I BT har en ung kvinde et blog indlæg, hvor hun spørger hvorfor hendes valg om kropsudsmykning, påvirker hendes erhvervsevne og job muligheder.
"Mit navn er Lærke. Jeg er 18 år gammel og har 22 tatoveringer. Tre af dem sidder på halsen. Jeg bliver tatoveret hver måned, og jeg har gjort det lige siden, jeg blev 18 år i september 2017.
Jeg arbejder som butiksassistent i en bager og har gjort det i fem år. Jeg er lige blevet student på hf, og skal til at arbejde som fastansat i bageren i to år for at spare sammen til min uddannelse som personlig træner og kostvejleder.
Når jeg er færdig i bageren, har jeg et problem. Det har jeg i hvert fald, hvis du spørger mine nærmeste. Men det burde jeg ikke have.
Jeg vil kunne gå på arbejde uden at skjule, hvem jeg er. Ligesom alle andre kan. Jeg vil hverken pakke mig ind i store trøjer for at dække mine tatoveringer eller lægge mine piercinger på natbordet hver morgen, når jeg skal på arbejde. Jeg vil kunne glæde mig til at skulle på arbejde, og det kan jeg ikke, hvis jeg ikke må se ud, som jeg vil.
Selvom jeg har armen og halsen fyldt med tatoveringer, så er jeg stadig fantastisk til mit arbejde. Det er jeg, fordi jeg må være mig selv på mit arbejde, og når jeg må det, så er jeg den bedste version af mig selv. Også den gladeste. Jeg afslutter jævnligt en ekspedition af med at smile i hele ansigtet, fordi en kunde har sagt ’tak for en god service', og det gør mig glad. Det gør mig glad, at andre også mener, jeg gør mit arbejde godt, også selvom jeg har armen og halsen fyldt med tatoveringer, og jeg har piercinger i ansigtet.
Hvorfor skulle jeg ikke have ligeså meget ret til at have et hvilket som helst arbejde, jeg drømmer om, bare fordi jeg har tatoveringer, som du måske ikke synes er pæne?
Hvorfor er det okay at afvise en ansøger på baggrund af tatoveringer, men det er ikke okay, hvis ens jobansøgning bliver afvist, hvis chefen synes, man er for grim? Eller for stor?
Jeg har ofte diskuteret kropsudsmykning og job med ældre mennesker, men også folk på min egen alder. Og mit budskab er og vil altid være det samme: Ens egenskaber afspejles ikke ud fra ens kropsudsmykning, lige såvel som det heller ikke afspejles ud fra ens tøjstil, eller hvordan man har sat sit hår!
Jeg elsker mit arbejde, fordi der er plads til mig! Plads til ekspedienter der ikke skal lægge en facade på, når de skal på arbejde! Plads til forskelligheder!
Danmark vil så gerne udstråle at vi har plads til forskelligheder. Vi jubler, når vi ser plus size-modeller i bikini hænge på plakaterne på busskurene, men hvorfor jubler vi ikke, når ekspedienten har flere tatoveringer, end du kan tælle på to hænder?
Jeg undrer mig lidt, når jeg ser kommentarer som »det er fint med mig, du har tatoveringer på hænder og i ansigtet, men du skal ikke pive, når du ikke kan få arbejde«.
Hvorfor er det lige præcis, min ret til at udtrykke min utilfredshed frafalder, bare fordi jeg har tatoveringer? Må jeg ikke være ked af, at jeg ikke kan få et arbejde, bare fordi jeg har kropsudsmykning, men du må gerne, fordi du ikke har nogen?
Jeg ved, at mange ældre mennesker bare ser mig som en uansvarlig 18-årig, der gerne vil være på tværs og måske synes, det ser lidt sejt ud med tatoveringer på halsen og op og ned af begge arme, men det er jeg ikke.
De burde se mig som en 18-årig, der synes, det er flot med tatoveringer op og ned af hals og begge arme, og som vælger at stå ved sin holdning. Jeg står ved min holdning, og jeg er stolt af den, og jeg er stolt af, at jeg ikke bukker under for resten af samfundets normer og holdninger.
Så er der så nogen, der stiller mig spørgsmålet, ja næsten på ugentlig basis: Hvorfor?
Og til det vil jeg bare sige: Hvorfor ikke?"
https://www.bt.dk/debat/klar-til-pub-so ... skulle-jeg
Hvad mener debatten, har hun en pointe, eller er hun lidt naiv på verden, som ikke er så rummeligt og accepterende som hun mener den burde være?
Kropsudsmykning og job
Re: Kropsudsmykning og job
Jeg tror bare ikke vi er nået dertil, hvor hun gerne vil have. Vi = samfundet. I flere stillinger er arbejdsgiver og kunder ligeglade, men jeg tror hun vil møde modstand. Muligvis på grund af folks fordomme om folk med tatoveringer.
Jeg synes heller ikke det er pænt at være mega tatoveret og jeg kunne sagtens finde på at lade det indgå i min vurdering i en ansættelsessammenhæng. Ligeså vel som hvis en ansøger dukker op til en samtale i beskidt tøj og fedtet hår. Førstehåndsindtrykket betyder bare rigtig meget.
Jeg synes heller ikke det er pænt at være mega tatoveret og jeg kunne sagtens finde på at lade det indgå i min vurdering i en ansættelsessammenhæng. Ligeså vel som hvis en ansøger dukker op til en samtale i beskidt tøj og fedtet hår. Førstehåndsindtrykket betyder bare rigtig meget.
6
J, juli 2018.
- kidkomb
- Indlæg: 16302
- Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
- Kort karma: 4454
- Geografisk sted: Ude med riven
- Likede indlæg: 47639
Re: Kropsudsmykning og job
Sikke en egocentreret, forkælet unge.
Nej, verden retter sig ikke efter dig. Det er desværre omvendt. Se så at forsøge at blive voksen.
Nej, verden retter sig ikke efter dig. Det er desværre omvendt. Se så at forsøge at blive voksen.
9
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Re: Kropsudsmykning og job
Ja, hun har en pointe i at alle i princippet bør kunne se ud som de vil, men nu er hun jo ikke så gammel og erfaren så hun ved muligvis ikke at for ældre generationer er det ikke bare lige sådan at acceptere den slags, hvis de er vant til at fx tatoveringer associeres med noget negativt.
Ligesom med alt muligt andet. Navne, kranier, symboler, ord osv.
Jeg har ikke et problem med tatoveringer generelt(medmindre de er himmelråbende idiotiske i sig selv) men jeg har et problem med folk der ikke fatter at de ikke bare kan tage nogle, i andres øjne, kontroversielle valg om fremtoning og opførsel, og så forvente der ikke er konsekvenser/begrænsninger ved det
Ligesom med alt muligt andet. Navne, kranier, symboler, ord osv.
Jeg har ikke et problem med tatoveringer generelt(medmindre de er himmelråbende idiotiske i sig selv) men jeg har et problem med folk der ikke fatter at de ikke bare kan tage nogle, i andres øjne, kontroversielle valg om fremtoning og opførsel, og så forvente der ikke er konsekvenser/begrænsninger ved det
Senest rettet af Juki 8. jul 2018, 22:28, rettet i alt 1 gang.
8
Forarget kan man altid blive
En bruger du ikke kan nå
- RavenClaw
- Indlæg: 5400
- Tilmeldt: 15. maj 2016, 17:27
- Kort karma: 658
- Geografisk sted: Fyyyn
- Likede indlæg: 13928
Re: Kropsudsmykning og job
Jeg tror, at der går mange år, før tatoveringer bliver accepteret helt uden fordomme i alle generationer - hvis det overhovedet vil ske.
Jeg er selv tatoveret, men har også fordomme (hvis man kan kalde det for det) ift. hvilke typer, der er tatoveret op og ned ad armene. Måske fordi jeg sjældent møder fx advokater, der er sådan. Jeg synes dog ikke, man skal diskriminere mod tatoveringer i en ansættelse, med mindre det direkte går imod firmaets principper og retningslinjer.
På mit arbejde er der totalforbud mod tatoveringer og piercinger, hvilket betyder, at nogle medarbejdere render rundt med sokker på armene for at skjule dem. Personligt synes jeg, at det ser mere "forkert" ud med gamle sokker på albuen end en lille blomst af blæk. Men det er nu engang vores retningslinjer, og vores uniform er kortærmet.
Jeg er selv tatoveret, men har også fordomme (hvis man kan kalde det for det) ift. hvilke typer, der er tatoveret op og ned ad armene. Måske fordi jeg sjældent møder fx advokater, der er sådan. Jeg synes dog ikke, man skal diskriminere mod tatoveringer i en ansættelse, med mindre det direkte går imod firmaets principper og retningslinjer.
På mit arbejde er der totalforbud mod tatoveringer og piercinger, hvilket betyder, at nogle medarbejdere render rundt med sokker på armene for at skjule dem. Personligt synes jeg, at det ser mere "forkert" ud med gamle sokker på albuen end en lille blomst af blæk. Men det er nu engang vores retningslinjer, og vores uniform er kortærmet.
0
Have you ever been so annoying you caused the reinvention of an entire literary genre?
- LadyFox
- Indlæg: 19610
- Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
- Kort karma: 2444
- Geografisk sted: Kbh
- Likede indlæg: 46095
Re: Kropsudsmykning og job
Jeg er totalt på hendes hold.
Ikke at jeg mener verdenen er der endnu, men jeg synes efterhånden den burde være der hvor det ikke er udseende der definerer ens kompetencer.
Ikke at jeg mener verdenen er der endnu, men jeg synes efterhånden den burde være der hvor det ikke er udseende der definerer ens kompetencer.
3
...
-
- Likede indlæg: 20787
Re: Kropsudsmykning og job
Hun kan tatovere sig som hun vil, men andre kan også forholde sig til det som de vil, og hvis nogen f.eks. ikke vil have hende som arbejdskraft af den grund, er det deres ret.
Mit gæt er at hun nyder opmærksomheden, hun ville ike synes det var nær så sjovt hvis alle bare var 100% ligeglade.
Mit gæt er at hun nyder opmærksomheden, hun ville ike synes det var nær så sjovt hvis alle bare var 100% ligeglade.
4
Re: Kropsudsmykning og job
For det meste er jeg ikke enig med hende.
Nej, man skal ikke kunne gå på arbejde uden at skjule, hvem man er. For det er ikke én selv, det handler om, når man er på arbejde. I hvert fald ikke som lønmodtager. Der er det altså virksomhedens image og principper, det kommer an på og det tager man stilling til, når man søger jobbet. Er man ikke forenelig med det, er det ikke der, man skal arbejde. De fleste arbejdspladser skriver det ret konkret i personalehåndbogen, hvorvidt kropsudsmykning og i hvilken omfang er tilladt, så det er ikke fordi, det er svært at finde ud af.
Bliver man selvstændig styrer man helt selv, hvordan det hænger sammen, så hun kunne da overveje det, hvis hun har et behov for at repræsentere sig selv.
Jeg er nok meget gammeldags på det punkt, men efter at have oplevet hændelser med netop hendes type tankegang - at man ikke dæmmer ned for "hvem, man er" når man er på arbejde, ser jeg det bedst, at man sorterer det fra.
Men jeg tænker, at hun simpelthen bare er for uerfaren til at forstå, hvordan det reelt hænger sammen (det kunne hele hendes retorik godt understøtte - hun stiller ikke rigtigt nogen konkrete spørgsmål og hun har for travlt med at retfærdiggøre og bekræfte sig selv). For selvfølgelig har kropsudsmykning da intet at gøre med, hvorvidt man kan udføre arbejdet ordentligt eller ej. Men man repræsenterer stadigvæk det firma, man arbejder for og det er dér, problemet opstår.
Nej, man skal ikke kunne gå på arbejde uden at skjule, hvem man er. For det er ikke én selv, det handler om, når man er på arbejde. I hvert fald ikke som lønmodtager. Der er det altså virksomhedens image og principper, det kommer an på og det tager man stilling til, når man søger jobbet. Er man ikke forenelig med det, er det ikke der, man skal arbejde. De fleste arbejdspladser skriver det ret konkret i personalehåndbogen, hvorvidt kropsudsmykning og i hvilken omfang er tilladt, så det er ikke fordi, det er svært at finde ud af.
Bliver man selvstændig styrer man helt selv, hvordan det hænger sammen, så hun kunne da overveje det, hvis hun har et behov for at repræsentere sig selv.
Jeg er nok meget gammeldags på det punkt, men efter at have oplevet hændelser med netop hendes type tankegang - at man ikke dæmmer ned for "hvem, man er" når man er på arbejde, ser jeg det bedst, at man sorterer det fra.
Men jeg tænker, at hun simpelthen bare er for uerfaren til at forstå, hvordan det reelt hænger sammen (det kunne hele hendes retorik godt understøtte - hun stiller ikke rigtigt nogen konkrete spørgsmål og hun har for travlt med at retfærdiggøre og bekræfte sig selv). For selvfølgelig har kropsudsmykning da intet at gøre med, hvorvidt man kan udføre arbejdet ordentligt eller ej. Men man repræsenterer stadigvæk det firma, man arbejder for og det er dér, problemet opstår.
10
- POCKETKITTEN
- Indlæg: 5607
- Tilmeldt: 28. dec 2015, 18:47
- Kort karma: 1484
- Likede indlæg: 22868
Re: Kropsudsmykning og job
Jeg har ikke noget imod tatoveringer, jeg har dem selv.
Men meget synlige, mørke og hårdt optegnede tatoveringer som den på hendes hals kan alt andet lige skabe unødvendig støj i kommunikationen i en arbejdssituation. Jeg kunne f.eks. godt tage mig selv i at spekulere over, om jeg havde med en person med rigtig god dømmekraft at gøre, hvis jeg så den type tatovering. Navnlig hvis den ikke var æstetisk flot og vellavet. Det kan også være ladet med positive værdier. Spontanitet, kreativitet, handlekraft. Pointen er, at det skaber støj, fordi jeg skal til at afkode personen ud fra det.
Med det sagt oplever jeg langt større tolerance for helt almindelige tatoveringer på mere almindelige placeringer. For et par år siden, føler jeg, drejede debatten om jobmuligheder sig meget om eksempelvis synlige tatoveringer på armene. Og det, oplever jeg, er ikke noget problem længere, hvis du ikke har ambitioner om at komme ind i Maersk. Så jeg føler, at samfundet er blevet mere tolerant - eller bare at det er blevet mere en selvfølge, fordi tatoveringer nu er allemandseje.
Sådan noget som mange ansigtspiercinger, grønt hår og tatoveringer på hals og i ansigtet tror jeg bare ikke, tolerancen vil rykke sig ret meget for. Alene fordi det formentlig altid vil være et relativt mindretal, der udtrykker sig sådan.
Og så synes jeg, det er meget at forvente at kunne være helt sig selv på arbejdsmarkedet. Det er en naiv tilgang, hvis man vil passe ind i en almindelig lønmodtagerkasse og ikke være selvstændig på den ene eller anden måde.
Jeg kan heller ikke tage mine flagrende bohomaxikjoler på på kontoret i sommervarmen, selvom det virkelig er meget mig.
Men meget synlige, mørke og hårdt optegnede tatoveringer som den på hendes hals kan alt andet lige skabe unødvendig støj i kommunikationen i en arbejdssituation. Jeg kunne f.eks. godt tage mig selv i at spekulere over, om jeg havde med en person med rigtig god dømmekraft at gøre, hvis jeg så den type tatovering. Navnlig hvis den ikke var æstetisk flot og vellavet. Det kan også være ladet med positive værdier. Spontanitet, kreativitet, handlekraft. Pointen er, at det skaber støj, fordi jeg skal til at afkode personen ud fra det.
Med det sagt oplever jeg langt større tolerance for helt almindelige tatoveringer på mere almindelige placeringer. For et par år siden, føler jeg, drejede debatten om jobmuligheder sig meget om eksempelvis synlige tatoveringer på armene. Og det, oplever jeg, er ikke noget problem længere, hvis du ikke har ambitioner om at komme ind i Maersk. Så jeg føler, at samfundet er blevet mere tolerant - eller bare at det er blevet mere en selvfølge, fordi tatoveringer nu er allemandseje.
Sådan noget som mange ansigtspiercinger, grønt hår og tatoveringer på hals og i ansigtet tror jeg bare ikke, tolerancen vil rykke sig ret meget for. Alene fordi det formentlig altid vil være et relativt mindretal, der udtrykker sig sådan.
Og så synes jeg, det er meget at forvente at kunne være helt sig selv på arbejdsmarkedet. Det er en naiv tilgang, hvis man vil passe ind i en almindelig lønmodtagerkasse og ikke være selvstændig på den ene eller anden måde.
Jeg kan heller ikke tage mine flagrende bohomaxikjoler på på kontoret i sommervarmen, selvom det virkelig er meget mig.
5
Man kan godt være dum, selvom man har en høj IP.
Re: Kropsudsmykning og job
Selv om jeg generelt ikke er særligt vild med tatoveringer, og synes det er dumt at folk løber den risiko som der nu en gang er ved at blive tatoveret, og at en del efterhånden også får dem i ansigt og på hænder som ellers ikke er lovligt.
Så er det helt generelt ikke noget der vil gøre at jeg vil tænke at de ikke er kompetente til deres job.
Men hvis jeg står som kunde over for 2 personer som skal rådgive mig, hvor de ellers begge er pæne osv, men den ene uden tatoveringer og den anden overtatoveret. Så vil jeg gå til personen uden tatoveringer.
Så er det helt generelt ikke noget der vil gøre at jeg vil tænke at de ikke er kompetente til deres job.
Men hvis jeg står som kunde over for 2 personer som skal rådgive mig, hvor de ellers begge er pæne osv, men den ene uden tatoveringer og den anden overtatoveret. Så vil jeg gå til personen uden tatoveringer.
1
Hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere. Talentløse skiderikker, impotente grødbønder, og Socialdemokrater!
- kidkomb
- Indlæg: 16302
- Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
- Kort karma: 4454
- Geografisk sted: Ude med riven
- Likede indlæg: 47639
Re: Kropsudsmykning og job
LadyFox skrev:Jeg er totalt på hendes hold.
Ikke at jeg mener verdenen er der endnu, men jeg synes efterhånden den burde være der hvor det ikke er udseende der definerer ens kompetencer.
Det er der nok heller ikke mange der mener.
Det jeg opponerer mod er at hendes private præferencer om udseende i hendes optik skal overtrumfe en eventuel arbejdsplads' normer for udtryk og udseende.
Man er ansat for crying out loud. Man får penge for at komme der. Og for at håndtere virksomhedens image udadtil på en passende måde. Og det er virksomheden selv der definerer hvad der er passende. Ikke hende. Aldrig hende.
Deri består det barnlige og selvcentrerede og umodne.
Det er som et 4-årigt barn der stædigt spørger "jamen, hvorfor!?!" for syvende gang.
6
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Re: Kropsudsmykning og job
Selvom jeg har armen og halsen fyldt med tatoveringer, så er jeg stadig fantastisk til mit arbejde.
- Ja, selvtilliden fejler da ikke noget og som personlig træner/ kostvejleder skal hun i høj grad selv skaffe og fastholde kunderne med hendes faglighed og personlighed, så er hun så dygtigt, som anfører, så der jo næppe nogen fremtidsproblemer.
Selv finder jeg det ærgerligt at en 18 årige tager så drastiske ændringer i udseende men dét jo hendes ret.
Min (28 årige) svømmelærer har flere tatoveringer end jeg finder pænt, men hun er pissedygtig og derfor altid booket fuldt ud af klienter.
Hun går i korte ærmer/bukser ved bassinet og derfor er de synlige. Hun ville kunne skjule dem, hvis hun ville med lange ærmer/bukser og det er hun åben om kan have en værdi i nogle sammenhænge
- Ja, selvtilliden fejler da ikke noget og som personlig træner/ kostvejleder skal hun i høj grad selv skaffe og fastholde kunderne med hendes faglighed og personlighed, så er hun så dygtigt, som anfører, så der jo næppe nogen fremtidsproblemer.
Selv finder jeg det ærgerligt at en 18 årige tager så drastiske ændringer i udseende men dét jo hendes ret.
Min (28 årige) svømmelærer har flere tatoveringer end jeg finder pænt, men hun er pissedygtig og derfor altid booket fuldt ud af klienter.
Hun går i korte ærmer/bukser ved bassinet og derfor er de synlige. Hun ville kunne skjule dem, hvis hun ville med lange ærmer/bukser og det er hun åben om kan have en værdi i nogle sammenhænge
0
- LadyFox
- Indlæg: 19610
- Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
- Kort karma: 2444
- Geografisk sted: Kbh
- Likede indlæg: 46095
Re: Kropsudsmykning og job
kidkomb skrev:LadyFox skrev:Jeg er totalt på hendes hold.
Ikke at jeg mener verdenen er der endnu, men jeg synes efterhånden den burde være der hvor det ikke er udseende der definerer ens kompetencer.
Det er der nok heller ikke mange der mener.
Det jeg opponerer mod er at hendes private præferencer om udseende i hendes optik skal overtrumfe en eventuel arbejdsplads' normer for udtryk og udseende.
Man er ansat for crying out loud. Man får penge for at komme der. Og for at håndtere virksomhedens image udadtil på en passende måde. Og det er virksomheden selv der definerer hvad der er passende. Ikke hende. Aldrig hende.
Deri består det barnlige og selvcentrerede og umodne.
Det er som et 4-årigt barn der stædigt spørger "jamen, hvorfor!?!" for syvende gang.
Jamen jeg et jo enig i det et sådan det er, og det må man jo leve med. Men jeg mener stadig at i den optimale verden burde det være ligegyldigt om folk har tatoveringer på halsen, og armene, det kan man jo så være uenig i. Men det synes jeg virkelig.
0
...
Re: Kropsudsmykning og job
De burde se mig som en 18-årig, der synes, det er flot med tatoveringer op og ned af hals og begge arme, og som vælger at stå ved sin holdning. Jeg står ved min holdning, og jeg er stolt af den, og jeg er stolt af, at jeg ikke bukker under for resten af samfundets normer og holdninger.
Nu er der bare det ved det, at andre mennesker også har ret til deres holdninger og meninger, og hvis nogen ikke bryder sig folk med store tatoveringer og ringe i ansigtet, er de jo i deres gode ret til det.
6
Følg dem der søger sandheden, men vogt dig for dem der siger at de har fundet den
Det sted du søger, er det sted du søger fra
Det sted du søger, er det sted du søger fra
Re: Kropsudsmykning og job
POCKETKITTEN skrev:Med det sagt oplever jeg langt større tolerance for helt almindelige tatoveringer på mere almindelige placeringer. For et par år siden, føler jeg, drejede debatten om jobmuligheder sig meget om eksempelvis synlige tatoveringer på armene. Og det, oplever jeg, er ikke noget problem længere, hvis du ikke har ambitioner om at komme ind i Maersk. Så jeg føler, at samfundet er blevet mere tolerant - eller bare at det er blevet mere en selvfølge, fordi tatoveringer nu er allemandseje.
Men er tatoveringer virkelig allemandseje?
På nogle områder kan man godt få det indtryk når man ser på kendisser, fodboldspillere osv. Ja eller man befinder sig i singlegrupper på FB, hvor dem som poster flest foto ofte har mange tatoveringer.
Mindes at da sundheds magasinet havde en udsendelse om tatoveringer der talte de om 20-25% af befolkningen fra 18 til 60 år.
Det er som sådan også mange, men tænker at det også meget hænger sammen med miljø, og måske generelt også en større andel i større byer end i provinsen.
For hvis jeg ser på min egen omgangskreds, så synes jeg ikke det er særligt mange... Hvis vi tager min nærmeste familie som tæller 11 personer. Har 2 tatoveringer som er min ældste søster og niece.
På job som er en teknisk forvaltning med omkring 80 personer, mindes jeg ikke en eneste med tatoveringer. Men der er da sikkert nogle da har nogle små diskrete nogle jeg ikke har tænkt over, selv ikke en gang her i sommervarmen, hvor der er en meget afslappet påklædning, og de små sommerkjoler osv har været fremme.
Men selv hvis vi siger at de 20-25% er rigtige, så er det jo mest små diskrete tatoveringer. Tror virkelig at andelen med store tatoveringer på det meste af kroppen med sleeves på armene osv er meget lille. Måske 1%
0
Hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere. Talentløse skiderikker, impotente grødbønder, og Socialdemokrater!