Hver 6. barn starter i fri/privatskole

[fisken80]

Og en hurtig søgning på friskolerne i Nordjylland viser sådan set, at der er mange af dem også har eksisteret i mange år...

[fisken80]

Folkeskole der findes slet ikke en privatskole her.
Tror det er mest brugt i de store byer for at undgå børn fra socicalt boligbyggeri.

der er simpelthen intet som debatten, til at give indblik i de fordomme, der lever rundt omkring...

Ja sorry Artem, men det er simpelthen en hylemorsom kommentar. Der åbner helt enormt mange små friskoler i de her år i takt med, at kommunerne nedlægger skolerne i de mindre byer.
En lynhurtig søgning på friskoler Nordjylland gav 20 friskoler. Og det er friskoler, privatskolerne kommer oveni og det samme gør de skoler, der ikke lige dukker frem ved en hurtig google-søgning.

Jeg må tage min kommentar om, at flertallet af friskoler er opstået som følge af skolelukninger. Det er faktisk overhovedet ikke tilfældet kan jeg se ved nærmere undersøgelse.

[1234]

Folkeskole der findes slet ikke en privatskole her.
Tror det er mest brugt i de store byer for at undgå børn fra socicalt boligbyggeri.

der er simpelthen intet som debatten, til at give indblik i de fordomme, der lever rundt omkring...

Ja sorry Artem, men det er simpelthen en hylemorsom kommentar. Der åbner helt enormt mange små friskoler i de her år i takt med, at kommunerne nedlægger skolerne i de mindre byer.
En lynhurtig søgning på friskoler Nordjylland gav 20 friskoler. Og det er friskoler, privatskolerne kommer oveni og det samme gør de skoler, der ikke lige dukker frem ved en hurtig google-søgning.

Jeg må tage min kommentar om, at flertallet af friskoler er opstået som følge af skolelukninger. Det er faktisk overhovedet ikke tilfældet kan jeg se ved nærmere undersøgelse.

Jeg tror kun den type skole er opstået i nyere tid.
Og der har jo altid været en solid base af fri- og privatskoler rundt om i landet. Det nye ved den her tendens er, at de opstår ude på landet i små landsbyer. Det ikke været så normalt tidligere.

[FormerlyKnownAs]

Altså det jeg kan finde er at der var flere under og i årene efter finanskrisen som gik konkurs, ligesom alle mulige andre private virksomheder. Men man må sige at der lader til at være et stort opsving igen.

Jeg har selv gået i en lille skole hvor klasserne blev lagt sammen, f.eks. 5.-7. Og 8.-10. og det fungerede ganske fint.

Den skole min søn starter i nu her, er med alternative læringsmetoder ift normalen og en lille skole og der er eleverne også sammen på tværs af årgange.

Jeg er så uenig. I min folkeskole blev vi også lagt sammen på tværs og det vil jeg aldrig udsætte mit barn for. Jeg synes simpelthen ikke, så små skoler er en god ide. Den folkeskole jeg kom på efterfølgende havde klasser omkring 15 på hvert klassetrin. Det synes jeg er langt bedre end lægge sammen på tværs, men ville som sagt personligt foretrække nærmere de 20.

Jeg har nok læst det i en videnskabelig sammenhæng så mit gæt ville være hos Vive, EVA eller lignende.

Men det kan altså sagtens fungere. Jeg kender flere skoler, der har gjort det og hvor både forældre og børn er godt tilfredse.

Enig. Og heldigvis er der efterhånden plads til alle og de ideologier vi hver især vælger skole til vores børn udfra.

Vores søn starter på en montesssori skole og der går year 1 og 2 sammen. Reception year som min søn starter i er lidt på tværs af de ældre og de mindre og man kan derudfra vurdere styrker og svagheder og hjælpe børnene med at styrke de svage sider og videreudvikle de stærke.

Min søn er elsker at være kreativ og kan være det i den årgang han passer til. Ift bogstaver og tal synes han det er vildt sjovt og derfor passer niveauet i year 1 hvor de lærer det nu ret så fint og han må hellere end gerne være med. Jeg synes det er fedt at der er tid, rum og forståelse for at man ikke nødvendigvis passer ind i en bestemt kasse fordi ens alder siger at det gør man og st man på den måde kan udvikle sig efter formåen og bliver opmuntret uanset hvad alderen måtte sige at man bør kunne. Og især at de ikke skal testes i hoved og mås.

[1234]

Altså det jeg kan finde er at der var flere under og i årene efter finanskrisen som gik konkurs, ligesom alle mulige andre private virksomheder. Men man må sige at der lader til at være et stort opsving igen.

Jeg har selv gået i en lille skole hvor klasserne blev lagt sammen, f.eks. 5.-7. Og 8.-10. og det fungerede ganske fint.

Den skole min søn starter i nu her, er med alternative læringsmetoder ift normalen og en lille skole og der er eleverne også sammen på tværs af årgange.

Jeg er så uenig. I min folkeskole blev vi også lagt sammen på tværs og det vil jeg aldrig udsætte mit barn for. Jeg synes simpelthen ikke, så små skoler er en god ide. Den folkeskole jeg kom på efterfølgende havde klasser omkring 15 på hvert klassetrin. Det synes jeg er langt bedre end lægge sammen på tværs, men ville som sagt personligt foretrække nærmere de 20.

Jeg har nok læst det i en videnskabelig sammenhæng så mit gæt ville være hos Vive, EVA eller lignende.

Men det kan altså sagtens fungere. Jeg kender flere skoler, der har gjort det og hvor både forældre og børn er godt tilfredse.

Enig. Og heldigvis er der efterhånden plads til alle og de ideologier vi hver især vælger skole til vores børn udfra.

Vores søn starter på en montesssori skole og der går year 1 og 2 sammen. Reception year som min søn starter i er lidt på tværs af de ældre og de mindre og man kan derudfra vurdere styrker og svagheder og hjælpe børnene med at styrke de svage sider og videreudvikle de stærke.

Min søn er elsker at være kreativ og kan være det i den årgang han passer til. Ift bogstaver og tal synes han det er vildt sjovt og derfor passer niveauet i year 1 hvor de lærer det nu ret så fint og han må hellere end gerne være med. Jeg synes det er fedt at der er tid, rum og forståelse for at man ikke nødvendigvis passer ind i en bestemt kasse fordi ens alder siger at det gør man og st man på den måde kan udvikle sig efter formåen og bliver opmuntret uanset hvad alderen måtte sige at man bør kunne. Og især at de ikke skal testes i hoved og mås.

Om en skole er i stand til at differentiere undervisningen burde ikke afhænge af om elever går på tværs af klasser eller ej. Det er sådan set et grundprincip i folkeskolen, men der selvfølgelig forskel på, hvor gode lærere er til det.

[FormerlyKnownAs]

Altså det jeg kan finde er at der var flere under og i årene efter finanskrisen som gik konkurs, ligesom alle mulige andre private virksomheder. Men man må sige at der lader til at være et stort opsving igen.

Jeg har selv gået i en lille skole hvor klasserne blev lagt sammen, f.eks. 5.-7. Og 8.-10. og det fungerede ganske fint.

Den skole min søn starter i nu her, er med alternative læringsmetoder ift normalen og en lille skole og der er eleverne også sammen på tværs af årgange.

Jeg er så uenig. I min folkeskole blev vi også lagt sammen på tværs og det vil jeg aldrig udsætte mit barn for. Jeg synes simpelthen ikke, så små skoler er en god ide. Den folkeskole jeg kom på efterfølgende havde klasser omkring 15 på hvert klassetrin. Det synes jeg er langt bedre end lægge sammen på tværs, men ville som sagt personligt foretrække nærmere de 20.

Jeg har nok læst det i en videnskabelig sammenhæng så mit gæt ville være hos Vive, EVA eller lignende.

Men det kan altså sagtens fungere. Jeg kender flere skoler, der har gjort det og hvor både forældre og børn er godt tilfredse.

Enig. Og heldigvis er der efterhånden plads til alle og de ideologier vi hver især vælger skole til vores børn udfra.

Vores søn starter på en montesssori skole og der går year 1 og 2 sammen. Reception year som min søn starter i er lidt på tværs af de ældre og de mindre og man kan derudfra vurdere styrker og svagheder og hjælpe børnene med at styrke de svage sider og videreudvikle de stærke.

Min søn er elsker at være kreativ og kan være det i den årgang han passer til. Ift bogstaver og tal synes han det er vildt sjovt og derfor passer niveauet i year 1 hvor de lærer det nu ret så fint og han må hellere end gerne være med. Jeg synes det er fedt at der er tid, rum og forståelse for at man ikke nødvendigvis passer ind i en bestemt kasse fordi ens alder siger at det gør man og st man på den måde kan udvikle sig efter formåen og bliver opmuntret uanset hvad alderen måtte sige at man bør kunne. Og især at de ikke skal testes i hoved og mås.

Om en skole er i stand til at differentiere undervisningen burde ikke afhænge af om elever går på tværs af klasser eller ej. Det er sådan set et grundprincip i folkeskolen, men der selvfølgelig forskel på, hvor gode lærere er til det.

Jeg synes historierne om at elever bliver undervist ud fra laveste fællesnævner langt overstiger det modsatte. At der er tid og rum til det enkelte barn og fokus på dets styrker og svagheder synes ikke at være en kæmpe prioritet, primært grundet mangel på resourcer, mange elever i klassen og for lidt tid til fokus. De der 45 min til hvert fag lader heller meget tid i overskud til dette.

Det er noget af det jeg sætter pris på ved den min søn skal gå på. 45 min undervisning findes ikke. Det giver imo langt mere tid til fordybelse af det de nu engang arbejder med. De følger jo samtidig de officielle UK læringsmål.

[1234]

Altså det jeg kan finde er at der var flere under og i årene efter finanskrisen som gik konkurs, ligesom alle mulige andre private virksomheder. Men man må sige at der lader til at være et stort opsving igen.

Jeg har selv gået i en lille skole hvor klasserne blev lagt sammen, f.eks. 5.-7. Og 8.-10. og det fungerede ganske fint.

Den skole min søn starter i nu her, er med alternative læringsmetoder ift normalen og en lille skole og der er eleverne også sammen på tværs af årgange.

Jeg er så uenig. I min folkeskole blev vi også lagt sammen på tværs og det vil jeg aldrig udsætte mit barn for. Jeg synes simpelthen ikke, så små skoler er en god ide. Den folkeskole jeg kom på efterfølgende havde klasser omkring 15 på hvert klassetrin. Det synes jeg er langt bedre end lægge sammen på tværs, men ville som sagt personligt foretrække nærmere de 20.

Jeg har nok læst det i en videnskabelig sammenhæng så mit gæt ville være hos Vive, EVA eller lignende.

Men det kan altså sagtens fungere. Jeg kender flere skoler, der har gjort det og hvor både forældre og børn er godt tilfredse.

Enig. Og heldigvis er der efterhånden plads til alle og de ideologier vi hver især vælger skole til vores børn udfra.

Vores søn starter på en montesssori skole og der går year 1 og 2 sammen. Reception year som min søn starter i er lidt på tværs af de ældre og de mindre og man kan derudfra vurdere styrker og svagheder og hjælpe børnene med at styrke de svage sider og videreudvikle de stærke.

Min søn er elsker at være kreativ og kan være det i den årgang han passer til. Ift bogstaver og tal synes han det er vildt sjovt og derfor passer niveauet i year 1 hvor de lærer det nu ret så fint og han må hellere end gerne være med. Jeg synes det er fedt at der er tid, rum og forståelse for at man ikke nødvendigvis passer ind i en bestemt kasse fordi ens alder siger at det gør man og st man på den måde kan udvikle sig efter formåen og bliver opmuntret uanset hvad alderen måtte sige at man bør kunne. Og især at de ikke skal testes i hoved og mås.

Om en skole er i stand til at differentiere undervisningen burde ikke afhænge af om elever går på tværs af klasser eller ej. Det er sådan set et grundprincip i folkeskolen, men der selvfølgelig forskel på, hvor gode lærere er til det.

Jeg synes historierne om at elever bliver undervist ud fra laveste fællesnævner langt overstiger det modsatte. At der er tid og rum til det enkelte barn og fokus på dets styrker og svagheder synes ikke at være en kæmpe prioritet, primært grundet mangel på resourcer, mange elever i klassen og for lidt tid til fokus. De der 45 min til hvert fag lader heller meget tid i overskud til dette.

Det er noget af det jeg sætter pris på ved den min søn skal gå på. 45 min undervisning findes ikke. Det giver imo langt mere tid til fordybelse af det de nu engang arbejder med. De følger jo samtidig de officielle UK læringsmål.

Nu har brok altid været mere normalt end ros. Jeg har i min skole, studie og arbejdstid ( arbejder indenfor skoleverdenen) mødt lærere der var både gode og dårlige til det, men anekdoter er næppe det rette at vurdere eet på, men der findes så vidt jeg ved heller ikke en videnskabelig afdækning af området.

[FormerlyKnownAs]

Altså det jeg kan finde er at der var flere under og i årene efter finanskrisen som gik konkurs, ligesom alle mulige andre private virksomheder. Men man må sige at der lader til at være et stort opsving igen.

Jeg har selv gået i en lille skole hvor klasserne blev lagt sammen, f.eks. 5.-7. Og 8.-10. og det fungerede ganske fint.

Den skole min søn starter i nu her, er med alternative læringsmetoder ift normalen og en lille skole og der er eleverne også sammen på tværs af årgange.

Jeg er så uenig. I min folkeskole blev vi også lagt sammen på tværs og det vil jeg aldrig udsætte mit barn for. Jeg synes simpelthen ikke, så små skoler er en god ide. Den folkeskole jeg kom på efterfølgende havde klasser omkring 15 på hvert klassetrin. Det synes jeg er langt bedre end lægge sammen på tværs, men ville som sagt personligt foretrække nærmere de 20.

Jeg har nok læst det i en videnskabelig sammenhæng så mit gæt ville være hos Vive, EVA eller lignende.

Men det kan altså sagtens fungere. Jeg kender flere skoler, der har gjort det og hvor både forældre og børn er godt tilfredse.

Enig. Og heldigvis er der efterhånden plads til alle og de ideologier vi hver især vælger skole til vores børn udfra.

Vores søn starter på en montesssori skole og der går year 1 og 2 sammen. Reception year som min søn starter i er lidt på tværs af de ældre og de mindre og man kan derudfra vurdere styrker og svagheder og hjælpe børnene med at styrke de svage sider og videreudvikle de stærke.

Min søn er elsker at være kreativ og kan være det i den årgang han passer til. Ift bogstaver og tal synes han det er vildt sjovt og derfor passer niveauet i year 1 hvor de lærer det nu ret så fint og han må hellere end gerne være med. Jeg synes det er fedt at der er tid, rum og forståelse for at man ikke nødvendigvis passer ind i en bestemt kasse fordi ens alder siger at det gør man og st man på den måde kan udvikle sig efter formåen og bliver opmuntret uanset hvad alderen måtte sige at man bør kunne. Og især at de ikke skal testes i hoved og mås.

Om en skole er i stand til at differentiere undervisningen burde ikke afhænge af om elever går på tværs af klasser eller ej. Det er sådan set et grundprincip i folkeskolen, men der selvfølgelig forskel på, hvor gode lærere er til det.

Jeg synes historierne om at elever bliver undervist ud fra laveste fællesnævner langt overstiger det modsatte. At der er tid og rum til det enkelte barn og fokus på dets styrker og svagheder synes ikke at være en kæmpe prioritet, primært grundet mangel på resourcer, mange elever i klassen og for lidt tid til fokus. De der 45 min til hvert fag lader heller meget tid i overskud til dette.

Det er noget af det jeg sætter pris på ved den min søn skal gå på. 45 min undervisning findes ikke. Det giver imo langt mere tid til fordybelse af det de nu engang arbejder med. De følger jo samtidig de officielle UK læringsmål.

Nu har brok altid været mere normalt end ros. Jeg har i min skole, studie og arbejdstid ( arbejder indenfor skoleverdenen) mødt lærere der var både gode og dårlige til det, men anekdoter er næppe det rette at vurdere eet på, men der findes så vidt jeg ved heller ikke en videnskabelig afdækning af området.

Når der ikke er en afdækning, så er man jo nødt til at basere sine valg på egne og andres erfaringer. Sådan er det jo gerne. For slet ikke at tale om mavefornemmelse og ideologi. Forstår ikke helt hvorfor det skal forsvares så meget at man vælger noget som er udenfor normen?

[1234]

Altså det jeg kan finde er at der var flere under og i årene efter finanskrisen som gik konkurs, ligesom alle mulige andre private virksomheder. Men man må sige at der lader til at være et stort opsving igen.

Jeg har selv gået i en lille skole hvor klasserne blev lagt sammen, f.eks. 5.-7. Og 8.-10. og det fungerede ganske fint.

Den skole min søn starter i nu her, er med alternative læringsmetoder ift normalen og en lille skole og der er eleverne også sammen på tværs af årgange.

Jeg er så uenig. I min folkeskole blev vi også lagt sammen på tværs og det vil jeg aldrig udsætte mit barn for. Jeg synes simpelthen ikke, så små skoler er en god ide. Den folkeskole jeg kom på efterfølgende havde klasser omkring 15 på hvert klassetrin. Det synes jeg er langt bedre end lægge sammen på tværs, men ville som sagt personligt foretrække nærmere de 20.

Jeg har nok læst det i en videnskabelig sammenhæng så mit gæt ville være hos Vive, EVA eller lignende.

Men det kan altså sagtens fungere. Jeg kender flere skoler, der har gjort det og hvor både forældre og børn er godt tilfredse.

Enig. Og heldigvis er der efterhånden plads til alle og de ideologier vi hver især vælger skole til vores børn udfra.

Vores søn starter på en montesssori skole og der går year 1 og 2 sammen. Reception year som min søn starter i er lidt på tværs af de ældre og de mindre og man kan derudfra vurdere styrker og svagheder og hjælpe børnene med at styrke de svage sider og videreudvikle de stærke.

Min søn er elsker at være kreativ og kan være det i den årgang han passer til. Ift bogstaver og tal synes han det er vildt sjovt og derfor passer niveauet i year 1 hvor de lærer det nu ret så fint og han må hellere end gerne være med. Jeg synes det er fedt at der er tid, rum og forståelse for at man ikke nødvendigvis passer ind i en bestemt kasse fordi ens alder siger at det gør man og st man på den måde kan udvikle sig efter formåen og bliver opmuntret uanset hvad alderen måtte sige at man bør kunne. Og især at de ikke skal testes i hoved og mås.

Om en skole er i stand til at differentiere undervisningen burde ikke afhænge af om elever går på tværs af klasser eller ej. Det er sådan set et grundprincip i folkeskolen, men der selvfølgelig forskel på, hvor gode lærere er til det.

Jeg synes historierne om at elever bliver undervist ud fra laveste fællesnævner langt overstiger det modsatte. At der er tid og rum til det enkelte barn og fokus på dets styrker og svagheder synes ikke at være en kæmpe prioritet, primært grundet mangel på resourcer, mange elever i klassen og for lidt tid til fokus. De der 45 min til hvert fag lader heller meget tid i overskud til dette.

Det er noget af det jeg sætter pris på ved den min søn skal gå på. 45 min undervisning findes ikke. Det giver imo langt mere tid til fordybelse af det de nu engang arbejder med. De følger jo samtidig de officielle UK læringsmål.

Nu har brok altid været mere normalt end ros. Jeg har i min skole, studie og arbejdstid ( arbejder indenfor skoleverdenen) mødt lærere der var både gode og dårlige til det, men anekdoter er næppe det rette at vurdere eet på, men der findes så vidt jeg ved heller ikke en videnskabelig afdækning af området.

Når der ikke er en afdækning, så er man jo nødt til at basere sine valg på egne og andres erfaringer. Sådan er det jo gerne. For slet ikke at tale om mavefornemmelse og ideologi. Forstår ikke helt hvorfor det skal forsvares så meget at man vælger noget som er udenfor normen?

Der er vel ikke noget som skal forsvares? Folk må gøre som de vil, men som fagperson inden for området har man vel lov til at være kritisk over for det data, der er anvendt til at træffe beslutninger. Især når man nu er uenig med konklusionen

Det er jo sådan set dig selv, som startede en tråd, hvor emnet er til diskussion.

[1234]

Om en skole er i stand til at differentiere undervisningen burde ikke afhænge af om elever går på tværs af klasser eller ej. Det er sådan set et grundprincip i folkeskolen, men der selvfølgelig forskel på, hvor gode lærere er til det.

Jeg er enig i, at der er forskel på lærernes kompetencer, men de studerende bliver virkelig tudet ørerne fulde omkring differentiering.
Alt andet lige er der forskel på at skulle undervise differentieret i en klasse med 18 og en klasse med 28. Så alene klassekvotienten på en skole kan formodentlig få forældre til at vælge visse folkeskoler fra.

En anden ting er, at folkeskolen er forpligtet til at inkludere elever med vanskeligheder/særlige behov, ligesom de skal integrere børn af anden etnisk oprindelse, privatskolerne kan afvise at tage eleverne ind.

Så hårdt sat op kan en lærer stå med 22 "udvalgte" børn i en privatskole, eller 28, hvoraf der er et par inklusionsbørn og en enkelt, der kommer 2 timer om dagen, fordi visitation til specialskole ikke sker løbende, så barnet skal passes ind så vidt muligt, selvom barnet er infantil autist. Enhver kan jo regne ud, hvor det er nemmest at differentiere, og hvilket job der er hårdest.

Det er sjovt du fremhæver de små klasser som nemmest. I den kommune jeg arbejder i er det de små skoler, der klager mest over problemer med at differentiere. Jeg ved dog ikke om de reelt er dårligere til det, da vi ikke udefra kan se nogen klar forskel på store og små skolers resultater (herunder skal også tages ting som sygefravær, trivsel osv), der spiller socioøkonomi og ledelse umiddelbart langt mere ind.

Og så tror jeg du overvurderer, hvor meget privatskolerne sorterer. Min mand arbejder på en fin gammel privat skole og der har de altså også børn med diagnoser, men til gengæld har de ingen ressourcesvage forældre nej. Der tror jeg egentlig den største forskel lægger og socioøkonomi er også ofte den faktor, der har størst forklaringskraft. De har fx også indvandrere børn. Deres forældre er så bare læger og den slags.

[FormerlyKnownAs]

Altså det jeg kan finde er at der var flere under og i årene efter finanskrisen som gik konkurs, ligesom alle mulige andre private virksomheder. Men man må sige at der lader til at være et stort opsving igen.

Jeg har selv gået i en lille skole hvor klasserne blev lagt sammen, f.eks. 5.-7. Og 8.-10. og det fungerede ganske fint.

Den skole min søn starter i nu her, er med alternative læringsmetoder ift normalen og en lille skole og der er eleverne også sammen på tværs af årgange.

Jeg er så uenig. I min folkeskole blev vi også lagt sammen på tværs og det vil jeg aldrig udsætte mit barn for. Jeg synes simpelthen ikke, så små skoler er en god ide. Den folkeskole jeg kom på efterfølgende havde klasser omkring 15 på hvert klassetrin. Det synes jeg er langt bedre end lægge sammen på tværs, men ville som sagt personligt foretrække nærmere de 20.

Jeg har nok læst det i en videnskabelig sammenhæng så mit gæt ville være hos Vive, EVA eller lignende.

Men det kan altså sagtens fungere. Jeg kender flere skoler, der har gjort det og hvor både forældre og børn er godt tilfredse.

Enig. Og heldigvis er der efterhånden plads til alle og de ideologier vi hver især vælger skole til vores børn udfra.

Vores søn starter på en montesssori skole og der går year 1 og 2 sammen. Reception year som min søn starter i er lidt på tværs af de ældre og de mindre og man kan derudfra vurdere styrker og svagheder og hjælpe børnene med at styrke de svage sider og videreudvikle de stærke.

Min søn er elsker at være kreativ og kan være det i den årgang han passer til. Ift bogstaver og tal synes han det er vildt sjovt og derfor passer niveauet i year 1 hvor de lærer det nu ret så fint og han må hellere end gerne være med. Jeg synes det er fedt at der er tid, rum og forståelse for at man ikke nødvendigvis passer ind i en bestemt kasse fordi ens alder siger at det gør man og st man på den måde kan udvikle sig efter formåen og bliver opmuntret uanset hvad alderen måtte sige at man bør kunne. Og især at de ikke skal testes i hoved og mås.

Om en skole er i stand til at differentiere undervisningen burde ikke afhænge af om elever går på tværs af klasser eller ej. Det er sådan set et grundprincip i folkeskolen, men der selvfølgelig forskel på, hvor gode lærere er til det.

Jeg synes historierne om at elever bliver undervist ud fra laveste fællesnævner langt overstiger det modsatte. At der er tid og rum til det enkelte barn og fokus på dets styrker og svagheder synes ikke at være en kæmpe prioritet, primært grundet mangel på resourcer, mange elever i klassen og for lidt tid til fokus. De der 45 min til hvert fag lader heller meget tid i overskud til dette.

Det er noget af det jeg sætter pris på ved den min søn skal gå på. 45 min undervisning findes ikke. Det giver imo langt mere tid til fordybelse af det de nu engang arbejder med. De følger jo samtidig de officielle UK læringsmål.

Nu har brok altid været mere normalt end ros. Jeg har i min skole, studie og arbejdstid ( arbejder indenfor skoleverdenen) mødt lærere der var både gode og dårlige til det, men anekdoter er næppe det rette at vurdere eet på, men der findes så vidt jeg ved heller ikke en videnskabelig afdækning af området.

Når der ikke er en afdækning, så er man jo nødt til at basere sine valg på egne og andres erfaringer. Sådan er det jo gerne. For slet ikke at tale om mavefornemmelse og ideologi. Forstår ikke helt hvorfor det skal forsvares så meget at man vælger noget som er udenfor normen?

Der er vel ikke noget som skal forsvares? Folk må gøre som de vil, men som fagperson inden for området har man vel lov til at være kritisk over for det data, der er anvendt til at træffe beslutninger. Især når man nu er uenig med konklusionen

Det er jo sådan set dig selv, som startede en tråd, hvor emnet er til diskussion.

Men det er lidt ligegyldigt hvad jeg siger så er det forkert eller ikke godt nok argument eller noget er det ene og det andet.

Vi har vores erfaringer at trække og en ideologi som gør at folkeskolen formegentlig ikke er noget vi vil gøre brug af når vi engang kommer til Dk igen. Det er vel fair nok at vi træffer det valg uden at skulle diske op med x antal studier og det ene og det andet?

[Artem]

Er du sikker på, de kalder sig en privatskole? Nu har jeg kigget. Og jeg kan se ordene skole, privat grundskole og henvisning til lovgrundlag. Men ikke privatskole.

Du må trænge til nye briller
http://skipper-clement-skolen.dk/

Midt på siden.

Skipper Clement Skolen er Aalborgs største privatskole centralt beliggende i hjørnet af Kildeparken tæt på Banegården og busknudepunktet. Trods den centrale beliggenhed er vi heldige at være omringet af forskellige idrætsanlæg og andre grønne områder, som vi udnytter på mange måder. Vi ynder at kalde os et godt alternativ. Vi er ikke en eliteskole, men vi er skolen for dem, der vil. Vi stiller krav til os selv, til vore elever og til samarbejdet med jer forældre. Vi vægter værdier som respekt, ansvar og høflighed meget højt.

[Artem]

Og en hurtig søgning på friskolerne i Nordjylland viser sådan set, at der er mange af dem også har eksisteret i mange år...

Forstår ikke helt dit argument. For der er jo flere sammenlægning af kommuner gennem de sidste 50 år. Og tilsvarende også nedlagt skoler flere gange, bla i forbindelse med sammenlægningen i 1972 og 2007
De fleste af dem er blevet til lejerskoler, friskoler, forsamlingshuse, efterskoler, vandrehjem osv...

Det er dyrt at bygge en skole om til et andet formål, hvorfor en gammel nedlagt skole er meget lidt værd, hvorfor kommunerne nærmest har foræret dem væk for ikke at stå med udgiften til vedligehold.

[Artem]

Hvorfor er det et problem at der opstår friskoler? Det der med at nedlægge og sammenlægge små skoler til store skoler som kræver lang transporttid med højt elevtal i klasserne er der ikke mange som synes er festligt. Man vælger ofte at bo på landet fordi det er en livsform som tiltaler en med alt hvad der hører til.

Det er en nederen holdning “hellere ødelægge tingene end at andre kan få glæde af det”.

Jeg kender iøvrigt ikke til nogle privat eller friskoler i min kommune som huser i gamle kommunale skoler. På Sjælland.

Når en kommune beslutter sig for at nedlægge en landsbyskole, handler det jo om at spare penge.
Da pengene følger eleven, opnår man ikke den planlagte besparelse hvis den nedlagte skole i stedet bliver til en friskole.
Her i området er det specielt et problem de har kæmpet med på Mors, hvorfor løsningen til sidst blev at nedrive de nedlagte skoler, så de ikke kunne genopstå på den måde.

Politik er jo noget frygtelig noget og handler ikke om hvad der er bedst, men at give og tage.
Kan komme med et eksempel her fra kommunen.
I forbinedeles med at der skulle nedlægges børnehaver i de små byer. Og da hovedparten af kommunalpolitikerne her i kommunen kommer fra de små landsbyer, der skulle der også nedlægges en børnehave her i hovedbyen. Ikke fordi der var mangel på børn med bare som "hævn". Valget faldt på børnehaven over for byens største skole. Da alle de andre var nye der var blevet bygget/renoveret inden for de sidste 10 år. Hvorfor den "gamle" skulle lade livet.
Men der er naturligvis brug for en børnehave ved byen største skole, så det er blevet til en privat børnehave.

[1234]

Altså det jeg kan finde er at der var flere under og i årene efter finanskrisen som gik konkurs, ligesom alle mulige andre private virksomheder. Men man må sige at der lader til at være et stort opsving igen.

Jeg har selv gået i en lille skole hvor klasserne blev lagt sammen, f.eks. 5.-7. Og 8.-10. og det fungerede ganske fint.

Den skole min søn starter i nu her, er med alternative læringsmetoder ift normalen og en lille skole og der er eleverne også sammen på tværs af årgange.

Jeg er så uenig. I min folkeskole blev vi også lagt sammen på tværs og det vil jeg aldrig udsætte mit barn for. Jeg synes simpelthen ikke, så små skoler er en god ide. Den folkeskole jeg kom på efterfølgende havde klasser omkring 15 på hvert klassetrin. Det synes jeg er langt bedre end lægge sammen på tværs, men ville som sagt personligt foretrække nærmere de 20.

Jeg har nok læst det i en videnskabelig sammenhæng så mit gæt ville være hos Vive, EVA eller lignende.

Men det kan altså sagtens fungere. Jeg kender flere skoler, der har gjort det og hvor både forældre og børn er godt tilfredse.

Enig. Og heldigvis er der efterhånden plads til alle og de ideologier vi hver især vælger skole til vores børn udfra.

Vores søn starter på en montesssori skole og der går year 1 og 2 sammen. Reception year som min søn starter i er lidt på tværs af de ældre og de mindre og man kan derudfra vurdere styrker og svagheder og hjælpe børnene med at styrke de svage sider og videreudvikle de stærke.

Min søn er elsker at være kreativ og kan være det i den årgang han passer til. Ift bogstaver og tal synes han det er vildt sjovt og derfor passer niveauet i year 1 hvor de lærer det nu ret så fint og han må hellere end gerne være med. Jeg synes det er fedt at der er tid, rum og forståelse for at man ikke nødvendigvis passer ind i en bestemt kasse fordi ens alder siger at det gør man og st man på den måde kan udvikle sig efter formåen og bliver opmuntret uanset hvad alderen måtte sige at man bør kunne. Og især at de ikke skal testes i hoved og mås.

Om en skole er i stand til at differentiere undervisningen burde ikke afhænge af om elever går på tværs af klasser eller ej. Det er sådan set et grundprincip i folkeskolen, men der selvfølgelig forskel på, hvor gode lærere er til det.

Jeg synes historierne om at elever bliver undervist ud fra laveste fællesnævner langt overstiger det modsatte. At der er tid og rum til det enkelte barn og fokus på dets styrker og svagheder synes ikke at være en kæmpe prioritet, primært grundet mangel på resourcer, mange elever i klassen og for lidt tid til fokus. De der 45 min til hvert fag lader heller meget tid i overskud til dette.

Det er noget af det jeg sætter pris på ved den min søn skal gå på. 45 min undervisning findes ikke. Det giver imo langt mere tid til fordybelse af det de nu engang arbejder med. De følger jo samtidig de officielle UK læringsmål.

Nu har brok altid været mere normalt end ros. Jeg har i min skole, studie og arbejdstid ( arbejder indenfor skoleverdenen) mødt lærere der var både gode og dårlige til det, men anekdoter er næppe det rette at vurdere eet på, men der findes så vidt jeg ved heller ikke en videnskabelig afdækning af området.

Når der ikke er en afdækning, så er man jo nødt til at basere sine valg på egne og andres erfaringer. Sådan er det jo gerne. For slet ikke at tale om mavefornemmelse og ideologi. Forstår ikke helt hvorfor det skal forsvares så meget at man vælger noget som er udenfor normen?

Der er vel ikke noget som skal forsvares? Folk må gøre som de vil, men som fagperson inden for området har man vel lov til at være kritisk over for det data, der er anvendt til at træffe beslutninger. Især når man nu er uenig med konklusionen

Det er jo sådan set dig selv, som startede en tråd, hvor emnet er til diskussion.

Men det er lidt ligegyldigt hvad jeg siger så er det forkert eller ikke godt nok argument eller noget er det ene og det andet.

Vi har vores erfaringer at trække og en ideologi som gør at folkeskolen formegentlig ikke er noget vi vil gøre brug af når vi engang kommer til Dk igen. Det er vel fair nok at vi træffer det valg uden at skulle diske op med x antal studier og det ene og det andet?

Sorry jeg er nok bare miljøskadet af mit og min mands arbejde. Jeg er vant til at alt på skole- og dsgtilbudsområdet så vidt muligt skal understøttes af forskning og statistik.