Er 30års-krise en ting?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Minionine
Indlæg: 410
Tilmeldt: 7. sep 2015, 18:28
Kort karma: 82
Likede indlæg: 1052

Re: Er 30års-krise en ting?

Indlægaf Minionine » 25. jun 2018, 05:50

Min krise føltes større da jeg blev 25, end 30. Jeg var så også højgravid da jeg rundede de 30, så jeg følte ligesom at jeg havde opnået et eller andet. Jeg indrømmer blankt at jeg ville have oplevet det som en lettere krise, hvis ikke det var tilfældet. Jeg har et par veninder, der lige er rundet de 30 uden kæreste eller barn. Og ja, de har krise over det, og jeg forstår det godt.
2
No1
Indlæg: 1388
Tilmeldt: 14. sep 2015, 05:37
Kort karma: 144
Likede indlæg: 1969

Re: Er 30års-krise en ting?

Indlægaf No1 » 25. jun 2018, 05:53

Jeg kan klart mærke, at jeg har fået mere stress på ift at stifte en familie nu. I tyverne var det ikke noget jeg tænkte på i så høj grad.
0
Don't get so tolerant that you tolerate intolerance.
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 4967
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 619
Likede indlæg: 11741

Re: Er 30års-krise en ting?

Indlægaf Animi » 25. jun 2018, 06:07

Jeg tror helt klart der er mange, der har en krise m, når de nærmer sig de 30. Fordi mange ser 30, som overgangen fra ungvoksen, til “rigtig” voksen.
Jeg havde selv krise som 25-årig, og jeg kan godt forestille mig, at jeg får det igen om 3 år
0
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Spjaerten
Indlæg: 4912
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:58
Kort karma: 1261
Likede indlæg: 4725

Re: Er 30års-krise en ting?

Indlægaf Spjaerten » 25. jun 2018, 06:08

Ja.
Og den blir ikke mindre når 40 banker på, og man ikke har nået det i 30’erne man ikke havde nået ved de 30.

Nå det er åbenbart bare ikke i kortene for mig med mand og barn/børn :/
1
Tryk på * :slem:
ajnaM
Indlæg: 2614
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 289
Likede indlæg: 6032

Re: Er 30års-krise en ting?

Indlægaf ajnaM » 25. jun 2018, 06:15

Jeg havde egentlig ikke krise, da jeg blev 30. Der var jeg gravid med mit 2. barn, var snart færdig med min kandidat, og følte egentlig, at jeg var ret meget der, hvor jeg skulle være.

Nu her, hvor jeg er 33, er det lidt mere aktuelt. :genert: Jeg synes, det er svært at acceptere hamsterhjulet, er træt af at hele mit liv handler om at stå op/aflevere børn/arbejde/hente børn/lave aftensmad/rydde op/sove/repeat. Jeg føler, at hele mit liv handler om at gøre andre tilfredse, og at jeg nærmest aldrig kan gøre det, jeg selv har lyst til - og på disse dage drømmer jeg mig tilbage til starten af 20'erne, hvor jeg var komplet uansvarlig og spontan og bare kunne gøre lige hvad jeg ville, når jeg ville det.

Jeg satser på, jeg bare har sådan en midt-trediver-krise, og så slipper for 40-årskrisen. :D
6
Brugeravatar
BlueBunny
Indlæg: 1590
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:54
Kort karma: 168
Likede indlæg: 3209

Re: Er 30års-krise en ting?

Indlægaf BlueBunny » 25. jun 2018, 06:16

Jeg er 40+ og kan huske at mange lavede status da de blev 30. Jeg havde en veninde der var single og barnløs og det var ret hårdt for hende. Hun cuttede hele (næsten) sin daværende omgangskreds og begyndte at studere igen. Hun havde det ret hårdt så det ud til.

Jeg ved ikke om det er alderen der gør at jeg tænker at 30års krise ikke er så udbredt i dag? Fordi det bliver mere udbredt at etablere sig senere med børn, bolig, job.

Jeg tror at når forventningerne stiger, så stiger presset. Og samfundet “forventer” en 30års-reaktion. Er man så ikke happy happy, så er der dømt krise. Krise er nu nok lidt voldsomt ord
0
ajnaM
Indlæg: 2614
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 289
Likede indlæg: 6032

Re: Er 30års-krise en ting?

Indlægaf ajnaM » 25. jun 2018, 06:29

ajnaM skrev:Jeg havde egentlig ikke krise, da jeg blev 30. Der var jeg gravid med mit 2. barn, var snart færdig med min kandidat, og følte egentlig, at jeg var ret meget der, hvor jeg skulle være.

Nu her, hvor jeg er 33, er det lidt mere aktuelt. :genert: Jeg synes, det er svært at acceptere hamsterhjulet, er træt af at hele mit liv handler om at stå op/aflevere børn/arbejde/hente børn/lave aftensmad/rydde op/sove/repeat. Jeg føler, at hele mit liv handler om at gøre andre tilfredse, og at jeg nærmest aldrig kan gøre det, jeg selv har lyst til - og på disse dage drømmer jeg mig tilbage til starten af 20'erne, hvor jeg var komplet uansvarlig og spontan og bare kunne gøre lige hvad jeg ville, når jeg ville det.

Jeg satser på, jeg bare har sådan en midt-trediver-krise, og så slipper for 40-årskrisen. :D



I øvrigt havde jeg i start-tyverne en kæmpe krise over, at jeg ikke havde nogen børn og familie. Oh the irony. :sarkasme:
3
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 2815
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 760
Likede indlæg: 10091

Re: Er 30års-krise en ting?

Indlægaf vibbsen » 25. jun 2018, 06:36

Jeg havde ikke nogen 30 års krise da jeg for efterhånden 15 år siden fyldte 30. Jeg synes bare livet var fedt.
Da jeg 10 år senere fyldte 40 var der heller ikke skyggen af en krise at spore.

Nu 5 år senere kan jeg til gengæld godt mærke at krisen af og til kradser lidt. Om 5 år fylder jeg 50. Og så er mere end halvdelen af mit liv gået. Og jeg kan godt af og til tænke om jeg nu også fik set det jeg ville og hørt min melodi (som Kim Larsen så smukt siger det)....Og blive lidt i tvivl.

Og jeg kan sagtens følge AjnaM i det der er med hamsterhjulet. Og drømmen om 20'erne (og faktisk også 30'erne - Jeg var 39 da jeg fik mit første og eneste barn og det var faktisk først herefter at jeg føler at hamsterhjulet er blevet aktuelt) hvor jeg bare kunne være komplet uansvarlig, spontan og gøre lige hvad jeg ville. Og netop den der frihed til at gøre hvad man vil uden at tage hensyn til andet end sine egne behov. Den kan jeg godt savne lidt idag....

Til gengæld så nyder jeg at læne mig tilbage og glæde mig over at jeg ikke er 25 idag....Når jeg ser mine unge kollegaer og det pres som hviler på dem for at præsterer på alle fronter, for at tage sig godt ud....så synes tingene at have været så meget mere simple dengang jeg var 25....Før vi havde facebook, snapchat, instagram, twitter osv. osv. osv som udstillingsvindue til livet....
1
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof
Brugeravatar
Lathyrus
Indlæg: 936
Tilmeldt: 3. jan 2016, 20:00
Kort karma: 53
Likede indlæg: 1387

Re: Er 30års-krise en ting?

Indlægaf Lathyrus » 25. jun 2018, 06:45

Jeg havde ikke 30 års krise, men derimod 25 års krise. Jeg græd mig igennem min 25 års fødselsdag.

Jeg var kronisk single, nyuddannet med timelønnet tilkalde arbejde 4 forskellige steder - delvist udenfor mit fag, jeg boede i en fugtig kælderlejlighed hvor der var konstant larm fra overboer og et tog i baghaven og min økonomi var så ustabil at jeg aldrig vidste om jeg klarede at betale næste regning. Og intet af det havde umiddelbart udsigt til at skulle bedres.

6 mrd efter gik jeg så også ned med stress og fik derefter vendt bøtten. Sagde jobs og lejlighed op, flyttede hjem til min mor og fik ro på.

Så da jeg blev 30 var jeg gift, havde barn, hus og fast job. Alt det jeg drømte om da blev 25 og kaos styrede mit liv, havde jeg da jeg blev 30 :)
1
AstaPasta
Indlæg: 348
Tilmeldt: 16. aug 2017, 17:46
Kort karma: 14
Likede indlæg: 938

Re: Er 30års-krise en ting?

Indlægaf AstaPasta » 25. jun 2018, 07:13

Jeg er 29 og har nok lidt livskrise. Jeg har sagt mit job op, og jeg vil i en lidt anden retning. Jeg tror ikke, det er min næste fødselsdag, der gør det. Nok nærmere at jeg er tre år væk fra studiet og føler, jeg er gået i stå. Jeg har været i uddannelse fra 6 til 26 år. Det føles dødt bare at skulle lave det samme resten af livet uden at blive klogere eller lære nyt.

Jeg har hverken kæreste eller børn, men barnekrisen havde jeg for et år eller to siden, hvor jeg ud af det blå blev vildt skruk. Det er heldigvis overstået. Sindssyge hormoner.
Kærestekrise har jeg ikke. Jeg har så heller aldrig mødt nogen, der var fantastisk nok til at skulle have en plads i mit liv, så der er ikke rigtigt noget at have krise over.
1
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 10228
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 784
Likede indlæg: 14757

Re: Er 30års-krise en ting?

Indlægaf Juki » 25. jun 2018, 07:32

Confucius skrev:
Juki skrev:Ellers kan du altid blive lyvogtyve, uanset dit fødselsår, hvis det skulle ændre sig.


Billede

Shh..

Billede
0
Forarget kan man altid blive

En bruger du ikke kan nå :cool2:
FormerlyKnownAs
Indlæg: 2161
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 413
Likede indlæg: 3015

Re: Er 30års-krise en ting?

Indlægaf FormerlyKnownAs » 25. jun 2018, 08:17

Jeg hader generelt bare at blive ældre. Sådan virkelig. Jeg bryder mig ikke om det. Min mentale alder hænger ikke sammen med det tal som fødselsattesten viser, i relation til alle mulige sammenhænge. Jeg er hvor jeg er og elsker mit liv som det og er absolut ikke gået glip af noget i livet. Jeg var bare vild med at. være i start tyverne og synes at det var de bedste år i mit liv.
1
/Dullen
Selma156
Indlæg: 532
Tilmeldt: 27. maj 2016, 16:41
Kort karma: 103
Likede indlæg: 1278

Re: Er 30års-krise en ting?

Indlægaf Selma156 » 25. jun 2018, 08:23

Jeg er 27 år og tvivler på, at jeg får en 30-års krise. På trods af at jeg pt. er single og arbejdsløs. Min største livskrise var derimod den relativt ukendte "kvartlivskrise" da jeg næsten lige var fyldt 25, blev færdiguddannet, og i stedet for at føle, jeg havde styr på alt, sejlede det hele. Jeg gik ned med en svær depression og mistede mange vigtige relationer og var i en periode lettere selvmordstruet. Derfor tror jeg ikke, at alderen er afgørende. Men jeg skal ikke kunne sige det.

Til gengæld er jeg også en af dem, der aldrig har sat alder eller tal på, hvornår jeg skulle opnå ditten og datten. Jeg har aldrig været decideret skruk, så børn er heller ikke særligt presserende i forhold til min alder. Det er kun, hvis jeg finder en, jeg har lyst til, skal være far til mine børn. Så tror jeg gerne, jeg vil have et par stykker.

Jeg er ude på den anden side af min krise, som stod på i over et halvt år. Men jeg kan da stadig mærke samfundets pres om, at jeg som 27-årig da burde have et voksenjob, være i et etableret forhold og som minimum forsøge at blive gravid. Jeg lader det dog prelle af, og er ikke bange for at skille mig ud, men underbevidst tror jeg alligevel, det presser mig.
1
Brugeravatar
Chatsy
Indlæg: 426
Tilmeldt: 1. nov 2015, 09:30
Kort karma: 118
Likede indlæg: 2026

Re: Er 30års-krise en ting?

Indlægaf Chatsy » 25. jun 2018, 09:14

Det kan jeg dårligt forestille mig, at jeg får. Det eneste, jeg frygter omkring min 30-års fødselsdag er, om min fordør bliver spærret af en kæmpemæssig peberkværn.
3
Brugeravatar
Kattefjæs
Indlæg: 1408
Tilmeldt: 29. aug 2015, 15:06
Kort karma: 199
Geografisk sted: London
Likede indlæg: 3082

Re: Er 30års-krise en ting?

Indlægaf Kattefjæs » 25. jun 2018, 09:48

Jeg er forresten den yngste på min arbejdsplads, og i forbindelse med de to sidste fødselsdage (30 og 31) har mine kolleger virkelig ikke holdt igen med de der "tihi fniz lyvogtyve nu må man ikke spørge hvor gammel du er LOLZ så er du sikkert helt vildt selvbevidst", hvilket udelukkende har irriteret mig fordi det netop kører rundt i en træls stereotyp forestilling om kvinder og sidste salgsdato som jeg ikke umiddelbart tager del i... Jeg har aldrig haft kvaler med min alder og har det heller ikke nu, og jeg synes det er underligt at have en masse mennesker omkring mig foreslå at jeg skal begynde at have det...?! :gruble: Jeg forestiller mig at det kommer indefra, altså at de selv har kvaler med egen alder og derfor prøver at tørre den af på andre (på den der "det er jo bare for sjov"-måde som ikke er sjov). Men det er sgu da et underligt fænomen.
1

Tilbage til "Livets forhold"