The Breakup museum

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 25005
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 3673
Likede indlæg: 30002

The Breakup museum

Indlægaf Wizzze » 29. jun 2018, 20:01

Mange ting ender på museum, og nu også breakups

http://www.bbc.com/culture/story/201806 ... ken-hearts

Hvilket af dine breakups skulle på museum, og hvilken genstand repræsenterer bedst det breakup?

Er det hans playstation som han brugte mere tid på end dig, er det hendes mobil, som hun snakkede mere til end dig. For jeg håber virkelig ikke det er en økse i væggen, eller en stor køkkenkniv :tie:
0
Do as I say! :whip:
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 3726
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 652
Likede indlæg: 11281

Re: The Breakup museum

Indlægaf Danseprinsesse » 29. jun 2018, 21:02

Jeg gav min eks en gave på hans fødselsdag. Det var efter vores brud, men vi boede stadig sammen og var venner.
Vi havde lagt planer for dagen sammen, men han stak mig en løgn for at ændre de planer. Det opdagede jeg.
Senere samme dag opdagede jeg, at han havde været utro i vores forhold.
Så jeg tog gaven, byttede den og købte et par gummistøvler, som jeg selv ønskede mig, for pengene.

Støvlerne blev symbolet på, hvordan jeg begyndte at komme videre.
8
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 5039
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 421
Likede indlæg: 9195

Re: The Breakup museum

Indlægaf hotlips » 30. jun 2018, 23:33

Min nøglering. Jeg har sådan en meget speciel karabinhage jeg fik af min onkel der var i flyvevåbnet da jeg var teenager fordi jeg altid smadrede de der plastiknogen og så tabte jeg mine nøgler, det er en blev specielt fremstillet til at holde radaren på plads i storm på stevns i 80erne.

Da min ex så havde rodet udenom igen og jeg hentede resten af mine ting var den sporløst forsvundet. Vi boede sammen i lidt over 2 år og vi var meget fasttømrede meget hurtigt, han var meget jaloux og jeg havde kun ham i hovedet så jeg havde det fint med at vi nærmest levede som et ældre ægtepar. Men han kunne ikke sige nej når en dame ville have fat i ham og det holdt jo ingen steder.

Men efter 5-6 år var vi blevet venner i nogle år og siden kærester igen, og en dag da vi kommer hjem smider han så sine nøgler på bordet og de når ikke engang at lande så kan jeg se på ham han godt ved det ikke var så godt,og det er min karabinhage der sidder i. Jeg sagde ikke noget, jeg tog den bare og så snakkede vi i første omgang ikke om det.

Jeg fortryder ikke at vi var sammen igen for mens vi var det så var det som jeg havde ønsket fra starten og han var faktisk den her super søde og opmærksomme kæreste der ringede kl 3 om natten bare for at sige at han synes jeg var for lækker og at han savnede mig når han ikke havde set mig i et par dage...og at han havde neglet min nøglering fordi han ikke kunne holde ud at tænke på at jeg tog alle mine ting med når jeg gik i første omgang.

Det gjorde en stor forskel at gå videre med, fremfor den der machotosse der ustandseligt var på vagt og betragtede det som at blotte sine svagheder hvis han sagde noget pænt hvor jeg kunne spekulere mig halvt vanvittig over om det overhovedet havde betydet noget for ham.

Også selvom han stadig ikke kunne sige nej og det endte i ballade da min daværende bedste veninde havde hevet ham ud på toilettet til en stor fest. Så gjorde det stadig en verden til forskel.
0

Tilbage til "Livets forhold"