fyret i april - det er noget værre juks, så foråret har været hårdt. Rigtig hårdt. Man kan sige, at min arbejdsplads har fucket min barsel op, fordi jeg nu ikke længere kan koncentrere mig 100% om den lille, men samtidig er tvunget ud i at være jobsøgende. Og det er tidskrævende og har desværre også lange udsigter inden for min branche.

På spændingsfronten har det siden april bølget lidt frem og tilbage med, om jeg skulle køre en sag mod min arbejdsplads (både fordi jeg er fyret i min barselsperiode, men også fordi de har misbrugt min tillid på et andet område). Min fagforening var virkelig tændte på det her, men deres jurist meldte pas, så derfor landede vi så et forlig i stedet (lige i går, faktisk), som helt sikkert er fint. Jeg er tilfreds, men dog stadig bitter over måden, de har behandlet mig på. Og jeg vil ikke undvære mine kolleger!

------

Jeg kunne godt tænke mig et lysere halvår nu. :gruble:
0
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 6643
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 865
Likede indlæg: 18791

Re: Midtvejs i 2018- Refleksioner og tilbageblik

Indlægaf Æble » 21. jun 2018, 20:19

2018 har foreløbig været fantastisk.

Er startet på arbejde efter barsel og det går så godt med den lille i dagplejen. Generelt er det bare fantastisk at have en lille i familien og de store børn trives også :love:

Har lige fået nyt job, potentielt drømmejobbet. Har i mange år ønsket mig lige dette job og nu får jeg denne kæmpe mulighed for fuldt ud at udnytte mine kompetencer og få indflydelse på mit eget område. Og en god løn og kort transporttid.

Skal tre uger til USA på sommerferie lige om lidt. En gammel drøm som går i opfyldelse.

Med min mand er vi faldet godt til som forældre til tre. Jeg var meget bange for at vi ville glide fra hinanden efter barsel da det skete med vores store datter og vi næsten gik fra hinanden da. Men jeg er mere sikker på vores forhold end nogensinde selvom der naturligvis går lortebleer og logistik i den indimellem.

Min far er gået på pension, hvilket var tiltrængt. Min mor og ham hygger sig så meget sammen og de henter børn og what not.

Jeg skal være moster igen :love:

Er fyldt 40 men har ikke det mindste krise over det. Føler mig nærmere opgraderet og har det lidt som om at nu er jeg blevet voksen og må tage det ansvar på mig. Lyder lidt skørt måske, men det har givet mig selvtillid at fylde 40. Jeg gider ikke mere pis nu med nogen, jeg er 40 år :lol:

Kan ikke huske at jeg nogensinde har haft det så skønt og været så lykkelig som jeg har i første halvdel af 2018 :love:
13
Brugeravatar
Artem
Indlæg: 8698
Tilmeldt: 5. jul 2017, 22:27
Kort karma: 511
Likede indlæg: 7172

Re: Midtvejs i 2018- Refleksioner og tilbageblik

Indlægaf Artem » 21. jun 2018, 20:52

Kan ikke helt huske hvad jeg skrev om i år, men var vist noget med at blive bedre til mit job. løbe en halvmarton, og date noget mere.

Den første halvdel af året har der været meget travlt på job, med mange spændende opgaver. Selv om det til tider næsten er for meget, passer det mig meget godt at jeg på den måde aldrig er i tvivl om hvad jeg skal lave. På den måde er jeg faktisk vildt glad for mit job.

Privat er det blevet til en enkelt date. Men vigtigere har jeg fået mange nye løbevenner, og har også været rimelig social med flere kollegaer, med vandre og shelter ture.

Det går også rigtig godt med formen, hvor jeg har fået løbet mit første halvmarton og hele tiden bliver en hurtigere løber. Dog går det lidt langsomt med at smide nogle af de kilo jeg gerne vil for at kunne blive endnu bedre. Men vægten er fornuftig.

Alt i alt synes jeg faktisk 2018 ind til videre har været et ganske godt år. Der er ikke sket de store omvæltninger, mest bare små ting der samlet gør at jeg er ganske glad for det liv jeg har nu.
3
Hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere. Talentløse skiderikker, impotente grødbønder, og Socialdemokrater!
bluetof1
Indlæg: 1873
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:32
Kort karma: 1245
Likede indlæg: 7395

Re: Midtvejs i 2018- Refleksioner og tilbageblik

Indlægaf bluetof1 » 21. jun 2018, 22:36

Status er at første halvår har været kaotisk, vanvittigt, hårdt og ganske forfærdeligt med små glimt af gode ting. Andet halvår ser ud til at blive mere af det samme.
Men hey, til gengæld er jeg blevet arbejdsløs, så det kan da næsten ikke blive bedre :banan:

Så hvis nogen står og mangler en jurist, så sig endelig til.
0
I don't think I get enough credit for doing all of this unmedicated.
Sorenspige
Indlæg: 7047
Tilmeldt: 29. sep 2015, 06:34
Kort karma: 966
Likede indlæg: 9300

Re: Midtvejs i 2018- Refleksioner og tilbageblik

Indlægaf Sorenspige » 22. jun 2018, 18:36

Jeg kan ikke huske præcis, hvad jeg ønskede for 2018, men jeg mener, det var noget med at få det bedre med mig selv og ikke være så hård ved mig selv.

Begge dele er lykkedes - ikke 100%, men langt de fleste dage er gode dage, og mine dyk er ikke så dybe og lange, som de har været.

Jeg er så også startet hos psykolog, og selvom den første pludselig stoppede, og jeg derfor lige skulle lære en ny at kende, hjælper det mig at få sat ord på mange ting og få sat dem på plads.
Jeg skal dog hele tiden arbejde på ikke at falde ind i gamle tankemønstre om, hvor dårlig en mor jeg er.

Jeg ønskede også godt helbred for min familie og venner, og desværre er min gamle mormor på 93 år blevet syg og psykisk skrøbelig. Selvom hun er gammel, er det svært at se og høre om, at den sejeste kvinde i min barndom og familie er blevet bange og utryg. Jeg håber sådan, at hun snart får en plads på det ønskede plejehjem, og at hendes sidste tid bliver stille og rolig for hende.

Mit personlige fokus udover at arbejde videre med mig selv, skal være vægttab. Jeg vil rigtig gerne tabe 10kg, og selv jeg måske ikke bliver et lykkeligere menneske, så håber jeg på at blive mere tilfreds med mig selv.

Arbejdsmæssigt venter der mig nye udfordring efter sommerferien, og jeg håber, det kommer til at gå godt, og at det bliver et lige så godt skoleår, som dette har været.
3
primle
Indlæg: 1172
Tilmeldt: 16. aug 2015, 13:51
Kort karma: 141
Likede indlæg: 2235

Re: Midtvejs i 2018- Refleksioner og tilbageblik

Indlægaf primle » 22. jun 2018, 20:01

Jeg sluttede 2017 af med at sige mit job gennem mere end 9 år op. Så 2018 har været alt andet end hvad jeg troede det ville være, når jeg bare tænker et år tilbage.

Fra januar til april gik jeg på handelsskole for at supplere min stx og dermed kunne søge elevstillinger. Der var mange undervisningstimer, mange lektier og mange afleveringer. Men jeg var en bedre mor og kone sammenlignet med, da jeg havde mit 30 timers job og jeg har ikke fortrudt et eneste sekund.

I marts landede jeg drømmeelevpladsen, som jeg starter på 1/9. Det er månederne på SU, en fremtidig (noget) mindre løn og mit nuværende liv som ledig værd. Jeg GLÆDER mig!
6
Balletdanserinde
Indlæg: 50
Tilmeldt: 12. maj 2016, 14:03
Kort karma: 8
Likede indlæg: 45

Re: Midtvejs i 2018- Refleksioner og tilbageblik

Indlægaf Balletdanserinde » 22. jun 2018, 21:47

Jeg kan ikke huske om jeg har skrevet hvad jeg ønskede for mit 2018 inden vi gik ind i det, men er vild med ideen om den her halvvejs-statusopdatering - så here it comes... :)

Første halvdel af 2018 har på jobfronten været ret stabil og det var egentligt helt generelt et stort ønske. Jeg startede nyt job på et nyt arbejdsområde tilbage i okt. 2017 og allerede dengang havde jeg en god fornemmelse med arbejdspladsen, opgaverne og arbejdsmiljøet på specifikt dette sted og det har stort set holdt stik. Der er helt klart plads til forbedringer og det er, stadigvæk, inden for det offentlige så self. er realiteterne at man som ansat godt ku ønske at der var flere penge til at gøre godt med, men realistisk set er det jo forventeligt Så, men jeg arbejder og lærer en masse om mig selv og det nye felt. Desværre lærer jeg også at jeg er mere en emsig, seriøs type som måske godt ku' lære at kamouflere dette mere for de mere easy-going happy-go-lucky positive kollegaer/lære at tage det mere stille og roligt og positivt, selv når det opstår udfordringer. Ikke for at pudse min egene glorie, men langt hen ad vejen drejer det sig om, at jeg er lidt over-ansvarlig og derfor bliver presset af, når jeg ikke føler tingene er i orden så jeg kan udføre mit arbejde så ansvarligt/grundigt som jeg gerne vil. Men der er jo en læringsproces samt ikke-perfekte-arbejdsvilkår for nogen i det offentlige stort set, og så kan man ikke gøre andet end sit bedste samt gøre opmærksom på, når der er nogle problematikker der måske trænger til et eftersyn og fokus. Og så handler det måske også bare helt vildt om at lære sig selv at kende og erkende, at selv om jeg f.eks. generelt ser mig selv som en flink og social person, der gerne vil komme godt ud af det med alle, så er det altså bare ikke alle man lige har kemi eller noget som helst tilfælles med. Og nogen gange, er der ligefrem nogen man objektivt set, godt ville kunne lide, men som man alligevel ikke kan sætte fingeren på, hvorfor man faktisk ikke helt bryder sig om/stoler på personen...!? Det interessante er jo, at den slags personer samtidigt kan få en selv til at 'uppe' sit game (på trods af jeg intet konkurre-gen har i min krop). Men jeg ser det som en livslang læringsproces, - det hele.

Det vigtigste er, at jeg finder selve kerneopgaven både enormt spændende, vigtig og tilfredsstillende at arbejde med på daglig basis selv om jeg føler, at jeg har meget at lære endnu - men det er jo klart nok med et områdeskifte. Men jeg forsøger på daglig basis, gør mit bedste, læser gerne op af interesse uden for arbejdstiden (det havde jeg simpelthen ikke energi til i mit gamle arbejde, så det siger også meget om føler jeg, at jeg har fundet min rette hylde). Og så glæder jeg mig efterhånden lidt til velfortjent sommerferie :-)


Derudover har jeg generelt oplevet at få meget overskud siden mit jobskifte... at jeg ligesom er 'blevet mig selv igen'. Det er lækkert! Har fået optaget nogle nye fritidsinteresser. Det går ok overall, med alt det der hedder hverdagsliv som virkelig trængte til en indsprøjtning.

Forholdet har det også godt. Der har dog været stort behov for at jeg selv arbejdede med mit mentale helbred og det har klart slidt på forholdet, også her i 2018. Havde fået en del angst efter stress i mit forrrige arbejde og har derigennem opdaget og arbejdet en hel masse med mig selv. Det har været meeega, mega hårdt og jeg har ikke delt det med så mange. Både fordi det er meget personligt og har været for svært for mig, men også fordi det har været for svært at artikulere som noget konkret og substantielt faktisk...? Selv om det NU er gået op for mig, at det er virkelig reelt og substantielt. Men det er self. min udvikling som resultat af, at jeg har arbejdet med mig selv på den måde, der har været medvirkende til, at jeg kan se det nu. Men heldigvis føler jeg endelig, endelig ENDELIG at der er kommet nogle helt store 'gennembrud' og at jeg endelig nu føler, at jeg med styr på mit hvorfor, kan finde ud af at være blidere overfor og mere tålmodig med mig selv. Hold nu kæææft det har taget lang tid - og blod, sved og tårer. Jeg har fandme været bange for, at jeg faktisk ikke ville komme til at kunne blive et velfungerende menneske igen nogen gange når det var værst. En skrækkelig og forfærdelig skræmmende følelse. Men nu, tør jeg faktisk ærligt sige til mig selv og faktisk tro på det, at det hele nok skal gå. Jeg tror ikke livet nogensinde bliver en konstant balanceret følelse af at være i Zen, meeeen.... jeg har for første gang i flere år, faktisk bare en reel følelse af og tro på, at det hele nok skal gå. Det er guld værd. Jeg har fået min sanity tilbage <3

For resten af 2018 håber jeg på fortsat ro på diverse fronter, så der bliver tid og energi til at arbejde på at finpudse/forbedre på diverse hverdagsområder - sund madlavning, motion, læring, fritidsinteresser, pleje af venskaber og parforhold, økonomi - så lægger det nok ikke længere så forfærdeligt langt ude i fremtiden at arbejde på børn og hjem.... (samtidigt med at jeg ikke har lyst til det allerede - men det er ikke længere uoverskueligt og dét er fantastisk når nu man jo gerne vil det i fremtiden) <3
0
gro71
Indlæg: 913
Tilmeldt: 2. nov 2015, 12:26
Kort karma: 95
Likede indlæg: 3246

Re: Midtvejs i 2018- Refleksioner og tilbageblik

Indlægaf gro71 » 25. jun 2018, 08:50

Første halvdel af 2018 har egentlig været ret rolig. Arbejdsliv og kæresteforhold er ret stabilt, og mine unger trives generelt og har det godt. Men så var det, at vi begyndte at tale om at skifte bolig...

Og pludselig er vi derhenne, hvor vi faktisk har fundet et rigtig fint hus og har fået lejligheden vurderet til meget mere end jeg troede, den var værd. Og nu skal jeg sq også giftes om mindre end 2 uger (bare en borgerlig vielse, but still..).

Så hvis resten af året går efter planen, bliver vi ægtefolk og husejere indenfor de nærmeste par måneder.
3
Brugeravatar
billiebean
Indlæg: 3416
Tilmeldt: 11. dec 2015, 11:29
Kort karma: 332
Likede indlæg: 4382

Re: Midtvejs i 2018- Refleksioner og tilbageblik

Indlægaf billiebean » 25. jun 2018, 12:15

Det har været et halvår i et meget roligt tempo pga. graviditetsbetinget sygemelding.
Mentalt har jeg haft det supergodt, fordi vi blev gravide efter årevis i behandling og udredning. Jeg har haft en oplevelse af at føle positive og optimistiske sider af mig selv, som jeg slet ikke kan huske, hvornår sidst tittede frem. Det er først nu, jeg så småt fatter, hvor pressede jeg og vi har været af behandlingens voldsomme op- og nedture.
Fysisk har graviditeten været en stor udfordring og det har trukket tænder ud, men der har min attitude på nær enkelte perioder været "fuck det - kan jeg klare det hertil, kan jeg også klare resten".

For resten af '18 ønsker jeg mig:
At baby kommer ud (jeez, hvor lang tid skal man vente??) og er sund og rask.
At vi alle finder vores vej som en lille familie, fx med amning, søvn samt parforhold og ansvarsfordeling.
At vi måske kan begynde at se os om efter et hus. Men vil ikke flytte før efter nytår.
At min søster og min mands søster hver især får det bedre.
1
Brugeravatar
Sloejfen
Indlæg: 139
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:52
Kort karma: 29
Geografisk sted: København SV
Likede indlæg: 266

Re: Midtvejs i 2018- Refleksioner og tilbageblik

Indlægaf Sloejfen » 26. jun 2018, 12:42

Jeg gik ind i 2018 hvor jeg lige havde skiftet job inden årsskifte fra et job jeg ikke var glad i til mit nuværende; og det er bare et rigtigt dejligt skift. Søde kolleger, spændende arbejdsområder og jeg bliver udfordret dagligt.
Generelt er jeg glad og tilfreds på alle de store parametre: bor det dejligste sted, i den dejligste lejlighed, har en fantastisk kæreste og et job jeg trives i.

Det eneste jeg virkelig havde regnet med og håbet på i 2018 var at det var året hvor jeg ville få mit første barn eller som minimum være gravid. Det har så lange udsigter. Vi er i stedet startet i fertilitetsbehandling, indtil videre uden held.
Så det må blive 2019 at der kommer en baby :kryds:
1
Brugeravatar
Velvet-Goldmine
Indlæg: 1558
Tilmeldt: 17. jan 2016, 21:33
Kort karma: 254
Likede indlæg: 5861

Re: Midtvejs i 2018- Refleksioner og tilbageblik

Indlægaf Velvet-Goldmine » 8. jul 2018, 00:38

2018 har budt på de største omvæltninger i mit liv... nogensinde tror jeg.

Jeg gik ned med ret alvorlig stress i midt/slut 2017, så jeg restituerede og arbejdede på helbredelse i de første måneder af året.
Det resulterede i en total ændring i karrierevej, som også krævede selvransagelse og ændring i opfattelse af selv.
Jeg har altid været meget boglig; universitet, anden BA uddannelse, lederuddannelse og en følelse af at den vej skulle jeg selvfølgelig når nu jeg havde evnerne (og ikke mindst en forælder eller to der, fra børnehaven, mente at det boglige og intellektuelle var den eneste vej fordi jeg læste som den tidligste, havde det største ordforråd, regnede ting ud af mig selv meget tidligt osv. osv.).

Jeg har nu oprettet selvstændig virksomhed i en helt anden boldgade, indenfor et område jeg har haft som hobby i mange mange år, men som på ingen måde er specielt bogligt - det var meget underligt at skulle til at se mig selv forankret i noget helt andet end hidtil. Jeg tog mig selv i at føle mig en lille smule 'degraderet', hvilket jo er helt vanvittigt, men kun viser hvor stærk min selvopfattelse har hængt på mit intellekt og kun det - og den del af mig eksisterer jo stadig, den er bare ikke betinget af at skulle manifesteres i mit arbejde.
Jeg har også været meget overrasket over den store opbakning til mit projekt fra venner og (det meste) familie, for jeg troede jo at de havde den samme forventning til 'mig' som jeg selv havde, men de vil mig vist nok bare det bedste ;)

Mit firma går ret godt! På 3½ måned er jeg der hvor jeg lige kan leve helt af det, og det bliver kun bedre - jeg oplever at blive anbefalet af kunder til andre og det er en helt vild følelse at der er nogen, stort set fremmede, der synes at mit arbejde er så godt at de vil anbefale det videre og at det faktisk ikke handler om en leder der roser mig for at jeg forblændes til at de kan lægge endnu flere opgaver på mit bord.
Desuden er det en helt afsindig frihed at kunne organisere og planlægge sit arbejde som man lyster - det fortjener alle at opleve en gang i deres liv!
Jeg er på arbejde hver dag, men det føles ikke som rigtigt arbejde... det er vildt!

Jeg er sgu nok lidt over halvvejs i mit liv og det var en voldsom proces at ændre hele min livsanskuelse (og jeg havde ikke gjort det hvis ikke jeg var blevet syg med stress), men det var det hele værd for hold nu kæft hvor ser fremtiden bare meget sjovere ud nu!
Senest rettet af Velvet-Goldmine 8. jul 2018, 16:14, rettet i alt 2 gange.
4
Brugeravatar
Joe
Indlæg: 3249
Tilmeldt: 4. sep 2015, 19:03
Kort karma: 754
Likede indlæg: 12359

Re: Midtvejs i 2018- Refleksioner og tilbageblik

Indlægaf Joe » 8. jul 2018, 03:22

Jeg startede året med lige for sjov at tisse på en graviditetstest.
Siden har jeg brugt ret lang tid siddende på badeværelsesgulvet foran toiletkummen, jeg er blevet gift, og jeg er blevet temmeligt rund om maven.

Og har alligevel fundet den ro i mig selv, som jeg ønskede for året.
0

Tilbage til "Livets forhold"