Kropsudsmykning og job

[Juki]

Problemet med tatoveringer er også at de tit er et øjebliks billede af hvad der er smart, sjovt og moderne.

Teenagere og andre unge mennesker har jo alle dage været alternative og eksperimenterende i deres udseende, af forskellige årsager, men mange af de ting er relativt lette at ændre igen når man er blevet træt af det, er blevet ældre eller bare trænger til noget nyt. Det er bare noget sværere at fortryde og ændre ens synlige tatoveringer på samme måde.

Det gør det nok heller ikke bedre at unge mennesker tit er så overbeviste om at de er så kloge ved alt om alt, så det er svært at overbevise dem om at der er en stor risiko for at de vil fortryde den tatovering de får på en ferie, fordi de har tabt et væddemål, og den næppe er sjov når ferien er slut og de er kommet hjem igen.. Eller at andre vil synes motivet er lige så sjovt/pænt.

[Juki]

Med det sagt oplever jeg langt større tolerance for helt almindelige tatoveringer på mere almindelige placeringer. For et par år siden, føler jeg, drejede debatten om jobmuligheder sig meget om eksempelvis synlige tatoveringer på armene. Og det, oplever jeg, er ikke noget problem længere, hvis du ikke har ambitioner om at komme ind i Maersk. Så jeg føler, at samfundet er blevet mere tolerant - eller bare at det er blevet mere en selvfølge, fordi tatoveringer nu er allemandseje.

Men er tatoveringer virkelig allemandseje?

På nogle områder kan man godt få det indtryk når man ser på kendisser, fodboldspillere osv. Ja eller man befinder sig i singlegrupper på FB, hvor dem som poster flest foto ofte har mange tatoveringer.

Mindes at da sundheds magasinet havde en udsendelse om tatoveringer der talte de om 20-25% af befolkningen fra 18 til 60 år.
Det er som sådan også mange, men tænker at det også meget hænger sammen med miljø, og måske generelt også en større andel i større byer end i provinsen.

For hvis jeg ser på min egen omgangskreds, så synes jeg ikke det er særligt mange... Hvis vi tager min nærmeste familie som tæller 11 personer. Har 2 tatoveringer som er min ældste søster og niece.
På job som er en teknisk forvaltning med omkring 80 personer, mindes jeg ikke en eneste med tatoveringer. Men der er da sikkert nogle da har nogle små diskrete nogle jeg ikke har tænkt over, selv ikke en gang her i sommervarmen, hvor der er en meget afslappet påklædning, og de små sommerkjoler osv har været fremme.

Men selv hvis vi siger at de 20-25% er rigtige, så er det jo mest små diskrete tatoveringer. Tror virkelig at andelen med store tatoveringer på det meste af kroppen med sleeves på armene osv er meget lille. Måske 1%

Jeg tror sagtens at det kan være 20-25% af alle i den aldergruppe der har det, men som du siger tror jeg også det handler meget om ens omgangskreds og hvad der er normalt i det miljø man kommer i.

Hvis jeg sammenligner med min egen familie og vennekreds(begge er spredt ud over hele Danmark) så er de mest kreative og "frisindede"/alternative af dem helt klart overrepræsenteret i den statistik, fremfor de mere konservative og "snæversynede", der går i uniform eller er underlagt dresscode på jobbet, eller hvor der på anden måde er begrænsninger på den kunstneriske frihed og kreativiteten på andet end når det kommer til den boglige faglighed.

Jeg er dog ikke vokset op med at tatoveringer var normalt eller udbredt, men jeg er altid blevet opfordret til at "skeje ud", især som ung hvor man har større muligheder for at eksperimentere for at finde ud af hvem man er. Det har været en meget god og sund måde at finde ud af at der er konsekvenser ved den slags valg, selvom jeg var overbevist om at jeg aldrig ville fortryde nogle af de valg jeg tog Men hold fast hvor er jeg i dag glad for at jeg lige klappede hesten og ikke bare fik den sol om navlen eller en stjerne på hver skulder eller hofte, selvom jeg synes det var vældig smart. For 15-20 år siden..

Jeg har fået tatoveringer alligevel, men de er noget mere velovervejede. Og jeg har da ikke fortrudt dem. Endnu

[Slettet bruger]

Jamen jeg et jo enig i det et sådan det er, og det må man jo leve med. Men jeg mener stadig at i den optimale verden burde det være ligegyldigt om folk har tatoveringer på halsen, og armene, det kan man jo så være uenig i. Men det synes jeg virkelig.

Og i den verden vil der så være nogle der finder på noget der ser endnu mere outreret ud og brokke sig over at resten af verden ikke bare synes det er helt fantastisk.

[Fru Sunshine]

Jeg synes, det er dybt overfladisk at dømme nogen på tatoveringer, med mindre de forestiller svastika eller lignende ekstremistiske holdninger.

[Wizzze]

De burde se mig som en 18-årig, der synes, det er flot med tatoveringer op og ned af hals og begge arme, og som vælger at stå ved sin holdning. Jeg står ved min holdning, og jeg er stolt af den, og jeg er stolt af, at jeg ikke bukker under for resten af samfundets normer og holdninger.

Nu er der bare det ved det, at andre mennesker også har ret til deres holdninger og meninger, og hvis nogen ikke bryder sig folk med store tatoveringer og ringe i ansigtet, er de jo i deres gode ret til det.

Øøøøhhhh, har du ikke læs artiklen?? Selvfølgelig har de da ikke det, verden har bare at tilpasse sig hende

[LadyFox]

Jamen jeg et jo enig i det et sådan det er, og det må man jo leve med. Men jeg mener stadig at i den optimale verden burde det være ligegyldigt om folk har tatoveringer på halsen, og armene, det kan man jo så være uenig i. Men det synes jeg virkelig.

Og i den verden vil der så være nogle der finder på noget der ser endnu mere outreret ud og brokke sig over at resten af verden ikke bare synes det er helt fantastisk.

Jeg har ikke skrevet noget om at resten af verden burde synes det er helt fantastisk.

[Wizzze]

Jeg synes, det er dybt overfladisk at dømme nogen på tatoveringer, med mindre de forestiller svastika eller lignende ekstremistiske holdninger.

Det er der nok ikke mange som er uenige med dig i, men realiteten er at tykke og tynde, høje og lave, sorte og hvide, mænd og kvinder, unge og gamle dagligt og i hele verden dømmes på overfladen, der vender udad, fact of life!
Vi mennesker er ikke perfekte væsener, vi må stræbe på at blive bedre og opnå utopien, men ind til da, må man bare erkende at udseende betyder noget.

[LadyFox]

Problemet med tatoveringer er også at de tit er et øjebliks billede af hvad der er smart, sjovt og moderne.

Teenagere og andre unge mennesker har jo alle dage været alternative og eksperimenterende i deres udseende, af forskellige årsager, men mange af de ting er relativt lette at ændre igen når man er blevet træt af det, er blevet ældre eller bare trænger til noget nyt. Det er bare noget sværere at fortryde og ændre ens synlige tatoveringer på samme måde.

Det gør det nok heller ikke bedre at unge mennesker tit er så overbeviste om at de er så kloge ved alt om alt, så det er svært at overbevise dem om at der er en stor risiko for at de vil fortryde den tatovering de får på en ferie, fordi de har tabt et væddemål, og den næppe er sjov når ferien er slut og de er kommet hjem igen.. Eller at andre vil synes motivet er lige så sjovt/pænt.

Men er det arbejdsgivers job at opdrage medarbejdere til ikke at tage beslutninger som de måske vil fortryde hvis det bliver umoderne?

[kidkomb]

Problemet med tatoveringer er også at de tit er et øjebliks billede af hvad der er smart, sjovt og moderne.

Teenagere og andre unge mennesker har jo alle dage været alternative og eksperimenterende i deres udseende, af forskellige årsager, men mange af de ting er relativt lette at ændre igen når man er blevet træt af det, er blevet ældre eller bare trænger til noget nyt. Det er bare noget sværere at fortryde og ændre ens synlige tatoveringer på samme måde.

Det gør det nok heller ikke bedre at unge mennesker tit er så overbeviste om at de er så kloge ved alt om alt, så det er svært at overbevise dem om at der er en stor risiko for at de vil fortryde den tatovering de får på en ferie, fordi de har tabt et væddemål, og den næppe er sjov når ferien er slut og de er kommet hjem igen.. Eller at andre vil synes motivet er lige så sjovt/pænt.

Men er det arbejdsgivers job at opdrage medarbejdere til ikke at tage beslutninger som de måske vil fortryde hvis det bliver umoderne?

Nej, de er da også ligeglade, arbejdsgiverne. De siger bare nej tak og finder en anden til jobbet.
Og så kan hun blive børnefornærmet over det.

[LadyFox]

Problemet med tatoveringer er også at de tit er et øjebliks billede af hvad der er smart, sjovt og moderne.

Teenagere og andre unge mennesker har jo alle dage været alternative og eksperimenterende i deres udseende, af forskellige årsager, men mange af de ting er relativt lette at ændre igen når man er blevet træt af det, er blevet ældre eller bare trænger til noget nyt. Det er bare noget sværere at fortryde og ændre ens synlige tatoveringer på samme måde.

Det gør det nok heller ikke bedre at unge mennesker tit er så overbeviste om at de er så kloge ved alt om alt, så det er svært at overbevise dem om at der er en stor risiko for at de vil fortryde den tatovering de får på en ferie, fordi de har tabt et væddemål, og den næppe er sjov når ferien er slut og de er kommet hjem igen.. Eller at andre vil synes motivet er lige så sjovt/pænt.

Men er det arbejdsgivers job at opdrage medarbejdere til ikke at tage beslutninger som de måske vil fortryde hvis det bliver umoderne?

Nej, de er da også ligeglade, arbejdsgiverne. De siger bare nej tak og finder en anden til jobbet.
Og så kan hun blive børnefornærmet over det.

Ja, det ved jeg da godt. Men handler debatindlægget ikke om en pige der ikke synes om de arbejdsgivere der ikke vil have tatoveringer ind i virksomhedens holdninger? I så fald er det vel ret ligegyldigt om man selv ender med at fortryde dem, det et vel et helt andet problem.

[kidkomb]

Problemet med tatoveringer er også at de tit er et øjebliks billede af hvad der er smart, sjovt og moderne.

Teenagere og andre unge mennesker har jo alle dage været alternative og eksperimenterende i deres udseende, af forskellige årsager, men mange af de ting er relativt lette at ændre igen når man er blevet træt af det, er blevet ældre eller bare trænger til noget nyt. Det er bare noget sværere at fortryde og ændre ens synlige tatoveringer på samme måde.

Det gør det nok heller ikke bedre at unge mennesker tit er så overbeviste om at de er så kloge ved alt om alt, så det er svært at overbevise dem om at der er en stor risiko for at de vil fortryde den tatovering de får på en ferie, fordi de har tabt et væddemål, og den næppe er sjov når ferien er slut og de er kommet hjem igen.. Eller at andre vil synes motivet er lige så sjovt/pænt.

Men er det arbejdsgivers job at opdrage medarbejdere til ikke at tage beslutninger som de måske vil fortryde hvis det bliver umoderne?

Nej, de er da også ligeglade, arbejdsgiverne. De siger bare nej tak og finder en anden til jobbet.
Og så kan hun blive børnefornærmet over det.

Ja, det ved jeg da godt. Men handler debatindlægget ikke om en pige der ikke synes om de arbejdsgivere der ikke vil have tatoveringer ind i virksomhedens holdninger? I så fald er det vel ret ligegyldigt om man selv ender med at fortryde dem, det et vel et helt andet problem.

Så tror jeg ikke at jeg forstår hvad du mener.
Det har da ikke noget med opdragelse at gøre, de siger jo bare nej tak fordi de ikke gider at se på det. Ikke fordi de vil lære folk noget?

[Slettet bruger]

Jamen jeg et jo enig i det et sådan det er, og det må man jo leve med. Men jeg mener stadig at i den optimale verden burde det være ligegyldigt om folk har tatoveringer på halsen, og armene, det kan man jo så være uenig i. Men det synes jeg virkelig.

Og i den verden vil der så være nogle der finder på noget der ser endnu mere outreret ud og brokke sig over at resten af verden ikke bare synes det er helt fantastisk.

Jeg har ikke skrevet noget om at resten af verden burde synes det er helt fantastisk.

Jeg tænker på typer som hende der har skrevet artiklen i BT. Hun er fornærmet over at det hæmmer hendes muligheder at hun maltrakterer sin krop med tatoveringer. Hvis tatoveringer som hendes blev anset for normale, ville hun eller andre ligesindede finde på noget vildere, så de stadig kunne spille fornærmede over andre menneskers manglende tolerance.

Hvis man vælger et udseende som adskiller sig væsentligt fra normen, vil det kunne have en negativ indvirkning på hvordan man opfattes. Sådan har det alle dage været, og sådan vil det alle dage være.

[LadyFox]

Problemet med tatoveringer er også at de tit er et øjebliks billede af hvad der er smart, sjovt og moderne.

Teenagere og andre unge mennesker har jo alle dage været alternative og eksperimenterende i deres udseende, af forskellige årsager, men mange af de ting er relativt lette at ændre igen når man er blevet træt af det, er blevet ældre eller bare trænger til noget nyt. Det er bare noget sværere at fortryde og ændre ens synlige tatoveringer på samme måde.

Det gør det nok heller ikke bedre at unge mennesker tit er så overbeviste om at de er så kloge ved alt om alt, så det er svært at overbevise dem om at der er en stor risiko for at de vil fortryde den tatovering de får på en ferie, fordi de har tabt et væddemål, og den næppe er sjov når ferien er slut og de er kommet hjem igen.. Eller at andre vil synes motivet er lige så sjovt/pænt.

Men er det arbejdsgivers job at opdrage medarbejdere til ikke at tage beslutninger som de måske vil fortryde hvis det bliver umoderne?

Nej, de er da også ligeglade, arbejdsgiverne. De siger bare nej tak og finder en anden til jobbet.
Og så kan hun blive børnefornærmet over det.

Ja, det ved jeg da godt. Men handler debatindlægget ikke om en pige der ikke synes om de arbejdsgivere der ikke vil have tatoveringer ind i virksomhedens holdninger? I så fald er det vel ret ligegyldigt om man selv ender med at fortryde dem, det et vel et helt andet problem.

Så tror jeg ikke at jeg forstår hvad du mener.
Det har da ikke noget med opdragelse at gøre, de siger jo bare nej tak fordi de ikke gider at se på det. Ikke fordi de vil lære folk noget?

Jeg forstår bare ikke sammenhængen mellem om man fortryder mode tatoveringer og denne tråd. Andet er det ikke i det.

[Animi]

Jeg er sådan ret neutral ift hendes debatindlæg og er hverken enig eller uenig. Men jeg synes hun - og mange andre før - rejser en spændende debat om, hvad man som arbejdsgiver må ansætte udfra. Er det altid okay at tanke nej til en ansøger, hvis man ikke synes personen æstetisk er pæn nok til ens arbejdsplads/deres udseende ikke passer til ens værdier? Eller gælder det kun ved selvvalgte ting ved ens udseende?

[Akehurst2]

Jeg er sådan ret neutral ift hendes debatindlæg og er hverken enig eller uenig. Men jeg synes hun - og mange andre før - rejser en spændende debat om, hvad man som arbejdsgiver må ansætte udfra. Er det altid okay at tanke nej til en ansøger, hvis man ikke synes personen æstetisk er pæn nok til ens arbejdsplads/deres udseende ikke passer til ens værdier? Eller gælder det kun ved selvvalgte ting ved ens udseende?

Det er et rigtig spændende emne i et lidt bredere perspektiv, for man kan jo også diskutere, hvad der er selvvalgt. Religiøs beklædning, fedme?

Hvor snævre må grænserne være?