Den dag du holdt op med at elske din eks.

[Neverkont]

Disclaimer: Nej, jeg synes på ingen måde at det er okay at slå sin kæreste.

Jeg vil vove den påstand, at selv det bedste menneske kan blive så presset, at man gør noget, som man ellers aldrig kunne have drømt om at gøre.

[LadyFox]

Disclaimer: Nej, jeg synes på ingen måde at det er okay at slå sin kæreste.

Jeg vil vove den påstand, at selv det bedste menneske kan blive så presset, at man gør noget, som man ellers aldrig kunne have drømt om at gøre.

Vi har også snakket meget om hvor det gik galt, vi er begge enige om at jeg på mange måder har været led, urimelig, kontrollerende, er gået over nogle grænser og har overreageret på en del ting, men vi er også begge enige om at alt der har ført til starten mod enden er startet ved ham. Altså, vi være begge to ansvar i forhold til hvordan det gik, men at han bære det største.

[Petrix]

Jeg elsker stadig min eks, men med tiden forsvandt den seksuelle tiltrækning og hun forlod mig.

[Selma156]

Min seneste eks er den eneste, jeg stadig elsker. Men på en helt anden måde end før. Jeg tror, at jeg altid vil elske ham. Han er en del af mig, og en del af mit hjerte.

De andre par stykker, jeg har elsket en gang, dem har jeg været usandsynligt længe om at komme over. Men pludselig en dag, jeg kan dog ikke sætte et præcist tidspunkt på det, stoppede jeg med at elske dem. To af dem skriver stadig jævnligt og jeg føler absolut intet. Det er underligt.

[Kattefjæs]

Ikke rigtig. Med den seneste (som saa er ret mange aar siden) var det lidt et chok, men det var som om at i det oejeblik vi slog op, saa gik det ret hurtigt op for mig at det faktisk nok slet ikke havde vaeret rigtigt fra starten. Vi var nok meget hurtigt blevet caught up i noget kaos og en masse foelelser og lige pludselig var det hele bare for meget.

Jeg tror at jeg i farten lidt havde glemt at overveje om det nu ogsaa var det rigtige forhold med den rigtige mand - fordi der bare var saa mange distraheringer i den periode, ting vi skulle, livskriser udenfor forholdet osv. Saa lige pludselig slog det mig at det sgu nok slet ikke gjorde nogen forskel i sidste ende.

Det, som var svaert, var saa at vaenne sig til en anderledes hverdag. Vi havde jo faaet snoeret vores hverdage grundigt sammen og omkring alle de her livskriser vi sad med hver isaer, saa det var nok det mest kaotiske og svaere at faa styr paa.

Men det var egentlig ikke saadan at jeg holdt op med at elske ham. Det gik bare op for mig at jeg nok, naar det kom til stykket, slet ikke havde gjort det til at starte med. I hvert fald ikke saadan rigtigt.

[Ladysparrow]

Ved mig skete det gradvist over ihvertfald et år. Vi blev gift da jeg var 21 og han 23 og derefter var vi sammen i 15 år. Vi har aldrig haft et passioneret forhold og de sidste år var vi mere som roommates. Bliver helt ked af at taenke på at der skulle gå så mange år - nu hvor jeg har fundet manden i mit liv, forstår jeg hvordan en sådan kaerlighed föles.

[Purple Haze]

Det var gået ned ad bakke virkelig længe, og jeg havde kæmpet en indædt kamp for at få forholdet på ret køl. Han havde tilgengæld været passiv og ansvarsfralæggende.

Det der lyder rigtig bekendt - kender også flere andre hvor det har været tilfældet.

Jeg holdt ikke op med at elske ham, men holdt op med at ville tilbringe mit live med ham. Det skete gradvist og kan pinpointe et par situationer hvor der er "sket noget" i mig.

En gang hvor han "flippede ud" og kaldte mig respektløs overfor ham fordi jeg ikke havde hængt (hans) vasketøj op på "den rigtige" måde - det var klart et tegn på foragt mente han. Og så elskede jeg ham heller ikke på den "rigtige" måde. Er så udemærket klar over at hans udfald var ham der skulle have luft og var fustreret - men det fungere bare ikke for mig, at man kommunikere på den måde. Så det ødelagde noget.

En anden ting var efter jeg havde fået navn & nummer på en specialist der måske ville kunne hjælpe ham (han var syg) af den psykolog jeg blev nød til at gå hos, for at holde mig/vores liv ud - og hun hårdnakket påstod at han ikke fejlede noget ud fra min beskrivelse af ham, og påstod at han selvfølgelig ikke ville ringe for at få hjælp. Jeg påstod at han selvfølgelig ville gøre alt hvad han kunne for at få det bedre, ikke kun for hans skyld, men også for min - men det gjorde han ikke.

Så det endte med at jeg måtte flytte.
Stoppede med at elske ham et eller andet sted undervejs.

[Mirabella]

Da jeg lå græd og krympede mig sammen af smerte i sengen, i den time der gik før vi kunne tage afsted på akutmodtagelsen og han brugte tiden på at sole sig på altanen. Da han så dagen efter ikke mente at han kunne hente mig ovenpå en akut operation da bilen skulle på værksted og få lakeret en ridse- og mente at jeg kunne tage en taxa eller bussen, og da han spurgte om jeg ikke bare kunne hente dørnøglen hos naboen når jeg kom hjem fra hospitalet, da han skulle til møde...

[Urtekussen]

Næh, men det gik nok mere og mere op for mig, at vi bare var venner.
Og så følte jeg mig mere og mere taget for givet, og det var bestemt ikke en rar følelse at gå med.

[hotlips]

Nej, jeg elsker på sin vis stadig dem jeg har haft seriøse forhold til, men jeg kan godt huske ret præcist hvornår det er gået op for mig at jeg blev nødt til at stoppe det.

[Madam Pomfrey]

Nej, jeg elsker på sin vis stadig dem jeg har haft seriøse forhold til, men jeg kan godt huske ret præcist hvornår det er gået op for mig at jeg blev nødt til at stoppe det.

jeg holder af min eks, for det gode han også var. jeg vælge at bevare en god relation til ham, pga vores børn.
Men kærligheden, den er død.

[Æble]

Jeg havde svært ved ikke at elske ham. Men kan huske mange mange dage hvor jeg så en opførsel som ikke stemte overens med mine værdier. Skulle have smuttet første gang jeg så det, men jeg var tryllebundet. Vi endte med at få et barn og jeg havde giftet mig med ham hvis han havde spurgt. Idag forstår jeg ikke hvad pokker jeg havde gang i de 5-6 år det stod på.

[avdotja]

Jeg elsker stadig min eks, men med tiden forsvandt den seksuelle tiltrækning og hun forlod mig.

Mere eller mindre samme historie her (bortset fra at jeg var kvinden).

EDIT: Skat, er det dig?

[Petrix]

Jeg elsker stadig min eks, men med tiden forsvandt den seksuelle tiltrækning og hun forlod mig.

Mere eller mindre samme historie her (bortset fra at jeg var kvinden).

EDIT: Skat, er det dig?

Ja det er mig, kom tilbage

[Studsgaard]

Nu har jeg jo været med min mand i mange år. Men jeg husker tydeligt da det gik op for mig at jeg ikke elskede/skulle være sammen med en kæreste jeg havde da jeg var 18-19 år.

Den fornemmelse jeg fik indeni med at det var det forkerte for mig det der. Og heldigvis handlede jeg på den med det samme.