Komplimenter

[LadyFox]

Fordi med mindre jeg har set det med mine egne øjne så bliver der jo nødt til at være en samtale herom før jeg kan give min mening til kende. Jeg kan kan jo ikke se på en person om de har genoplivet en eller anden i torsdags, løbet en Marathon i weekenden eller bestået en eksamen. Så med mindre jeg har tænkt mig at gætte i vildskab så bliver jeg jo nødt til at have informationer om de her præstationer før jeg kan komplimentere dem, f.eks. gennem samtale med personen.

Men du kan jo godt få de informationer uden at have talt med eller mødt personen før? Fx hvis du overværer en person modtage en medalje eller en person med studenterhue på hovedet..

Det er selvfølgelig rigtig nok, Nu er de fleste mennesker jeg møder og taler med som jeg kunne få lyst til at give et kompliment bare hverken kendte eller nyudklækkede studenter.

Måske ikke, men nu handlede det om "At give et kompliment for præstationer kræver jo alligevel et vist kendskab til personen."

Altså, det gør det jo også, med mindre personen flager med det. Noget kendskab kan man så få ved f.eks. at se sport, men hvis man ikke ser OL ved man jo heller ikke nødvendigvis noget om personens præstationer, det kan man så få ved at læse om det eller se sporten og den vej få den kendskab til personen der kræves for at kunne rose personens præstationer. Jeg kan f.eks. ikke se på folk i bussen om de er dygtige ishockeyspillere og jeg ser heller ikke ishockey, derfor har jeg ikke den kendskab der skal til for at spotte en dygtig ishockeyspiller når jeg ser en på gaden, heller ikke selvom spilleren er kendt.

[dgd2007]

Tænk, jeg vidste ikke at der var noget der hed "The noble art of komplimenter". Eller at man ligefrem skal lodde stemningen før man roser andre mennesker.

Men hvis det er tilfældet så kan jeg kun sige Buh-fucking-huuu...Det er bare ærgerligt....Jeg har ikke tænkt mig at lade være med at rose folk af den grund. Om de vil tage rosen til sig og glæde sig ved den, eller de vil opfatte det som noget negativt. De må de virkelig selv om....

Knock yourself out!
Men altså, det giver jo ikke meget mening i forbindelse med komplimenter at være ligeglad med virkningen på den anden?
Formodentlig giver man komplimenter for at de skal have en virkning på den anden. Hvis det bare var for ens egen skyld, kunne man jo nøjes med at tænke det.
Det er ikke noget jeg har gået og tænkt meget over - men jeg må da indrømme nogle af indlæggene i tråden virker lidt småskøre.

[LadyFox]

Jeg er ret rundhåndet med komplimenter. Ingen er ude af risiko for et kompliment fra min side, om man er familie, venner, bekendte, fremmede, service medarbejder, en af alkoholikerende på pladsen - Jeg holder mig ikke tilbage.
Jeg giver ikke komplimenter jeg ikke mener, så det ikke fordi de komplimenter jeg giver er ligegyldige og uden værdi, men jeg ser bare mange positive ting ved mange mennesker.

Jeg er selvfølgelig ikke ude på at gøre nogle utilpasse, men jeg har endnu til gode at opleve at nogen tog det ilde op, til gengæld er min oplevelse at folk bliver glade af at få en kompliment, hvilket jeg da også selv bliver. Risikoen for at gøre nogle utilpasse er ikke nok til at få mig til at stoppe, for som sagt oplever jeg ikke det et normen at blive det. Og jeg tror på at det gør en positiv forskel at folk siger pæne ting til hinanden. Hvis jeg rammer rigtigt 1000 gange, synes at det er det værd hvis jeg så træder lidt ved siden af en enkelt gang.

[Coumarin]

Jeg ville ønske at jeg var bedre til, at komplimentere folk jeg kender perifært, fremmede og deslige. Det føles rart at sende positiv energi ud i verden.

For mig handler det om, hvor naturligt man er i stand til at kommunikere - blandingen af tonefald, mimik og kropssprog. Nogle mennesker er dygtige til det, andre er ikke. En anden ting er helt sikkert omgivelserne og situationen, hvor der helt sikkert er indflydelse på modtagelsen. Så ja, som andre nævner peger flaskehalsen vel på sund fornuft?

[Whydontyouandi]

Jeg bliver glad for alle komplimenter, undtagen dem som er sagt under "nærgående" omstændigheder - fx en fremmed mand, der går helt tæt på mig og siger, jeg er flot/dufter godt, eller en kollega der trænger mig op i en krog til en personalefest og vil fortælle mig, at jeg har en flot røv i kjolen.

Synes langt de fleste komplimenter kan gives uden at være creepy. Og så smiler jeg og siger tak.

Eksempel på klam kompliment:

En mand i tresårsalderen i supermarkedskøen vendte sig og sagde, at jeg var virkelig smuk. 'Tak', sagde jeg. Så vender han sig mod sit barnebarn, en dreng i tolvårsalderen og siger: 'Se, sådan skal en rigtig kvindekrop se ud.'
Det syntes jeg var decideret ulækkert. Desværre havde jeg ikke rigtig noget godt svar andet end at se den anden vej.

Eksempel på nice kompliment:

En buschauffør sagde til mig: 'Sikke et dejligt smil, det lyser hele dagen op'. Jeg takkede, vi smilede til hinanden, jeg gik videre = fed oplevelse for alle.

Når jeg tænker over det, synes jeg, der ryger ret mange komplimenter gennem luften på en almindelig arbejdsdag. Ikke til mig, men til kollegaer og kunder imellem. Hvor det alt sammen foregår i en respektfuld, positiv atmosfære.

Omvendt forstår jeg egentlig godt de mennesker, der ville ønske, udseende, lugt og påklædning ikke var et samtaleemne.

[dgd2007]

Kom i øvrigt bagefter til at tænke på at kvinder nok generelt giver flere "komplimenter" til hinanden - også når de ikke mener det, formodentlig. Jeg har mest været i "herremiljøer" hvor venskabligt drilleri eller humoristisk hån er det nærmeste man kommer på komplimenter.

Det er først i forbindelse med piger/kvinder at egentlige komplimenter og komplimentskomplikationer bliver aktuelle

[Thomas31]

Det undrer mig til gengæld lidt med dem der har den holdning at "Jeg siger sådan og sådan til højre og venstre. Så er det forkert af de andre hvis de ikke tager det på den måde jeg synes, de skal."

Det er vel netop en del af "the noble art of komplimenter" at man lodder stemningen lidt inden man bræger løs?

Tænk, jeg vidste ikke at der var noget der hed "The noble art of komplimenter". Eller at man ligefrem skal lodde stemningen før man roser andre mennesker.

Men hvis det er tilfældet så kan jeg kun sige Buh-fucking-huuu...Det er bare ærgerligt....Jeg har ikke tænkt mig at lade være med at rose folk af den grund. Om de vil tage rosen til sig og glæde sig ved den, eller de vil opfatte det som noget negativt. De må de virkelig selv om....

Og det er fint for dig. Fortsæt endelig. Men hvis du tror, at alle - dvs også mænd - har samme frihed, så er du mildt sagt ikke i kontakt med virkeligheden. Hvad du gør er et kvindeligt privilegium. Jeg ville aldrig fortælle en kvinde, at hun duftede godt eller kommentere hendes udseende på anden måde (medmindre selvfølgelig, der var en etableret forbindelse eller accept) . Det er ikke risikoen værd. Det gælder måske især mænd, omgivelserne ikke formoder leve som en munk. Det er den mandlige pendant til slut-shaming.

[Zombie]

For mig handler det om kontekst. En person i byen kan godt kommentere at jeg er en flot kvinde, men en forælder til et barn på mit arbejde skal gå væk med det.

[KitKat]

:deer:

Foor hælve hvor laver du god mad!

Med mit kendskab til lolsk burde det være:

Foor hælve hvor lave du go maa.

Foor hælve hvor lave du go maa, jo

(Jeg kender seriøst ingen lolikker der ikke slutter ca 1/3 af deres sætninger med "jo". Det er så hyggeligt... jo )

[Thomas31]

Det undrer mig til gengæld lidt med dem der har den holdning at "Jeg siger sådan og sådan til højre og venstre. Så er det forkert af de andre hvis de ikke tager det på den måde jeg synes, de skal."

Det er vel netop en del af "the noble art of komplimenter" at man lodder stemningen lidt inden man bræger løs?

Tænk, jeg vidste ikke at der var noget der hed "The noble art of komplimenter". Eller at man ligefrem skal lodde stemningen før man roser andre mennesker.

Men hvis det er tilfældet så kan jeg kun sige Buh-fucking-huuu...Det er bare ærgerligt....Jeg har ikke tænkt mig at lade være med at rose folk af den grund. Om de vil tage rosen til sig og glæde sig ved den, eller de vil opfatte det som noget negativt. De må de virkelig selv om....

Og det er fint for dig. Fortsæt endelig. Men hvis du tror, at alle - dvs også mænd - har samme frihed, så er du mildt sagt ikke i kontakt med virkeligheden. Hvad du gør er et kvindeligt privilegium. Jeg ville aldrig fortælle en kvinde, at hun duftede godt eller kommentere hendes udseende på anden måde (medmindre selvfølgelig, der var en etableret forbindelse eller accept) . Det er ikke risikoen værd. Det gælder måske især mænd, omgivelserne ikke formoder leve som en munk. Det er den mandlige pendant til slut-shaming.

Jeg tror du generaliserer for meget. Flere mænd har da komplimenteret min duft, kjole, smykker, nye frisure... En enkelt gang var der endda en mand, der lagde mærke til, jeg skiftede foundation. Han troede så, jeg måtte være begyndt på en ny creme og ville altså gerne sige, den virkede fantastisk og spørge om mærke. For så skulle hans mor have den i fødselsdagsgave

Men hvilket forhold havde du så til de mænd? For mig er det en altafgørende forskel om, man er kommet over en skillelinie mellem perifære bekendtskaber, og så dem, hvor man har en fælles forståelse for, hvad man kan tale om. Er man først ovre den, har jeg ingen problemer med komplimenter eller tale om næsten alt eller flirte eller mere, også med yngre kvinder. Men måske netop derfor vil jeg gerne holde min sti ultra-ren, når det gælder de mere perifære relationer. Jeg gider ikke have et eller andet klamt rygte, og nogle halvkiksede komplimenter kan hurtigt blive ammunition for visse særligt trælse kvindetyper, der gerne vil skabe den slags.

Er det for generaliserende eller paranoidt? Jeg tror det ikke. Vi lever trods alt i et samfund, hvor der er en jagt på mænd i et omfang så mandlige pædagoger angiveligt lader sig frivilligt overvåge. De må kunne mærke risikoen. Det kan jeg også. Det skal ikke opfattes som klynk. Det er jo reelt en temmelig ligegyldig ting.

[vibbsen]

Det undrer mig til gengæld lidt med dem der har den holdning at "Jeg siger sådan og sådan til højre og venstre. Så er det forkert af de andre hvis de ikke tager det på den måde jeg synes, de skal."

Det er vel netop en del af "the noble art of komplimenter" at man lodder stemningen lidt inden man bræger løs?

Tænk, jeg vidste ikke at der var noget der hed "The noble art of komplimenter". Eller at man ligefrem skal lodde stemningen før man roser andre mennesker.

Men hvis det er tilfældet så kan jeg kun sige Buh-fucking-huuu...Det er bare ærgerligt....Jeg har ikke tænkt mig at lade være med at rose folk af den grund. Om de vil tage rosen til sig og glæde sig ved den, eller de vil opfatte det som noget negativt. De må de virkelig selv om....

Og det er fint for dig. Fortsæt endelig. Men hvis du tror, at alle - dvs også mænd - har samme frihed, så er du mildt sagt ikke i kontakt med virkeligheden. Hvad du gør er et kvindeligt privilegium. Jeg ville aldrig fortælle en kvinde, at hun duftede godt eller kommentere hendes udseende på anden måde (medmindre selvfølgelig, der var en etableret forbindelse eller accept) . Det er ikke risikoen værd. Det gælder måske især mænd, omgivelserne ikke formoder leve som en munk. Det er den mandlige pendant til slut-shaming.

Jeg tror du generaliserer for meget. Flere mænd har da komplimenteret min duft, kjole, smykker, nye frisure... En enkelt gang var der endda en mand, der lagde mærke til, jeg skiftede foundation. Han troede så, jeg måtte være begyndt på en ny creme og ville altså gerne sige, den virkede fantastisk og spørge om mærke. For så skulle hans mor have den i fødselsdagsgave

Men hvilket forhold havde du så til de mænd? For mig er det en altafgørende forskel om, man er kommet over en skillelinie mellem perifære bekendtskaber, og så dem, hvor man har en fælles forståelse for, hvad man kan tale om. Er man først ovre den, har jeg ingen problemer med komplimenter eller tale om næsten alt eller flirte eller mere, også med yngre kvinder. Men måske netop derfor vil jeg gerne holde min sti ultra-ren, når det gælder de mere perifære relationer. Jeg gider ikke have et eller andet klamt rygte, og nogle halvkiksede komplimenter kan hurtigt blive ammunition for visse særligt trælse kvindetyper, der gerne vil skabe den slags.

Er det for generaliserende eller paranoidt? Jeg tror det ikke. Vi lever trods alt i et samfund, hvor der er en jagt på mænd i et omfang så mandlige pædagoger angiveligt lader sig frivilligt overvåge. De må kunne mærke risikoen. Det kan jeg også. Det skal ikke opfattes som klynk. Det er jo reelt en temmelig ligegyldig ting.

Jeg kan sagtens forstå hvor du kommer fra. Og jeg kan sagtens forstå at man som mand simpelthen vælger at lade være med at give komplimenter af frygt for at få et rygte som halv-klam, eller endnu værre : Give ammunition til den helt særlige kvindetype som netop benytter hvad egentlig var ment som en kompliment - omend den blev lidt halvkikset - til at skabe den slags.

Jeg vil dog gerne sige at vi faktisk er nogen kvinder som GODT kan lide komplimenter. Også selvom de måske er lidt halvkiksede. Og som faktisk opfatter disse som netop det de er : Ros. Og os har jeg faktisk lidt ondt af.....Måske man kunne lave sådan en slags "Komplimenter JA tak" badge vi kan tage på....

[vibbsen]

For et stykke tid siden var jeg nede og hente mad på vores lokale indiske spisehus. Medarbejderen som stod bag disken smilede til mig da han tog imod min bestilling. Og så blev han simpelthen ved med at glo nærmest betaget på mig. Jeg er normalt eller ikke sippet. Men det var liiige før det var for meget af det gode. ....Og jeg endte med at gå over og handle i den nærliggende Kvickly og handle et par småting mens min bestilling blev færdig.
Da jeg kom tilbage startede han forfra med sin stirren for så tilsidst at sige : "May I say something. " Hvilket han naturligvis gerne måtte. Det var jo ligesom hans restaurant...."You have the most incredible beautiful blue eyes I have ever seen"

Hvor tit er det lige at man får stukket sådan en kompliment i hovedet. Af en vildt fremmed. Som ovenikøbet ikke engang var beruset ???

Det sker ihvertfald ikke særlig tit for mig. Og jeg blev ganske enkelt helt vildt smigret og kisteglad. Sagde mange tak og fortalte at så skulle han bare se min datters blå øjne. Hvorpå manden gudhjælpemig roste mig for min særdeles charmerende brittiske accent.

Her kunne jeg godt have holdt fast i at jeg synes at hans stirre var lige lovlig meget af det gode....Men manden sagde faktisk noget virkelig pænt til mig...Noget som jeg blev glad for. Og jeg valgte at putte mit fokus der. Sig tak. Smække en ordenlig røvfuld glimmer på og så ellers op på kaminhylden.

[Sangius]

Jeg ved ikke om jeg så er sart.

Arbejder i et lille lab, 10 m2 vel. Jeg er alene derinde, med en håndværker som ordner et stinkskab.

Han giver mig to komplimenter i løbet af dagen. Den førse lyder "det er godt at håndværkere ikke ser ud som du, så ville jeg aldrig få lavet noget!"
Anden kompliment kom da jeg tog elastikken ud af håret for at binde den om. Der sagde han, at 'wauw, du er da flot med håret løst!".
Jeg fandt begge kommentarer ubehagelige og grænseoverskridende, og komplet unødvendige. Jeg sidder i mit arbejdstøj og udfører mit arbejde.

[Jedi]

Jeg ved ikke om jeg så er sart.

Arbejder i et lille lab, 10 m2 vel. Jeg er alene derinde, med en håndværker som ordner et stinkskab.

Han giver mig to komplimenter i løbet af dagen. Den førse lyder "det er godt at håndværkere ikke ser ud som du, så ville jeg aldrig få lavet noget!"
Anden kompliment kom da jeg tog elastikken ud af håret for at binde den om. Der sagde han, at 'wauw, du er da flot med håret løst!".
Jeg fandt begge kommentarer ubehagelige og grænseoverskridende, og komplet unødvendige. Jeg sidder i mit arbejdstøj og udfører mit arbejde.

Det lyder som en mand, der har forvekslet arbejdsmarkedet med kødmarkedet.

[Thomas31]

Det undrer mig til gengæld lidt med dem der har den holdning at "Jeg siger sådan og sådan til højre og venstre. Så er det forkert af de andre hvis de ikke tager det på den måde jeg synes, de skal."

Det er vel netop en del af "the noble art of komplimenter" at man lodder stemningen lidt inden man bræger løs?

Tænk, jeg vidste ikke at der var noget der hed "The noble art of komplimenter". Eller at man ligefrem skal lodde stemningen før man roser andre mennesker.

Men hvis det er tilfældet så kan jeg kun sige Buh-fucking-huuu...Det er bare ærgerligt....Jeg har ikke tænkt mig at lade være med at rose folk af den grund. Om de vil tage rosen til sig og glæde sig ved den, eller de vil opfatte det som noget negativt. De må de virkelig selv om....

Og det er fint for dig. Fortsæt endelig. Men hvis du tror, at alle - dvs også mænd - har samme frihed, så er du mildt sagt ikke i kontakt med virkeligheden. Hvad du gør er et kvindeligt privilegium. Jeg ville aldrig fortælle en kvinde, at hun duftede godt eller kommentere hendes udseende på anden måde (medmindre selvfølgelig, der var en etableret forbindelse eller accept) . Det er ikke risikoen værd. Det gælder måske især mænd, omgivelserne ikke formoder leve som en munk. Det er den mandlige pendant til slut-shaming.

Jeg tror du generaliserer for meget. Flere mænd har da komplimenteret min duft, kjole, smykker, nye frisure... En enkelt gang var der endda en mand, der lagde mærke til, jeg skiftede foundation. Han troede så, jeg måtte være begyndt på en ny creme og ville altså gerne sige, den virkede fantastisk og spørge om mærke. For så skulle hans mor have den i fødselsdagsgave

Men hvilket forhold havde du så til de mænd? For mig er det en altafgørende forskel om, man er kommet over en skillelinie mellem perifære bekendtskaber, og så dem, hvor man har en fælles forståelse for, hvad man kan tale om. Er man først ovre den, har jeg ingen problemer med komplimenter eller tale om næsten alt eller flirte eller mere, også med yngre kvinder. Men måske netop derfor vil jeg gerne holde min sti ultra-ren, når det gælder de mere perifære relationer. Jeg gider ikke have et eller andet klamt rygte, og nogle halvkiksede komplimenter kan hurtigt blive ammunition for visse særligt trælse kvindetyper, der gerne vil skabe den slags.

Er det for generaliserende eller paranoidt? Jeg tror det ikke. Vi lever trods alt i et samfund, hvor der er en jagt på mænd i et omfang så mandlige pædagoger angiveligt lader sig frivilligt overvåge. De må kunne mærke risikoen. Det kan jeg også. Det skal ikke opfattes som klynk. Det er jo reelt en temmelig ligegyldig ting.

Kollegaer, kunder, veninders kærester, skolekammerater. Alt mellem himmel og jord.

Måske jeg bare ikke er en træls kvindetype og du skulle skifte din omgangskreds ud? (pudser glorien)

Det er ikke omgangskredse. Det er allestedsværende omgivelser. Kan du ikke forestille dig, at hvis man i forvejen fx på en arbejdsplads foretager sig ting nogle kvinder ikke synes om, uden de egentlig kan tillade sig at sige noget til det, så skal der ikke mange fodfejl til, før det vil blive brugt. Og det på et ret følsomt område som mænds adfærd overfor kvinder. Egentlig burde kvinder kende til problemet, da det vel som oftest er andre kvinder det går ud over. Jeg håber da ikke, at du er en af dem.

Det er muligt, jeg overdriver risikoen, og er lidt en kujon, men altså, man må vælge sine kampe og alt det der.