Debatten

Yvooonne skrev:Og det har du ret i - men når man har valgt at få barn i et andet land, så synes jeg ikke det er en mulighed at flytte til et andet land med mindre det havde været planen hele tiden. Så må man finde ud af det - og det her er jo stadigvæk forholdsvist nyt.

Og dertil kommer, at man aldrig ved, om den anden part vil reagere med lige så drastiske metoder, hvorefter man ender med at stå i en endnu mere betændt situation.

Det er lige præcis det jeg netop vil undgå. At det bliver mere betændt end det allerede er. Så første skridt er at jeg forklarer, at når der er noget med mini ift. arrangermenter o.lign., så tager den der har ugen med til det alene. Dernæst skal jeg lære hvordan jeg får sagt fra på en neutral facon, og ikke lader mig rive så meget med af min vrede overfor ham. Men eij, hvor er det svært, når det jo ikke er mig der opfører mig for dårligt.

hvad er ideen i at tage til arrangementer hver for sig hvis i stadig ses?

hotlips skrev:hvad er ideen i at tage til arrangementer hver for sig hvis i stadig ses?

At den tid vi skal bruge sammen, bliver væsentligt formindsket. Så er det kun udvekslinger af mini og hans ting på byttedage.

Firebird skrev:Ein landei. So eine scheisse. Han er død for dig, og i har et fælles barn. Nu bliver det svært. Du skal have fat på hans familie. Helst hans oma hvis du kan det, og kan få en rimmelig god tråd til hende. Hvis du kan få lokket hende ind på din side med sætninger som. Ich will doch nur das beste für unsere gemeinsames kind, er soll ja auch sein oma gut kennen. Det er familien der holder nøglen til at du kan undertrykke hans tåbelige adfærd. Han er i krig med dig. Du er das allerletzte, eine schlampe, eine hüre og du kan godt glemme at tale ham til rette lige nu. Han føler sig dybt såret på sin mandighed, og situationen hvor han samler Mini op foran næsen på dig er hans forsøg på at vise at han så sandelig er en bedre far, end du er mor, hvilket jo heller ikke er gået din næse forbi.

So. Nu skal du bide dit forstålige raseri i dig, og spamme debatten når det alligevel bryder igennem. Du skal sørge for at få familien på din side. Det gør du ved at tage Mini med ud til omi un opi, For der er intet som en farmors glæde og det spiller familiekortet lige ned i dit skød hvis du kan holde masken undervejs. Han vil blive punket af hele familien, men han underordner sig med tiden, for ikke at få flere verbale tæsk i barndomshjemmet. Hvis du har overskud til det, er det den vej jeg anbefaler dig at gå.

This!

Hvis du på nogen måde kan overskue det, lyder det som en rigtig god plan. Du nævnte vist selv, at hans familie godt kan se problemet og endda påpeger det overfor ham? I så fald er det bare med at udnytte det til det yderste. Dig vil han med garanti ikke lytte til (selvom han påstår det), men mon ikke familien trods alt har indflydelse? Om ikke andet vil det give dig udvidet støtte og indflydelse at have dem inde over, tror du ikke?

Derudover: hvor er han dog en røvhat. ØV!

Jo, det tror jeg. Eller rettere sagt, det ved jeg. Men det føles også lidt manipulerende og strengt, selvom jeg ved at de ville støtte mig i den her sag.

Og P.S hvis nogen skulle være den mindste smule i tvivl, så er jeg en vildt god mor. Han ved bare at jeg på grund af min FD er let at ramme på det punkt. Jeg er bare utroligt dårlig til at vælge mænd.

EDIT: Jeg har tidligere været dårlig til at vælge mænd. Det er slut med det. Om jeg så skal være single for evigt, så lader jeg mig ikke nøjes igen.

Som man råber i skoven får man svar og alt det der. Han opfører sig som en bundurimelig og modbydelig 5-årig, der fortjener at komme over knæet. Ergo må man godt tage fat i hans forældre og (indirekte) bede dem om at sørge for netop det :whip:

Jeg vil godt præcisere, at jeg bestemt ikke mente, at man skulle "tage drastiske midler i brug" og bare rende afsted med halen mellem benene.

Jeg synes at planen med familien lyder som den rigtige vej at gå, men jeg kan virkelig godt forstå, at du vil føle at det er manipulerende.
Og det er det måske til dels også. Til gengæld er det nok for alles bedste. Far bliver jo ikke et dårligere menneske af, at moderere sin opførsel. Du vil måske endda hjælpe ham til at få et godt og sundt parforhold til en anden kvinde på sigt. Win

I får det til at lyde, som om manipulation er noget skidt? :gisp:

Ej, jeg kan sagtens følge tanken netop fordi det ligger så dybt i en, at det er negativt ladet at forsøge at påvirke andre via omveje. I en situation som denne finder jeg det dog ikke kun berettiget men ligefrem ønskværdigt - bevares; hr. røvhat vil næppe finde det behageligt at stå skoleret derhjemme, men det er for alles bedste ift. fremtidigt samarbejde, og det lyder ærligt talt som om, han kunne trænge til at få den lektie i almen dannelse, som de glemte at give ham med, inden han flyttede til staden.

Jeg er imod manipulation, også i dette tilfælde, da det netop er eksens kalkulerede opførsel, der er problemet. Når han fx. maser sig på i vuggestuen, er det vel et eller andet sted for at manipulere de tilstedeværendes sympati over på hans side.

Til gengæld synes jeg overhovedet ikke, at der er noget galt i at søge hjælp hos farmor og farfar. Hjælp til at barnebarnet kan få en mere harmonisk barndom ved, at far bliver bedre til at opføre sig ordentligt.

DetSorteCirkus skrev:Jeg er imod manipulation, også i dette tilfælde, da det netop er eksens kalkulerede opførsel, der er problemet. Når han fx. maser sig på i vuggestuen, er det vel et eller andet sted for at manipulere de tilstedeværendes sympati over på hans side.

Til gengæld synes jeg overhovedet ikke, at der er noget galt i at søge hjælp hos farmor og farfar. Hjælp til at barnebarnet kan få en mere harmonisk barndom ved, at far bliver bedre til at opføre sig ordentligt.

Men hvis det at søge hjælp hos familien opfattes som/føles manipulerende, vil jeg fastholde, at manipulation (i den form) ikke blot er ok men ligefrem ønskværdigt. Eksens hjerneblødninger har jeg ikke ord for, hvor stupide jeg finder.

Krølle skrev:Men hvis det at søge hjælp hos familien opfattes som/føles manipulerende, vil jeg fastholde, at manipulation (i den form) ikke blot er ok men ligefrem ønskværdigt. Eksens hjerneblødninger har jeg ikke ord for, hvor stupide jeg finder.

Min pointe er nok mere, at det gælder om at holde en klar linie mellem hjælp og manipulation, som for mig er sådan noget med at græde krokodilletårer, lyve, opføre sig bevidst dramatisk, osv., hvilket jeg slet ikke synes, at hverken Firebirds ide eller Canoodles reaktion peger i retning af.

DetSorteCirkus skrev:
Krølle skrev:Men hvis det at søge hjælp hos familien opfattes som/føles manipulerende, vil jeg fastholde, at manipulation (i den form) ikke blot er ok men ligefrem ønskværdigt. Eksens hjerneblødninger har jeg ikke ord for, hvor stupide jeg finder.

Min pointe er nok mere, at det gælder om at holde en klar linie mellem hjælp og manipulation, som for mig er sådan noget med at græde krokodilletårer, lyve, opføre sig bevidst dramatisk, osv., hvilket jeg slet ikke synes, at hverken Firebirds ide eller Canoodles reaktion peger i retning af.

Problemet er at Canoodle ikke har noget valg. Hun er fanget i et kuturelt system der er dikteret af et diktatur. Hendes ex svigerforældre er opvokset under Honeybunny (Erich Honneker) og du kan tage folk ud af systemet, men du kan ikke tage systemet ud af folk. Mandens diktatoriske tilgang er "Was nicht passt, wird passend gemacht". Det er så langt væk fra vores forståelse, men det er den virkelighed Canoodle har at kæmpe med. Derfor har hun heller ikke de store demokratiske valg. Hun er tvunget til at kæmpe i det kulturelle rum hun befinder sig i, og det var grunden for min anbefalling.

Debatten

Hjælp! Hvad gør man med sin ex der ikke vil samarbejde, når man har et barn?

Re: Hjælp! Hvad gør man med sin ex der ikke vil samarbejde, når man har et barn?

Re: Hjælp! Hvad gør man med sin ex der ikke vil samarbejde, når man har et barn?

Re: Hjælp! Hvad gør man med sin ex der ikke vil samarbejde, når man har et barn?

Re: Hjælp! Hvad gør man med sin ex der ikke vil samarbejde, når man har et barn?

Re: Hjælp! Hvad gør man med sin ex der ikke vil samarbejde, når man har et barn?

Re: Hjælp! Hvad gør man med sin ex der ikke vil samarbejde, når man har et barn?

Re: Hjælp! Hvad gør man med sin ex der ikke vil samarbejde, når man har et barn?

Re: Hjælp! Hvad gør man med sin ex der ikke vil samarbejde, når man har et barn?

Re: Hjælp! Hvad gør man med sin ex der ikke vil samarbejde, når man har et barn?

Re: Hjælp! Hvad gør man med sin ex der ikke vil samarbejde, når man har et barn?

Re: Hjælp! Hvad gør man med sin ex der ikke vil samarbejde, når man har et barn?

Re: Hjælp! Hvad gør man med sin ex der ikke vil samarbejde, når man har et barn?

Re: Hjælp! Hvad gør man med sin ex der ikke vil samarbejde, når man har et barn?

Re: Hjælp! Hvad gør man med sin ex der ikke vil samarbejde, når man har et barn?

Re: Hjælp! Hvad gør man med sin ex der ikke vil samarbejde, når man har et barn?