Hvilket liv vil du leve, der er frit valg.

[Bergen]

Jeg ville gerne have haft et par børn mere. Det vil jeg altid være ærgelig over. Ellers er jeg ok tilfreds med mit liv.

[Falstria]

I mit næste liv vil jeg være offentligt ansat.

[FormerlyKnownAs]

Vi er rykket til udlandet igen for 3,5-4 år. Jeg kan mærke at det bliver sidste gang. Med børn er prioriteterne ændret i stor grad. Havde vi ikke fået barn, så havde vi sikkert boet i ude resten af livet og rejst verden rundt og gjort som det passer os.

Jeg har altid være lidt hippie agtig, og nu brænder ønsket om et nedlagt landbrug for alvor på. Det her bliver med 98% sandsynlighed vores sidst udlandseventyr. Min mand og jeg havde en lang sludder i går aftes og vi er ret meget på linje om hvad vi har lyst til. Der kommer forhåbentligt et barn mere til jul og det her liv i de lande som vi altid ender i tror jeg ikke at jeg orker mere efter den her omgang. Hans jobs er altid i udviklingslande. Økonomisk skal vi bare se på hvad der giver mest mening ift alt det praktiske.

Jeg drømmer om et nedlagt landbrug, Midtsjælland, Stege et eller andet. 45 min til kbh max. Høns, en hund, en kat, måske en lille hest. Frugttræer, bærbuske, stor køkkenhave. Arbejde deltid for mig selv på sigt, men gerne i en helsekost i den første periode. Easy Living.

[Purple Haze]

Ville gerne have flere penge, og evt en mere ferie eller en deltidsstilling (to ting der ikke funger så godt sammen ).
For så at kunne holde mere ferie og rejse mere.

Og så kunne det være rart hvis mine forældre var raske.

Det med pengene kommer måske til at ske (sådan da), hvis kæresten nogensinde får et job - pt lever vi af min løn.

Så synes ikke der rigtig er noget jeg kan gøre for at få opfyldt “manglerne”, men ellers har jeg indrettet mig som jeg gerne vil leve.

[Æble]

Stort set det liv jeg har med justeringer. Gad godt veje 10 kg mindre og være i rigtig god form og jeg gad godt at der var lidt mindre aldersforskel mellem børnene. Den største ændring jeg kunne tænke mig var at arbejde 25-30 timer i stedet for 40. Det er dog desværre ikke muligt i min branche, ihvertfald ikke i de jobs der er interessante for mig. Hvis jeg havde mindre arbejde ville jeg bruge tiden på træning og på at hente den lille tidligere.

[1234]

Jeg ville egentlig leve det liv jeg har nu. På sigt vil jeg gerne have job indenfor et andet område af min branche og i cykelafstand fra mit hjem. Og så ville jeg gerne have 8-9 ugers ferie istedet for 6.

Og så håber jeg, at jeg kan blive ved med at gribe de muligheder livet byder og turde tage chancer.

[pige1987]

Jeg kunne godt tænke mig at prøve at leve uden tidligere anoreksi(spøger stadig til tider.) 4 hårde depressioner = kronisk/dystumi, generaliserende angst/stress og skizofreni.. oveni også et lavt stofskifte..

Bare lige for at prøve det...

Ellers har jeg et godt job og god økonomi og rejser minimum et par gange om året.. kunne godt ønske mig mere overskud til sociale arrangementer/familie/kæreste/venskaber. Der er desværre røget mange relationer i svære tider.

[Mistermor]

I mit næste liv vil jeg være offentligt ansat.

Jeg går ud fra, at dit næste liv skal starte i 80´erne så, - da der var noget ved at være offentlig ansat.

[Coumarin]

Det kommer til at lyde som en kæmpe kliché, når jeg skriver at jeg gerne ville leve mere boheme. Jeg ville gerne kunne leve af min “kunst” men det er virkelig svært, når man er et skvadderhoved til at producere noget. Jeg har også svært ved at forestille mig, at jeg nogensinde får selvtillid nok på det område, til at skrive kunst uden at behæfte ordet med anførselstegn.

Scenen måtte gerne være sat i udlandet, men jeg kan ikke præcisere hvor. Måske en hvirvlende storby, måske en tågetung bjerghytte.

Alt i alt er jeg dog tilfreds, der hvor jeg er nu.

[Zombie]

Jeg vil gerne flytte i hus I Odense, med en seniorbolig tæt på til min mor og grønne områder i nærheden. Men så man stadig kan cykle hjem fra byen. En lille have, så er jeg glad.
Jeg vil fortsætte som pædagog 33 t/u et sted, hvor der er fokus på at dele sig op i små grupper og hvor de implementerer teorier om tilknytning. Hvor de voksne er samme med børnene og hvor kaffe på stuen er bandlyst.

Når jeg selv får børn vil jeg gerne åbne en dobbel-dagpleje med en kollega, så vi er to voksne om 6-8 børn, herunder mine egne max 2. Alt efter hvordan det er, vil jeg måske fortsætte dagplejen efter mine børn er begyndt i en børnehave, ellers vil jeg tilbage at arbejde i alm institution.

Med tiden vil jeg gerne uddanne mig til pædagogisk leder for en vuggestue. Eller arbejde i kommunen med evaluering og kvalitetssikring af daginstitutionsområdet.

[TinaW]

Udover, at vi har for lidt jord og huset er en tand for småt, så kunne rammerne sagtens være her hvor vi bor nu.
Men med råd til at arbejde mindre (måske slet ikke) og så et par heste mere og et par grise.
Ville også gerne rejse lidt mere, se lidt fjernere destinationer.

[Marioneta]

Jeg ville have fået flere børn, da jeg havde muligheden. Det fortryder jeg i dag. Dog er løbet ikke kørt for mig endnu, men det bliver alene og det er bare ikke sådan, jeg ville ønske det.

Ellers har jeg for nyligt fået muligheden for at sadle om i arbejdslivet, så den del er jeg godt tilfreds med nu. Med tiden vil jeg gerne være matematikvejleder.

Så vil jeg gerne bygge nyt hus skræddersyet til min families behov, men det er ikke en realistisk drøm, når man er alene.

[Little_Woman]

Jeg har tænkt meget over den her tråd.. Helbred tænker ikke på som noget man selv vælger, så det ser jeg bort fra; det samme med dødsfald etc.

Når jeg tænker på det liv jeg har skabt mig, med uddannelse, venner, job, bolig, økonomi, relationer, interesser og barn på vej - så ville jeg ikke ændre ved noget som helst.

Jeg er glad for min uddannelse og bruger den hver dag på mit job, hvor jeg elsker mine kolleger. Jeg bor i hhv lejlighed og kolonihave, begge steder jeg nyder og som passer til mig.

Min økonomi er stabil, jeg mangler ingenting.

Jeg har skabt mig en omgangskreds med dejlige mennesker og er god til at skabe nye relationer, se muligheder og knytte kontakter.

Jeg har et fritidsliv med lige dele sofahygge, udeliv og gå-ud-liv, der passer til mig.

Jeg har et barn på vej som jeg allerede elsker uforbeholdent - også selv om han lige nu sparker mig i navlen på en træls måde. Ham har jeg lavet med en donor og på nuværende tidspunkt fortryder jeg på ingen måde dét valg.

Så.. jeg er mere glad og tilfreds og rolig i mit liv, end jeg nogensinde før har været

[hotlips]

Så fik jeg lov til at uddanne mig til naturvejleder og arbejdede på deltid på kommunens skoler med fokus på vores lokale natur, regler og omtanke når man færdes i en fredet skov og hvordan man opfører sig i forhold til dyrene ved søen.

Det får jeg bare ikke lov til, der står 5 gange i mine papirer at jeg ikke har en realistisk opfattelse af hvad jeg kan i forhold til min fysiske tilstand så der er ikke noget at gøre, ihvertfald ikke medmindre jeg får en sagsbehandler der ikke gider lytte.

[DetSorteCirkus]

Det er et godt spørgsmål.
Jeg er utrolig glad for mit nuværende liv og kan virkelig se mig selv, mine værdier, osv. i det.
Jeg vil dog samtidig meget gerne tilbage til en mere selvstændig, fleksibel og kreativ hverdag, men når jeg nu skriver "tilbage", skyldes det jo, at jeg har været der før. Desværre, kan jeg i dag se, før jeg var klar til det. Jeg har ad flere omgange haft ubehandlet stress med senskader til følge og har derfor utrolig svært ved at sætte mine helt egne rammer og fungere indenfor dem. Faktisk var det intet mindre end et mirakel, at jeg for fem år siden ved et tilfælde dumpede ind i folkeskolen og dens klare struktur med fag, skema og lektioner. Det har været ren guf for min hjerne at få så meget regelmæssighed forærende. Her kan jeg beskæftige mig med mine interesser og samtidig udføre et stykke arbejde, der giver mening og glæde i min tilværelse.

Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at det ikke er sundt for mig at sidde for meget og pille i egen navle, hvilket jeg hurtigt ville komme til, hvis mit arbejde alene var at skrive, så jeg forestiller mig, at jeg på sigt går på (gerne markant) deltid og får et sammensat arbejdsliv. Det vil også passe godt med mine ønsker og prioriteringer indenfor familielivet. Nedgang i løn er mig ligegyldig. Jeg har nu i en længere periode prøvet at tjene "en rigtig voksenløn" og have mange penge til forbrug og oplevelser. Det er behageligt og sjovt, men dybest set siger det mig nada, og jeg kan ligefrem se, hvordan min opsparing bare vokser og vokser, fordi jeg er på vej tilbage mod de gamle vaner.
En moderat deltidsmodel var faktisk så godt som på plads i foråret, men så skete der uventede ting, og jeg kom over på en anden skole, hvor der dette år ikke var samme mulighed, men til gengæld et fantastisk skema.