Tråden her gav mig rig mulighed for at spekulere lidt over alle de mange dumme kommentarer jeg har fået gennem tiden.

Og igen, jeg hverken hader børn eller synes at forældre er syge i hovedet - jeg siger det bare som det er, lysten har ikke umiddelbart meldt sin ankomst og jeg kan ikke se nogen grund til at handle på noget som i mine øjne ikke er et problem, især når det ikke ser ud til at blive det i nærmeste fremtid.
Det er i øvrigt uhyre sjældent at jeg selv har bragt emnet op, hvis nogensinde... Alligevel, i random rækkefølge er her nogle af de mange kommentarer/spørgsmål jeg har fået gennem årene:
Du bliver klogere når du bliver ældre
- Det gør du sikkert også.
Du er børnehader
- Nej.
Du har ikke mødt den rigtige mand endnu
- Hvem fanden blev jeg så gift med?

Du kommer til at fortryde at du ikke har ført slægten videre
- Hvorfor? Der er masser af børn i min familie. Der er ikke nogen hverken biologisk eller følelsesmæssig grund til at nogen bestemt slægt skal gives videre. 99,9% af jordens befolkning siden tidernes morgen har som individer gjort absolut ingen forskel for noget som helst. Sidder du og tænker på dine tiptiptiptipoldeforældre hver dag? Eller din stenalderbedste? Nej, vel? Selv hvis jeg fik børn, så var der sgu nok ikke nogen som kunne huske mig når først jeg havde været død og borte i 50-100 år.

Let's get real, det er det præcis samme for alle jer andre. Dit liv giver ikke mere mening og bliver ikke mere betydningsfuldt bare fordi du får børn. Med mindre du er Napoleon, Augustus eller dronningen af Frankrig, så gør det formodentlig absolut nul og niks forskel for resten af verden at du eksisterer, eller om dine fiktive børn en dag eksisterer. Kald mig sortseer, men altså, det er jo rigtigt!
Nå, så har du bare kæledyr i stedet.
- Nej.....? Når jeg har haft kæledyr, så har det været fordi jeg har haft lyst til at have lige præcis dét dyr, på samme måde som alle andre har det. Jeg har ikke noget i stedet for børn. Hvis jeg havde brug for et eller andet til at erstatte børn med, så kunne jeg jo ligeså godt bare have fået børn? Men jeg har altså ikke noget tomrum der skal fyldes ud, hverken af børn eller dyr.
Du svigter samfundet
- Hvad med alle dem som får børn og svigter DEM?
Det er din pligt at hjælpe med at holde fødselstallet stabilt
- Nej, det er det ikke. Og selv hvis det var, så er der rigeligt med mennesker på planeten Jorden. Vi klarer den lige.
Du er forkælet og tror du kan få i pose og sæk
- I hvilken sammenhæng præcis? Uden børn forbruger jeg ikke institutionsplads, skole, sundhedsplejerske, læge osv. på andre end mig selv. Jeg får heller ikke børnepenge eller diverse rabatter som følger med børn. Jeg har absolut intet imod at familier får disse, tværtimod er jeg glad for at der eksisterer så meget hjælp og støtte til børnefamilier som der nu engang gør. Men jeg vil nu alligevel nok vove den påstand at jeg slider lidt mindre på verden og koster mindre i det lange løb. Der er i hvert fald mange poster jeg ikke kræver ind.
Du vil aldrig vide hvad kærlighed er
- Whatever. Det er under lavmålet. Det gider jeg slet ikke adressere.
Jamen man SKAL da have børn!
- Neeeeej....
Du er ikke en rigtig kvinde
- Sidst jeg tjekkede, jo.
Du er unaturlig
- Nej. Af kulturelle og religiøse årsager har det indtil for ganske nyligt været normen at man skulle få børn uanset HVAD. Vi er heldigvis nået til en tidsalder hvor vi har et valg. Det vælger jeg så at benytte mig af. Havde det valg været tilgængeligt for 300 år siden, så var det på nuværende tidspunkt allerede TOTALT normalt at der var kvinder som valgte børn fra. Alt tyder på at selvom det er noget af det sværeste og mest tabubelagte at sige højt, så ER der nemlig mennesker - kvinder og mænd - som fortryder de børn de har fået, eller aldrig egentlig havde lyst, men var kulturelt eller religiøst påtvunget at gøre det (og uden adgang til prævention). Havde de haft valget, så havde de sgu nok sagt nej tak. Det er muligvis et moderne fænomen at man kan vælge at være børnefri, men det er bestemt ikke et moderne fænomen at der er mennesker som har LYST til at være det.
Du kan lige så godt begå selvmord nu så
- Ja, det har jeg helt oprigtigt fået at vide. For jeg tjener jo ikke noget formål her i verden hvis jeg ikke føder børn, åbenbart.

Godt at vide.
Du er en biologisk fejlproduktion
- Så meget desto bedre at jeg ikke reproducerer.
Du ender alligevel med at få børn når du bliver ældre, og så skal du sikkert i fertilitetsbehandling og ender med at få mongolbørn
- Jeg vil hellere være solomor til fem hundrede børn med Downs Syndrom end jeg vil tilbringe ét minut i selskab med dén type undermenneske som kommer med sådan en kommentar. Det kan man jo så lige tygge lidt på.
Hvem skal passe dig når du bliver gammel?
- At dømme ud fra de mange ensomme ældre på plejehjem som aldrig får besøg af deres børn, så bliver det jo nok en sød SOSU-assistent af en art.
Er du ikke bange for at blive ensom?
- Næ... Vi har trods alt en anelse kontrol over vores egne liv og vi kan indrette os efter vores forhold, i hvert fald til en vis grænse. Mon ikke jeg lige klarer den.
Børn er meningen med livet
- Dit måske, men ikke mit.