Hvornår reagerer du på en unormal opførsel?

[DenBruneMunk]

Jeg er selv kommet lidt i et dilemma. Jeg er blevet opmærksom på en person der afviger ret meget fra normalen, på den måde at vedkommende tror på diverse konspirationsteorier.

Kort, så synes jeg det er at overskride grænser, hvis du kunne finde på at anmelde sådan en karakter-person, som du mener personen er.

Der er årlige events rundt omkring , hvor julemænd holder møder, vil du anmelde dem for at gå rundt om sommeren i juledragten?

Der er masser af folk som råber dig op på gader og banker på døre, når de vil have dig til at tilslutte dem og deres sekt, er de nu også særligt udvalgte i dit syn?

Så har vi de forældre som leger heli-mor over børn, og vil dem noget som ikke er særligt normalt set for andre forældre, skal de så anmeldes fordi de vil deres børn noget som andre forældre ikke vil?

Eller de fodfoldspillere som tror de er professionelle og render rundt i weekenden og kalder sig "Danmark"?

Ikke mindst dem som tror på konspirationer, som små grønne mænd, area51, liv efter død, eller bare religion og måske spøgelser??

Jeg ville kort sagt, bekymre mig mere om dig, hvis du begynder at se problemerne som anmeldelses værdig rundt omkring dig, så er det nok mere indad den måske fejler. Vi må jo gerne ytre os, og er vi til samme køn, eller bamser i heldragt eller bare råber folk op og siger det er jordens ende, så skal vi nok ikke ligefrem kriminalisere disse?

Hov, jeg glemte at spørge, HVAD er normalen?

[Pølsemix]

Jeg kunne kun finde på at anmelde nogen hvis de var til fare for sig selv eller andre, det er jo ikke forbudt at være excentrisk

[Sangius]

Jeg ville aldrig anmelde folk for at være mærkelige eller virkelighedsfjerne.

Hvis folk ikke selv vil have hjælp, er der tæt på intet at gøre for dem. Selv om de har en galoperende selvdestruktiv adfærd, er der stadig ikke.

[FormerlyKnownAs]

Jeg Better safe than Sorry, men oplever sjældent noget. Sidst jeg rignede 114 var da en cyklist cyklede modsat trafikken...på en motorvej. Jeg var ikke en den første der rignede, heldigvis.

[LadyFox]

Jeg ville aldrig anmelde folk for at være mærkelige eller virkelighedsfjerne.

Hvis folk ikke selv vil have hjælp, er der tæt på intet at gøre for dem. Selv om de har en galoperende selvdestruktiv adfærd, er der stadig ikke.

Jeg ville heller ikke anmelde folk for at være mærkelige eller virkelighedsfjerne.

Men i nogen tilfælde ville jeg gøre noget. Jeg kender to typer af folk der tror på mærkelige konspirationsteorier. Den ene gruppe vil jeg virkelig ikke blande mig i, og trækker bare på skuldrene af det, fordi de ellers bare er helt almindeligt tænkene velfungerende mennesker, der høre et par af mine aller nærmeste under og fred være med det, jeg er bare uenig.
Den anden gruppe er mennesker der ser konspirationer over alt, og generelt synes alt og alle er efter dem, de er ikke velfungerende ellers, paranoide og har svært ved at indgå i almindelige relationer fordi Ja, de er paranoide og tror alle er ude på noget. Det vil jeg gerne prøve at gøre noget, og det har jeg også prøvet, jeg har også givet op. Jeg mener dog stadig ikke det er spild at prøve, for måske hvis mange prøver... Og de mennesker har det tydeligvis ikke godt.

[Sangius]

Jeg ville aldrig anmelde folk for at være mærkelige eller virkelighedsfjerne.

Hvis folk ikke selv vil have hjælp, er der tæt på intet at gøre for dem. Selv om de har en galoperende selvdestruktiv adfærd, er der stadig ikke.

Jeg ville heller ikke anmelde folk for at være mærkelige eller virkelighedsfjerne.

Men i nogen tilfælde ville jeg gøre noget. Jeg kender to typer af folk der tror på mærkelige konspirationsteorier. Den ene gruppe vil jeg virkelig ikke blande mig i, og trækker bare på skuldrene af det, fordi de ellers bare er helt almindeligt tænkene velfungerende mennesker, der høre et par af mine aller nærmeste under og fred være med det, jeg er bare uenig.
Den anden gruppe er mennesker der ser konspirationer over alt, og generelt synes alt og alle er efter dem, de er ikke velfungerende ellers, paranoide og har svært ved at indgå i almindelige relationer fordi Ja, de er paranoide og tror alle er ude på noget. Det vil jeg gerne prøve at gøre noget, og det har jeg også prøvet, jeg har også givet op. Jeg mener dog stadig ikke det er spild at prøve, for måske hvis mange prøver... Og de mennesker har det tydeligvis ikke godt.

Min bror er sådan en. Og jeg ville ikke anbefale nogen overhovedet, at hjælpe en som ikke vil hjælpes.
Jeg løfter i hvert fald ikke så meget som en lillefinger for ham, ikke mere.

Men jeg er jo som du kan læse voldsomt farvet af min egne oplevelser inden for området.

[Juki]

Jeg er selv kommet lidt i et dilemma. Jeg er blevet opmærksom på en person der afviger ret meget fra normalen, på den måde at vedkommende tror på diverse konspirationsteorier.

Kort, så synes jeg det er at overskride grænser, hvis du kunne finde på at anmelde sådan en karakter-person, som du mener personen er.

Der er årlige events rundt omkring , hvor julemænd holder møder, vil du anmelde dem for at gå rundt om sommeren i juledragten?

Der er masser af folk som råber dig op på gader og banker på døre, når de vil have dig til at tilslutte dem og deres sekt, er de nu også særligt udvalgte i dit syn?

Så har vi de forældre som leger heli-mor over børn, og vil dem noget som ikke er særligt normalt set for andre forældre, skal de så anmeldes fordi de vil deres børn noget som andre forældre ikke vil?

Eller de fodfoldspillere som tror de er professionelle og render rundt i weekenden og kalder sig "Danmark"?

Ikke mindst dem som tror på konspirationer, som små grønne mænd, area51, liv efter død, eller bare religion og måske spøgelser??

Jeg ville kort sagt, bekymre mig mere om dig, hvis du begynder at se problemerne som anmeldelses værdig rundt omkring dig, så er det nok mere indad den måske fejler. Vi må jo gerne ytre os, og er vi til samme køn, eller bamser i heldragt eller bare råber folk op og siger det er jordens ende, så skal vi nok ikke ligefrem kriminalisere disse?

Hov, jeg glemte at spørge, HVAD er normalen?

Har du læst hvad jeg skriver siden du ikke kan skelne og forstår det egentlige dilemma?

Jeg skriver ikke noget om at jeg vil anmelde vedkommende fordi han har en adfærd og en opførsel der falder udenfor hvordan man normalt opfører sig eller fordi det falder udenfor hvordan jeg synes man skal opføre sig.

Jeg er bekymret for vedkommende fordi jeg kan genkende mange af de ting han skriver fra da jeg selv var meget syg og paranoid. Og fordi jeg ved at mange kan hjælpes med den rette støtte og vejledning. Han er voksen så selvfølgelig kan han ikke tvinges, men jeg synes man har pligt til at hjælpe hvis man har mistanke om at der er nogen der ikke har det godt.

Kontakter jeg nogen(kommunen, psykiatrien eller lignende) så vurderer de vel om der overhovedet er en sag. Er der ikke det jamen så sker der vel ikke mere.

Og nej, det er jo ikke fordi man ikke gerne må stikke lidt ud fra mængden osv., men hvis det er en person der åbenlyst har det svært, eller som ham her hvor mine advarselslamper blinker, så forstår jeg slet ikke hvordan man kan forsvare ikke at gøre noget?

Jeg er aldrig stødt på nogen, der har været i en situation hvor de havde brug for hjælp og måske ikke kunne udtrykke det fordi man var i chok, kommet til skade, handicappet, bevidstløs, havde fået en blodprop eller hjerneblødning, var psykotisk, dement, påvirket af alkohol/stoffer eller bare var ked af det som ikke har været glade og taknemmelige for at være blevet hjulpet eller bare har fået tilbuddet om hjælp.

[LadyFox]

Jeg ville aldrig anmelde folk for at være mærkelige eller virkelighedsfjerne.

Hvis folk ikke selv vil have hjælp, er der tæt på intet at gøre for dem. Selv om de har en galoperende selvdestruktiv adfærd, er der stadig ikke.

Jeg ville heller ikke anmelde folk for at være mærkelige eller virkelighedsfjerne.

Men i nogen tilfælde ville jeg gøre noget. Jeg kender to typer af folk der tror på mærkelige konspirationsteorier. Den ene gruppe vil jeg virkelig ikke blande mig i, og trækker bare på skuldrene af det, fordi de ellers bare er helt almindeligt tænkene velfungerende mennesker, der høre et par af mine aller nærmeste under og fred være med det, jeg er bare uenig.
Den anden gruppe er mennesker der ser konspirationer over alt, og generelt synes alt og alle er efter dem, de er ikke velfungerende ellers, paranoide og har svært ved at indgå i almindelige relationer fordi Ja, de er paranoide og tror alle er ude på noget. Det vil jeg gerne prøve at gøre noget, og det har jeg også prøvet, jeg har også givet op. Jeg mener dog stadig ikke det er spild at prøve, for måske hvis mange prøver... Og de mennesker har det tydeligvis ikke godt.

Min bror er sådan en. Og jeg ville ikke anbefale nogen overhovedet, at hjælpe en som ikke vil hjælpes.
Jeg løfter i hvert fald ikke så meget som en lillefinger for ham, ikke mere.

Men jeg er jo som du kan læse voldsomt farvet af min egne oplevelser inden for området.

Okay, sådan en tilgang kan jeg bare ikke have over for folk. Altså, hvis det er folk man kender og ønsker det godt.

Det er klart at der også er grænser for hvor meget jeg vil gå ind i det hvis det ikke er blandt mine nærmeste, men at have den der tilgang med at man "ikke kan hjælpe nogen der ikke vil hjælpes" før man overhovedet har prøvet at hive fat i personen ville jeg ikke kunne. Dels så ved man vel ikke om de vil hjælpes hvis man kun har set på fra side linjen. Derudover er jeg enig i man ikke kan hjælpe en der ikke vil hjælpes, men jeg har erfaringer med at man nogen gange godt kan motiverer folk til at ønske hjælp selvom det ikke var et ønske ved udgangspunktet.

[DenBruneMunk]

Kontakter jeg nogen(kommunen, psykiatrien eller lignende) så vurderer de vel om der overhovedet er en sag. Er der ikke det jamen så sker der vel ikke mere.

Og nej, det er jo ikke fordi man ikke gerne må stikke lidt ud fra mængden osv., men hvis det er en person der åbenlyst har det svært, eller som ham her hvor mine advarselslamper blinker, så forstår jeg slet ikke hvordan man kan forsvare ikke at gøre noget?

Bare du er 100% , det er forfærdeligt at du henviser nogen og lader dem jagte en person, som du mener , adfærd er forkert men slet ikke er som du også her siger , kan være tilfældet. Som andre skrev, er person ikke til fare for andre, eller sig selv og det er vist ikke så synligt på en online profil, hvor alle kan lege seriemorder eller andet.

[dgd2007]

Men altså, det er da svært. Man kan jo også komme til at lave noget forfærdelig pinligt ved at være for hurtig på aftrækkeren.
Det er altid nemt bagefter når man ved om der var et problem eller ej.

[DenBruneMunk]

Men altså, det er da svært. Man kan jo også komme til at lave noget forfærdelig pinligt ved at være for hurtig på aftrækkeren.
Det er altid nemt bagefter når man ved om der var et problem eller ej.

Vi skal ikke begynde at tale om de forældre som mistænkeliggjorde mandlige pædagoger og helt uden mistanke var de mærket lang tid efter. Det er vist ikke bare pinligt , det er simpelthen kriminelt at gøre andre til noget de ikke er, på en tanke og mistro.

[LadyFox]

Men altså, det er da svært. Man kan jo også komme til at lave noget forfærdelig pinligt ved at være for hurtig på aftrækkeren.
Det er altid nemt bagefter når man ved om der var et problem eller ej.

Men så må man jo gøre op med sig selv hvad er værst, at jeg er i en pinlig situation hvis der nu ikke er noget, eller hvad der sker hvis jeg ikke handler og det så viser sig at der er et problem.

Min erfaring er dog at pinlige situationer går i sig selv igen.

[Juki]

Jeg er selv kommet lidt i et dilemma. Jeg er blevet opmærksom på en person der afviger ret meget fra normalen, på den måde at vedkommende tror på diverse konspirationsteorier.

Det er vigtigt at være skeptisk og jeg er enig med vedkommende i at alting ikke nødvendigvis er som de udgiver sig for at være, men det virker dog til at vedkommende finder mistænkelige ting ved alt. Det virker som en usund besættelse at finde forklaringer på alt muligt og hvorfor det ikke er som først antaget osv.

Jeg har kun kendskab til vedkommende fra nettet og det er det der gør det vanvittigt svært for hvordan vurderer man lige om vedkommende er så meget ude på et skråplan og paranoid at h*n har brug for hjælp der skal anmeldes til nogen der kan hjælpe? Og hvem kontakter man overhovedet når vedkommende ikke fremsætter trusler eller andet der kan skade ham/hende eller andre personer? Man kan jo skrive hvad man vil på nettet og nogen formulerer sig mere aggressivt end andre, uden de nødvendigvis mener det så aggressivt som det kan opfattes.

Vedkommende her planlægger en slags happening og søger, så vidt jeg kunne forstå, folk der vil deltage i at råbe folk op med en megafon(ligesom ved en demonstration fx) og noget med at tegne med kridt på gaden

I sig selv lyder det jo meget tilforladeligt, men manden virker ikke rask og velfungerende. Jeg har det dog ret ambivalent med det da jeg selv har en diagnose hvor det at være paranoid er en ret stor del af ens liv, men jeg har lært at holde mange tanker nede og kontrollere dem så de ikke tager helt over og det går i selvsving. Jeg kan sagtens forstå hvorfor han er så mistroisk og let lader sig overbevise, men om han er psykisk syg eller har en lav IQ aner jeg ikke. Det ene lader dog til at være behandlingskrævende, men ikke det andet?

I mange byer er der jo opsøgende teams i socialpsykiatrien, som man kan rette henvendelse til hvis man har en bekymring for en person man kender. Kunne det evt være en mulighed?

Som skrevet længere oppe så aner jeg intet om hans personlige oplysninger(navn, bopælskommune osv.)

Jeg har selv overvejet muligheden for at kontakte de der opsøgende teams eller kommunen, men skal man ikke vide hvor personen bor for at de kan handle på det(medmindre det er en der truer med et masseskyderi eller andet politiet ikke kan ignorere)

Ved du om og hvem man kan kontakte hvis man er bekymret for en persons ve og vel?

[Juki]

Kontakter jeg nogen(kommunen, psykiatrien eller lignende) så vurderer de vel om der overhovedet er en sag. Er der ikke det jamen så sker der vel ikke mere.

Og nej, det er jo ikke fordi man ikke gerne må stikke lidt ud fra mængden osv., men hvis det er en person der åbenlyst har det svært, eller som ham her hvor mine advarselslamper blinker, så forstår jeg slet ikke hvordan man kan forsvare ikke at gøre noget?

Bare du er 100% , det er forfærdeligt at du henviser nogen og lader dem jagte en person, som du mener , adfærd er forkert men slet ikke er som du også her siger , kan være tilfældet. Som andre skrev, er person ikke til fare for andre, eller sig selv og det er vist ikke så synligt på en online profil, hvor alle kan lege seriemorder eller andet.

Der er jo ikke tale om at jeg vil skaffe vedkommende hjælp fordi jeg finder ham irriterende eller vil genere ham.

Bortset fra at jeg ikke har den faglige baggrund for at kunne vurdere om han er syg eller ej, så er der nogle advarselslamper der blinker fordi jeg selv har været i en situation der minder om hvad han giver udtryk for.

Jeg ville ønske at der var nogen der reagerede på min mistrivsel FØR det var for sent og indlæggelse og medicin var uundgåeligt. Var der nogen der havde handlet på det var det måske aldrig kommet så vidt.

Jeg tager ikke antipsykotisk medicin mere, jeg har lært at kontrollere de paranoide tanker m.m., jeg ved hvor jeg kan få hjælp og folk omkring mig ved hvornår de skal reagere og på hvad.

Så det handler altså ikke om at man ikke gerne må være lidt speciel, men drejer det sig om en psykisk syg person, der har det dårligt, eller er psykotisk så går det altså ikke bare over af sig selv eller bliver bedre af at andre ser passivt på.

Jeg ved ikke om du har erfaringer med psykiatrien, men det er altså ikke sådan at du bare kan blive tvangsindlagt med magt fordi en fremmed person har kontaktet nogle myndigheder på baggrund af hvad du har skrevet på nettet om Illuminati. Hvis ikke du har en værge eller er under opsyn selvom du er voksen så har du stadig selv noget at skulle have sagt.

[cola]

Jeg har ringet til politiet flere gange pga folk der har kørt så råddent at de har sat andre folks liv i fare, ikke blot mit men andres, det har været folk hvor de har slingret så meget så det at ramme rabatten var alm. og det at næsten køre ind i andre også var en del af deres kørsel.
Jeg har ringet til brandvæsnet en gang hvor naboens juledekoration var gået op i flammer, der var ikke sket noget andet end røgskade.

Jeg har en enkelt gang ringet for at fortælle om et uheld på motorvejen, hvor de var blevet kimet ned og godt vidste det, blev lidt forundret over at de så ikke havde fortalt noget om det i radioen (trafikmelding) det kom først 15 min efter jeg havde ringet ind og nu altså stod i en kø der var 4 timer lang, fik jeg at vide af den betjent der kom og "befriede" mig fra køen, ved at sige jeg gerne måtte vende rundt og køre tilbage til afkørslen.