Den dag du holdt op med at elske din eks.

[Fru Sunshine]

Både med min eksmand og ekskæreste kan jeg huske, hvad der fik mig til at indse, at jeg nok aldrig havde elsket for alvor, men mest var indgået i forholdet, fordi jeg var dødeligt forelsket i tanken om forholdet. Ikke i nogen af dem.

[Faceless]

Yup... Og det var nok den værst tænkelige timing overhovedet!

Vi var lige landet i USA, hvor vi skulle tilbringe 14 dage sammen (der havde været knas i vores forhold op til).
Den første uge inkluderede min brors bryllup. Den anden uge tilbragte vi alene sammen i New York - hvor det så også lige var hans fødselsdag...

Det var et mindre helvede, for jeg kunne jo ligesom ikke slå op med ham når vi var tvunget til at være sammen 24/7 de næste 2 uger. Det ville bare have gjort det hele meget værre. Men samtidig havde jeg overhovedet ikke lyst til at hans skulle kysse mig osv. Det var forfærdeligt!

[hotlips]

Nej, jeg elsker på sin vis stadig dem jeg har haft seriøse forhold til, men jeg kan godt huske ret præcist hvornår det er gået op for mig at jeg blev nødt til at stoppe det.

jeg holder af min eks, for det gode han også var. jeg vælge at bevare en god relation til ham, pga vores børn.
Men kærligheden, den er død.

Jeg blev ved med at være sammen med min ene i 6 år efter vi holdt op med at være sammen fast, han fik barn og kæreste men jeg var stadig snotforelsket i ham og jeg kunne ikke lade være når de så igen var gået fra hinanden i 5 minutter, det var også med til at jeg flyttede til Fyn for tredje gang for jeg kunne ikke komme ud af det selv.. Det hjalp ikke, så til sidst bildte jeg ham ind at jeg havde fået en kæreste for så vidste jeg han ville trække sig, han begyndte at skrive til mig igen efter et par år alligevel om at han savnede mig og den slags men der var jeg meget syg og jeg ville ikke have han skulle se mig sådan,ellers var jeg sikkert strøget afsted på sekundet.

Hvis vi havde fået barn så ved jeg ikke hvad der var sket, vi havde kun to gear, rasende eller voldsomt forelskede og jeg fortryder ikke at jeg ikke fik barn med ham, det havde nok taget noget af det der hidsige men det havde også nemt været en meget opslidende måde at leve på, både for os og det barn.
Folk tror jeg er sindssyg når jeg siger det men jeg er overbevist om at det gør rigtig meget godt for mit og min drengs liv at hans far ikke fylder for os når han ikke er her, jeg er ligeglad med hvad han ellers render og laver og jeg har intet i klemme i forhold til hvis han en dag får en kæreste, og jeg tror det må være rigtig svært hvis man stadig har bare lidt tilbage for ens ex som mand, det tror jeg ikke jeg ville være specielt god til at håndtere.

[Prosperity74]

Med min eksmand kom det rimelig hurtigt efter at jeg havde født vores datter. Han ændrede sig, blev endnu mere manipulerende, kontrollerende og mente at det kun var ham der kunne gøre tingene rigtigt. Jeg blev desværre for lang tid, for nu havde vi jo fået barn osv...
Med min ekskæreste, jeg holdt aldrig op med at elske ham. Han gjorde det forbi med mig på en rigtig tarvelig måde, vi var forlovet og det hele.
Med min første kæreste. Det kom gradvist, han var ( og er sikkert stadig ) sygeligt jaloux. Gennem vores forhold blev han mere og mere jaloux og kontrollerende.

[bluetof1]

Jeg holdt op med at elske ham, da han kørte egotrip midt i min medicinske abort. Det var synd for ham. Det var hans følelser der var vigtige og min fysiske oplevelse af aborten var jo underordnet, fordi det var synd for ham.

Desværre tog det mig 3,5 år at komme ud af den dårlige relation. Spild af liv.

Det her og et par andre, for mig store, svigt var udslagsgivende i forhold til min eksmand. Han forstår stadig ikke problemet og mener at det er mig, der har svigtet ham.
Der var ikke nogen bestemt dag hvor jeg vidste at det var slut, men den dag jeg måtte konstatere at jeg havde forelsket mig i en anden, meddelte jeg at vi skulle skilles. Det var ikke fordi jeg var forelsket i en anden at vi skulle skilles, det var sket uanset, men det viste mig at det skulle være nu.

Med de tre ekskærester, der gik forud for min mand har der ved de to af dem været en dag hvor jeg tænkte: "hvad pokker laver jeg her?! Det her er ikke det jeg vil" og så er jeg gået efter det. Jeg kan ikke huske den eksakte dag med min første kæreste, men jeg ved den var der for jeg genkendte følelsen da det skete med kæreste nr. 3. Den dag kan jeg til gengæld huske. Vi havde været frem og tilbage i et stykke tid og den dag havde han hentet mig på arbejde. Han var bagstiv og da vi kom hjem til ham smed han sig på sofaen og stank af værtshus. Ikke noget kritisk, men da han ville have at jeg skulle komme hen og putte, skreg alt i mig at det var helt forkert. Der gik yderligere nogle måneder inden vi gik endeligt fra hinanden, men fra den dag vidste jeg at det var et spørgsmål om tid.
Med kæreste nr. 2 var der ikke sådan en dag, men ham var jeg heller aldrig rigtig forelsket i. Han var skingrende skør og sendte dødstrusler og smadrede min bil og var i det hele taget bims.

[heysamaysa]

jeg kan ikke huske den dag jeg stoppede med at elske min eks. det gik nok for os begge lige så stille ned af bakke.

vi havde et såkaldt lykkeligt brud efter 8 år sammen, både med bodeling, hvem der skulle have hvilket af vores 5 dyr og salg af hus. Han er som en storebror for mig den dag i dag - så på sin hvis elsker jeg ham stadig bare på en helt anden måde.