Mistermor skrev:FormerlyKnownAs skrev:Mistermor skrev:Maanii skrev:hotlips skrev:FormerlyKnownAs skrev:Jeg synes at TS skal have nuancer med på vejen fremfor kun worst case som tråden i min optik har været præget mest af. At det hele ikke behøver gå galt. At man godt kan være alenemor uden et særligt netværk. At børn ikke nødvendigvis er syge 3 uger i træk etc.
Det betyder vitterlig ikke at man underkender andres oplevelser eller at det er hårdt at være alene. Det ene udelukker altaå ikke det andet.
Hvis man sætter sig ned, kiggede på job, økonomi, muligheder osv, så giver det jo et ret realistisk billede af hvad der er ladesiggøreligt og så må man tage den derfra.
Jeg har åbenbart taget dig for at være en anden, jeg har haft forståelsen af at du var en helt anden dame der havde au pair og hushjælp i et eller andet omfang og som beklagede sig fælt over at ikke kunne komme ud alene og ikke foretage sig noget med et lille barn hjemme fordi han ikke brød sig om at komme i daycare i Bangladesh var det vist.
Man burde lave en liste over tidligere navne,for de der har et, jeg har stadig overhovedet ikke styr på hvem der var hvem på den gamle endnu.
Passive aggressive much?
Det læser jeg så SLET ikke.
Jeg er enig men Manii. Vel næsten selvsagt. Og undrer mig stadig over hvad sammenhængen er. Særligt når udlægningen der er beskrevet ikke er/var virkeligheden, hvis det skulle have med at gøre at have nogen til at tage sig at mit barn. Min mand og jeg har taget os af vores barn som de eneste. Ingen andre udover div institutioner som man jo også kan gøre brug af i Danmark som solomor.
Og nå ja, tror mig. Man har mere frihed i Danmark som solomor end man har i Bangladesh som mor der er alene 6-18 og hver 2. weekend og jævnligt hele uger.
Jeg tænker, at Hotlips´ indlæg skal forstås sådan, at hun, da hun skrev det, troede, at du var i en anden situation, ud fra det indlæg hun citerede, og så prøver at forklare, at hun har blandet dig ( eller rettere en anden debattør) sammen med en anden (som jo så ER dig).
Så jeg læser ikke indlægget som passivt agressivt.
Nu vil jeg ikke tolke på hendes udlægning af din situation, og jeg husker heller ikke dine indlæg så godt.
Men generelt vil jeg sige, at selvfølgelig er det relevant, at kvinder, der har beklaget sig over alverdens ting ved det at have små børn, pludselig ikke synes, det er noget problem at stå alene med et barn uden netværk. Jeg skal ikke kunne sige, hvor mange det gør sig gældende for her i tråden.
Hvis man læser i tråde relateret til børn, parforhold og familie, er der mange eksempler på, hvor urimelig hårdt det er, at barnet ikke sover, at manden ikke hjælper, at manden eller barnet er sygt osv. Hvorfor skal vi pludselig lade som om det ikke er en del af livet? Det er lidt lige som, når folk finder alle mulige undskyldninger for, hvorfor en mand opfører sig dårligt i stedet for at gætte på det åbenlyse, at han ikke er vild med kvinden.... Begge dele er en slags misforstået hensyn.
Når der er nævnt både maid og aupair antager jeg at man mener jeg har hft nogle til at tage over. Det havde jeg ikke.
Man kan vitterligt på ingen måde sammenligne at være solomor i Danmark med at sidde i Bangladesh under de forhold jeg opridser.
Det er jo ikke sådan at ISIS også lige kommer til Dk og du får et udgangsforbud fordi du risikerer at blive skudt hvis du går på gaden. Langt oveni den minimale frihed der i forvejen var, så giver det jo på ingen måde mening at sammenligne min situation i Bangla med at være solomor i Dk. Overhovedet.
Jeg har beskrevet hvordan det for mig er at være alenemor- helt Palle alenemor, i dk uden nogen til at tage over eller have en weekendfar. Jaja, tage lønnen ud af det, men flere påpeger problematikken i netop manglende netværk. Jeg har netværk, men det betyder ikke at nogle kan tage over. Tværtimod.
Hvorfor skal vi ikke tage med hvor fantatisk det er at have et barn? Hvor mest livskvalitet det giver? Hvor dejligt det kan være at man får et barn der sover godt, spiser godt og har få sygedage. Om man er 1, 2 eller 3 om et barn, så lyder det jo på papirer som hul i hovedet nogensinde at overveje at få et barn fordi det er sygt 3 uger i streg, ens arbejdsplads ikke udviser forståelse og det iøvrigt aldrig sover.
Der ER gode ting ved at få et barn. Det er bare ikke dem TS hører om i den her tråd.