Hvornår reagerer du på en unormal opførsel?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 3894
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 747
Likede indlæg: 6316

Re: Hvornår reagerer du på en unormal opførsel?

Indlægaf FormerlyKnownAs » 9. jul 2018, 09:29

Juki skrev:
FormerlyKnownAs skrev:
Juki skrev:
FormerlyKnownAs skrev:Apropos mennesker på nettet, så var der jo på den gamle debat af og til selvmordstråde. Der var engang en fra jeg havde skrevet med ret sporadisk om nogle personlige ting og jeg var derfor 100 på at den var god nok da tråden blev oprettet. Jeg fik hurtigt sjusset mig frem til navn og by og fundet en adresse. Politiet tog det meget alvorligt og der kom både politi og ambulance ud meget hurtigt. Den var god nok, heldigvis kom de i tide og vedkommende fik den rette hjælp. Også selvom jeg sagde som det var med relationen og hvordan jeg havde opdaget det nu her. Det var virkwlig godt at de tog det seriøst

Sagen med hende bloggeren(Lortemor eller hvad hun kalder sig) har også vist sig at være et ret godt eksempel på at man ikke bare skal lade stå til og regne med at andre tager over..

Godt at du skaffede vedkommende hjælp! Ved du hvordan det efterfølgende er gået hende, hvis I har haft kontakt?


Jeg er lidt i tvivl om hvad du tænker ift Lortemor? Altså det at der kom underretninger eller hvordan?

Vedkommende har det så vidt vides godt i dag og brød ud af sit dysfunktionelle ægteskab. Det er mange år siden. 8 måske. Hørte ikke mere siden den dag.

Mere ved jeg ikke, har ikke set vedkommende herinde tror jeg.

Det viste sig at hun ikke havde det godt og at alt ikke var som det skulle være. Ikke at jeg på nogen måde overhovedet bebrejder hende at hun har/havde det dårligt.

Men det selvfølgelig en balancegang når man skal vurdere den her slags sager, hvor man må finde ud af hvad der vejer tungest. Er det at barnets måske mistrives eller hendes image og ret til at kunne være hudløst ærlig om ting der for andre er grænseoverskridende fx.


Men hvad tænker du at det hsr med fremmedes indblanding at gøre?

Hun hr aldrig lagt skjul på at hun havde en massiv fødselsdepression, forsat var det i perioder og havde angst.

Faderen havde allerede indgivet anmodning om fuld forældremyndighed for måneder siden og er nu ved at flytte til Århus med sønnen, hvor hun bor i Sydhavnen.
0
/Dullen
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 10212
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 784
Likede indlæg: 14779

Re: Hvornår reagerer du på en unormal opførsel?

Indlægaf Juki » 9. jul 2018, 11:01

FormerlyKnownAs skrev:
Juki skrev:
FormerlyKnownAs skrev:
Juki skrev:
FormerlyKnownAs skrev:Apropos mennesker på nettet, så var der jo på den gamle debat af og til selvmordstråde. Der var engang en fra jeg havde skrevet med ret sporadisk om nogle personlige ting og jeg var derfor 100 på at den var god nok da tråden blev oprettet. Jeg fik hurtigt sjusset mig frem til navn og by og fundet en adresse. Politiet tog det meget alvorligt og der kom både politi og ambulance ud meget hurtigt. Den var god nok, heldigvis kom de i tide og vedkommende fik den rette hjælp. Også selvom jeg sagde som det var med relationen og hvordan jeg havde opdaget det nu her. Det var virkwlig godt at de tog det seriøst

Sagen med hende bloggeren(Lortemor eller hvad hun kalder sig) har også vist sig at være et ret godt eksempel på at man ikke bare skal lade stå til og regne med at andre tager over..

Godt at du skaffede vedkommende hjælp! Ved du hvordan det efterfølgende er gået hende, hvis I har haft kontakt?


Jeg er lidt i tvivl om hvad du tænker ift Lortemor? Altså det at der kom underretninger eller hvordan?

Vedkommende har det så vidt vides godt i dag og brød ud af sit dysfunktionelle ægteskab. Det er mange år siden. 8 måske. Hørte ikke mere siden den dag.

Mere ved jeg ikke, har ikke set vedkommende herinde tror jeg.

Det viste sig at hun ikke havde det godt og at alt ikke var som det skulle være. Ikke at jeg på nogen måde overhovedet bebrejder hende at hun har/havde det dårligt.

Men det selvfølgelig en balancegang når man skal vurdere den her slags sager, hvor man må finde ud af hvad der vejer tungest. Er det at barnets måske mistrives eller hendes image og ret til at kunne være hudløst ærlig om ting der for andre er grænseoverskridende fx.


Men hvad tænker du at det hsr med fremmedes indblanding at gøre?

Hun hr aldrig lagt skjul på at hun havde en massiv fødselsdepression, forsat var det i perioder og havde angst.

Faderen havde allerede indgivet anmodning om fuld forældremyndighed for måneder siden og er nu ved at flytte til Århus med sønnen, hvor hun bor i Sydhavnen.

Det er måske mig der har misforstået det eller er misinformeret så.

Jeg havde forstået det sådan at der har været grundlag for at der blev lavet de underretninger(uanset hvad der er sket i fortiden og hvordan hun psykisk havde det på det tidspunkt) fordi der var grund til bekymring overfor hende og hendes barn.
0
Forarget kan man altid blive

En bruger du ikke kan nå :cool2:
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 3894
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 747
Likede indlæg: 6316

Re: Hvornår reagerer du på en unormal opførsel?

Indlægaf FormerlyKnownAs » 9. jul 2018, 11:15

Juki skrev:
FormerlyKnownAs skrev:
Juki skrev:
FormerlyKnownAs skrev:
Juki skrev:
FormerlyKnownAs skrev:Apropos mennesker på nettet, så var der jo på den gamle debat af og til selvmordstråde. Der var engang en fra jeg havde skrevet med ret sporadisk om nogle personlige ting og jeg var derfor 100 på at den var god nok da tråden blev oprettet. Jeg fik hurtigt sjusset mig frem til navn og by og fundet en adresse. Politiet tog det meget alvorligt og der kom både politi og ambulance ud meget hurtigt. Den var god nok, heldigvis kom de i tide og vedkommende fik den rette hjælp. Også selvom jeg sagde som det var med relationen og hvordan jeg havde opdaget det nu her. Det var virkwlig godt at de tog det seriøst

Sagen med hende bloggeren(Lortemor eller hvad hun kalder sig) har også vist sig at være et ret godt eksempel på at man ikke bare skal lade stå til og regne med at andre tager over..

Godt at du skaffede vedkommende hjælp! Ved du hvordan det efterfølgende er gået hende, hvis I har haft kontakt?


Jeg er lidt i tvivl om hvad du tænker ift Lortemor? Altså det at der kom underretninger eller hvordan?

Vedkommende har det så vidt vides godt i dag og brød ud af sit dysfunktionelle ægteskab. Det er mange år siden. 8 måske. Hørte ikke mere siden den dag.

Mere ved jeg ikke, har ikke set vedkommende herinde tror jeg.

Det viste sig at hun ikke havde det godt og at alt ikke var som det skulle være. Ikke at jeg på nogen måde overhovedet bebrejder hende at hun har/havde det dårligt.

Men det selvfølgelig en balancegang når man skal vurdere den her slags sager, hvor man må finde ud af hvad der vejer tungest. Er det at barnets måske mistrives eller hendes image og ret til at kunne være hudløst ærlig om ting der for andre er grænseoverskridende fx.


Men hvad tænker du at det hsr med fremmedes indblanding at gøre?

Hun hr aldrig lagt skjul på at hun havde en massiv fødselsdepression, forsat var det i perioder og havde angst.

Faderen havde allerede indgivet anmodning om fuld forældremyndighed for måneder siden og er nu ved at flytte til Århus med sønnen, hvor hun bor i Sydhavnen.

Det er måske mig der har misforstået det eller er misinformeret så.

Jeg havde forstået det sådan at der har været grundlag for at der blev lavet de underretninger(uanset hvad der er sket i fortiden og hvordan hun psykisk havde det på det tidspunkt) fordi der var grund til bekymring overfor hende og hendes barn.


Det var der i princippet også, men bolden rullede allerede dengang der kom underetninger. Så for hende har det nok bare været mere lort på lorten, men bekymringen var uden tvivl berettiget og jeg forstår godt at nogle følte det som en god idé at lave en underetning.
1
/Dullen
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 3080
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 298
Likede indlæg: 5955

Re: Hvornår reagerer du på en unormal opførsel?

Indlægaf hotlips » 9. jul 2018, 13:05

Jeg gør hvad jeg kan, jeg har ringet 112 en del gange, blandt andet da der sprang et par stykker ud af en bil og begyndte at tæve løs på nogen på fortorvet de åbenbart havde et mellemværende med og da jeg hørte et brag da der røg et par brosten gennem en rude i butikken under min lejlighed, da der stod røg op fra havecontaineren sidste sommer og så videre.

Jeg har boet på en gård hvor jeg var alvorligt bekymret for en af de andres mentale helbred, jeg er ikke i tvivl om at han var og er svært psykisk syg og formentlig kan være farlig men jeg har gjort hvad jeg kunne for at få ham til at få behandling og for at få nogen i systemet til at opsøge ham men der er bare ikke så meget at gøre hvis han ikke vil og man ikke vil bruge ressourcer på at undersøge ham fra det offentliges side. Han har været på bistand i 20 år eller deromkring og må have haft en eller anden form for kontakt til nogle sagsbehandlere men på trods af at han ikke fremstår som helt normal så er der ingen der har haft integritet til at forsøge at skaffe ham hjælp eller starte en pensionssag som burde være givet for længst.

Han er vokset op under ekstremt problematiske vilkår og hans mor er gak i et omfang så hans venner, deriblandt min drengs far har måttet skifte telefonnummer og få hemmelige adresser for ikke at blive opsøgt og beskyldt for ting der er grebet ud af den blå luft.

Han er iøvrigt tidligere dømt for voldtægt, efter eget udsagn fordi politimesteren i faaborg så sig sur på ham, han hører stemmer i perioder og fik en meget ubehagelig vane med at beskylde mig for mærkelige ting som at han skulle være homoseksuel og at sige til folk at hans mor har været luder i Kolding, dybt bizart og uden jeg havde omtalt noget der bare mindede om det blev han ret aggressiv når han kom og igen påstod at han havde hørt et eller andet nonsens. Dog kølede han noget af da jeg fik nok og fik et raserianfald hvor jeg brølede ham ind i hovedet men jeg tror ikke det ændrede andet for ham end at han holdt op med at belemre mig og han er sikkert blevet ved med sine vrangforestillinger.

Men jeg gjorde hvad jeg kunne for at få hjælp til ham men da han ikke fik det hører han idag under folk jeg ikke vil se og hvor jeg ville nedlægge veto mod at min dreng kommer med på besøg, jeg er ikke i tvivl om at der er en reel risiko for at filmen knækker for ham en dag og det er ikke noget jeg kan forsvare at lade min dreng risikere.

Vi havde en i den gruppe der rendte sammen som teenagere som vi godt vidste ikke var helt rask, han var en helt fantastisk sød fyr normalt men af og til fik han sådan nogle flip hvor han ikke gjorde noget men han kunne sidde længe nærmest som i trance mens han fablede om at vi skulle røve tanken, ikke for at få pengene men fordi han ville smadre tankpasserens hoved med en hammer, og han kunne sidde længe og tænke over hvordan det mon ser ud når et hoved bliver ramt og kraniet smadret.
Han har boet på den lukkede stort set permanent siden han var omkring de 20, det er hårdt at se når han en sjælden gang er ude, medicinen har gjort ham smækfed og holder ham bedøvet så han fungerer som i slowmotion. Det er en voldsom ændring for os at se, han var sådan en meget stærk tyrenakke nærmest før, altid aktiv og med et stort talent for at tegne og male, men det var så hårdt for hans bedste ven at han talte om at smide hans piller ud, jeg kan ikke rigtig tro han gjorde det, det var vist mest noget han fik sagt fordi det var så forfærdeligt at se ham der er syg sidde der som en anden klatkage og da jeg sagde at han jo godt ved at så går han ud og slår nogen ihjel så var der heller ikke tvivl om at han havde forstået hvor alvorligt syg han er.
Men da en pige, jeg tror hun var omkring 10 helt umotiveret blev slået i hovedet med en hammer i tunnelen lige ud for hvor de bor, for ham der mest er på den lukkede bor hos min anden ven der i de få perioder han bliver lukket ud, så ringede jeg til politiet. Det er mig bekendt stadig ikke opklaret og jeg har ikke talt med dem i mange år, men jeg tænker stadig af og til på hvad det blev til, det er noget af et tilfælde at det skulle ske lige ud for en der har det som fantasi at slå en i hovedet med en hammer uden at behøve en årsag.

Så jeg synes jeg gør hvad jeg kan, jeg er generelt stor tilhænger af at man reagerer, jeg ved godt det kan være svært at se når man står i det hvornår man skal gøre noget men det er jo meget sjældent skadeligt på nogen måde at man lige får undersøgt hvad der foregår.
0
Buffy
Indlæg: 1063
Tilmeldt: 29. jun 2016, 11:48
Kort karma: 177
Likede indlæg: 2327

Re: Hvornår reagerer du på en unormal opførsel?

Indlægaf Buffy » 9. jul 2018, 13:21

Jeg har en gang fået svangsindlagt en underbo med hjælp af politi og vagtlæge, hun var psykotisk og så fuld at hun var til fare for sig selv. Hun have låst sig inde og der var tilkaldt låsesmed til at få hende ud, men jeg kunne hører hende vælte rundt og smadder ting, at jeg blev så bange for, at hun skulle komme til skade, at jeg endte med at true hende med en udpumpning, hvis hun ikke åbnede med det samme. Det kunne jeg selvfølgelig ikke bestemme, men det virkede. Hun faldt til ro og lod sig indlægge, hvis bare hun slap for at blive udpumpet. Hun endte med at være indlagt et stykke tid og der efter bo i eneleranden form for pleje/omsorgshjem, som hun var meget glad for.
1
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 3111
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 742
Likede indlæg: 10500

Re: Hvornår reagerer du på en unormal opførsel?

Indlægaf Zombie » 9. jul 2018, 13:33

For ikke længe siden fulgte jeg efter en fyr som fulgte efter en kvinde, og prøvede at tvinge sig adgang til hendes opgang da hun gik ind. Han løb, da jeg råbte ham an.
Viste sig at være en stalker-eks, og pga mit vidneudsagn til politiet, kunne hun endelig få et tilhold som de ellers er nærige med.
Jeg var jo 3. part og kunne beskrive, hvor længe han havde fulgt hende og voldsomheden i hans forsøg på at følge efter hende op lejligheden osv.
Jeg var bare ude med hunden og de gik en af vores sædvanlige aftenruter.

Så nu kan der i det mindste falde lidt på ham, hvis han bryder tilholdet, i form af bøder, ligesom politiet også rykker hurtigere ud.

Jeg syntes, han gik skummelt og ligesom puttede sig ind i buske, så han var lidt skjult. Og når hun stoppede, stoppede han fremfor bare at fortsætte, fx når hun ventede på grøn mand, men han ikke var nær fodgængerfeltet overhovedet.
Det var meget lidt, men jeg syntes han var en creep.
14
Brugeravatar
DenSyngendeLussing
Indlæg: 1942
Tilmeldt: 9. maj 2016, 18:42
Kort karma: 357
Likede indlæg: 7765

Re: Hvornår reagerer du på en unormal opførsel?

Indlægaf DenSyngendeLussing » 9. jul 2018, 15:51

Når opførslen begynder at virke livstruende for vedkommende selv, eller truende overfor andre. Ellers ringer jeg ikke efter nogen. :)
0
Brugeravatar
Chatsy
Indlæg: 523
Tilmeldt: 1. nov 2015, 09:30
Kort karma: 139
Likede indlæg: 2459

Re: Hvornår reagerer du på en unormal opførsel?

Indlægaf Chatsy » 9. jul 2018, 18:15

Hidtil har jeg kun reageret på groft adfærd.

Fx. dengang jeg boede i opgang, der fik min nabo besøg af tre mænd, hvor den ene have en økse med sig. De ville bare "snakke". Han lukkede ikke op og de forsøgte at bryde ind. Da en af de andre kommenterede, at de også hellere måtte gøre noget ved vidnerne (altså vi andre husstande på samme etage) indså jeg endelig, at jeg måtte kontakte politiet. Ikke at det hjalp en hujende fis, politiet snakkede bare lidt med mændene og så gik de - og mit opkald viste sig senere at pisse naboen af, fordi boligselskabet selvfølgelig blev involveret og ville høre om, hvilke problemer han medførte boligblokken; Han forsøgte at bilde dem ind, at han sørme ikke kendte noget til de mænd og at det bare var et indbrudsforsøg. Det passede bare ikke godt med, hvad jeg overhørte, da det åbenbart er nogle tidligere venner, han røg i karambolage med og politiet havde noteret mit udsagn. Så jeg var jævnligt i kontakt med politiet efterfølgende pga. chikane og trusler fra den nabo.

Det næste sted jeg flyttede til havde jeg nogle kleptomaner som nabo. På et tidspunkt var der en masse biler uden nummerplader på grunden. Så en dag havde én af dem pludselig gule nummerplader på. Det gav ikke mening for mig, så jeg prøvede at slå dem op, men de stod ikke som gyldige. Så ringede jeg til politiet for at høre om det og det viste sig, at nummerpladerne var stjålne. Så politiet kom forbi og hentede dem. Men retsfølelsen led endnu et knæk, for politiet spurgte selvfølgelig, hvor nummerpladerne kom fra. "Det ved jeg ikke" var svaret. Så slap de. Politiet tog dog nummerpladerne med.
Så en aften, samme naboer, hørte jeg pludselig noget blev smadret inde fra den tomme lejlighed til den anden side. Så var en af naboerne eller deres venner brudt ind i lejligheden ved at smadre et vindue og luskede rundt derinde. Nå. Fat i politiet og senere viceværten.
Senere opdagede jeg igen pludselig nummerplader på en af de mange biler. Igen fat i politiet, igen et tilfælde af stjålne nummerplader. Igen "Hvor har I de nummerplader fra?", "Ve a æ" og politiet tog afsted med nummerpladerne. Godt nok en farce.
Så havde de en helvedes masse hunde, ikke én havde de kontrol over. En af dem sprang pludselig på mit ben og bed mig, men jeg nåede at losse den væk inden den fik fat. Igen fat i politiet, men fordi jeg kun fik skrammer og ikke skulle i penicillinbehandling/ikke blev indlagt for det var der ikke en sag.
De blev til sidst smidt ud og et halvt år senere blev jeg indkaldt som vidne i retten mod én af dem. Sigtet for 37 forhold.
4
Brugeravatar
Trommedreng
Indlæg: 285
Tilmeldt: 13. jan 2016, 14:15
Kort karma: 34
Geografisk sted: Teheranistan
Likede indlæg: 394

Re: Hvornår reagerer du på en unormal opførsel?

Indlægaf Trommedreng » 11. jul 2018, 14:11

Zombie skrev:For ikke længe siden fulgte jeg efter en fyr som fulgte efter en kvinde, og prøvede at tvinge sig adgang til hendes opgang da hun gik ind. Han løb, da jeg råbte ham an.
Viste sig at være en stalker-eks, og pga mit vidneudsagn til politiet, kunne hun endelig få et tilhold som de ellers er nærige med.
Jeg var jo 3. part og kunne beskrive, hvor længe han havde fulgt hende og voldsomheden i hans forsøg på at følge efter hende op lejligheden osv.
Jeg var bare ude med hunden og de gik en af vores sædvanlige aftenruter.

Så nu kan der i det mindste falde lidt på ham, hvis han bryder tilholdet, i form af bøder, ligesom politiet også rykker hurtigere ud.

Jeg syntes, han gik skummelt og ligesom puttede sig ind i buske, så han var lidt skjult. Og når hun stoppede, stoppede han fremfor bare at fortsætte, fx når hun ventede på grøn mand, men han ikke var nær fodgængerfeltet overhovedet.
Det var meget lidt, men jeg syntes han var en creep.


Han lyder da supertræls, ham fyren.

Kan du henvise til døgnrapporten? Den kunne være interessant at læse.
0
I would have written you a shorter letter, but I did not have the time.
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 3111
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 742
Likede indlæg: 10500

Re: Hvornår reagerer du på en unormal opførsel?

Indlægaf Zombie » 11. jul 2018, 14:21

Trommedreng skrev:
Zombie skrev:For ikke længe siden fulgte jeg efter en fyr som fulgte efter en kvinde, og prøvede at tvinge sig adgang til hendes opgang da hun gik ind. Han løb, da jeg råbte ham an.
Viste sig at være en stalker-eks, og pga mit vidneudsagn til politiet, kunne hun endelig få et tilhold som de ellers er nærige med.
Jeg var jo 3. part og kunne beskrive, hvor længe han havde fulgt hende og voldsomheden i hans forsøg på at følge efter hende op lejligheden osv.
Jeg var bare ude med hunden og de gik en af vores sædvanlige aftenruter.

Så nu kan der i det mindste falde lidt på ham, hvis han bryder tilholdet, i form af bøder, ligesom politiet også rykker hurtigere ud.

Jeg syntes, han gik skummelt og ligesom puttede sig ind i buske, så han var lidt skjult. Og når hun stoppede, stoppede han fremfor bare at fortsætte, fx når hun ventede på grøn mand, men han ikke var nær fodgængerfeltet overhovedet.
Det var meget lidt, men jeg syntes han var en creep.


Han lyder da supertræls, ham fyren.

Kan du henvise til døgnrapporten? Den kunne være interessant at læse.


Nej, for så kan du finde ud af, hvor jeg bor. :P
Men jeg flytter her om lidt, og så kan jeg finde et skriv om selve hændelsen, der var meget kort i en avis. Så kan du vist finde døgnrapporten ud fra dato som er nævnt og område.

Edit: Det er en meget kedelig version, for situationen var jo stille og rolig den, at han fulgte efter hende og en forbipasserende blev mistænksom. Og han løb, da han blev råbt an, da han forsøgte at komme ind i opgangen.

Resten er jo efterspil af forskellig art, men det står jo ikke beskrevet, med mindre der er en slags doms-skriv af en art, som er offentlig tilgængelig? Det ved jeg slet ikke nok om systemet om.
0

Tilbage til "Livets forhold"