Er 30års-krise en ting?
Re: Er 30års-krise en ting?
Jeg havde egentlig ikke krise, da jeg blev 30. Der var jeg gravid med mit 2. barn, var snart færdig med min kandidat, og følte egentlig, at jeg var ret meget der, hvor jeg skulle være.
Nu her, hvor jeg er 33, er det lidt mere aktuelt. Jeg synes, det er svært at acceptere hamsterhjulet, er træt af at hele mit liv handler om at stå op/aflevere børn/arbejde/hente børn/lave aftensmad/rydde op/sove/repeat. Jeg føler, at hele mit liv handler om at gøre andre tilfredse, og at jeg nærmest aldrig kan gøre det, jeg selv har lyst til - og på disse dage drømmer jeg mig tilbage til starten af 20'erne, hvor jeg var komplet uansvarlig og spontan og bare kunne gøre lige hvad jeg ville, når jeg ville det.
Jeg satser på, jeg bare har sådan en midt-trediver-krise, og så slipper for 40-årskrisen.
Nu her, hvor jeg er 33, er det lidt mere aktuelt. Jeg synes, det er svært at acceptere hamsterhjulet, er træt af at hele mit liv handler om at stå op/aflevere børn/arbejde/hente børn/lave aftensmad/rydde op/sove/repeat. Jeg føler, at hele mit liv handler om at gøre andre tilfredse, og at jeg nærmest aldrig kan gøre det, jeg selv har lyst til - og på disse dage drømmer jeg mig tilbage til starten af 20'erne, hvor jeg var komplet uansvarlig og spontan og bare kunne gøre lige hvad jeg ville, når jeg ville det.
Jeg satser på, jeg bare har sådan en midt-trediver-krise, og så slipper for 40-årskrisen.
6
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
Re: Er 30års-krise en ting?
Jeg er 40+ og kan huske at mange lavede status da de blev 30. Jeg havde en veninde der var single og barnløs og det var ret hårdt for hende. Hun cuttede hele (næsten) sin daværende omgangskreds og begyndte at studere igen. Hun havde det ret hårdt så det ud til.
Jeg ved ikke om det er alderen der gør at jeg tænker at 30års krise ikke er så udbredt i dag? Fordi det bliver mere udbredt at etablere sig senere med børn, bolig, job.
Jeg tror at når forventningerne stiger, så stiger presset. Og samfundet “forventer” en 30års-reaktion. Er man så ikke happy happy, så er der dømt krise. Krise er nu nok lidt voldsomt ord
Jeg ved ikke om det er alderen der gør at jeg tænker at 30års krise ikke er så udbredt i dag? Fordi det bliver mere udbredt at etablere sig senere med børn, bolig, job.
Jeg tror at når forventningerne stiger, så stiger presset. Og samfundet “forventer” en 30års-reaktion. Er man så ikke happy happy, så er der dømt krise. Krise er nu nok lidt voldsomt ord
0
Folk med begge ben på jorden, hænger ikke på træerne
Re: Er 30års-krise en ting?
ajnaM skrev:Jeg havde egentlig ikke krise, da jeg blev 30. Der var jeg gravid med mit 2. barn, var snart færdig med min kandidat, og følte egentlig, at jeg var ret meget der, hvor jeg skulle være.
Nu her, hvor jeg er 33, er det lidt mere aktuelt. Jeg synes, det er svært at acceptere hamsterhjulet, er træt af at hele mit liv handler om at stå op/aflevere børn/arbejde/hente børn/lave aftensmad/rydde op/sove/repeat. Jeg føler, at hele mit liv handler om at gøre andre tilfredse, og at jeg nærmest aldrig kan gøre det, jeg selv har lyst til - og på disse dage drømmer jeg mig tilbage til starten af 20'erne, hvor jeg var komplet uansvarlig og spontan og bare kunne gøre lige hvad jeg ville, når jeg ville det.
Jeg satser på, jeg bare har sådan en midt-trediver-krise, og så slipper for 40-årskrisen.
I øvrigt havde jeg i start-tyverne en kæmpe krise over, at jeg ikke havde nogen børn og familie. Oh the irony.
3
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
Re: Er 30års-krise en ting?
Jeg havde ikke nogen 30 års krise da jeg for efterhånden 15 år siden fyldte 30. Jeg synes bare livet var fedt.
Da jeg 10 år senere fyldte 40 var der heller ikke skyggen af en krise at spore.
Nu 5 år senere kan jeg til gengæld godt mærke at krisen af og til kradser lidt. Om 5 år fylder jeg 50. Og så er mere end halvdelen af mit liv gået. Og jeg kan godt af og til tænke om jeg nu også fik set det jeg ville og hørt min melodi (som Kim Larsen så smukt siger det)....Og blive lidt i tvivl.
Og jeg kan sagtens følge AjnaM i det der er med hamsterhjulet. Og drømmen om 20'erne (og faktisk også 30'erne - Jeg var 39 da jeg fik mit første og eneste barn og det var faktisk først herefter at jeg føler at hamsterhjulet er blevet aktuelt) hvor jeg bare kunne være komplet uansvarlig, spontan og gøre lige hvad jeg ville. Og netop den der frihed til at gøre hvad man vil uden at tage hensyn til andet end sine egne behov. Den kan jeg godt savne lidt idag....
Til gengæld så nyder jeg at læne mig tilbage og glæde mig over at jeg ikke er 25 idag....Når jeg ser mine unge kollegaer og det pres som hviler på dem for at præsterer på alle fronter, for at tage sig godt ud....så synes tingene at have været så meget mere simple dengang jeg var 25....Før vi havde facebook, snapchat, instagram, twitter osv. osv. osv som udstillingsvindue til livet....
Da jeg 10 år senere fyldte 40 var der heller ikke skyggen af en krise at spore.
Nu 5 år senere kan jeg til gengæld godt mærke at krisen af og til kradser lidt. Om 5 år fylder jeg 50. Og så er mere end halvdelen af mit liv gået. Og jeg kan godt af og til tænke om jeg nu også fik set det jeg ville og hørt min melodi (som Kim Larsen så smukt siger det)....Og blive lidt i tvivl.
Og jeg kan sagtens følge AjnaM i det der er med hamsterhjulet. Og drømmen om 20'erne (og faktisk også 30'erne - Jeg var 39 da jeg fik mit første og eneste barn og det var faktisk først herefter at jeg føler at hamsterhjulet er blevet aktuelt) hvor jeg bare kunne være komplet uansvarlig, spontan og gøre lige hvad jeg ville. Og netop den der frihed til at gøre hvad man vil uden at tage hensyn til andet end sine egne behov. Den kan jeg godt savne lidt idag....
Til gengæld så nyder jeg at læne mig tilbage og glæde mig over at jeg ikke er 25 idag....Når jeg ser mine unge kollegaer og det pres som hviler på dem for at præsterer på alle fronter, for at tage sig godt ud....så synes tingene at have været så meget mere simple dengang jeg var 25....Før vi havde facebook, snapchat, instagram, twitter osv. osv. osv som udstillingsvindue til livet....
1
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden
Citat Hella Joof
Re: Er 30års-krise en ting?
Confucius skrev:Juki skrev:Ellers kan du altid blive lyvogtyve, uanset dit fødselsår, hvis det skulle ændre sig.
Shh..
0
Forarget kan man altid blive
En bruger du ikke kan nå
- FormerlyKnownAs
- Indlæg: 13017
- Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
- Kort karma: 2860
- Likede indlæg: 28058
Re: Er 30års-krise en ting?
Jeg hader generelt bare at blive ældre. Sådan virkelig. Jeg bryder mig ikke om det. Min mentale alder hænger ikke sammen med det tal som fødselsattesten viser, i relation til alle mulige sammenhænge. Jeg er hvor jeg er og elsker mit liv som det og er absolut ikke gået glip af noget i livet. Jeg var bare vild med at. være i start tyverne og synes at det var de bedste år i mit liv.
1
Re: Er 30års-krise en ting?
Jeg er 27 år og tvivler på, at jeg får en 30-års krise. På trods af at jeg pt. er single og arbejdsløs. Min største livskrise var derimod den relativt ukendte "kvartlivskrise" da jeg næsten lige var fyldt 25, blev færdiguddannet, og i stedet for at føle, jeg havde styr på alt, sejlede det hele. Jeg gik ned med en svær depression og mistede mange vigtige relationer og var i en periode lettere selvmordstruet. Derfor tror jeg ikke, at alderen er afgørende. Men jeg skal ikke kunne sige det.
Til gengæld er jeg også en af dem, der aldrig har sat alder eller tal på, hvornår jeg skulle opnå ditten og datten. Jeg har aldrig været decideret skruk, så børn er heller ikke særligt presserende i forhold til min alder. Det er kun, hvis jeg finder en, jeg har lyst til, skal være far til mine børn. Så tror jeg gerne, jeg vil have et par stykker.
Jeg er ude på den anden side af min krise, som stod på i over et halvt år. Men jeg kan da stadig mærke samfundets pres om, at jeg som 27-årig da burde have et voksenjob, være i et etableret forhold og som minimum forsøge at blive gravid. Jeg lader det dog prelle af, og er ikke bange for at skille mig ud, men underbevidst tror jeg alligevel, det presser mig.
Til gengæld er jeg også en af dem, der aldrig har sat alder eller tal på, hvornår jeg skulle opnå ditten og datten. Jeg har aldrig været decideret skruk, så børn er heller ikke særligt presserende i forhold til min alder. Det er kun, hvis jeg finder en, jeg har lyst til, skal være far til mine børn. Så tror jeg gerne, jeg vil have et par stykker.
Jeg er ude på den anden side af min krise, som stod på i over et halvt år. Men jeg kan da stadig mærke samfundets pres om, at jeg som 27-årig da burde have et voksenjob, være i et etableret forhold og som minimum forsøge at blive gravid. Jeg lader det dog prelle af, og er ikke bange for at skille mig ud, men underbevidst tror jeg alligevel, det presser mig.
1
Re: Er 30års-krise en ting?
Det kan jeg dårligt forestille mig, at jeg får. Det eneste, jeg frygter omkring min 30-års fødselsdag er, om min fordør bliver spærret af en kæmpemæssig peberkværn.
3
- Kattefjæs
- Indlæg: 2540
- Tilmeldt: 29. aug 2015, 15:06
- Kort karma: 360
- Geografisk sted: London
- Likede indlæg: 6387
Re: Er 30års-krise en ting?
Jeg er forresten den yngste på min arbejdsplads, og i forbindelse med de to sidste fødselsdage (30 og 31) har mine kolleger virkelig ikke holdt igen med de der "tihi fniz lyvogtyve nu må man ikke spørge hvor gammel du er LOLZ så er du sikkert helt vildt selvbevidst", hvilket udelukkende har irriteret mig fordi det netop kører rundt i en træls stereotyp forestilling om kvinder og sidste salgsdato som jeg ikke umiddelbart tager del i... Jeg har aldrig haft kvaler med min alder og har det heller ikke nu, og jeg synes det er underligt at have en masse mennesker omkring mig foreslå at jeg skal begynde at have det...?! Jeg forestiller mig at det kommer indefra, altså at de selv har kvaler med egen alder og derfor prøver at tørre den af på andre (på den der "det er jo bare for sjov"-måde som ikke er sjov). Men det er sgu da et underligt fænomen.
1
- Kattefjæs
- Indlæg: 2540
- Tilmeldt: 29. aug 2015, 15:06
- Kort karma: 360
- Geografisk sted: London
- Likede indlæg: 6387
Re: Er 30års-krise en ting?
ajnaM skrev:Jeg havde egentlig ikke krise, da jeg blev 30. Der var jeg gravid med mit 2. barn, var snart færdig med min kandidat, og følte egentlig, at jeg var ret meget der, hvor jeg skulle være.
Nu her, hvor jeg er 33, er det lidt mere aktuelt. Jeg synes, det er svært at acceptere hamsterhjulet, er træt af at hele mit liv handler om at stå op/aflevere børn/arbejde/hente børn/lave aftensmad/rydde op/sove/repeat. Jeg føler, at hele mit liv handler om at gøre andre tilfredse, og at jeg nærmest aldrig kan gøre det, jeg selv har lyst til - og på disse dage drømmer jeg mig tilbage til starten af 20'erne, hvor jeg var komplet uansvarlig og spontan og bare kunne gøre lige hvad jeg ville, når jeg ville det.
Jeg satser på, jeg bare har sådan en midt-trediver-krise, og så slipper for 40-årskrisen.
Fucking hamsterhjul!!! Selvom jeg ikke har børn, så synes jeg virkelig også at der meget hurtigt går hamsterhjul i den, når først man er færdig med studierne og er begyndt at arbejde fuldtid. Jeg er ude af huset fra 6.30 - 18/18.30 hver dag (så vi kunne ikke engang få børn hvis vi ville...), der er måske to-tre timer tilbage af dagen når alle huslige pligter, måltider osv. er overstået.
Jeg tror jeg fik lidt krise på efter det første halve års tid over at det var sådan, hver dag HELE tiden, og at der ikke var udsigt til nogensinde at få fleksibiliteten tilbage. Men igen ved jeg ikke om det handler om alder - det handler vel mere om livsstilsændring, i mit tilfælde fra relativt fleksibel studerende til fuldtidsarbejdende. Der er selvfølgelig visse livsstilsændringer som normalt sker når man er en bestemt alder, men ja. Jeg ved ikke.
Jeg tror hamsterhjulet kan ramme rimelig hårdt uanset hvad. Hvis jeg skal pege på to krise-øjeblikke indenfor de sidste to år, så var det allerværste helt sikkert arbejdsløshed, men i kølvandet derpå, det livsstils/kulturchok som hamsterhjulet førte med sig. Så sjovt er det altså heller ikke.
1
- LadyFox
- Indlæg: 19610
- Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
- Kort karma: 2444
- Geografisk sted: Kbh
- Likede indlæg: 46095
Re: Er 30års-krise en ting?
Jeg er 29 nu, og var langt mere i krise over at blive 19 end at blive 30 Faktisk har jeg overhovedet ikke krise over at blive 30, nærmere omvendt, jeg glæder mig helt enormt til 30'erne fordi jeg tror de bliver langt federe end 20'erne, som har været temmelig kaotiske.
Jeg gik dog fra min ekskæreste sidste år, fordi at nok var nok - og nu ville jeg noget andet end at have en partner som ikke ønskede at leve livet på samme måde som jeg ønskede. Jeg er stadig ved at finde ud af hvad jeg SÅ vil med mit liv, når nu det på hjemmefronten ikke blev som jeg havde troet for nogle år tilbage - men det ser jeg som noget positivt, og livsbekræftende frem for en forhindring.
Jeg har lært en helvedes masse om mig selv, og om livet generelt i de sidste 15 år, og ofte på den hårde måde - hvilket jo ikke altid har været særlig sjovt, men jeg føler at jeg er ved at lande i livet, og at jeg nu begynder at kunne bruge min bagage positivt - og derfor ser jeg et kæmpe stort potentiale for de næste 10 år, som ikke har været tilstede de sidste 10 år, fordi jeg simpelthen er blevet klogere, bedre og mere erfaren.
Jeg gik dog fra min ekskæreste sidste år, fordi at nok var nok - og nu ville jeg noget andet end at have en partner som ikke ønskede at leve livet på samme måde som jeg ønskede. Jeg er stadig ved at finde ud af hvad jeg SÅ vil med mit liv, når nu det på hjemmefronten ikke blev som jeg havde troet for nogle år tilbage - men det ser jeg som noget positivt, og livsbekræftende frem for en forhindring.
Jeg har lært en helvedes masse om mig selv, og om livet generelt i de sidste 15 år, og ofte på den hårde måde - hvilket jo ikke altid har været særlig sjovt, men jeg føler at jeg er ved at lande i livet, og at jeg nu begynder at kunne bruge min bagage positivt - og derfor ser jeg et kæmpe stort potentiale for de næste 10 år, som ikke har været tilstede de sidste 10 år, fordi jeg simpelthen er blevet klogere, bedre og mere erfaren.
0
...
- LadyFox
- Indlæg: 19610
- Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
- Kort karma: 2444
- Geografisk sted: Kbh
- Likede indlæg: 46095
Re: Er 30års-krise en ting?
Chatsy skrev:Det kan jeg dårligt forestille mig, at jeg får. Det eneste, jeg frygter omkring min 30-års fødselsdag er, om min fordør bliver spærret af en kæmpemæssig peberkværn.
Det frygter jeg til gengæld også. Fordi jeg har fået en ny veninde der har truet med en - og jeg gider ærlig talt ikke at skulle betale for at komme af med den igen
0
...
Re: Er 30års-krise en ting?
Ikke sådan partout. Jeg tror det kommer meget an på hvad ens liv har budt på - både LadyFox og anjaM er gode eksempler på hvor forskelligt det kan være.
Jeg fylder snart 29 og hvor jeg på nogle punkter har virkelig godt styr på livet (godt gift, har et dejligt hus, hund, kat, en baby på vej osv.), så sejler mit liv på uddannelses- og jobfronten. Det stresser mig rigtig meget, at jeg aldrig har fået taget en brugbar uddannelse, aldrig har haft et rigtigt "voksenjob" og jeg ved, at mit CV er mod mig med korte ansættelser, mange skift, lange perioder med ledighed og sygemeldinger. Jeg håber jeg har held til at vende skuden efter barsel, men virkeligheden er bare, at jeg ikke aner hvad fanden jeg har lyst til at lave og at det ikke er muligt for mig at gå på SU. Det begrænser mulighederne og jeg hader, at jeg ikke var bedre til at lytte til mig selv for 8-9-10 år siden, da jeg skulle finde ud af hvad jeg skulle efter gymnasiet. Så tror jeg, at min hverdag havde set noget anderledes ud. Jeg hader derfor også at skulle smalltalke, for noget af det første, man spørger om er, "Nå, hvad laver du så til daglig?"
Jeg fylder snart 29 og hvor jeg på nogle punkter har virkelig godt styr på livet (godt gift, har et dejligt hus, hund, kat, en baby på vej osv.), så sejler mit liv på uddannelses- og jobfronten. Det stresser mig rigtig meget, at jeg aldrig har fået taget en brugbar uddannelse, aldrig har haft et rigtigt "voksenjob" og jeg ved, at mit CV er mod mig med korte ansættelser, mange skift, lange perioder med ledighed og sygemeldinger. Jeg håber jeg har held til at vende skuden efter barsel, men virkeligheden er bare, at jeg ikke aner hvad fanden jeg har lyst til at lave og at det ikke er muligt for mig at gå på SU. Det begrænser mulighederne og jeg hader, at jeg ikke var bedre til at lytte til mig selv for 8-9-10 år siden, da jeg skulle finde ud af hvad jeg skulle efter gymnasiet. Så tror jeg, at min hverdag havde set noget anderledes ud. Jeg hader derfor også at skulle smalltalke, for noget af det første, man spørger om er, "Nå, hvad laver du så til daglig?"
1
J, juli 2018.
Re: Er 30års-krise en ting?
Jeg oplevede ikke en decideret krise, men jeg var virkelig trist på min 30-års fødselsdag. Jeg var sygemeldt med stress, lige blevet fyret fra mit job (pga. førnævnte), og det regnede næsten hele dagen Min kæreste gjorde det bedste, han kunne, for at muntre mig op, men det var bare en ufed blanding og ikke lige sådan, jeg havde regnet med at skulle træde ind i "de voksnes rækker".
Til gengæld er jeg nok lidt i risikozonen for krise om et års tid, når vi står i det famøse hamsterhjul med et lille barn og en hverdag, der skal hænge sammen. Jeg er møghamrende allergisk over for hamsterhjul og kedelige rutiner, så der ligger helt sikkert en opgave i at se ud over begrænsningerne og i stedet fokusere på alle de dejlige ting, jeg har opnået
Til gengæld er jeg nok lidt i risikozonen for krise om et års tid, når vi står i det famøse hamsterhjul med et lille barn og en hverdag, der skal hænge sammen. Jeg er møghamrende allergisk over for hamsterhjul og kedelige rutiner, så der ligger helt sikkert en opgave i at se ud over begrænsningerne og i stedet fokusere på alle de dejlige ting, jeg har opnået
0
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it!